Atuagagdliutit - 04.01.1968, Blaðsíða 12

Grønlands største by har
stærkt stigende el-forbrug
Byen har fået et reserve-elværk — El-forbruget på 311,000 kilowattimer
i 1950 er steget til 9 ’/i miil. kw sidste år.
Tekst og foto: Hans Janussen.
Godthåbs nye el-værk, reserve-el-værket, der er opført lige overfor Heli-
porten, er taget i brug. Foreløbig er der installeret én maskine, der producerer
900 kw, og først i 1969 bliver det fuldt udbygget, når yderligere to maskiner,
begge dobbelt så kraftige som den første, er sat i gang. Reserve-el-værket
kommer til at producere væsentligt mere elektricitet end det gamle, der med
sine fire motorer har en kapacitet på 2700 kw.
Når man ser bort fra de små værker,
der var tilknyttet telestationer og en-
kelte andre institutioner i ældre da-
ges kolonier, var det kun Godthåb,
der kunne prale sig med at have et
el-værk, inden elektrificeringen af de
større byer blev påbegyndt efter
Grønlandskommissionens besøg her-
oppe.
BYENS FØRSTE EL-VÆRK
I februar 1941 startede det første
el-værk i Godthåb. Værket var belig-
gende i kolonihavnen ikke ret langt
fra bådeværftet. Bygningen benyttes
i dag som reservedelslager for båd-
motorer. Karl Josef sen, der havde væ-
ret med til at installere værkets mo-
torer, været med til at udføre elek-
triske installationer i de bygninger,
der fik elektrisk lys, været med til
at passe el-værkets motorer under
krigen og virket som bestyrer for vær-
ket efter krigen, fortæller, at el-vær-
ket havde to amerikanske motorer å
20 HK til at begynde med. Med disse
to motorer forsynede el-værket syge-
huset og administrationens bygninger
i kolonihavnen med elektricitet. Se-
nere fik el-værket lov til at „låne“ en
motor på 14 HK fra Færingehavn. Og
så fik Seminariet også elektrisk be-
lysning.
Disse motorer, der blev udnyttet til
det yderste igennem årene, var fuld-
stændig slidt op, inden et nyt el-værk
i byen blev taget i brug i 1949. Reser-
vedelene blev opbrugt, og da det var
umuligt at købe nye, måtte man spare
på elektricitet, og Karl Josef sen blev
hentet sammen med jordemoderen,
hver gang fødestuen på sygehuset
skulle benyttes. Han skulle sætte fuld
blus på belysningen og kom først
hjem, når den nye borger er kommet
til verden. Stempelringene var så
slidte på motorernes sidste levetid, at
man måtte lade en traktor trække dy-
namoerne. Det lille el-værk havde ren
grønlandsk mandskab fra 1945 indtil
el-forsyningen blev overtaget af det
nuværende værk i 1949.
15 HOVED-EL-VÆRKER
I GRØNLAND
__ Til at begynde med var det kun
de større byer som Julianehåb, Frede-
rikshåb, Godthåb, Sukkertoppen, Hol-
steinsborg og Egedesminde, der fik
el-værker. Derefter fulgte andre byer,
siger el-værksbestyrer P. E. Kristian-
sen, Godthåb, og fortsætter: — I dag
er der hoved-el-værker på 15 steder
i Grønland. Derudover er der en ræk-
ke bi-el-værker. Vi har f. eks. her i
Godthåb-distrikt seks bi-el-værker at
passe ved siden af byens hoved-el-
værk.
— Ifølge anlægsprogrammet skal
opførelsen af et virkeligt stort værk
påbegyndes i 1972. Man regner med,
at værket skal ligge i bunden af skibs-
havnen, og at det skal stå færdigt i
1974 eller i 1975. Det får to diesel-mo-
torer, der kommer til at producere
5000 kw hver. Videre udbygning af
byens el-forsyning har man endnu
ikke taget stilling til. Når vi skal have
endnu større værk, vil man sikkert
gå over til damp- eller gasturbiner.
GAS-KOMFURER I NYBYGGERI
FOR AT SPARE PÅ ELEKTRICITET
— El-forbruget i Godthåb er ste-
get kolossalt, siden det gamle el-
værk blev etableret. Det første
driftsår (1950) lavede vi 311,00 kilo-
wattimer. I 1960 var tallet oppe på
2,8 miil. kwt, i 1966 var det steget
til 8,3 miil. kwt., og i 1967 regner
vi med at have produceret 9 tlz
miil. kwt — eller lige så meget,
som et stort el-værk laver på én
dag i Danmark.
Hvis de nyere bolig-blokke i Godt-
håb ikke havde fået gas-komfurer,
skulle el-værket forlængst have væ-
ret udvidet betydeligt, og da en så-
dan udvidelse koster mange penge,
forsøger man at holde el-forbruget
nede. Og for ikke at komme ud for
alt for store overraskelser, bliver de
løbende 10-års-programmer revideret
hvert år. En sådan revision skulle sik-
re forbrugerne, og så længe el-vær-
kernes maskiner er i orden, skulle
strøm-forsyningen ikke bryde sam-
men.
El-værksbestyrer Kristiansen siger:
— Navnlig i slutningen af perioder-
ne inden udvidelser har vi ingen re-
server at ty til, fordi vi udnytter ka-
paciteten fuldt ud. Men da vi har gode
maskiner, går vi fortrøstningsfuldt
fremtiden i møde. Vi har f. eks. her
i byens gamle el-værk fire motorer,
der er hårdt spændt hele vinteren.
Om sommeren, når belastningen går
ned, skiller vi maskinerne helt ad, re-
parerer og renser dem, så de er i or-
den, når vinteren begynder.
— Kan forbrugerne ikke spare pen-
ge, hvis el-værkerne bliver opført i
nærheden af tank-anlæggene, så at
man slipper for oliekørsel?
— Med så små værker, man hidtil
har heroppe, betyder olietransporten
ikke nævnefærdig. Det kommende el-
værk, der bliver taget i brug enten
1974 eller i 1975 her i byen, vil få sit
kølevand fra havnen, og da det skal
ligge ved siden af det nye skibsværft,
regner man med, at værkets kølevand
kommer til at holde dokkerne isfrie
om vinteren. Og der er planer om at
give værket eget tankanlæg, så der
bliver mulighed for at købe brændstof
direkte fra Polaroil.
HØJSPÆNDINGS-LUFTLEDNINGER
ERSTATTES MED KABLER
— Har De besvær med at skaffe
mandskab?
— Nej, egentlig ikke. Men jo større
el-værker er, jo mere kvalificeret ar-
bejdskraft, skal man bruge.. Og virke-
lig kvalificerede folk har ikke lyst til
at holde vagt. Det er vel nok også der-
for, at vi i de senere år har haft kun
én grønlænder blandt vort mandskab
her på el-værket.
— Jeg kan iøvrigt fortælle, at det
nye el-værk er højspændingsværk
med driftspænding på 6000 volt. Men
vi har mulighed for at gå op på 10,000
volt senere. Med tiden får vi også ned-
lagt højspændings-luftledningerne her
i byen. Vi går over til kabel. Ved
hjælp af højspændingskablerne bliver
elektriciteten fordelt ud til transfor-
mer-stationerne, og disse stationer kan
få strøm fra to sider. Det gør, at man
får et meget sikkert forsyningsnet, idet
man kan 'betragte hver transformer-
station som et forsyningspunkt.
— Er de kraftige storme heroppe en
skræk for el-værks-folk?
— Stormvejr uden isslag er vi ikke
så bange for. Men stormvejr sammen
med isslag er vi ikke glade for, fordi
ledningerne slår sig sammen, og der
sker kortslutninger. Det er én ting, jeg
på det kraftigste gerne vil understre-
ge: Heroppe, hvor der kan ske store
sammenfygninger af sne, således at
selv børn kan røre ved lavspændings-
ledningerne fra snedriverne, skal for-
ældre fortælle deres børn, at det er
livsfarligt at røre ved disse elektriske
ledninger!
— Til slut vil jeg gerne nævne, at
fra 1. januar i år bliver el-målerne af-
læst kun én gang året — og selvfølge-
lig også ved flytninger — overalt på
Grønland. Hvert kvartal får kunderne
a conto-regninger, beregnet på grund-
lag af de foregående års el-regninger.
Nye svende
— svendingordlåt
Svendeprøvekommissionen medde-
ler, at følgende ved efterårets svende-
prøver har bestået som maskinarbej-
der: svendeprøveKartarnerme Kutdler-
sautitat nalunaerput ukiarme svende-
prøveKarnerme uko maskinarbejderi-
tut angussissut:
Karl Lynge, Kulbruddet, K’utdlig-
ssat — K’utdligssane aumarssuarsior-
fik, Jacob Goliethsen, GTO, Sukker-
toppen — GTO, ManitsoK, Hans Len-
nert, KGHs Fiskerianlæg, Holsteins-
borg — Sisimiune KGH-p aulisagka-
nik niorKutigssiorfia, Gerth Josefsen,
Skibsværftet, Holsteinsborg — Sisi-
miune umiatsialiorfik, Knud Heil-
mann, Skibsværftet, Holsteinsborg —
Sisimiune umiatsialiorfik, Enok Abei-
sen, GTOs Bådeværft, Julianehåb —
K’aKortume GTO-p umiatsialiorfia,
Daniel Kaj engmat, GTOs elværk, Ang-
magssalik — Angmagssalingme GTO-p
ingnåtdlagissiorfia, Mathias Linden-
hann, GTOs elværk, Jakobshavn —
Ilulissane GTO-p ingnåtdlagissiorfia,
Hendrik Jakobsen, GTO, Nanortalik,
Ludvig Abrahamsen, O. F. Hansen,
Godthåb — Nuk, Klaus Boassen, Lud-
vigsen & Hermann Arctic A/S, Godt-
håb — Nuk.
Hvorfor er disse plastkrydsere fra Viksund-Båt, Bergen, blevet blandt
Norges mest solgte
Fordi de har: Elegante linier
Enestående sødygtighed
God pladsudnyttelse
Robust og solid kvalitet
Større fart, godt 7 mil med 8—10 HK.
Og fordi:
Rationel serieproduktion har muliggjort markedets billigste pris.
F. eks. „Sabb Fisk" med 8 HK Sabb diesel fra ........... 23.000,— d. kr.
„Sabb Fisk" heldækket med 8 HK Sabb diesel fra ......... 28.600,— d. kr.
„Sabb Cruiser" med 8 HK Sabb diesel fra ................ 23.700,— d. kr.
Leveret ab fabrik
Levering vil kunne ske i februar-marts måned. Eventuelt ved fællesforsen-
delse direkte fra Norge.
Nærmere oplysninger hos:
Mikk i Passets eftflg. Viksund-Båt A/S
v/ Villy Andersen Kristiansholm — Bergen
Postboks 119, Godthåb. Norge.

Det gamle el-værk.
r - ■
ingnåtdlagissiorfitoKaK.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
stkunik aJornartorsiuteKar-
sinauneK pissutigalugo mo-
torit éssiglngitsut tamar-
mlk pislaritineKarsinéuput
sisangmik mångertorniuit-
sumlk sarpå ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til Isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok OliatiingitsoK
IkiissQkuminartOK
sivisOmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
“i
R
B
tartunlgdlo sarpllik.
plnenarslnauvoK 30-nlt 360 hestlllngnut 1—2 Sma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Semi-Diesel lngnfltdlagfssamlk autdlartartOK ulug-
aklkltsut nSvferardlugltdlo akilersomeKarslnaussut.
Leveres Ira 30 til 360 HK 1 1- 2- og 3-cyllndret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
12