Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
pingasungorneK 22. maj
Nr. 11
paitsuinerit angnertut
pinavérsårtariaKarput
takornariartitsissarneK aningaussarsiormkut ånangniutitut ator-
nenåsangilaK, inutigssarsiutaorérsunutdle tapiutåinaussugssåu-
savdlune
Kavdlunåt kalåtdlitdlo avisine KanoK piatdlangneKarneratigut Kalåtdlit-nu-
nanut takomariartitsissalernigssaK pilivigsutut somitiginartumigdlo agdlauti-
SineKaKåtårsimaKaoK ajoraluartumik ardlaligssuartigut paitsornertalingnik isu-
Tna-Kartitsilersimassunik „Kalåtdlit-nunåta inutigssarsiutåta ajutulersup ånang-
niutigsså“tut. takornariartitsissarneK kanugumutdlunit taimailinaviångitdlui-
narpoK. tamåna tungavigalugo Atuagagdliutit landsrådip sujuligtaissuanik, su-
iusingnerussukut lakornariartitsissarnikut aningaussanik angnertumik iluanå-
TdteKartarsinaunermik OKalugtarsimassumik, oKaloKatexarpoK.
taper tåinåusaoK
— takomariartitsissalernigssaK ani-
ngaussarsiornikut ånangniutigssatut
isumaliutigineKångilaK, kisiånile ma-
aakut inutigssarsiutaussunut lands-
rådip ukiormåna atautsiminermine o-
Kaluserissagssåinut tapertagssatut,
Erling Høegh oKarpoK. — ilungersu-
tiginiarparputdle inutigssarsiuteKar-
nikut angnertusainigssaK, inutigssar-
siutitutdlo aningaussarsiutigerigkavta
aulisamerup, savauteKamerup piniar-
tuneruvdlo saniatigut periarfigssat
avdlat aningaussatigut iluanåruteKar-
EgineKarsinaussut iluaKutiginiartaria-
Karpavut. taimailiornigssamut takor-
aariartitsissarnigssaK periarfigssauv-
dluarpoK, tamatumungalo nunavtine
autdlarteriarfigssaKardluarpoK.
tunissagssiagssat pigerigkavut ang-
nertunerussumik iluaKutiginiåsavdlu-
Sit ilungersortariaKarpugut, sordlo
sarugdlit manåkornit angnertuneru-
ssumik iluaKutiginiarneKarsinaugalu-
arput. tinguisa suaisalo saniatigut o-
Kait Kutuilo niorKutigssiarineKarsi-
naugaluarput igdlingnartutut taigu-
serdlugit. tamåko månåkut periarfig-
ssaorérsunut ilånguneKarsinaugaluar-
put.
— savat nenaisa niorKutigssiarine-
risa saniatigut merKuisa errorfigssa-
^tk påssussissarfigssanik (puissit amé
årna erKarsautigalugit), ikårtiterivig-
ssanik il. il. pilersitsiortortariaKarpoK.
tamåko tamarmik inutigssarsiomer-
kungikut landsrådip
angmagaunigssånut
landsrådimut ilaussortat tamarnu-
uvdlutik igpagssigamikune nalunae-
rasuautisiput landsrådip pissusigssa-
taisortumik atautsiminigsså tatdlimå-
Pgornerme augustip 9-åne angmame-
KåsassoK. nalunaerasuåume taineKar-
P°k angmainersiornigssaK aulajanger-
neKarsimassoK kunglkut nunavtinut
tikerårnerat tungavigalugo. kungikor-
miut Nungmut pissugssåuput uvdlor-
me angmaivfigssame, taimalo lands-
rådit nålagiamerat angmainersiorne-
ratdlo najuvfigissugssåusavdlugit.
su j unersutiginiagkat apencutigini-
agkatdlo oKatdlisigineKartikumassat
nagsiuneKarfigssåt junip 15-iånut kig-
dlilerneKarpoK.
me tapertaussugssåuput sordlutaoK
takornariartitsissarneK taimailisinau-
SSOK.
takomariartameK
agdlilerneKåsaoK
Ku j atånut takornariartitsissarneK,
tamånåusava takornariartitsissame-
rup sujunigsså?
— tamåna autdlamautauvoK peri-
arfigssamik angnertusaissugssaK. ta-
kornariartitsissarneK AHC (Arctic
Hotel Corperation) kisiat isumavdlu-
tiginago sulissutigissariaKarpoK, piler-
sitariaKardlunilo angnertungordlugo.
tamåna pissariaKarpoK iluanårutig-
ssaKarfigisagåine. takornariartartut
pissusilersutigissartagait tamåkerdlu-
git isumaginiartariaKåsåput, sordlo a-
ningaussartutiginiåinardlugo inuvdlu-
atårutiginiåinardlugo takomariartu-
mit sukisaersårutigalugo takornariar-
tumut, eKalungniarumassunut KåKasi-
orumassunutdlo.
månåkugatdlartOK ilisimångilarput
taimatut takomariartitsissalernigssa-
me isertineKarsinaussut angnertussu-
sigssåt. sut tamarmik aitsåt autdlar-
tisarnialerput, avisinilo agdlautigine-
Kartut soKutiginartut tamåna naut-
sorssutigissariaKarpåt. uvdlumikut i-
nutigssarsiutivta pingåmerssånik i-
ngerdlataKartut, aulisartut, isumaKar-
tineKapa j ålersimåput inutigssarsiuti-
gissartik KimåtariaKalisavdlugo. tai-
matut ingassagtajårilerérdlune OKa-
lungnerit taima navianartumik suni-
uteKarsinåuput, sulime KanoK ani-
ngaussarsiornikut iluaKutautigisinau-
nerat ilisimaneKalingilaK.
åmåtaoK navianartuvoK sujunig-
ssaK tungavigssiniåsavdlugo sule ili-
simalersimångisavtinik, entoriaissa-
Kåtåginardlutame Kalåtdlit-nunåta
sujunigsså ingerdlåsinåungilarput.
taimåitumik takornariartitsissalemig-
ssaK inutigssarsiutit pingåmerssari-
nago ilapigtutiginarumårpå.
takornariartitsissarfigssat
— taimatut takornariartitsissaler-
nigssamik sujusinårdluta OKaluseKå-
saguvta sut taissariaKarpavut?
— sujugdlermik åmalordlugo tai-
ssariaKarpoK takornariartitsissarneK
inutigssarsiutinut tapertauginåsang-
mat, tamatumalo saniatigut månamut
emarsautigineKartut OKautigisinauvå-
ka måko:
— Kujatåne takornariartitsissarner-
(Kilp. 3-me nangisaoK)

Reykjavik ved forårstid
Reykjavik upernalernerane
Geografisk og klimatisk set er Island ikke ret meget anderledes end Grønland. Her ser man den gamle bydel i Islands
hovedstad Reykjavik med den idylliske sø, der endnu var islagt, da billedet blev taget i begyndelsen af april. Vi hen-
viser iøvrigt til artikler om Island inde i bladet.
nunartamigut silåinamigutdlo Island nunavtinit avdlaunerungångilaK. måne takugssauvoK Islandime igdloKarfit pingårner-
ssåta Reykjavikip pisoKartå alianaivigsumik tasilik sule sikusimassumik una åssilineKarmat aprilip autdlartilårnerane. nor-
morumilo uvane atuarneKarsinåuput Islandimut tångassunik agdlautigissat éssiliartagdlit.
For at dræbe en række
slemme misforståelser
Turismen som redningsplanke kun en frempisket floskel — Turismen endnu
kun tænkt som et supplement, et bierhverv i forhold til de allerede bestående.
I løbet af forbavsende kort tid er spørgsmålet om turisme i både danske og
grønlandske blade pisket frem til et aktuelt og interessant spørgsmål, der des-
værre er blevet udsat for en række drabelige misforståelser, hvis følger er en
udbredt opfattelse af, at turismen skulle være en redningsplanke „for de druk-
nende erhverv" i Grønland. Det vil turismen næppe nogensinde blive. Grønlands-
posten har i den anledning haft en samtale med landsrådsformand Erling Høegh,
der ved et par tidligere lejligheder har luftet tanken om turisme som indtægts-
kilde for landet.
BLOT ET SUPPLEMENT
— Turismen er ikke tænkt som en
redningsplanke af en eneste af de kom-
petente personer, der har beskæftiget
sig med spørgsmålet, men som et sup-
plement til de allerede bestående er-
hvervsmuligheder, som landsrådet
drøfter på samlingen i år, siger Erling
Høegh. — Vi må bestræbe os på at ud-
Det er forår, og bådene gøres klar. — upernarpoK angatdlatitdlo piarérsarneKarput. (Foto, åssil.: H. Janussen).
vikle en differentieret erhvervsstruk-
tur, vi skal udvide vore muligheder til
at omfatte andre indtægtskilder end
fiskeri, fåreavl og fangererhverv. Som
et sådant arrangement kan man tænke
sig turismen, som vi i Grønland skulle
have gode muligheder for at etablere.
Vi skal bestræbe os på at udnytte
de råvarer, vi har, mere effektivt. F.
eks. kan man tænke sig torsken udnyt-
tet langt bedre, end det i øjblikket er
tilfældet. Foruden lever og rogn kunne
tunge og mave gøres til en handelsvare
og opreklameres som en delikatesse
for andre end os. Det er et supplement
af muligheder til de allerede eksiste-
rende.
— Foruden at avle kød af får kan
man endvidere tænke sig uldvaskerier,
garverier (naturligvis også sælskind),
spinderier, o. s. v. Også det er et sup-
plement, og nøjagtigt sådan er turis-
men et supplement.
FARLIGT BASIS
— Turismen i Sydgrønland. Er det
turismen i fremtiden?
— Det er den allerførste begyndelse.
En spæd kim til det, der måske kan
etableres. Turismen skal organiseres
udover AHC (Arctic Hotel Corpera-
tion). Den skal anlægges efter store
linier. Det er nemlig en nødvendighed,
hvis man vil tjene på den. Man kan
f. eks. nævne at alle turistvaner må
tilgodeses, både for den kræsne, mage-
lige turist og for sportsmanden med
fjeldudstyret på nakken eller fiske-
stangen i hånden.
— Vi aner i øjeblikket intet om, hvor
meget man kan få ind på en sådan
turisme. Alt er på begynderstadiet,
og det burde også alle de interessante
kommentarer i pressen være. Sagen er
nemlig den, at enkelte fiskere, der re-
præsenterer vort hovederhverv, alle-
rede har haft tanker om, at de måske
er slået ind på en forkert levevej. Det
er faren ved for megen inkompetent
omtale af et spørgsmål, hvis produkt
endnu ikke er hældt i støbeskeen.
Det er alt for farligt at basere frem-
tiden på noget uklart. Vi har nemlig
ikke råd til at spille hasard om Grøn-
lands fremid. Turismen er derfor kun
tænkt som et sekundært erhverv.
MULIGE OMRÅDER
— Hvis vi trods det alt for tidlige
tidspunkt alligevel taler om turisme,
hvad kan vi så røbe?
— Ved først at røbe og endnu en-
gang understrege, at turismen kun er
tænkt som et sekundært erhverv, kan
jeg kort redegøre for de foreløbige
tanker:
I spændt forventning om, hvordan
forsøgene løber af stabelen i Syd-
grønland, er vi så småt begyndt at
lege med tanken om den udvidede tu-
(Fortsættes side 3)
Kongeparret
til landsrådsmødets
åbning
Samtlige landsrådsmedlemmer har
for et par dage siden modtaget et te-
legram med indkaldelse til det ordi-
nære landsrådsmødes åbning fredag
den 9. august.
Telegrammet meddeler, at åbnings-
dagen er fastsat af hensyn til konge-
parrets besøg i Grønland. Deres Maje-
stæter ankommer til Godthåb på åb-
ningsdagen og vil overvære såvel guds-
tjenesten som åbningsmødet.
Fristen for indsendelse af forslag og
forespørgsler til behandling er fast-
sat til 15. juni.