Atuagagdliutit - 15.08.1968, Blaðsíða 14

Det grønlandske samfund
NOGLE SYNSPUNKTER
Efterhånden som udviklingsproces-
sen skrider frem i Grønland, skulle
det blive muligt at se, om den ind-
sats, der er gjort uddannelsesmæssigt,
beskæftigelsesmæssigt, økonomisk og
samfundsdannende for den grønland-
ske befolkning, er ved at lykkes, så-
ledes at målsætningen i Grønlandspo-
litikken som den bl. a. er udformet i
G-60 betænkningens afsnit II er ved
at aftegne sig, omend blot i kontur.
Fra mange sider gives der begrun-
det udtryk for tvivl. Flere har op-
fordret mig til at give et bidrag i dis-
kussionen. Vel vidende, at i denne
sag står store, koncentrerede interes-
sekræfter over for hinanden, så vover
jeg et indlæg, da jeg mener, det er
i en god sags tjeneste. Det drejer sig
immervæk om 40—50.000 medmenne-
sker og 500 mili. skattekroner pr. år.
BEGRUNDELSEN
FOR DETTE INDLÆG
I 1967 er der af Ministeriet for
Grønland udgivet to pjecer af en serie
på ialt fire, om de kommende års ud-
vikling i Grønland.
Titlerne på de to pjecer er „Grøn-
land på vej mod 1970 — investerings-
planen 1966—70“ og „Fra bygd til by
— lokaliseringspolitikken i Grønland".
NOGLE SYNSPUNKTER
De kommende to pjecer skal omfatte
fiskeripolitikken og uddannelsen. De
fire pjecer har fællestitlen „Det grøn-
landske samfund".
Det anføres i forordet, at det er mi-
nisteriets håb, at pjecerne vil være
egnede som grundlag for saglige drøf-
telser om Grønlandspolitikken. Hefter-
ne, der foreligger, er forsynede med
billedmateriale, der skal forklare in-
vesteringerne i de forskellige kommu-
ner og vise, hvad der allerede er ud-
ført.
Hefterne er genfortalt i en grøn-
landsk udgave og synes iøvrigt sær-
ligt beregnet for den grønlandske be-
folkningsgruppe og giver tydeligt ud-
tryk for planlæggernes tanker, men på
den anden side lades vigtige spørgs-
mål åbne. Det synes således ikke mu-
ligt at se, hvilke mål for det grøn-
landske samfund der ønskes nået og
til hvilket tidspunkt.
Vil Grønland eller dele deraf have
nærmet sig en udvikling, der svarer
til den danske, eller vil der stadig
være problemer?
Det viser sig ved en sammenligning
(vi kan tage Færøerne med), at dette
ikke synes at blive tilfældet, idet ret
væsentlige samfundsfunktioner til-
syneladende er forbigået, udeladt eller
overset.
Anlægsarbejder, som det jo væsent-
ligst drejer sig om, løser ikke et ud-
viklingsproblem, medmindre de ska-
ber produktionsanlæg for befolknin-
gen og i særdeleshed ikke, når de gen-
nemføres med en tilført arbejdskraft.
Anlægsarbejder kan kun være en del
af et udviklingsprojekt.
Under min rejse til Grønland i 1964
bemærkede jeg ret væsentlige afvigel-
ser fra udviklingsprogrammer andre
steder i verden, som jeg har arbejdet
med. Efter min hjemkomst hæftede
jeg mig ved, at G-60 betænkningen,
der nu forelå, ikke syntes at indeholde
fornyelser, og at de tekniske planer
stort set var de samme. Man måtte
derfor frygte, at situationen i Grøn-
land efter planernes gennemførelse i
1975 i nogen grad, for befolkningen,
måtte forventes at ville være de sam-
me, med mindre der skete meget be-
tydelige forandringer med befolknin-
gens uddannelse. En sådan forandring
synes ikke at have fundet sted i
planerne.
GRUNDLAGET FOR DETTE INDLÆG
Grønlandsministeriets opfordring til
saglig drøftelse om Grønlandspolitik-
ken, redaktør Jørgen Felbos artikel i
Berlingske Tidende om „Grønlandsk
indavl", Godthåb-projektet og ikke
mindst gengivelser af korrepondancen
mellem Styrelsesrådet og Grønlands-
rådet (KGH-Orientering nr. 27 januar
1967) om privatisering, har fristet mig
til et indlæg.
Et nærmere studium af enkeltheder
i det grønlandske udviklingsprojekt
er en interessant opgave.
Det er vel indlysende, at landets
Grønlandspolitik skulle gå ud på en
samfundsudvikling i den grønlandske
landsdel. Det synes, som om en ind-
sats på dette område, hvis den ikke
gribes rigtigt an, kan gå over til en
beskæftigelses- og finanspolitik, der
kan blive til skade for områdets be-
folkning. Dette kan ske, hvis udvik-
lingen rent teknisk forceres ud over,
hvad den lokale befolkning kan følge
med i, eller hvis den udelades, eller
der fremkommer skævheder på visse
områder i samfundet.
DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING
Befolkningen på Grønland har på
grund af sine evner og inteliggens for-
mået at leve i nogle af verdens kol-
deste egne. Den har forstået at over-
vinde naturens vanskeligheder med en
meget fin teknik, hvad angår beklæd-
ning, fartøjer og jagtvåben m. v. Den
er uden tvivl beslægtet med de store
asiatiske folk, der under mere egnede
himmelstrøg har udviklet høj kultur
og teknik. Under de rette forhold er
disse folk meget lærevillige og meget
arbejdsomme.
Når „manden på gaden" mener, at
grønlænderen indtil fornylig levede på
et stenaldertrin, og at det vil tage år-
hundreder at udvikle ham, gør han
FORD - SÅ SCAN I ADAM
- et udvalg, der sprænger selv indlandsisens rammer
Ford 12 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
1500 cc/75 HK
fra kr. 9.482.-
Ford 12 M
Turnier
3-dørs Stationsvogn
1500 cc/75 HK
fra kr. 10.264,-
Ford 17 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
1700 cc/85 HK
fra kr. 11.773,-
Ford 17 M
Turnier
3-dørs Stationsvogn
1700 cc/85 HK
fra kr. 12.725,-
'pÉ»
ØJ Ej
TRANSIT
BUSSER
8-14 personer
fra kr. 16.150,-
Ford Cortina
Estate
5-dørs Stationsvogn
1300 cc/64 HK eller
1600 cc/77 HK
fra kr. 12.301.-
Ford 20 M
2-dørs og 4-dørs Sedan
2000 cc/113 HK
fra kr. 13.005,-
Ford
20MTS
2-dørs, 4-dørs,
2-dørs Hardtop
2300 cc/126 HK
fra kr. 14.128,-

Ford
Cortina
2-dørs, 4-dørs, 2-dørs GT
1300 cc/64 HK og
1600 cc/94 HK
fra kr. 10.206.-
TRANSIT
KASSEVOGN
fra kr. 13.885.-
TRANSIT
MED
STANDARD
LAD
fra kr. 13.885,-
Mester i sværvægt
FORD D-750
- Mest solgte lastvogn på Grønland
Skriv efter brochure, priser og nærmere op-
lysningerom de vogne i Fords store program,
De er interesseret i. De vil få omgående svar
på Deres henvendelse. Referér venligst til
herr repr. Kurt Molge. Vi sælger gerne med
35 % i udbetaling og resten over 1 8 måneder.
>CAlMIADAM
^ DANMARKS STØRSTE F0RD-F0RHANDLING
H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V. - TELEGRAMADR. SCANIADAM
FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske
forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse
giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj
og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt:
Totalvægt....................................... 11.575 kg
Chassisbelastning .............................. 6.025 kg
Dæk............. 9.00 x 20 - 14 ply; de 5 stk. er terrændæk.
Farve: Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte.
Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk
700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med
5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet
med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og
skurtræk ................................... Kr. 45.368.-
Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern
med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.-
Priser er incl. levering Grønlandske Handels Plads, men excl.
fragt.
Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til merpris:
Kasket over førerhus............................ Kr. 1.200.-
2-delte sider................................... Kr. 295.-
2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.-
Aftagelig hjørnepille i baghjørne................ Kr. 295.-
Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.-
Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.-
Forhøjet kofangergitter (som på tegning)......... Kr. 650.-
sig skyldig i en alvorlig fejltagelse,
der kun skyldes manglende oplysning.
Udviklingen af et område og dets
befolkning kan enkelt deles i to af-
snit: 1) Udviklingen af samfundet med
dets administration, økonomi, trafik,
skoier o.s.v., og 2) De enkelte indivi-
ders personlige udvikling og uddan-
nelse.
Det første afsnit kan fremmede
medvirke i ved at orgamsere med spe-
cialister. Det tager dog af fysiske og
økonomiske grunde en vis tid, afhæn-
gigt af opgavens størrelse og omfang.
Det andet afsnit skai foregå inden
for indbyggernes nv. Det er en ud-
danneisesopgave. Jo bedre uddannelse,
påvirkning og livsforhold, der bydes,
desto længere kan der nås og desto
mere kan aer ydes. Vi er jo aile født
uge.
Vor opgave på Grønland kan derfor
aeies i to afsnit, samfundsudvikling
mea specialisters njæip og personua-
viKiing, hvoriu anvendes pædagogiske
metouer og undervisning.
De to afsnit skai naturligvis til-
passes.
uet her antydede peger på noget af
det væsentlige i situationen i Grøn-
land. Det er blevet mit indtryk, at
disse tilpasninger er nødvendige og
kan toretages, omend gennem van-
skeligheder.
Under sådanne overvejeiser kommer
man tu at tænke pa den amerikanske
forfatter Mark Twain og skiltet i tå-
ren i det vilde vesten, hvorpå stod:
„Skyd ikke pa pianisten, han gør det så
godt nan kan". 1 vor forbindelse kan
tiiløjes „men husk på, der er ingen
oer nar lært ham at spille".
Vi har ikke givet grønlænderne mu-
ligheder nok for uddannelse.
UDVIKLINGEN I GRØNLAND
Det må med nogen ret antages, at
den rent praktiske og tekniske udvik-
ling forestås af de to institutioner
KGH og GTO, den statslige og kom-
munale administration samt skole og
kirke m. m.
Det er imidlertid et spørgsmål, om
disse to organisationer, således som de
kendes, er istand tii at løse opgaven
med at etablere et lokalt erhvervsliv,
som et lokalt samfund inden for riget
må have. I valget af en fremgangsmå-
de synes der ikke at være taget noget
principielt standpunkt. En opstilling
af en prioritetsiøige i opgaven er sav-
net. 1 en sådan opstilling må uddan-
nelse have en meget høj prioritet.
Den tekniske kapicitet synes at bli-
ve tillagt stor vægt, men det er den
menneskelige faktor, der er den væ-
sentligste, og der må være et afstemt
forhold mellem disse to faktorer. Den
tekniske kapacitet kan blive for stor,
hvis opgaven er begrænset og kan bli-
ve til skade for det menneskelige ele-
ment.
Den kongelige grønlandske Handels
hovedopgave i udviklingsprojektet må
forudsættes at være forsyningstjene-
sten og afsætningen. Hovedmålet er
sigtet mod igangsættelse af et grøn-
landsk erhvervsliv.
Nogle eksempler kan måske bedst
belyse, hvorledes de i øjeblikket vir-
ker.
Efter min rejse til Grønland fore-
slog jeg bl. a. etableringen af et tøm-
merlager med passende maskinsned-
keri på et egnet sted i Grønland. Det
er nu muligt nærmere at klargøre
denne tanke, idet der foreligger op-
lysninger fra en artikel i KGH-orien-
tering niv 31 marts 1968: „Hvorfor
køber KGH ikke trælast i Sverige eller
Canada til direkte afskibning til
Grønland". Denne artikel af disponent
Frank Nielsson synes interessant og
skrædersyet til den nuværende Grøn-
landspolitik og gør den opmærksom-
me læser eftertænksom.
Artiklen giver mange forklaringer,
men få facts i tal. De anførte syns-
punkter afviger fra den almindelige
branchepraksis, f. eks. for leverancer
til provinsen og Færøerne. Artiklen
slår fast, at den gældende forsynings-
metode er den mest økonomiske.
Der afskibes ca. 400.000 kubikfod
trælast om året. Dette ligger nær om-
sætningen i en middelstor trælasthan-
del i provinsen, og lagersammensæt-
ningen er den samme. Provinsen og
Færøerne køber sit træ direkte fra
Sverige i faldede længder efter sine
erfaringer.
KGH får sit træ fra trælasthandlere
i København bundtet, og sender det
som stykgods til dyre fragter til Grøn-
land. Det synes at være en omstænde-
lig og dyr metode, der bør overvejes.
Et andet eksempel er uddannelsen
af motorpassere til fiskerflåden. Det
er naturligvis en meget smuk gestus,
at Tuborgfondet støtter udgivelsen af
en motorhåndbog for fiskerne, og der
bør vises dette fond stor taknemmelig-
hed for støtten til det grønlandske fi-
skeri. Uddannelse af fiskere er en ud-
viklingsopgave, der bør henhøre under
uddannelsesorganerne, herunder udgi-
velse af lærebøger. Det forekommer
14