Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 4
Vi anses ikke mere for umyndige børn — landsrådet har under forhandlingerne i København mødt en ny tone, som man er tilfreds med, udtaler landsrådets formand Erling Høegh i sin nytårs- tale. Formanden appellerer til større sammenhold og arbejdsindsats og ad- varer imod at lave propaganda for en selvstændighed, der vil gøre grøn- lænderne frændeløse og sønderrive de århundredgamle forbindelser mellem Grønland og Danmark. Kære landsmænd. Et årsskifte er som opbruddet før en rejse. Man er lidt vemodig og efter- tænksom, fordi man står over for at forlade noget. Og man er spændt, for- ventningsfuld og måske lidt usikker, fordi noget nyt og ukendt ligger for- ude. Vore forfædre kendte det, når de drog ud på deres lange rejser med slæde eller konebåd. Og i vore dage kendes det af hundreder af hjem i Grønland, når navnlig ungdommen drager ud for at dygtiggøre sig. Når vi tager afsked med 1967, det gamle år, her på det nye års første dag, har hvert hjem i Grønland sine sær- lige ting at tænke tilbage på. For det er jo sådan, at der kan ske nok så me- get ude i verden, nok så meget i den politiske verden her i vort eget land, — det, der først og fremmest trænger sig på for den enkelte, er jo alligevel det, der angår ens eget hjem og ens egne kære. LEVENDE MINDER Her i denne time ved årsskiftet ryk- ker vi ligesom sammen i vort Grøn- land, der er så stort, og hvor vi allige- vel er så få og ofte føler os svage over for naturen og over for problemerne, som trænger sig på. Vi rykker sam- men for i fællesskabet at hjælpe hin- anden. Og vi tænker først og fremmest på dem, vi har mistet i året, der gik. I mange hjem står en plads tom i familiekredsen. Det kan være en far og ægtemand, det kan være en bror, en søster, en søn eller datter, der sav- nes. Det kan være en mor, der var hjemmets samlingspunkt, og som nu ikke er her mere. Hver af os vil have en eller flere, vi savner, og hvis navn vi nævner. Lad os da nævne dem, lad os være stille, mens vi ærer deres minde, og lad os tænke på, hvor meget hver eneste, der er borte, dog efterlod os af levende minder, af eksempel og af kærlighed. Kun den, der er glemt, er for alvor borte. I sorgen og savnet er der ikke for- skel på mennesker. Der er vi alle blot mennesker, og den ene er ikke bedre eller fornemmere end den anden. Når jeg gerne i dag vil nævne et enkelt navn, er det, fordi det navn for mig rummer mindet om en god ven og en dygtig landsmand. Landsrådsmedlem Erik Egede var en af dem, vi her i Grønland mistede sidste år. Når jeg nævner ham, vil jeg ligesom nævne alle dem, der forlod os sidste år. BYRDERNE ER STORE Og nu begynder så rejsen ind i det nye år. Vi kan ikke se, hvad der ven- ter os på rejsen, men vi kan forberede os bedst muligt til at komme frem. Det kan ske først og sidst ved at stå sammen og skabe det samarbejde her i Grønland der er den ene af to hoved- forudsætninger for, at rejsen kan gå, som den helst skulle. Der er i disse vanskelige år for Grønland mange ting, der kan tage vort mod og stjæle vore kræfter. Byrderne er store, — måske ikke så meget de materielle som de psyki- ske. Langt hårdere, end de fleste ude- fra vel aner, ligger der et pres over hvert enkelt grønlandsk hjem. Vi taler ikke meget om det og klager ikke me- get over det. Og det skal vi heller ikke gøre. Men når vi er os selv her i landet som nu, da det vintermørke Atlanter- hav ligger mellem os og omverdenen og mellem os og vore landsmænd og venner i Danmark, har vi lov at sige til hinanden, at det er en vanskelig tid, en krævende tid, vi grønlændere gennemlever. Der er hjem, som for lange tider må tage afsked med deres unge. Der er hjem, som må overveje at flytte fra den plads, som slægten i generationer har kendt og har elsket. Der er nyt arbejde og nye vaner at lære, og der er fristelser at bekæmpe. Over for alt dette er sammenholdet i Grønland det første og bedste bolværk. Hvis vi i denne tid ser vort folke- lige sammenhold opløses i strid, misundelse, sladder og gnaveri, da vil de tunge byrder blive endnu tungere, og de byrder, vi vanskeligt kan bære, blive uudholdelige. Men husker vi i alt og fremfor alt at holde sammen og hjælpes ad, vil vi komme raskere frem på vor rejse også i det nye år. EN VANSKELIG TID Enhver ved, at rejsen stiller store krav. Der kræves arbejde, ofte hårdt arbejde, undervejs, — det er ingen fornøjelsestur. Men vi arbejder jo for at give vore børn og deres børn et bedre hjemsted. Lad os da gøre rejsen ind i 1968 til en rejse ind i en arbejds- dag, hvor vi tager tiden i agt, hvor vi ikke glemmer dem, der har vanskeligt ved at følge med, hvor vi passer på de svage og hjælper dem, og hvor vi hen- ter inspiration af de stærkes eksempel. Lad os også, som det var skik hos vore forfædre, hente nye kræfter ved den fælles glæde over det, der er vort, i vore salmer og sange og fortællinger. Lad arbejdet være aldrig så hårdt un- dervejs, — vi behøver ikke at spare hverken på det glade hjælpsomme smil over for en, der har brug for det, eller spare på den hjertelige lystighed, der kan kaste solskin over mange grå dage. Og lad os navnlig ikke glemme, at selve det at gøre et stykke arbejde, som det skal gøres, villigt, ansvars- bevidst og nøjagtigt, rummer en glæde og tilfredsstillelse. På en arbejdsplads er den ene ikke mere uundværlig end den anden. Det, der tæller, er arbejdet og dets udførelse, og er der blot en, der svigter, bliver slutresultatet ikke, som det bør være. DEN POLITISKE ARBEJDSPLADS Som det er blandt mennesker på en arbejdsplads er det på den politiske arbejdsplads og dermed også i forhol- det mellem Grønland og Danmark. Vi har nu gennem det politiske system- skifte i landsrådet sidste år erobret endnu en skanse. Hvad landsrådet an- går, kan vi nu med stolthed sige, at det står til os at lede landet, for lydhør- heden over for landsrådets ord er stor i Danmark. Til gengæld må vi se i øjnene, at er landsrådets ord ukloge, så vil rådet og Grønland tabe i an- seelse. Så sætter vi det over styr, der er vundet. Som det nu er blevet, kan vi ikke længere, når noget går galt eller mindre godt, hviske til hinanden, at det sikkert er de andres skyld. Nu har v i ansvaret. Og som landsrådet har fået større ansvar, er kommunerne ved at få FLYTNING til og fra GRØNLAND Brdr. Rosendahl i - det gamle firma Islands Brygge 81-83 København S. Telex 9543 Specialister i flytning Telf. (01) 27 As. 4301 til °8 fra GRØNLAND Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring Adresser Deres gods til vort firma - for god service aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perkumautigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorkutigissardlugit. taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsåuneKar- sfnåuput. imap itissusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit. Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri- udstyr, salt og agnsild. Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg. TELEGRAMADRESSE: RAFADRON . FÆRINGEHAVN større ansvar. Det vil sige, at hver enkelt af os, hver eneste voksen grøn- lænder i dag og på rejsen ind i det nye års arbejdsdage, står med hænderne fulde af opgaver og skuldrene tynget af ansvar. Der er mange, som vil lægge mærke til, hvordan vi bærer dette ansvar. Enhver, der svigter, sæt- ter en plet på Grønlands ære. Enhver, der husker sit ansvar og gør sit ar- bejde på rigtig måde, kaster glans over Grønlands navn og hjælper os fremad. Landsrådet har under sit lange møde i sommer og under mange og lange forhandlinger i København nu i efter- året — forhandlinger, der endnu ikke er afsluttet, men som jeg fortsætter her i januar — søgt at vise en ny vej. Vi har ment det rigtigt at pege på arbejdets vej og på det grønlandske medarbejderskabs vej. Vi har erklæret os rede til i stigende grad at bære vor del af byrderne ved Grønlands nytid, også økonomisk. SAMMENHOLDETS BETYDNING Jeg har sagt, at den ene hovedfor- udsætning for, at vor rejse ind i det nye år bliver lykkelig, er, at vi husker sammenholdet her i Grønland. Den anden forudsætning er, at vi bevarer og udbygger det dansk-grønlandske sammenhold. Men når det siges, må det blive til mere end smukke ord, der bruges i festtaler ved konge- og mi- nisterbesøg. Vi kan gøre vort til, at det bliver en levende realitet ved at sætte skulderen til læsset og bære vor del af byrderne. Den danske stat an- vender nu meget store beløb i Grøn- land, selv om der er visse økonomiske vanskeligheder i Danmark som i så mange andre europæiske lande. Mener vi det ærligt med samarbej- det med vore danske landsmænd, me- ner vi virkelig, hvad vi siger, når vi taler om slægtskab og skæbnefælles- skab med danskerne, så må vi også forstå, at tiden nu er inde til selv at tage økonomisk medansvar, og at tiden ikke er inde til at stille store nye øko- nomiske krav til statskassen. I Dan- mark må borgerne vise den samme til- bageholdenhed. FLERE BOLIGER FOR SAMME PENGE Imidlertid er der jo så store opgaver heroppe, at vi vanskeligt kan se enden på problemerne og behovene. Men vi kan ved at spare op og sætte pengene i vore egne banker og sparekasser hjælpe med til at skaffe penge til mange opgavers løsning. Og vi kan ved at finde nye veje få mere ud af de store beløb, som Danmark stiller til vor rådighed. Jeg tænker på en ting som boligbyggeriet. Vi ved alle sam- men, at vi mangler hundreder af bo- liger her i Grønland på trods af det store byggeri. Tag over hovedet og et hjem synes vi er en menneskeret. Landsrådet søger i denne tid at finde nye veje at gå i dette spørgsmål. Vi håber at kunne pege på vejen til at få flere boliger for de samme penge. Vi håber i landsrådet, at vore bestræbel- ser krones med held, og sker det, vil vi glæde os til at fortælle om det. Vi håber også på andre områder at kunne pege på nye veje i Grønland. Samtidig med, at vi tænker med taknemlighed på fiskerne, fangerne og fåreholderne, på arbejderne i land og på de mange andre, der i kirke og skole, på konto- rer og i butikker gør deres daglige indsats, og samtidig med at vi maner til samling om vore store traditionelle erhverv, vil vi søge frem til andre er- hvervsmuligheder. MINEDRIFT OG TURISME Landsrådet er med økonomisk og moralsk støtte gået ind i minearbejde i nord og i hotelvirksomhed i syd. Vi har i en enig udtalelse i landsrådet pe- get på nødvendigheden af den størst mulige indsats i mineraleftersøgning og senere mineraludvinding. Hvad ud- vindingen angår, håber vi først og fremmest på dansk-grønlandsk sam- arbejde, men ser også gerne et sam- arbejde med vore brødre i Norden. Norge og Sverige har store traditioner på dette felt. Kunne vi ikke tilstræbe også her det tættest mulige skandi- naviske samvirke. Hvad et grønlandsk turisterhverv angår, vil jeg sætte håbet til, at 1968 tåssåuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut nalorssuit a- torneKamerssait. Den kongelige grønlandske Handelime piånerpåmik pisia- rineKarslnåuput. 'ristensens VAADBINDERI^ SKAGEN • TEIF 41477 • ETABI.I879 vil bringe resultater. Det må være muligt at få dette dejlige land åbnet for en indtægtsgivende turiststrøm. Men det vil kræve store investeringer i trafikforbindelser og hoteller, og det vil kræve reklame i Danmark og i det store udland. Hvorfor har vi endnu ikke i en filmserie beskrevet det væl- dige grønlandske landskab, sådan at mennesker verden over kan se, hvor enestående et land vi har, hvor smuk naturen er med vældige fjorde, blin- kende is og endeløse, uberørte vidder. MØDT EN NY TONE I landsrådet håber vi på et godt og positivt arbejdsår. Og vi beder om, at borgerne overalt i Grønland vil komme til eller skrive til deres landsrådsmed- lemmer med synspunkter og ønsker, der har noget med de store linier i udviklingen at gøre. Vi beder også om, at ingen vil holde sig tilbage i den of- fentlige debat, heller ikke med den sunde og positive kritik, som ingen kan undvære. Men vi beder også om forståelse for det politiske livs ar- bejdsform, som den må være i et de- mokrati, hvor man handler under an- svar over for borgerne, dem der ar- bejder og betaler. Vi er i landsrådet ikke mirakel- mænd, der i en håndevending kan skaffe alt det tilveje, som vi alle øn- sker. Vi må ligesom danske politikere gå de lange forhandlingers vej, hvor synspunkterne bøjes mod hinanden i gensidig respekt. Vi har i dette efterår under vore forhandlinger i København mødt ligesom en ny tone. Man har langtfra snakket os efter munden, som der måske tidligere har været tendens til. Der er talt åbent ud fra begge sider, ja, i nogle forhandlinger har tonen været næsten skarp. Men sådan forhandler man mellem menne- sker, der betragter hinanden som vok- sne og som respekterer hinanden. Vi er tilfredse med denne nye tone, for den betyder, at vi ikke mere anses for umyndige børn. CENTER FOR SAMFUNDS- FORSKNING Vi er under forhandlingerne blevet opmærksomme på, at mange, mange problemer i Grønland er så indvik- lede, at man vanskeligt kan finde ud af dem. Det er der ikke noget mærke- ligt eller mindreværdigt i. Det mo- derne samfund er så mangfoldigt, at man overalt i de udviklede lande har igangsat tekniske og videnskabelige undersøgelser, som tilsigter at give politikerne så bredt og solidt et grund- lag som muligt at træffe beslutninger på. Landsrådet har gennem snart mange år ved adskillige lejligheder bedt om at få igangsat eller rettere videreført sådanne videnskabelige og tekniske undersøgelser af forholdene og af udviklingen. Jeg har forstået, at der nu er ved at blive opbygget et center for samfunds- forskning i de arktiske og subarktiske områder. Her vil videnskabsmænd søge at samle erfaringerne fra arbej- det og udviklingen i alle områderne omkring polarcirklen i Skandinavien og vel efterhånden også i Canada, USA, og Sovjetrusland. Jeg finder det helt indlysende, at vi i Grønland må søge at drage nytte af dette arbejde, og at vi — hvor vore forhold særligt indbyder dertil — må bede dette cen- ter om at undersøge og analysere vore problemer. IKKE FORFALDE TIL MISMOD Nu ved det nye års begyndelse går vore tanker til alle hjem i vort fælles rige, fra kongens slot på Amalienborg og til vore egne hjem i nord og syd og øst. Lad os indstille os på samarbejde, på sammenhold og på arbejde. Lad os ikke politisk rokke ved grundlaget for Grønlands placering i det danske rige. Lad os ikke ved misgreb sætte over styr på Christiansborg eller andre ste- der, hvad der gennem tiderne er vun- det af velvilje og forståelse og respekt. Vi har brug for alle fløje af den danske politiske verden i vort arbejde. Lad os heller ikke flygte fra virkelig- heden ved at snakke uden om proble- merne og lave propaganda for en selv- stændighed, der ikke vil være til gavn for os, men som vil sønderrive år- hundredgamle forbindelser, uden hvil- ke vi vil stå uhjulpnc og frændeløse. Og lad os ikke forfalde til mismod. Der er en digter, som har sagt noget i retning af dette: „Er vinter nær, kan vår da være fjern". Det vil sige: når alting ser sortest ud og vanskelighe- derne tårner sig op, da er man måske nærmest ved de lysere tider, det forår, der ligger bag enhver vinter og mørke- tid. Lad os beslutsomt arbejde hver for sig og sammen, — så vil den rejse ind i det nye år, vi nu har begyndt, føre os nærmere det Grønland, vi gerne vil se vore børn tage i besiddelse og leve i. Landsrådet ønsker alle i Grønland et godt og velsignet arbejdsår. Godt nytår til enhver. Erling Høegh. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.