Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 11

GRØN LANDS POSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
Nungme sinemssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup naiciteriviane
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
nauitigka t
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT i SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Lad os bestille noget
— i fællesskab!
I en samtale med „Berlingske Ti-
dende“ udtaler den 87-årige, kap-
tajn Ejnar Mikkelsen:
„Grønland er en dansk landsdel, og
vort arbejde må gå ud på, at sådan
skal det også være i fremtiden.
Vi kan gøre det med god samvit-
tighed, for grønlænderne er vore
landsmænd, ikke blot formelt, men af
blod. Der er jo praktisk talt ikke rene
eskimoer tilbage i Grønland. Grøn-
lænderne er vore slægtninge.
Over for dem har vi i Danmark for-
pligtelser, som vi har det over for
vestjyder og bornholmere. Hvem taler
°na at svigte Rønne og Hirtshals? Hvem
bør derfor tale om at svigte grønlæn-
derne? Lad os holde op med at snakke
°g snakke, om byrder og investeringer
°g gaver. Lad os tale om pligt og an-
svar og handle derefter.
Luk Grønland ud af de bedreviden-
des lille indercirkel, hvor folk har ta-
get patent på sandheden. Få frisk blod
ind i Grønlandsadministrationen.
Tal åbent ud om sagerne og sørg for
luftfornyelse i diskussionen mellem
danskere og grønlændere.
Gør Grønland hernede til en folke-
sag i stedet for en halvt romantisk lille
solstrålehistorie, som man er parat til
at glemme og kaste over bord, hvis ti-
derne går os en smule imod.
Lad os behandle grønlænderne på
en ny måde. Ikke overlegent, ikke
overbærende. Lad os ikke snakke dem
efter munden. Lad os ikke forkæle og
indsukre dem. Lad dem føle, at vi
regner dem for arbejdsfæller. Lad os
gøre dem til arbejdsfæller. Lad os
snakke djærvt og ligeud og ikke stikke
tingene under stolen. Lad dem der-
oppe være fri for vor store-bror-ind-
stilling og gør dem fri af fornemmelsen
af evig takskyldighed. Lad os bestille
noget — i fællesskab!"
suliniarta - peKatigigdluta!
avisime „Berlingske Tidende“me
aperssornetcardlune, kaptajn Ejnar
Mikkelsen 87-inik ukiulik OKause-
KarpoK:
„Kalåtdlit-nunåt Danmarkip ilagå,
suliarputdlo ingerdlåneKartariaicarpoK
sujunigssame ama Kalåtdlit-nunåt
Danmarkip ilagiuåinarsinaorKuvdlu-
go.
ilerasuteKarata taimailiorsinauvu-
Sut, kalåtdlime nunarnatigigavtigik,
°Kaus!nåungitsumik, åmale aup atå-
ssutainik. eskimume akussåungitsut
Kalåtdlit-nunåne amiåkuerutdluina-
ngajagput. kalåtdlit erKardleråvut.
Danmarkimitugut kalåtdlinut pi-
ssugssauvfeKarpugut, sordlume åma
Jyllandip-kitåmiut bornholmimiutdlo
pissugssauvfigigivut. kiavme Rønne
Hirtshalsilunit isumåkiginarumavai?
taimaingmatdlo kina OKartariaicåsa-
sava kalåtdlit sugssåkérumavdlugit?
nangmagagssanik, aningaussalissuti-
nik tunissutinigdlo kalåtdlinut tu-
ngatitdlugo uvagut Kavdlunåt OKa-
lugtuarnerput taimaitiniartigo, oKa-
lungniartale pissugssauvfingmik aki-
ssugssauvfingmigdlo, tamånalo nå-
pertordlugo iliuseicardluta.
Kalåtdlit-nunåt kalåtdlinut Kavdlu-
nånutdlo kikunutdlunit oKausigssa-
karfingortitaule, uko ikigtuinait kisi-
mik påsisimassaKarsorissut erKortusi-
naussumigdlo takungnigsinausorissut
piungnaerdlutik. Kalåtdlit-nunåta i-
ngerdlåneKarnerane nutånik sulisso-
Kalerniardle issinik nutånigdlusoK ta-
kungnigsinaussunik.
issertuarase suliagssat tamalåt o-
Katdlisigisigik, ajungitsugssardlo a-
nguniarsiuk kalåtdlit Kavdlunåtdlo a-
kornåne pissutsit pivdlugit OKatdli-
tarnerme.
Danmarkime inuit tamarmik suli-
agssåtut Kalåtdlit-nunåt issigineica-
lersisiuk, aliånaersårutigssåinartut, a-
j ornartorsiorneKalålerpatdlo puigor-
dlugulo igitagssatut, pinago.
kalåtdlit nutåmigdlusoK iliorfigini-
artigik. angisuniarnata, tamatigutdlo
angajorKautserniarnata. tungavigssa-
lingmik kalåtdlit iliorfigitigik, tama-
tigutdlo tusartuarnagit kalåliunerat
plnardlugo. kalåtdlit nukagtitdlugit-
dlo Kalusimåinarnavérdlavut. kalåt-
dlit misiginiardlissuk uvagut Kavdlu-
nåt tungivtinut suleKatigssatut issigi-
neKaramik. kalåtdlit uvavtinut sule-
Katingortiniartigik. pissutsit angma-
ssumik oKatdlisiginiartigik issertaKar-
nata. kalåtdlinik taslssersussiniamer-
put Kimåniartigo, kalåtdlitdlo uvav-
tinut Kavdlunånut KujåssutigssaKartu-
artutut misigisimatikungnaerniarti-
gik. suliniarta — peKatigigdluta!"
Nødradiostationer
Kan ansøge om tilladelse til etablering af egen radiostation med forbindelse
til bysamfund.
Det er GTOD’s indtryk, at der blandt
ensomtboende er stor interesse for en
snarlig mulighed for at etablere ra-
dioforbindelse med bysamfund, gan-
ske særligt for at kunne tilkalde hjælp
i ulykkestilfælde o. 1.
Der vil imidlertid gå endnu en del
ar> før VHF-forbindelser i større ud-
strækning kan etableres af telestatio-
nen, og det må også forudses, at det
vil være umuligt at oprette VHF-for-
bindelse til alle ensomtboende, idet
bh a. topografiske forhold vil spille
ind.
Der er derfor skabt mulighed for at
radioforbindelse til ensomtboende kan
etableres på de til korrespondance
med skibsfarten reserverede frekven-
ser.
For opnåelse af tilladelse til at op-
rette og drive en sådan station gælder
en række bestemmelser, hvorom tele-
tjenesten på opfordring vil give nær-
mere oplysninger. Her skal blot næv-
nes de vigtigste:
Tilladelse vil principielt kun blive
givet til permanent ensomtboende, som
b eks. fåreholdere, medens der ikke
kan forventes tilladelse til at oprette
forbindelse med jaghytter, feriehytter
eller lign.
Trafikken vil principielt kun kunne
omfatte sikkerhedsformål, og må kun
udveksle med den anviste bystation.
Korrespondancen indbyrdes mellem
ensomtboende må derfor ikke finde
sted. Disse begrænsninger er nødven-
dige, fordi skibsfarten har fortrinsret
til de benyttede frekvenser, og den
maritime nød- og sikkerhedstjeneste
må ikke forstyrres.
Anlæggene må kun betjenes af per-
soner med certifikat som radiotelefo-
nist.
De givne tilladelser vil være midler-
tidige og vil blive inddraget, når VHF-
eller anden kommunikationsmulighed
foreligger. Anlæggene skal herefter
fjernes, og det kan ikke forventes, at
teletjenesten vil overtage materialet.
Ansøgning om tilladelse til opret-
telse og drift af en sådan station skal
indsendes til teletjenesten inden instal-
lationen påbegyndes, og det tilrådes, at
man ikke træffer endelige aftaler om
køb af udstyr, før tilladelsen forelig-
ger.
P. T. v.
Aage Dahl,
oktr.
»arfivigtoKagssamåleKaoK«
norgemiut imånik aulisagkanigdlo
misigssuissut ilånit Per Øynesimit
imåitumik tigussaKarpugut:
„arfivigtOKagssamåleKaoK“mik ku-
leKutalikut Atuagagdliutine OKalug-
tuarineKarpoK arfivit mardluk pissa-
rineKåsassut „K’åKaliap igdlutå", på-
sissåka nåpertordlugit Kanga pissar-
tunut erKåissutautitdlugo kalåtdlinit
pingårtineKaKissoK, sanarKingneKå-
sangmat atortugssanik pigssarsisso-
Karniåsangmat.
arfivik (Balaena mysticetus) nunar-
ssuarme arferit sorKagdlit erKuml-
nerssaråt. arferujugssuaK 18 meterit
tikitdlugit takissuseKalersinauvoK. ta-
kissutsile tupingnautigingilå siling-
nerssuanile. arferup timå tamåt pi-
ngasungordlugo angerKatigingnut ing-
mikortikåine ingmikortoK atauseK tå-
ssåusaoK niaKua. sorKai meterit sisa-
mat tikitdlugit takissuseKalersinåu-
put. umassoK tåuna ingmånguåinaK
ilisimassaKarfigårput, ilisimassavta a-
merdlanerssait skotlandimiumit ar-
fangniartartumit ilisimatumitdlo Wil-
liam Scoresbymit 1857-ime tOKussu-
mit pigssarsiaråvut. arfeK Kanga ar-
fangniartartunut ima pingåruteicarti-
gaoK atauslnarmik arfivigkåine ar-
fangniat angalanermingne aningau-
ssartutait matuneKarsinaulertardlutik.
sorKai angnermik piumaneKarput ilå-
tigut arnat sukarutåinut KeråtarKU-
taussartut. sivisumik isumaKartoKara-
luarpoK arfivit ardlåtut (Balaena gla-
cialistitut) Atlantikup avangnåne u-
massugaluartutut nunguvigsimassoK
imalunit sivnerutut ima ikigtigilersi-
massut nangminérdlutik nunguinaru-
mårdlutik. agdlåme 1947-me norgemio
katerssugausivingme pissortaK Alf
Wollebæk ima agdlagpoK: „OKautigi-
neKartarpoK Beringsstredep erKåne,
Baffinsbuktap kitå’tungåne Davis-
stredemilo umassussoK". avdlatut o-
Kautigalugo umaneranik OKartarneK
ugperineKarsinaunersoK Kularå. u-
kiut kingugdlit Kulit ingerdlanerine
nalunaerutigineKartartut maligdlugit
pasinarpoK arfivik „makerKilersoK".
Svalbardip erKåne Kalåtdlit-nunåtalo
kimut sineriåta imartaine takuneKar-
tarpoK. taimaingmat ilimanarpoK si-
larssuarme umassutut pissuseKatigig-
pagssuartut avdlatut pisångitsoK —
nungungitsusassoK. nunguvigdlugit
nungutat ilåtut måna geirfuglen (Alca
impennis), agpat ilagissåt 70 centime-
terinik portussusilik, kisime taineKå-
saoK, tingmiaK taimåitOK kingugdler-
påK Islandime 1844-me toKuneKar-
POK.
ilisimaneKångilaK milumassut ilagi-
ssåt arfivigtut itoK umassutut pissu-
seKatigigtut atåinåsagpat arferit a-
tausiåkåt KavsiussariaKamersut. i-
kigpatdlårunik Kanigissarigpatdlår-
dlutik kinguågssiornermikut naggatå-
gut kinguågssiorneK sapilisåput. ili-
manarsinauvoK arfivit måna umassut
ima ikigtigissut Kanigissarigpatdlår-
dlutik kinguågssiornermikut nungu-
kiartuinalernigssåt ilimanangajagsi-
nauvdlune agdlåt. taimaigpat arfivit
ardlaKångitsut toKuneKarnerisigut siv-
nerutut nungukiartuåginalersmåuput
tamavingmigdlo nungusinauvdlutik.
taimaingmat sujunersutigåra arferup
sorKagdlip angisup avdlap agdlerue
K’eKertarssuarme suliamut atorne-
Karnuvdlugit, sordlo tunugdlip (Balae-
noptera physalusip) agdlerue. taimai-
liortOKaraluarpat arfivik erKigsisima-
tinarneKåsagaluarpoK.
Kalåtdlit-nunåne arfangniartartut
atortue takussartagkåka arfivingniu-
tigssatut piukunartusoringilåka. Ka-
mutiléraK arfangniut nutåliaK arfi-
vingmut meterip KerKanik ivssussu-
silingmik orssulingmut mavtoKissu-
migdlo måtalingmut såkukipatdlåsaoK.
ukiut 1600-t 1700-tdlo ingerdlanerine
AUSTRALIEN
Billig rejse for emigranter i de kom-
mende måneder med P & O, Sitmar
Line, Chandris Line, Cogedar Line,
LAURO LINE. Alle billetter til selska-
bernes originalpriser. Den austr. rege-
rings tilskud (kr. 2.827) fratrækkes reg-
ningen. Også besøgsrejser med fly el.
skib.
(Tøg&GEN^ENS
Jernbanegade 7 — 1608 København V.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.

PUGGAARDSGADE 21. KOBENHAVN V.
atorneKartartut unåt tukartagdlit Ka-
lugiussatdlo takeKissut piniutigssatut
nalerKunerujugssuput. taimaingmat i-
limanarsinauvoK arferit atausiåkåt i-
kilerneKåinardlutik ånaineKartåsa-
ssut, taimalo arferit mardlungnit a-
merdlanerussut tOKuneKarumårtut.
isumaKarpunga arfivit pissarineKar-
tugssatut aulajangerneKarsimassut
pissarissariaKångitsut, tamatumunga-
le taorsiutdlugo umassut igdlersorne-
Kåsassut Kalåtdlit-nunåta imartaine
ima amerdlatigilerserdlugit ilångar-
neKartaleraluardlutik nungutugssau-
j ungnaerserdlugo. isumaKarpungåtaoK
arfivit umassut Kalåtdlit-nunåta i-
martainitut kalåtdlimut piniartumut
atarKinarnerussumik erKåissutigssau-
ssut nuname sanåmit sugaluartumit-
dlunit.
F/F „Johan Hjort", 13. maj 1968,
Per Øynes.
»Grønlandshval på bestilling«
Vi har fra en af de norske havbio-
loger, Per Øynes, modtaget følgende
indlæg:
Under denne overskrift fortelles det
i Grønlandsposten at man skal fange
to grønlandshvaler for å skaffe matte-
rialer til å bygge opp igjen „Udkig-
gen", et byggverk som jeg forstår har
stor symbolsk betydning for det grøn-
landske folk.
Grønlandshvalen (Balaena mystice-
tus) er den mest eiendommelige av jor-
dens bardehvaler. Denne mektige hval
kan bli opp til 18 m lang. Det er imid-
lertid ikke lengden som imponerer,
men derimod dens veldige tykkelse.
Hodets størrelse er en tredjedel av
hele kroppen. Den bærer barder som
kan bli opp til 4 m lange. Det er meget
lite vi egentlig hvet om dette dyret.
Det meste har vi fra den skotske hval-
fanger og videnskapsmann William
Scoresby som døde i 1857. Den hadde
så stor betydning for „The old time
Whaler" at et eneste individ var nok
til å berge en hvalfangerekspedisj ons
økonomi. Det var særlig bardene som
var ettertraktet, og som blant annet
ble brukt til spiler i damekorsetter.
Man trodde lenge at den i likhet med
den Nord-Atlantiske nordkaperen (Ba-
laena glacialis) var helt utryddet eller
så fåtallig at den ville dø ut av seg
selv. Så sent som i 1947 skrev den nor-
ske museumsdirektør Alf Wollebæk:
„Den skal ennå forekomme i nærhet-
en av Beringstredet, i den vestlige del
av Baffinsbukta og Davisstredet".
Med andre ord han er i tvil om påstan-
den er riktig i det hele tatt. I de sid-
ste ti år er det strømmet inn opplys-
ninger som tyder på at grønlandshva-
len er i ferd med å „gjenoppstå". Den
er sett i farvannene ved Svalbard og
ved Vest-grønland. Det er derfor mu-
lig at den skal unngå å lide samme
skjebne som så mange andre av ver-
dens dyrearter. Det er tilstrekkelig her
å nevne gierfuglen (Alca impennis),
den 70 cm høye -alkefuglen. Det siste
individ av denne art ble drept på Is-
land i 1844.
Det er ikke kjent hvor mange indi-
vider en pattedyrart som grønlands-
hvalen må bestå av for å kunne eksi-
stere som en levende dyreart. Er de for
få, vil der etterhvervt oppstå innavl og
dermed følgende sterilitet. Det kan
tenkes at grønlandshvalens nuværende
individantall er nær en slik grense. I
så fail er det nok å drepe et lite antall
dyr og hele bestanden vil gå til grunne
etter hvert. Jeg foreslår derfor at man
velger underkjever fra en annen bar-
dehval til byggverket i Godhavn, f.
eks. fra en finnhval (Balaenoptera
physålus) og dermed la grønlandshva-
lene være i fred inntil videre.
Det hvalfangerutstyr som jeg har
sett i Grønland synes jeg egner seg
dårlig til fangst av grønlandshval. En
moderne småhvalkanon vil ha liten
gjennomslagskraft i et dyr som grøn-
landshval, da denne har en halv meter
tykt spekk plus en solid matakk. De
håndharpuner og lange lanser som
man brukte i 16-1700-årene egnet seg
meget bedre. Det kan derfor tenkes at
enkelte hvaler vil kunne undslippe
fangeren i såret tilstand og at antallet
drepte dyr i dette tilfellet biir mer
enn to.
Min mening er at man ikke bør
fange disse to grønlandshvalene, men
i steden verne om de dyr man har slik
at de grønlandske farvannene kan få
en bestand som man er sikker på tåler
beskatning. Jeg synes videre at le-
vende grønlandshvaler svømmende i
det grønlandske hav er et verdigere
monument over den grønlandske fan-
ger enn et hvilketsomhelst byggverk
på land.
F/F „Johan Hjort", 13. mai 1968,
Per Øynes.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
^ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
På det evige forårs ø
I Las Palmas på Gran Canaria, 10 minutters gang fra badestranden er
min fuldt møblerede lejlighed med opholdsstue, 3 sovekamre, køkken
med køleskab, badeværelse med vaskemaskine, 2 balkoner og privat
tagterrassa med briks, bord og stole til leje fra 1. maj til 30. oktober for
600 kr. pr. måned til 3—4 rolige mennesker. Lejere for mindre end 2 mdr.
har ingen interesse. Samme sted kan en enkelt rolig mand leje et væ-
relse med køkkenadgang fra 1. november til 30. april for 250 kr. i måned-
lig leje. Pragtfuldt udsigt over byen, havnen, havet og de indtil 1500
meter høje fjelde.
Nærmere oplysninger ved skriftlig henvendelse til A. Lund-Drosvad,
Tersløsegaard, 4293 Dianalund, Danmark.
sakutut atissait
tingmissartortartut kåvajait nait-
sut nutåt, iluleKUtigdlit, pitsa-
vigssuit nasartagdlit .......... 235,—
tingmissartortartut Jåké nylonit
nutåt iluleKUtigdlit ........... 123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savåruat amiussåinik ilule-
KUtigdlit ...................... 155,—
Kardligpait nylonit nutåt iluleKU-
tigdlit, naligssaKångitsumik pit-
saussut, Kajangnaitsunik sigtar-
tugdlit ......................... 65,—
kavajat iluleKUtigdlit nutåt p6r-
tagkanik nasartagdlit ........... 73,—
Alaska jåkit iluleKUtigdlit nutåt
amertalingnik nasartagdlit ..... 135,—
ånoråt nylonit iluleKUtigdlit nutåt
nasartagdlit .................... 75,—
issisiutit nutåt iluleKUtigdlit . 109,—
kavåjat pacat nutåt iluleKUtigdlit
nasartagdlitdlo, iluleKutait ka-
pok-it pértagkat ............... 185,—
tuluit Kardligpåve iluleKUtigdlit
nutåt ........................... 59,—
tuluit atagdlåve tamåkivigdlugit i-
lulcKusigkat, ningusflt atornikut,
atassuinarnik sigtartugdlit ..... 79,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKUtigdlit atornikut ........ 27,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KularnaverKusiner-
put erKaimajuk: pisiatit nåmaginardlui-
nartdsåput imalunit nåmaginartingi-
kugkit aningaussat utertisinauvatit.
ARMY VARER
Nye forede US nylon POLAR-
PJÆKKERTER pragtfuld kva-
litet med hætte ...... 235,—
Nye forede US nylon PILOT-
JAKKER ............... 123,—
Do. ekstra kraftige med imit.
lammefoer .............. 155,—
Nye forede US nylon PILOT-
OVERTRÆKSBUKSER, uover-
truffen kvalitet med svære lyn-
låse .................... 65,—
Nye forede PJÆKKERTER med
aft. hætte ............ 73,—
Nye forede Alaska Jakker med
skindbesat hætte ..... 135,—
Nye forede nylon ANORAKKER
med hætte .............. 75,—
Nye forede ARCTICSÆT ... 109,—
Nye forede US PARCA-COATS
med hætte og aftageligt kapok-
foer ................. 185,—
Nye forede engelske OVER-
TRÆKSBUKSER ........... 35,—
Nye kraftige SWEATERS m/rulle-
krave ................. 59,—
Brugte, men meget kraftige gen-
nemforede engelske OVER-
TRÆKSDRAGTER med gen-
nemgående lynlåse ...... 79,—
Brugte forede nylon PILOT-
VESTE .................. 27,—
BEMÆRK: Keb ikke katten 1 sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed eller PENGENE tilbage.
Æ
ENGELSK OG AMERIKANSK
“i OVERSKUDSLAGER
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
il