Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 30

sT'ZJj » g IL mj C | :jå
i-/-- jf$ L i’ 1, i«.
£ i 11
(Éffl j M
1 r Km fa| ! fj? ja

Fra forskellige lande — ikke mindst de kommunistiske — sendes næsten altid billeder fra 1. maj-dagen af
mere eller mindre voldsom art, situationer med flammende protester eller andre med våbenraslen. Det er
derfor velgørende at få et billede som dette at se: bulgarske folkedansere i deres smukke dragter danser på
maj-dagen for den bulgarske hovedstads befolkning på 9. september-pladsen i Sofija.
nunanit åssigTngitsunit — mingnerungitsumik kommunistiussunit — åssiLmajip autdlarKautisiornermit pissut
akerdliussutsimik såkunigdluntt takutitsinerugajugput. taimaingmat åsseK Omatut ItoK takuvdlugo tugdlunartQ-
vok: bulgariamiut KangatQnik Kitigtartut åssugkersorsimavdlutik igdloKarfit pingårnerssåne Sofijame 9. sep-
tember-pladsime Kitigtut.
GRØNLANDSBANKEN . AKTIESELSKAB
REGNSKAB FOR ARET 1 967 - 1. JULI - 31. DECEMBER
DRIFTSREGNSKAB 1/7 — 31/12 19 67
INDTÆGT Diskonto af indenlandske veksler Rente af kassekredit, kontokurant m. v Rente, udbytte, kurtage og kursgevinst af obliga- tioner og aktier Rente af tilgodehavende i udlandet, avance på fremmed mønt m. v Provision Andre indtægter Underskud der indbetales af aktionærbankerne 1.591,22 147.807.16 18.716,97 UDGIFT Rente af indlån Rente af kontokurant, til Indenladske banker m. v. Omkostninger: Honorar m. v. til bestyrelse og revi- 40.839,47 13,597,43
37.161,87 64.606,13 431,50 675.000,00 Lønninger til direktion og personale .. Skatter og afgifter Pensionsudgifter Husleje, belysning, opvarmning, ren- 144.581,41 0,00 15.864,63 4.053,66 321.088,47
Andre omkostninger 553.568,17
Afskrivninger: Obligationer og aktier Fast ejendomme og Inventar 8.332,93 328.976,85 337.309,78
945.314,85 945.314,85
STATUSOPGØRELSE 31. DECEMBER 1967
AKTIVER
Kassebeholdning .................................... 168.695,44
Indenlandske banker og sparekasser:
Indskud ................................ 3.775.718,05
Kreditter og lån ....................... 0 3.775.718,05
Fremmed mønt og veksler på udlandet .............. 308.985,07
Indenlandske obligationer og aktier:
Statsobligationer og lign.............. 83.750,00
Kreditforeningsobligationer ............ 162.250,00
Realkreditfondobligationer .............. 136.500,00
Børsnoterede aktier ..................... 106.500,00
Andre aktier ......................... 10.000,00 499.000,00
Indenlandske veksler .............................. 35.731,00
Kontokurant: Indenlandsk regning ............... 3.844.744,70
Forskellige debitorer ............................. 41.036,77
Blandt deponerede sikkerheder under 9—13
udgør egne aktier nom.............. kr.0,—
Garantier ...................................... 1.171.115,00
Faste ejendomme .................................. 839.024,27
Inventar og boksanlæg ............................ 150.000,00
Kuponer, børs- og stempelmærker ........................ 0,00
Tilgodehavende renter .............................. 4.134,72
Underskud der indbetales af aktionærbankeme
iflg. overenskomst ............................... 675.000,00
11.513.185,02
Mellemværende med udlandet kr. 308.985,07
BESTYRELSEN
Anker Hansen Martin Nedergaard
Erik Bagger Poul Brandt Bendt Hansen Ane Holm
Wilhelm Kloster P. H. Lundsteeen
Kr. Møller K. O. Petersen.
PASSIVER
Aktiekapital ..................................... 4.500.000,00
Kontokurant: Indenlandsk regning ................ 1.267.760,28
Indlån på bankbog m. v. med kortere opsigelses-
varsel end 1 måned .............................. 1.163.882,17
Indlån på 1 måned eller længere tid .............. 2.046.419,79
Indenlandske banker:
Indskud .............................. 102.951,39
Kreditter og lån ............................... 0
Kreditter og lån .............................. 0 102.951,39
Garantier ................................................. 1.171.115,00
Forskellige kreditorer .................................... 1.228.296,79
Forudbetalt og skyldig rente og diskonto ............... 32.759,60
11.513.185,02
Mellemværende med udlandet kr. 0,—
Godthåb, den 31. december 1967
DIREKTIONEN
Robert Grønborg
Som generalforsamlingsvalgte revisorer har vi revideret Grønlandsbanken A/S’s regnskab for perioden 1. juli til 31. decem-
ber 1967 og kan erklære, at vi anser regnskabet for rigtigt aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes
bestemmelser herom.
DE FORENEDE REVISIONSFIRMAER
Palle Rasmussen H. Flensted Nielsen
statsautoriserede revisorer
J. Reventlow
kontorchef.
KøDennavn, aen zy. teoruar isob
N. O. Christensen
landshøvding
Færre fødsler et
nationalt problem
for Sovjetunionen
De sovjetiske kvinder tør ikke få mere end eet barn. Sovjetunionen er ikke
spor børnevenligt, siger kvindelig sovjetisk sociolog i en skarp analyse.
Af Hans Bjorkegren.
Moskva (RB-special)
Det dalende fødselstal i Sovjetunionen er ved at blive et alvorligt problem for
det sovjetiske samfund, idet det direkte påvirker nationaløkonomien, beskæf-
tigelsen, befolkningsstatistikken og meget andet. Sovjetunionen trues reelt af
underbefolkning på grund af en familiementalitet, som har sin rod i den ar-
bejdende kvindes mange praktiske vanskeligheder.
Den sovjetiske sociolog Larisa Kus-
netsova har undersøgt nogle af pro-
blemerne omkring det dalende fødsels-
tal og bl. a. fundet, at antallet af abor-
ter i de sovjetiske storbyer er betyde-
ligt større end antallet af fødsler, og
at den naturlige fødselstilvækst er otte
gange større i udviklingsområder som
f. eks. Aserbadjan end i Letland.
FN’s demografiske årbog opgiver, at
antallet af fødsler pr. 100 indbyggere
er 21 i de rige lande og 40 i u-landene,
men i Sovjetunionen er antallet 18,4.
Det er urovækkende i sig selv, men
endnu mere urovækkende er den
kendsgerning, at det er det høje fød-
selstal i Centralasien, som gør det sov-
jetiske gennemsnitlige fødselstal så
højt. I det egentlige Rusland er tallet
15,8, i Estland 14,8, i Letland 13,9 og
i Moskva er tallet så lavt som 11 pr.
tusinde indbyggere. Fødselstallet fal-
der med det stigende antal kvinder,
som er beskæftiget i erhvervet.
I Sovjetunionen betragtes en to-
barns familie i dag som stor og en
tre-barns familie som meget stor. Ved
en folketælling i 1959 bestod familien
gennemsnitligt af 3,7 personer gæl-
dende for hele Sovjetunionen, 3 perso-
ner i Estland og Letland, mens man i
centralasiatiske familier fandt 5,2
blandt tadsjiker og 5 blandt turkmener
og usbeker.
RINGE MULIGHEDER
FOR KVINDERNE
Baggrunden for det faldende fød-
selstal er, ifølge sociologen, at det sov-
jetiske samfund ikke i tilstrækkelig
høj grad støtter den udearbejdende
husmor, der er tvunget til at arbejde
for at klare eksistensen.
Larisa Kusnetsova, som har behand-
let problemerne i en artikel i det lit-
terære blad „Literatumaja Gaseta",
skildrer den sovjetiske kvindes stilling
i erhvervslivet som „kun i ringe grad
vellykket".
Den sovjetiske kvinde gør kun sjæl-
dent karriere. Blandt de arbejdende
med studentereksamen eller ligestillet
uddannelse var i 1966 58 procent kvin-
der men blandt de videnskabeligt ar-
bejdende var kun 38 procent kvinder,
og af disse tog kun hver syvende en
akademisk eksamen og kun fire pro-
mille skrev en doktordisputats.
For mændene var tallene: Hver
tredie tog eksamen, og en for hver 28
tog doktorgrad. Sociologen tilføjer, at
kvinder sjældent avancerer til værk-
førere direktører eller lignende le-
dende stillinger.
Vi a-studiner, vi som blev fremhæ-
vet for vore studiepræstationer kom-
mer ud i erhvervslivet, som om vi var
færdige med vor karriere, skriver La-
risa Kusnetsova. Hun henviser til, at
den gifte kvinde må vie størstedelen
af sin fritid på familien, så at en dag-
lig arbejdsdag på 14-15 timer ikke er
usædvanlig, og for hende eksisterer
der ingen fem-dages uge.
— Kan en kvinde med seriøs indstil-
ling til sit arbejde beslutte sig til at
få flere børn, når der ikke er tilstræk-
kelig tid til at passe det barn, hun
allerede har, og når der kun bliver
få timer om ugen tilbage til læsning,
sport, fornøjelser og elementær hvile?
spørger Kusnetsova.
INGEN SERVICE
I de børnehaver og legeskoler, som
man i Sovjetunionen så gerne viser
frem til udlændinge, får kun 23 pro-
cent af alle børn i forskolealderen
plads. Hvad da med de resterende 77
procent? Det spørgsmål stiller Kus-
netsova også sammen med millioner
af udearbejdende mødre.
De sovjetiske serviceforetagender til
hjælp for husmoderen er desuden me-
get uudviklede Sovjetiske økonomer
har f. eks. regnet ud, at sådanne fore-
tagender kun kan aflaste for en 20. del
af arbejdet i husholdningen. Kun to
procent af alt snavsetøj vaskes på va-
skerier. Det svarer til eet lommetør-
klæde pr. sovjetborger.
Der eksisterer praktisk taget ingen
børneinstitutioner, og det er svært
at få fat i en række varer, som er
nødvendige, når man har små børn
Det er den gifte kvinde, som kommer
til at betale for disse mangler gennem
overflødigt arbejde — med sin fritid.
— Eftersom niveauet indenfor de
forskellige former for offentlig ser-
vice og børnepasning langtfra er til-
fredsstillende set ud fra de arbejdende
kvinders synspunk, er de blevet skep-
tiske, ja ofte ængstelige overfor en ud-
videlse af familien. Derfor sker det, at
altallet af aborter i storbyerne er
større end fødslerne, hedder det i ar-
tiklen.
VÅGN OP!
— Det er forkert, når man siger, at
det familieskabende instinkt er for-
svundet hos den moderne kvinde. Det
er livet, som er blevet mere komplice-
ret, siger fru Kusnetsova.
— Kvinden bruger i dag mere energi
på børnene end nogensinde. Den mo-
derne kvinde føler et større ansvar
overfor sine børn. Blot føler hun, at
hun udover at vise hensyn overfor
børn og samfund må vise hensyn over-
for sine egne muligheder.
Larisa Kusnetsova mener, at børne-
begrænsningen i den vestlige del af
Sovjetunionen er drevet så vidt at det
er blevet nødvendigt at stimulere fød-
selstallet, og det mener hun bedst sker
ved at udbygge service-områderne,
bygge større boliger og, ikke mindst,
skabe bedre arbejdsmuligheder for
gifte kvinder bl. a. ved oprettelse af
flere halvdagsstillinger.
Fru Kusnetsova slutter med føl-
gende svada:
— Måske kan min ringe indsats
rykke tiden nogle år frem og få poli-
tikerne til at udnytte lovene ikke blot
til gavn for industrien, men også for
fremtidens familier.
30