Atuagagdliutit - 15.08.1968, Page 2

Norsk missionærskikkelse -
næsten ukendt personlighed
Navnet Bernt Hartz er vel i dag så
godt som ukendt. Er man heldig at
finde hans navn i et leksikon, erhver-
vet man kun få og nødtørftige oplys-
ninger, og nogen egentlig biografi ud-
over en side i Dansk Biografisk Leksi-
kon er aldrig skrevet. Af de spredte
oplysninger, man kan samle ved at
granske gamle papirer og værker,
danner sig et billede af en helstøbt
personlighed, der i en vis periode
øvede en strålende indsats i den grøn-
landske mission.
Bernt Hartz blev født den 15. juli
1781 i Svorkmo i Orkedal. Faderen
havde en efter forholdene ret god
stilling som Bjærgværksopsynsmand
ved Lykkens Kobberværk i Meldalen.
Nærmere omstændigheder med hen-
syn til hans opvækst kendes ikke, før
han som dreng blev sendt i Trond-
heims Latinskole. Herfra blev han som
syttenårig dimitteret. Da forældrene
ikke var så velhavende, at de kunne
bekoste ham en universitetsuddannelse
i København, måtte han som så mange
andre unge studenter, tage sig et hus-
lærerembede. Imidlertid var det hans
ønske at blive præst, og i 1801 blev
han ved nogle rige velynderes hjælp
i stand til at rejse til København,
hvor han påbegyndte det teologiske
studium.
Efter at have taget en enkelt eksa-
men, måtte han atter afbryde studier-
ne, da pengemidlerne var sluppet op.
Denne gang tog han en huslærerplads
i det idylliske Stubbekøbing. Hvorle-
des den unge nordmand har fundet
sig til rette på det flade Falster, hvis
natur og mennesker var så vidt for-
skellige fra det, han kendte i Trønde-
lag, vides ikke, men i løbet af et år
så han sig atter i stand til at fortsætte
studierne. Under disse tog han iøvrigt
del i søndagsskolearbejdet i den dan-
ske hovedstad. Ifølge en anbefaling
udstedt af direktør Marsmann, har
han været ualmindelig velegnet til
dette arbejde.
☆
Hans økonomiske forhold var dog
stadig dårlige, og livet som fattig stu-
dent var på den tid mere end kum-
merligt. Kun sjældent kunne han spise
sig mæt og måtte ofte være en slags
tjener for de mere velhavende studen-
ter. Derfor var det ikke underligt, at
han i 1805 søgte om optagelse på Det
grønlandske Seminarium for senere
at blive udsendt som missionær. Pla-
nerne så imidlertid ud til at skulle
strande, da man ikke ville optage ham,
fordi han ikke var kandidat. Nu kom
en af hans indflydelsesrige norske ven-
ner ham til hjælp. Det var den så be-
kendte digter Christian Pram, der på
den tid indtog en betydelig stilling,
ikke blot i den litterære verden, men
også i det praktiske liv, da han var
ansat i finanskollegiet.
I 1806 tog Bernt Hartz sin embeds-
eksamen og rejste til Egedesminde,
hvor han indsættes som missionær.
På den tid var en rejse til Nordgrøn-
land en farlig og eventyrlig færd og
kolonien var vel primitiv og havde
kun forbindelse med omverdenen en
eller to gange om året.
Her i dette vidtstrakte land indsat-
tes han i et sogn på størrelse med et
mindre kongerige. Måneder ad gangen
var han på rejse med hundeslæde for
at forrette de kirkelige handlinger på
de spredte bopladser. Det var et hårdt
liv, og han måtte gennemgå de svæ-
reste strabadser, når han var på farten
i den vilde, men storslåede natur. Løb
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
han tør for proviant, måtte han selv
nedlægge vildtet, der ofte kunne være
vanskeligt at spore op.
Bernt Hartz var imidlertid af det
rigtige stof, og han havde en særlig
evne til at vinde de indfødtes fortro-
lighed. Han tog alle anstrengelser med
godt humør, og der kunne hurtigt spo-
res en tydelig fremgang i missionssta-
tionens arbejde. Det var dog ikke me-
ningen, at han skulle fortsætte som
almindelig missionær. Netop i disse år
var der grøde i planerne om forbed-
ringer, og det ikke mindst på skole-
væsenets område. Man havde alle-
rede i København talt med ham om
muligheden af, at han skulle være
forstander for en læreanstalt i Godt-
håb, så snart den blev oprettet, og han
glædede sig selv til dette store og an-
svarsfulde hverv.
☆
I 1807 udbrød krigen med England,
og der blev på en gang sat punktum
for alle videre planer. Værre var det,
at næsten al forbindelse med Danmark
blev afbrudt. Englænderne kaprede
de danske handelsskibe, der prøvede
at nå frem og mangel på de vigtigste
ting til det daglige livs opretholdelse,
begyndte hurtigt at gøre sig gældende.
I Nordgrønland havde man endnu
et stykke tid forbindelse med engelske
hvalfangere, der leverede missionæren
det nødvendigste, men da tydelige
meddelelser om krigen nåede frem,
blev også de borte. Mangelen på am-
munition blev hurtigt katastrofalt for
sundhedstilstanden. Skørbug har altid
været en trudsel for grønlænderen,
der ofte må leve på tørrede eller frosne
fødevarer, hvis C-vitaminindhold er
meget ringe. Skulle man holde sig
denne sygdom fra livet var det nød-
vendigt at få frisk føde, navnlig dy-
renes indvolde, men det var nu næsten
umuligt at skaffe. Under sådanne for-
hold behøvede missionæren ellers ikke
at være værst stillet, da hans omgang
med de primitive fangstmænd, der be-
nyttede de gamle fangstmetoder, ofte
kunne skaffe ham det nødvendigste.
Ulykkerne kan komme efter hinanden
som perler på en snor. Således også
her. Netop i disse år var det som om
alt sammensværgede sig mod Grøn-
lands befolkning, der ramtes af jord-
rystelser, orkaner, drivismasser og an-
dre naturkatastrofer, der gav uår og
misfangst. Til sidst var det næsten
ikke til at opdrive noget spiseligt, og
nu kom der epidemier, der lagde hele
kolonier i gravene.
☆
I Danmark var man klar over disse
fortvivlede forhold og lod missionæ-
rerne frit vælge om de ville hjem eller
blive. Missionærerne i Sydgrønland
var så medtaget af sygdom, at de hur-
tigt rejste hjem. Her kunne de grøn-
landske kateketer overtage deres ar-
oejde og gjorde de til stor tilfredshed,
i Nordgrønland holdt de to missionæ-
rere Hartz og Bram i Jakobshavn ud,
så længe det var muligt, men til sidst
måtte den sidste opgive og kom dødsyg
til Danmark, hvor han døde året efter.
Bernt Hartz var nu den eneste kir-
ken. mand på Grønland. Han slog sig
ned i Jakobshavn og skønt hærget af
skørbug, berejste han med blødende
gummer og udslet et område som fra
I kn desnæs til Trondheim. Når man
ved, at denne mangelsygdom medfø-
rer stor træthed, forstår man hvilken
lej en bil nu
til ferien
derhjemme
&
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og sund den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTCI UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO

VERDENS
TIC 12©
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 — (miusslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser-
talik - mardlungnik imiussivigssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åta-
taussamik atausTnarmik nikitautilik — tamanut atåssusernøKarsInaussoK.
►
TK 145
STØRSTE
FABRIK
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/'sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - (miusslssut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik - sisamanik Imitissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausTnarmik nikftautilik —
tamanut atåssuserneKarsInaussoK - fmiussap takfssusianut nalunaerssQtilik - åssi-
gingitsunik periuseKardlune fmitissfssutigssarKigsoK. klsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåmassaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi-
gingnerussumik ImiCissinigssamik erKanaerutlsavåtit.
m
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiussissutiliorfit
sjælestyrke han var i besiddelse af.
Til mangelen af levnedsmidler kom nu
også savnet af klæder, linned og papir.
Det sidste var måske nok det mest
følelige. Han måtte jo til stadighed
nedskrive mange ting til støtte for hu-
kommelsen, især når det gjaldt om at
tilegne sig de indfødtes sprog. Sine
klæder kunne han selv reparere. At
han efterhånden lignede en lazaron
betød kun lidt i forhold til manglen af
noget at skrive på.
Det lykkedes ham at få sendt en
rapport hjem, hvori han gjorde rede
for tilstandene og bad om at få i det
mindste en dansk kateket sendt op til
hjælp, men kollegiet kunne ikke gøre
noget for ham.
☆
År efter år stred den ensomme nord-
mand sin strid for udbredelse af
evangeliet under de frygteligste af-
savn. Forpint af smerter fra et le-
geme, der var nedbrudt af mangel på
ordentlig føde, berejste han sit store
distrikt. Sidst i 1814 efter at krigen
var bragt til afslutning, ønskede han
at rejse hjem, men man bad nu den
syge mand vente til der kom en aflø-
ser.
Først den 9. juli 1815 kunne han
ordinere den næsten 60-årige Fred
Berthelsen i Holsteinsborg. Endnu et
år ^tilbragte han i Grønland, mens han
satte sin nye kateket ind i missionsar-
bejdet, og så endelig i 1816 kunne han
rejse til København, hvor han modtog
al mulig påskønnelse for sit store og
uegennyttige arbejde. Det varede
længe, før han kom nogenlunde til
kræfter og rejste så hjem til Norge,
hvor han var kaldet til sognepræst for
Guder og Fabjerg.
Allerede 1822 døde han kun 40 år
gammel. De umenneskelige anstren-
gelser, han havde måttet gennemgå
under udførelsen af sit kald, havde
afkortet hans liv. Endnu længe vil
mindet leve om den norske missionær,
der blev på sin post i en tid, hvor man
havde så stor brug for ham.
Chris Parø.
Ejnar Mikkelsen-fjeldet
bestiges ikke denne gang
Den danske bjergbestiger-ekspedi-
tion, der i midten af juli tog til Øst-
grønland, vil efter alt at dømme ikke
gennemføre den oprindelige plan om
førstebestigning af det 3200 meter høje
Ejnar Mikkelsens fjeld i bunden af
Wiedemanns-fjorden, skriver Berling-
ske Tidende. I et telegram meddeler
ekspeditionen, at vejrforholdene har
været for ugunstige.
Ekspeditionen, der har kaptajn Ej-
nar Mikkelsen som protektor, består
af otte erfarne danske bjergbestigere.
Deres „plan 1“ gik ud på landsætning
fra skibet „Polarbjørn “ i Wiede-
manns Fjord og derefter førstegangs-
bestigning af Ejnar Mikkelsens fjeld
og antagelig også det 3700 meter høje
Gunnbjørns Fjeld.
Det er denne plan, skriver Berling-
ske Tidende, der nu har måttet op-
gives på grund af vejrforholdene.
Det er herefter ikke helt klart, om
den anden plan i alternativet — be-
stigning af Ingolf-fjeldet 150 km nord-
øst for Angmagssalik — vil kunne
gennemføres. Ekspeditionen blev for
nogen tid siden landsat ved Tugtilik-
fjorden. Det er hensigten at foretage
bestigninger i et hidtil ubesøgt alpint
område i baglandet, og der er derfor
grund til at tro, at ekspeditionen trods
nævnte vanskeligheder vil kunne gen-
nemføre betydelige bestigninger. Ek-
speditionen melder alt vel, og af tele-
grammet fremgår yderligere, at det er
ekspeditionens hensigt at vende til-
bage til Danmark med fly fra Kulusuk
via Sdr. Strømfjord 28. august.
2