Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 3

Gode keramikarbejder
marriugkat
kussanartut
agdl.: E. Schiøler,
åssil.: J. R. Nørgaard
aftenskolertarneK Kalåtdlit-nunåne
tamarme KångiusimalerpoK.
iliniagkat ilisimassagssanik pigssar-
sivfiusinaussut nangminérdlunilo pi-
lersitsissarnermut tungaviusinaussut
assigingmik ingerdlåneKarput, aften-
skolilo inugpagssuit sulingivfingming-
ne sukisaersårtarfisa pitsaunerssaråt.
K’aKortume aftenskolime ukioK må-
na atuartitsissutigineKartut nutåt ila-
gåt franskit OKausé pilerdlånut. atu-
arfiup OKautsinik iliniartitsivigtåva
atortutdlo pitsauvigsut ingmikut år-
KigssuneKarsimassut iluaKutigalugit
atuartut franskit oKausinik ilikaga-
Kardluavigput. Kangale iliniarneKar-
tartut danskit OKausé kisitsisitdlo a-
merdlavigsunit iliniarneKarput, aften-
skolimilo atuartartut Kanganit pitsau-
nerussunik ilisimassaKarmata tuping-
aångilaK Kalåtdlit-nunåne aftensko-
lime mérKat atuarfine iliniarsimångi-
sat: skrivemaskinamik agdlangneK,
tuluit OKausé, atuagkanik ungaluler-
suineK iliniarneKartalermata.
agssagssordlune sulinermik agdlåt
erKumitsuliornerungajagtutut taine-
Karsinaussunik: sananermik, ujåminik
nuississarnermik, ånoråminernik ita-
lipautit atordlugit agdlalersuissarner-
aiik marriornermigdlo iliniartitsinerit
agsut peKatauvfigineKarput.
atuaKatigingnut taineKartunut ki-
ngugdlernut peKataussut aftenskolime
ikingnerpånik atuariartungitsortuling-
aut ilåuput, ersserKivigsumigdlo ma-
lungnarpoK sapåtit akunere tamaisa
unup atautsip kinguneKartumik suliv-
fiussarnera ukiup tårtarnerata nalåne
tamarme peKataussunut nuånårutau-
simassoK.
åssine ukunane takuneKarsinåuput
marriornermik iliniartut atuaKatigit
Kermikholdets lærer gør klar til en
brænding.
mardluviussut åipånit takussutigssa-
mernit — aftenskolime pernåumik
marriorneK iliniartitsissutigineKara-
me. oKautigineKarsinauvoK iliniartit-
sissutigineKartune avdlane pikorigsu-
marriortut illniartitsissuat ikuatdlaigalug-
tualersoK.
nik iliniartitsissoKarnera pissutigalu-
go nuånarinardlugo ingerdlatanartut
inutigssarsiutigalugo ingerdlataligtut
pitsautiginga j agtunik angussaKarsi-
massut.
Tekst: E. Schiøler, foto: J. R. Nørgaard
Aftenskolesæsonen er nu forbi over-
alt i Grønland.
Der er en god balance mellem kund-
skabsfag og frie, skabende aktiviteter,
og aftenskolen er for mange den mest
positive del af fritiden.
blandt de nye fag, aftenskolen i
Julianehåb kunne tilbyde i år, var et
begynderhold i fransk, som med sko-
lens nye sproglaboratorium og et godt,
specielt tilrettelagt materiale, virKelig
fik tilegnet sig en del anvendeligt
„iransk uden tårer". De gammelkendte
fag, dansk og regning, havde også helt
god tilslutning, men med elevernes
forbedrede undervisningsbaggrund er
det ikke mærkeligt, at tendensen også
i en grønlandsk aftenskole går mod
fag, der ikke er blevet tilbudt i sko-
letiden: Maskinskrivning, engelsk, bog-
binding.
Dn gruppe fag med stor søgning er
de håndværksmæssige, måske næsten
kunstneriske: Sløjd, perlesyning, stof-
tryk og keramik.
Eleverne på disse sidste hold hører
til de mest stabile, en aftenskole har,
og det er tydeligt at mærke, at den
ugentligt tilbagevendende aften med
det skabende arbejde er et lyspunkt
for deltagerne igennem hele den mør-
ke årstid.
Billederne her viser glimt fra et af
de 2 keramikhold, et af de fag, der
Nungme politeKarfik
inungnit kamagtunit
unguneKaralu aKaoK
radioavise tungavigalugo påsivarput
Nungme politit ilartik soraersisima-
gåt 500 kr-nigdlo akilissugssångorti-
simavdlugo aulakordlune inuit ta-
marmik tåkuåne kamåutunut ilausi-
magame.
pineKartoK igpagssånikune kater-
ssortarfingme kamåutunut ilausima-
vok, politit nalunaerutigåt. unungne-
russukut kamåunermut avdlamut å-
ma peKatausimavoK polititdlo Kaer-
KuneKarsimåput.
polititut i'kiorte tåuna politinit ti-
gussarineKarsimavoK, tamatumale na-
låne politit ilisimasimångilåt suju-
singnerussukut kamåutunut ilausima-
nera. tåunåinaK tigussarineKarmat
najutorpagssuit politinut kamalersi-
måput pissutigalugo kamåunerme su-
jugdlerme sukanganiaKatigisimasså ti-
guneKarsimångingmat sunauvfame Ki-
maguterérsimangmat.
tamatuma kingunerå katerssortar-
fingmitorpagssuit — untritigdlit ar-
dlaKartut — tamåkerdlutik politéKar-
fingmut malingnausimangmata poli-
titdlo Kunusårdlugit politéKarfingmut
isitsailiorsimavdlugit. politéKarfing-
mile pigårtussoK ikiortigssanik Kaer-
Kussiortorérmat aitsåt katerssusima-
ssorpagssuit avigsårtortineKarsimav-
dlutik.
pigatdlaratik katerssusimassorpag-
ssuit avigsårtortineKarsimåput. tama-
tumalo nalåne pølsémiarfik matussa-
riaKarsimavoK inugpagssuit narrut-
sagsimanertik iluagtinardlugo tåussu-
ma erKåne perugdluliornigssåt ersi-
ssutigalugo.
ikke før er blevet tilbudt i aftenskolen.
Man kunne med lige så stor ret have
vist, at også i andre fag kan begej-
strede amatører under kyndig vejled-
ning opnå næsten professionelle resul-
tater.
For at dræbe
<Fortsat fra forsiden).
risme. De mulige turistområder kan
stort se blive Sydgrønland med Nar-
ssarssuaK som center, Godthåb-områ-
det, Sdr. Strømfjord og Diskobugten.
I de områder skulle turisternes indi-
viduelle behov kunne dækkes og deres
forventninger om Grønland indfries.
— Landsrådet er altså interesseret
i turisme som en erhvervsmulighed,
fortsætter Erling Høegh — og slet ikke
som en redningsplanke.
Rygtesmede kan imidlertid hurtigt
sætte situationen på spidsen.
Landsrådets interesse har hidtil gi-
vet sig udtryk i, at filmfotografen
Frank Wenzel er bevilget 10.000 kr.
som et symbolsk bidrag til optagelsen
af en grønlandsfilm. En sådan film
anser vi som et led i den nødvendige
propaganda for vort land, og man må
ikke overse initiativer af den art.
Turismen er et stort brød at slå op.
Vi så på turen til Island, hvor meget,
det i virkeligheden er nødvendigt at
gøre for at etablere noget betydeligt
på det område. Og når opgaven er
stor, er det nødvendigt mere end no-
get andet, at arbejdet ikke bliver kvalt
i starten af utilstedelige misforståelser.
—den.
paitsuinerit...
(kilp. sujugdl. nangitaK)
mik misilineK pisangavdluta maligta-
risimavarput misiligutdlo tamåna må-
na angnertusarniagssamålerparput.
takornariartitsissarfigssatut piuku-
narnerit tåssa Kujatå NarssarssuaK
Kitiliutdlugo, Nup erKå, Kangerdlug-
ssuaK K’eKertarssuvdlo tunua. taine-
»artune takornariat piumassarissait
åssigingitsut nåmagsineKartarsinau-
gunarput, sordlo Kalåtdlit-nunåta pi-
ssusinik Kanimut takungnigkumassu-
nut.
— landsrådip soKutigissarå takor-
nariartitsissarneK inutigssarsiutingor-
tisavdlugo, Erling Høegh nangigpoK,
kisiånile aningaussarsiornikut ånang-
niutingortinago. tusatsiagkanigdle i-
ngerdlatsipatdlagtarnerit tamatumuna
ajornartorsiortitsilersinåuput.
takornariartitsissalernigssamik
landsrådip soKutigissaKamine takuti-
på åssilissoK Frank Wenzel nunavti-
nik filmiliornigssånut aningaussanik
10.000 kr-nik tapissuteKarnermigut.
filme taimåitoK takomariartitsissaler-
nigssame pilerisårutitut pingårtutut i-
ssigårput, taimatutdlo suliniat issigi-
ngitsussåginartariaKångitdlat.
takornariartitsissameK inutigssar-
siutauvdlualersinauvoK. Islandiliar-
nivtine takuvarput tamatuma piviu-
ssumik ingerdlatilernigssånut KanoK
angnertutigissumik suliniarKårtaria-
KartoK. suliagssardlo angnertungmat
pingåruteKardluinarpoK sulinialerneK
taimåitoK autdlarKautånit paitsuiner-
tigut ajoKUsersorneKångigpat.
-den.
En flittig elev med forskellige typer arbejder. iliniartoK eKiasuitsoK suliailo åssigingitsut.
Gøtha
Af leret skabes en grotesk tupilak.
marraK tupigdliarigå.
3