Atuagagdliutit - 04.01.1968, Qupperneq 8

Grønlands
Jeg har i Grønlandsposten, der ud-
kom den 26. oktober 1967, læst en ar-
tikel med overskriften: Grønlands bag-
gård, og jeg føler mig foranlediget til
at knytte et par bemærkninger til ar-
tiklen.
Østgrønland betegnes ofte som Grøn-
lands baggård. Vi skammer os over
dette, og vi kan ikke længere lade
denne påstand ligge ubesvaret hen.
I artiklen blev vi sammenlignet med
en baggård på grund af vort store
spiritusforbrug. Der blev ovenikøbet
påstået, at vi var et samfund i opløs-
ning. Hr. Berliner skrev, at vi ikke
var blevet påvirket ude fra. Men det
passer ikke. Det er et udtryk for på-
virkning ude fra, at vi har et stort
spiritusproblem. Vi kan takke de ud-
sendte for, at vi drikker mere, end
vi har godt af.
Som et eksempel vil jeg nævne, at
de udsendtes forbrug af spiritus her i
Kulusuk er fantastisk stort. De drikker
umådeholdent som for at vise, at de
har så meget mere råd til det end den
lokale befolkning. De begynder at
drikke, så snart de møder op. En last-
bil, der holder på vejen med en flok
udsendte, der drikker, er ikke et sjæl-
dent syn. De provokerer grønlænderne
på den måde. De udsendte vil vise den
lokale befolkning, at her drejer det sig
om danske, der har råd til at drikke.
FOTO — FILM
Film fremkaldes, farvebilleder efter
dias = B-kopier. Vi kan nu levere
tegnefilm i sort-hvid og farve, også
i Super 8.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
„Lille Skagen'
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
7—25 HK
SKAGEN
baggård?
Det ender med, at de udsendte hånd-
værkere lader arbejdet ligge.
Jeg flyttede ind i et hus, som sæson-
håndværkerne har opført. „Det tænkte
jeg nok“, sagde jeg, og min formod-
ning kom til at passe. Huset v-ar me-
get elendigt bygget. Vi brugte 50 kg
kul om dagen, men det hjalp ikke. Vi
var nødt til at lukke døren ind til
stuen, og flyttede blomsterne ud i køk-
kenet og i soveværelset for at redde
dem. Der var så megen træk i stuen,
at borddugen af plastik ligefrem blaf-
rede.
Men det blev endnu værre. Det blev
regnvejr, og vi måtte tage møblerne
ud af stuen, og stille spande alle vegne
for regnvandet, men det var ikke nok
med det, vi måtte bruge store vaske-
baljer for at holde regnvandet i ave.
Den samme forestilling gentog sig,
hver gang det var regnvejr, indtil ta-
get blev tætnet om sommeren. Vi måt-
te være tålmodige. Staten, som jeg var
ansat hos, kunne ikke stille en tjene-
stebolig til min disposition.
Dette eksempel for at vise, at beteg-
nelsen „Grønlands baggård" ikke alene
skyldes den lokale befolkning. De ud-
sendte er i høj grad med til det.
Det er uretfærdigt at hæfte beteg-
nelsen „Grønlands baggård" alene på
den lokale befolkning. Vi bryder os
ikke om dette, og jeg bliver heller ikke
betragtet som en baggårdsdreng, når
jeg er sammen med kateketer fra vest-
kysten på forskellige kurser.
Til sidst vil jeg støtte denne udtal-
else af hr. Berliner: Der må snarest
muligt nedsættes et hurtigt arbejdende
udvalg for at klarlægge behovet for
hjælp for det lille isolerede samfund.
Det er fuldstændig rigtigt. Man må
heller ikke glemme de udsendte, når
der skal nedsættes et sådant udvalg.
Jeg vil opfordre alle, der har planer
om at bygge hus, om at holde øje med
håndværkerne. Jeg ærgrer mig meget,
at jeg ikke gjorde det.
Jeg håber, at også andre baggårds-
folk vil udtale sig.
Jakob Mane,
Kulusuk.
Rettelse
Jeg vil gerne rette en misforståelse
i den udmærkede billedserie „glimt fra
Angmagssalik" af Peter Fr. Rosing, i
A/G nr. 23 af 9. nov. 67. Idet jeg giver
hr. Rosing fuldstændig ret i, at byg-
ningerne i billede nr. 2 er placeret
meget smukt, kan jeg ikke give hr.
Rosing ret i, at „Prinsesse Margrethes
Børnesanatorium" er et alderdoms-
hjem.
K. Rygaard Larsen,
forstanderinde.
Niels Ther bild har ret
mene, at vedkommende ville blive
frifundet.
Mange grønlændere er uvidende om,
Radioavisen bragte fomylig et refe-
rat af forsorgsleder Niels Therbilds
rapport om behandlingen af lovover-
trædere i Grønland. Therbild skrev, at
behandlingen af de grønlandske lov-
overtrædere grænser op til slaveri.
Det er måske en overdrivelse at
bruge ordet slaveri i forbindelse med
behandlingen af de grønlandske lov-
overtrædere. Men påstanden er ikke
helt ved siden af. Det tør jeg sige på
grundlag af mine erfaringer som po-
litibetjent.
Mange grønlandske lovovertrædere
får ikke noget ud af de forsorgsforan-
staltninger, der iværksættes for at få
lovovertrædere tilbage til samfundet.
Jeg vil påstå, at ikke en eneste lov-
overtræder, har valgt den tvungne ud-
dannelse som levevej. Lovovertrædere,
der er anbragt hos de private har det
ikke let. Man kender eksempler, hvor
en lovovertræder måtte bo ombord på
en fiskerbåd et helt år. De bliver un-
derbetalt med det resultat, at de be-
gynder at småstjæle. Jeg mener, at
dette strider imod kriminallovens ånd.
Mange mennesker har den opfattelse,
at en lovovertræder ikke har krav på
Skatter-ja hvorfor ikke?
Indførelse af skatter er nu aktuelt
igen. Vi grønlændere er endnu ikke
gjort bekendt med, hvad skatter er for
noget, og hvorfor man skal betale skat.
Men jeg er ikke imod skatter. Jeg ved,
at skatter vil blive indført før eller
senere.
Men jeg er imod lederen i A/G, der
foreslog, at man burde anvende føde-
stedskriteriet med modsat fortegn, når
det gjaldt skatter. — Jørgen Fleischer
skrev, at kun folk med høje indtægter
kom til at betale skat. — Det er gan-
ske logisk. — Lad folk med høje ind-
tægter begynde. De andre vil følge
efter. Vi kan ikke blive ved med at
være bange for skatter. Vi må infor-
meres om, hvad skatter går ud på, og
hvorfor det er nødvendigt med skatter.
Det er rimeligt, at vi grønlændere
også yder bidrag til vort lands opbyg-
ning. Så længe vi ikke hjælper til, vil
danskerne fortsat se ned på os. Vi har
ikke brug for advarende røster mod
indførelse af skatter. På den måde får
vi ikke mulighed for at opnå selvstæn-
dighed. Vi kan ikke blive ved med at
være tilskuere. — Thomas Berthels
erklærede: „Lad os begynde straks".
— Han har ret. Hvis vi fortsat tøver,
vil vi hindre, at de kommende genera-
tioner engang får mulighed for at
overtage deres land. De unge grønlæn-
dere må sige nej til advarende røster,
hvis de ønsker større indflydelse i
landets administration.
Vi er taknemmelige for, at Danmark
har påtaget sig opbygningen af Grøn-
land, men vi finder det naturligt, at
Danmark sørger for udviklingen i sin
tidligere koloni, indtil befolkningen
selv kan klare sig. Man siger, at de
udsendte vil få betænkeligheder ved at
komme op til Grønland, når skatter
er indført. Men det er min opfattelse,
at det ikke vil blive tilfældet. De ud-
sendte er vant til at betale skatter, og
vi ved, at Grønland betyder en hel del,
når det gælder beskæftigelse i Dan-
mark. Hvis de udsendte vender Grøn-
land ryggen, vil vi betragte det som en
tilsidesættelse af Danmarks pligter i
sin tidligere koloni.
Vi ved, at vore politikere ikke vil
lade sig distrahere af advarende rø-
sterster mod indførelse af skatter.
Vore politikere har aldrig haft i sinde
at ødelægge de gode forhold, der be-
står mellem danske og grønlændere.
Noah Jeremiassen,
Godthåb.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Aulohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
lej en bil
til opholdet i Dan-
mark. Nye modeller,
flere størrelser. Pris
pr. måned fra kr.
630, — med 2500 km
— Billige dag- og
ugepriser. — Forlang
komplet prisliste.

PUGGAARDSGADE 21, KOBENHAVN V.
en ordentlig behandling. Lovovertræ-
derne må finde sig i det. De tør ikke
klage. De er jo lovovertrædere. Ingen
vil tro på dem. De kan ikke gøre for,
at man ser ned på dem.
Jeg kan nævne et eksempel: En be-
ruset person blev anholdt af politiet
for gadeuorden. Han modsatte sig an-
holdelsen. Politiet var nødt til at
anvende magt. Men ikke nok med det.
Den anholdte, der var bragt i detention
og var faldet til ro, blev endnu engang
genstand for legemlig overlast. Den
anholdte sov rusen ud, og kunne der-
efter ikke erindre noget om, at poli-
tiet unødigt har lagt hånd på ham.
Hvis den anholdte kunne huske den
behandling, han var genstand for fra
politiets side, og kunne fortælle om det
i retten, ville han uden tvivl få en
meget mildere dom. Jeg vil endog
at den slags sker. Derfor mener jeg,
at Therbilds rapport rummer en sand-
hed, der har krav på støtte.
Niels Therbild har berejst hele Grøn-
land, og har fået et førstehånds kend-
skab til forsorgsarbejdet i Grønland.
Man anbringer lovovertræderne hos de
private, og det sker i samråd med po-
litiet. Men politiet tager ikke hensyn
til lovovertræderens vel. I mange til-
fælde tænker politiet som så: Vedkom-
mende, der skal tage sig af lovover-
træderen er storfisker, så han må være
god nok. Denne begrundelse er ikke
nok. Man tager for lidt hensyn til, at
lovovertrædere også har krav på en
menneskelig behandling.
Jokum Schmidt,
politibetjent,
Godthåb.
Alvorlige beskyldninger
Foruden de statslige presseorganer,
Grønlandsposten, Grønlands Radio og
Radioavisen, har næsten enhver af de
grønlandske byer en lille lokalavis,
der udkommer ugentlig, hver 14. dag
eller månedlig, alt efter behovet.
De har navne som f. eks. „Hainang",
„K’anoroK", „NarssaK avis", „PaortoK"
eller „K’utdleic". Redaktionerne består
tit af 5—6 personer, som repræsenterer
såvel den lokale befolkning som de
udsendte, hvorved der sikres et team,
som har de største muligheder for at
lave en tilstrækkelig objektiv og ny-
hedsdækkende avis.
Avisarbejdet er krævende, men som
skoledirektør Kristian Berthelsen siger
i „Bogen om Grønland": „Trods van-
skeligheder på næsten alle områder
kæmpes der med sammenbidt energi
for at gøre lokalt stof bekendt for læ-
serne, til eftertanke og diskussion".
En anden kender af lokalbladene,
kæmner Jørgen Wiirtz, udtaler: „Trods
de vanskeligheder, som stadige redak-
tionsudskiftninger, distribueringsbe-
sværligheder og meget andet natur-
ligt afføder, har de grønlandske lokal-
aviser påtaget sig et ansvar — og for-
stået at leve op til dette ansvar.
I tiåret fra 1950 og frem havde den
grønlandske lokale presse sin særlige
opgave, for alt det nye væltede ind
i et omfang, som kun ville lade få ting
stå tilbage urørt — og én af disse ting
kunne uden pressens samtidige tilste-
deværelse nemt være blevet noget af
fundamental betydning at ændre: den
manglende forståelse af nødvendighe-
den af den nye udvikling, hvor et så-
dant synspunkt endnu måtte gøre sig
gældende.
De grønlandske lokalaviser har vist
sin styrke og selvstændighed og står
i dag som en selvfølgelig institution i
det grønlandske samfund, som revser,
når dette er påkrævet, men i lige så
høj grad som formidler af en positiv
kritik, når de finder sider i den nye
udvikling, som skønnes at blive et
gode for befolkningen ..“ (Fra „Grøn-
land 1963 side 317).
Lokalbladene har en stor læserska-
re, og den kendte radioserie „Lokal-
bladene skriver" hører til de bedste
og mest aflyttede udsendelser.
Kendere og venner af de grønland-
ske lokalblade må forundre sig, når
de læser „Grønlandsposten“s kronik i
sidste nummer med overskriften
„Pressen i Grønland". Efter en pole-
miserende indledning kommer kroni-
køren bl. a. med følgende påstande:
„. . med lokalbladene er pressen
i Grønland nede på et kvalitetsni-
veau, der grænser til det uanstæn-
dige."
og: „.. Bladene udkommer eller ude-
bliver, som det nu passer redaktø-
ren, hvor redaktøren skriver, hvad
der falder ham ind, uden småligt
hensyn til om det er løgn eller
sandt .. “
og: „.. hvor man i det hele taget over-
lader sådanne småting som offent-
lig nyhedsformidling, offentlig me-
ningsdannelse, folkets oplysning og
sprogets røgt til den første, den
bedste demagog eller ignorant, der
melder sig til tjeneste med energi
til bladudgivelse".
En så usædvanlig og injurierende
karakteristik af de medborgere, der
skriver i lokalbladene, synes jeg ikke
„Grønlandsposten“s læsere kan være
tjent med. Det mindste, man må for-
lange, er at få disse alvorlige beskyld-
ninger bevist — sort på hvidt. Her må
mindst kræves eet eksempel fra hver
lokalavis, og jeg anmoder i sandhe-
dens interesse „Grønlandsposten“s red-
aktion om at stille den fornødne spal-
teplads til rådighed hertil.
Endvidere oplyses det i kronikken,
at
„.. journalister er ved at være en
uddøende art af menneskeslægten
i Grønland. Denne generation har
foreløbig kun fostret én, og der er
vist ikke tilløb til flere."
Også denne påstand ønskes bevist.
Jeg har aldrig i de fem år, jeg har
fulgt de grønlandske lokalblade, truf-
fet på uanstændigheder, løgne eller
beviser for, at udgiverne var demago-
ger eller ignoranter — tværtimod.
Jeg håber på et præcist og redeligt
svar.
Til læsernes orientering tillader jeg
mig at bringe en oversigt over de lo-
kale blade i Grønland pr. ult. 1966
(med forbehold af fejl og udeladelser):
Navn By eller bygd Oplag Komm. indbyggertal
„Tusardluarnån" Nanortalik 375 2813
„NunguaK" Frederiksdal ikke oplyst 231 (ult. 65)
„NarssaK Avis" NarssaK 335 2012
„Sermersut" Sydprøven 315 524 (ult. 65)
„K’aKortoK Kujatåmio" Julianehåb 575 2881
„Kungnåt" Arsuk ikke oplyst 358 (ult. 65)
„TunisserKårfik" Fiskenæsset 140 341 (ult. 65)
„Pujorsiut" Frederikshåb 415 2211
„K’anoroK" Godthåb 625 (ult. 67) 6485
„Nuk" Godthåb 900 (ult. 67) 6485
„Nipe" Sukkertoppen ikke oplyst -3372
„Kangåmiormio" Kangåmiut ikke oplyst 675 (ult. 65)
„PaortoK" Holsteinsborg 250 3679
„Inugsuk" KangåtsiaK 325 1273
„Ausiak" Egedesminde ikke oplyst 3214
„K’åKarssuaK" Christianshåb 340 1601
„Iluliarmio" Jakobshavn ikke oplyst 2500
„K’åKaliaK" Godhavn 180 981
„K’utdleic" K’utdligssat 235 1325
„Nasigfik" UmånaK 325 2358
„K’imugseK" Upernavik ikke oplyst 1920
„Hainang" Thule 240 640
„Sukagsaut" Angmagssalik ikke oplyst 2310
„Kungmiut" Kungmiut 70 602 (ult. 65)
„Umingmak" Scoresbysund 175 490
(Samlet indbyggertal 42065. „Grøn-
landsposten“s oplag 5500).
Alfred Toft, Godthåb.
At „Grønlandsposten" har bragt Ei-
gil Heckschers artikel betyder ikke, at
bladet deler Heckschers synspunkter
om lokalbladene i Grønland. Det er
et udtryk, at vi i Grønland også har
ytringsfrihed. „Grønlandsposten" har
aldrig undervurderet lokalbladenes
betydning i det grønlandske samfund.
„Grønlandsposten" vil hellere end ger-
ne stille den fornødne spalteplads,
til rådighed hvis der skulle findes be-
viser for de beskyldninger, som Heck-
scher rejste i sin artikel.
To unge grønlændere, Chr. Peter
Lynge og Carl Berthel Lynge, har for-
nylig gennemført den normale journa-
listuddannelse. Så vidt vi har erfaret
er der endnu en ung grønlænder, der
kunne tænke sig at blive uddannet
som journalist.
Red.
fl