Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 16

Verdens mindste velfærdsstat
Som. følge af vore store direkte opkøb i orienten kan vi fra vort
velassorterede frihavnslager levere virkelige kvalitetstæpper til
særdeles konkurrencedygtige priser. Og som særlig garanti.yder vi
fuld ombytningsret indtil 2 år efter købet.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår størrelser, farver,
kvalitet og prislag, og vi sender Dem gerne et udvalg uden forbin-
dende. De kan også lade familie eller venner i Danmark vælge for
Dem på vort lager.
Køb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig investering,
og det er en æressag for os at betjene Dem på bedst tænkelige måde.
Flere og flere danske i Grønland har gennem årene benyttet sig- af
muligheden for afgiftsfri indførsel af de eftertragtede orientalske
tæpper. De besparelser, der herved opnås, ligger tæt ved 40 %.
Vi kunne tænke os, at De ville gøre brug af denne fordel, og tillader
os derfor at fremkomme med denne henvendelse.
Fra et tilbagestående og fattigt land har Island i løbet af en kort årrække
kunnet svinge sig op til en velfærdsstat, takket være befolkningens energi
og aldrig svigtende tro på sig selv.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer.
Island har siden krigens slutning oplevet en økonomisk opgang, der søger sin
lige i verden. For en snes år siden var Island teknisk set et tilbagestående land
med en fattig befolkning. I dag er landet forvandlet til et velfærdssamfund på
samme niveau som de lande, der har nået den højeste levestandard i verden.
Industrialiseringen er i fuld gang, og hver familie med respekt for sig selv er i
besiddelse af velfærdssamfundets statussymboler som køleskabe, biler og TV.
førsel. Der er således i disse år opført
et aluminiumssmelteri for svejstisk
kapital. Fabrikken arbejder med im-
porterede råvarer men med islandsk
vandkraft.
— Vi er klar over, at et så lille land
som Island med en ensidig eksport
ikke kan være isoleret. Derfor optager
vi forhandlinger med EFTA nu til
efteråret.
EN ØKONOMISK KRISE
I de sidste to år har Island haft øko-
nomisk modgang. Hovedeksporter-
hvervet, fiskeriet, har slået fejl og
medførte en svær økonomisk krise for
dette fiskersamfund.
— Den økonomiske krise har lært os,
at vi må tænke på industrialiseringen
også på andre områder end fiskeindu-
strien, udtaler Gunnar Frederiksson.
Hidtil har industrien ikke være poli-
tisk stærk i Island. Fiskeriet og land-
bruget har altid været i solen. Men nu
må vi ikke længere være blinde for
industrialiseringens betydning. Det er
vejen fremover.
— Ja, vi har haft to lidt vanskelige
år, supplerer kontorchef Åsgéirsson.
Vi har haft en meget hurtiggående in-
flation, og bytteforholdet mellem eks-
port og import er forværret. Men hel-
digvis har vi haft reserver, og dem har
vi benyttet til at udjævne priser i
eksportprodukter.
— I de foregående 6-7 år har vi op-
levet en trappegang opad. I de sidste
to år er vi gået et par trin ned, men
gennem forøget produktion har vi mu-
lighed for efter 2-3 år at komme til-
bage på samme stadium som da op-
gangen var højest. Nu må vi benytte
tiden til kritisk at revidere eksport-
produktionen.
Formanden for Den islandske Industri-
forening Gunnar Frederiksson.
Islandime niorKutigssiorfit peKatigig-
fiåne sujuligtaissoK Gunnar Frederiks-
son.
fremmede sprog og selv kunne følge
med, udtaler kontorchefen. — For at
opnå en høj levestandard kræves det,
at folk skal være i besiddelse af en
kulturel modenhed. Først når den for-
udsætning er tilstede, kan det nytte
noget at starte en teknisk uddannelse.
— Vi har været så heldige, at vi har
haft en kulturel arv. Den dag i dag
sætter man her stor pris på digteren,
større end på embedsmanden eller po-
litikeren f. eks. Vi har haft to store
læremestre: danskerne, der lærte os
håndværk og englænderne, som lærte
os fiskeri efter moderne principper.
Desuden er vi meget stærkt påvirket
af flygtningene. Jeg kan for eksempel
nævne, at symfoniorkestret her i Rey-
kjavik er startet af en østrigsk flygt-
ning.
Uddannelsen er en meget vigtig fak-
tor for, at et lille land som Island skal
kunne hævde sig. Vi har altid be-
stræbt os på at få en så god uddan-
nelse som muligt. For os er det en
nødvendighed, at vi skal kunne to
eller tre sprog foruden vort eget. De
islandske teknikere er i høj kurs i ud-
landet. Vi mangler i dag teknikere,
fordi islandske ingeniører er købt op
af Sverige og Amerika.
ISLANDS INDUSTRIELLE VÆKST
Island har en meget høj ekport-
kvota. En trediedel af nationalproduk-
tet eksporteres og en tilsvarende
mængde af indtægten bruges til køb
af importerede varer. Før krigen var
der importrestriktioner, og denne po-
litik fortsatte indtil 1960. Under krigen
skød mange industrier op. I 1960 skif-
tede man om til fri økonomi, og i dag
er importen helt fri. På samme tids-
punkt som liberaliseringen blev gen-
nemført, devalueredes den islandske
krone. Lønnen steg. Således steg kvin-
delønnen med 137 pct. i løbet af fem
år. Det ramte konfektionsindustrien
meget hårdt, og den del af industrien
kæmper stadig med eftervirkningerne
af devalueringen og omlægningen af
økonomien.
Vanskelighederne inden for indu-
strien skyldes, at den islandske indu-
stri ikke har haft lejlighed til at for-
berede sig til den fri konkurrence.
Særlig svært var det for industrien, at
den har været tvunget til at tage kon-
kurrencen op med fiskeriet, der var i
stor opgang i årene efter krigen.
— Fremmed kapital har ikke bidra-
get væsentligt til Islands industrielle
vækst, udtaler formanden for Den
islandske Industriforening, Gunnar
Frederiksson. Vi har ikke været sær-
lig interesseret i fremmed kapital. Der
har været modstand i Altinget mod
tilførsel af fremmed kapital, men nu
hersker der mere forståelse for nød-
vendigheden af udenlandsk kapitaltil-
Holger Jensen
DAG HAMMERSKJDLDS ALLE 36 KØBENHAVN 0 ØBRO 1313 &. 27 27 GIRO 720 26
Gammel Kongevej 145 København V Vester 79 79
Exportlager: Dampfærgevej 81 Frihavnen Byen 2737
Vesterå 7 Ålborg Telefon (081) 2 70 77
EN GROS — EN DETAIL
Island har været så heldigt stillet,
at forudsætningerne for gennemførel-
sen af den tekniske revolution var til-
stede, før den store økonomiske opgang
begyndte at gøre sig gældende. Men
det var ikke sandheden alene. Med
sammenbidt energi og en aldrig svig-
tende tro på sig selv, lykkedes det for
islandske folk at hæve sig op fra fat-
tigdommen til velfærdssamfundets
magelige tilværelse.
TO STORE NATURRIGDOMME
Hemmeligheden bagved den udvik-
ling er, at Island er så heldig at være
i besiddelse af to store naturrigdomme:
vandkraft og fisk, udtaler national-
økonomen, kontorchef Torvi Åsgéirs-
son. — Der er jævn tilførsel af vand-
kraft året rundt, og der er opført kraft-
værker, som producerer elektricitet til
brug for industrier og i hjemmene.
Dertil kommer forsyningen af vand fra
de talrige varme kilder. Hovedparten
af beboelseshusene i byerne er såle-
des opvarmet med det varme vand fra
jordens indre, og de 4000 af Islands
5000 gårde forsynes med elektricitet
fra kraftværkerne.
— Fisken er den anden store natur-
rigdom, fortsætter Torvi Åsgéirsson.
— Der er masser af fisk på bankerne
ud for Islands kyster. I sammenlig-
ning med den norske fisker får den
islandske fisker fire gange så mange
fisk på samme antal fiskedage. Fiskeri
er således Islands hovedeksporter-
hverv. Fiskeprodukter udgør 9 pct. af
eksporten.
Vi har også den fordel, at vi er fri
for militære udgifter. Det betyder me-
get for et lille land som Island i be-
tragtning af, at andre små nationer
anvender 5-6 pct. af nationalindtægten
til militære formål.
UDDANNELSENS BETYDNING
—Den tredie hovedårsag til, at Is-
land er kommet op på et nogenlunde
tilsvarende niveau som Skandinavien
er, at vi har tradition for, at folk skal
kunne læse og skrive, skal kunne
EVINRUDE
RESERVEDELE
— velassorteret lager, omgående levering
TRANS-ARCTIC MARINE
aut. EVINRUDE forh., K’utdligssat. Telegradr.: transarco.
En stor fiskefabrik i Reykjavik. Fabrik-
ken drives som aktieselskab med egne
både og beskæftiger over 300 personer.
aulisagkanik niorKutigssiorfigssuaK Rey-
kjavikimttoK nangminerissaminik aulisa-
riutilik 300-tdlo sivnerdlugit sulissulik.
Landsrådets delegation foran en silde- landsrådip angalatitai åssilineKarsima-
melsfabrik, der i øjeblikket kører med ssut Reykjavikime aulisagkanik KajO-
kæmpeunderskud. ssaussiorfiup måna amigartdruteKarta-
Kissup silatåne.
Venlig hilsen
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING IMPORT -EXPORT
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
Sildeflåden på en fiskekaj i Reykjavik. aulisariutit angmagssagssuarniutit Rey-
kjavikime fabrikeKarfiup avatåne taler-
Kassut.
Pragtfuld beliggende villagrund
ca. 900 m2, i eksklusivt kvarter i Bagsværd, med gammel beplantning og
den skønneste udsigt over sø og skov, kun 2 min. fra Hareskoven, sælges.
Pris 125.000,— kr.
Arkitekt Jørgen Bjerregaard, Sverrigsvej 4, 2800 Lyngby.
16