Atuagagdliutit - 15.08.1968, Síða 23

Tørgær i små portioner
— en glædelig nyhed
Nu kan man få tørgær i små poser
med 50 gr. i. Brugsanvisningen er
klar — og er angivet både på grøn-
landsk og dansk. Man kunne måske
efterlyse en anvisning på hvormange
spiseskeer f .eks. 30 gr. gær er, idet
jo ikke alle bageopskrifter er affattet
efter 50 gr. gær.
1 strøget spiseske = 10 gr. tørgær.
ER DE I BAGEHUMØR?
THEBOLLER med tørgær.
Bag en stor portion — og frys halv-
delen. Der bliver ca. 60 stk. af denne
portion.
Hvedemel 1 kg,
Gravlaks
Man kan anvende flere eller færre
krydderier efter behag.
Til hvert kg laks beregnes:
IVa strøget spiseske salt
V2 strøget spiseske melis
*V4 tsk. peber (helst hvid)
rigeligt tørret dild.
Rens laksen og fileter den, pil om-
hyggeligt alle småben ud, lad skindet
blive på. Tør omhyggeligt fisken af i
køkkenrullen.
Salt, sukker og peber blandes, hvor-
efter fiskens „kød“-sider indgnides
med blandingen. Rigeligt dild drys-
ses på. Laksestykkerne lægges med
kød“-siderne mod hinanden, således
det ene stykkes tykke side ligger mod
det andet stykkes tynde side.
Godt med dild lægges både over og
under laksen, som anbrinkes i let pres
mellem f. eks. 2 spækkebrædter, der
anbringes et koldt sted til den følgende
dag.
Da skrabes krydderierne af og lak-
sen skæres for på skrå i tynde skiver.
Skiverne kan f. eks. anrettes på et
fad og serveres med marinade til
rugbrød med koldt smør.
Marinade — pr. portion bruges:
2 spsk. majsolie,
1 spsk. eddike,
lidt sukker,
V2 tsk. salt,
V2 tsk. sennep,
lidt peber,
dild.
Krydderierne blandes i en skål, ed-
dike og olie tilsættes under piskning
med en gaffel.
Til større portioner kan man ryste
ingredienserne sammen i en flaske.
Kostkonsulenten.
Det er karsetid —
Kender De karse? I botanikken hø-
rer den til den korsblomstrede familie,
og i naturen vokser den helst på fug-
tige og sumpede steder.
Dette skal nu ikke være en opfor-
dring til at gå på botaniktur, men til
at dyrke karse hjemme i Deres vin-
dueskarm. For karsen er en kryd-
derplante, der smager godt — er nem
at dyrke — pynter på maden — og så
er den fuld af C-vitamin.
Karsefrø kan købes i de fleste bu-
tikker, ellers må De bede dem skaffe
frøene.
Når De skal dyrke karsen, lægges et
stykke vat på f. eks. en tallerken eller
pænt fad, vattet fugtes godt med vand,
og frøene drysses over i et tyndt lag.
I løbet af et døgn er spiringen i fuld
gang, og der lægges en plade f. eks. et
spækkebræt over. Derved opnår man,
at karsen bliver jævnt høj. Den tredje
dag fjernes brættet, og karsen stilles
frem i lyset — f. eks. i vindueskarmen.
Når karsen begynder at blive grøn
fjernes de brune frøskaller ved at
børste forsigtigt med hånden eller en
børste.
1 løbet af en lille uge er karsen tjen-
lig til brug, — den vil da være 2-3
cm høj — under hele vækstperioden
må der vandes ofte, evt. et par gange
dagligt.
Og hvordan kan karsen bruges? Den
klippes af med en saks — lige over
roden og drysses på maden. Den sma-
ger godt sammen med kogt fisk eller
kød, og den smager godt ovenpå et
stykke brød med ost, æg eller andet
pålæg.
Kostkonsulenten.
Margarine 200 gr.,
Melis 85 gr. (= 1 dl.),
Salt 2 tsk.,
Æg 2 stlc.,
Gær 100 gr. (= 2 breve tørgær),
Mælk 4 dl.
Lun mælken til den er håndvarm,
halvdelen hældes i en skål sammen
med tørgæren. Efter henstand i 5 min.
omrøres. Den udrørte gær blandes
med resten af mælken og fedtstoffet.
måna Kapuk panertoK pineicarsina-
ngorpoK portårKane 50 gramikutårtu-
ne.
atorneKarnigssånut ilitsersut pia-
rérsimavoK — agdlangneicarsimav-
dlunilo kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo. i-
mana maKaissineKartariaKaraluarpoK
ilitsersut, åssersutigalugo Kapuk 30
gramiussoK alugssautit Kavsiunersut,
tåssame igfiugkanut najoncutagssiat
tamarmik suliarineKarsimångingmata
50 gramimut Kapuk nautsorssutigalu-
go. alugssaut atauseK ulivkåginardlu-
go = 10 gram Kapuk panertoK.
igfiorusutsagsimavit ?
Tcboller panertumik Kapugdlit
angnertumik igfiorit — agfålo Keri-
titdlugo. igfiugkamit tåssånga atau-
siåkåt 60-it migssiliusavait.
Kajussat 1 kg.
margarine 200 gr.
sioraussat 85 gr. (= 1 dl.)
taratsut alugssautérKat 2.
månit 2.
Kapuk 100 gr. (= portåncat 2 Kapuk
panertoK).
imuk 4 dl.
imuk kissaguk agssangmut nåmåu-
tumik kissarnilerdlugo, agfå pugutau-
ssamut itisumut kuineKåsaoK Kapuk
panertoK ilångutdlugo. mimitine 5-ine
uningaterériardlugo aulaterneKåsaoK.
eKaluit patititat
iluarissaK nåpertordlugo akutigssat
amerdlanerussut ikingnerussutdlunit
atorneKarsinåuputaoK.
eKalungnut kilukutårtunut nautsor-
ssuneKarput:
IV2 alugssaut ulivkåginardlugo ta-
ratsut,
alugssautip Kenranut Kajussat,
alugssautérKap 3/4-ianut Kasilitsut
(ajungineruvoK KaKortut),
dild panerdluartut.
eKaluk saliguk nerpiardlugulo, sau-
nérKat tamaisa perKigsårtumik piåkit,
amialo atatiguk. aulisagaK panertor-
sardluaruk påpiaramik nerumigtumik
igavfingme atorneKartartumik.
taratsut, sukut Kasilitsutdlo akule-
runeKåsåput, tauvalo aulisagkap ner-
pigtai akulerussamik tanineKåsåput.
dild nåmagtut nåkalagterneKåsåput.
eKaluit patitineKåsåput nerpigtait ing-
mingnut tugtitdlugit, taimalo igdluata
nerpigtå ivssunerussoK igdluata aKa-
jånut tungåsavdlune.
dild namagtut eKalup Kåvanut atå-
nutdlo ilineKåsåput, patititatdlo iline-
Kåsåput sordlo Kissuit avguivit mar-
dluk akornine naKisimalårtitdlugit,
patititatdlo nigdlertumut ilineKåsåput
uvdlormut tugdlermut.
tauva aKaguane akutigssat piarne-
Kåsåput, eKalugdlo uvingassumik så-
tungordlugo avgorneKåsaoK.
avgugkat sordlo pugutarssuarme ne-
rissagssiarineKarsinåuput savssåune-
Késavdlutigdlo marinade-lerdlugit ig-
fiamut nigdlertumik punilingmut.
Marinade — nerissagssiamut inung-
mut atautsimut atorneKåsaoK:
alugssautit 2 majsolie
alugssaut 1 sérnartOK,
sukumernit,
alugssautérKap KerKa taratsut,
alugssautérKap KerKa sennep,
Kasilitsumininguit,
dild.
akutigssat pugutame itisume akule-
runeKåsåput, sérnartOK olielo akule-
runeKåsåput ajagssautinik aulaterdlu-
git.
nerissagssianut angnertunerussunut
akutigssat puiaussap iluane aulateru-
neKarsinåuput.
I et fad blandes de øvrige ingredien-
ser sammen og gær-mælken æltes
heri. Lad dejen hæve i fadet på et
lunt sted til dobbelt størrelse tildæk-
ket med . f. eks. et klæde.
Efter hævningen strøes lidt mel på
bordet og dejen arbejdes sammen. Den
formes til fire lige store kugler, der
hviler 5 min. Kuglerne trilles ud til
4 pølser. Hver pølse deles i 15 lige
store stykker. Stykkerne formes til
boller, der sættes på smurte plader.
Dækkes med klæde og efterhæver til
dobbelt størrelse i stuetemperatur.
Pensles med sammenpisket æg eller
en kafferest. Pladen sættes på ovnens
midterste rille og bages ved 220°
(middelvarm) i ca. 12 min.
Kostkonsulenten.
Kapuk aulatigaK akuleruneKåsaoK i-
mup Kaluneruvdlo sivneranut.
pugutame itisume akutigssat sivne-
re akuleruneKåsåput, imugdlo Kapung-
mik akulik tåssunga aulateruneKå-
saoK. naKitagaK pugutame itisume
Kagfagserdle kialårtumititdlugo mar-
dloriåuminik agdlinigsså tikitdlugo,
sordlo ånoråminermik Kagdlerdlugo.
Kagfarnerata kingoma nerrivingme
Kajussamininguit nåkalagterneKåså-
put, naKitagkatdlo akuleruneKåsåput.
angmalortunut angeKatigingnut sisa-
manut avgorneKåsaoK minutine 5-ine
uningatineKåsavdlune. angmalortut
agssaligtarneKåsåput amitsukujungor-
dlugit sisamat. amitsukujoK atauseK
angerKatigingnut 15-inut avgorneKå-
saoK. avgugkat bollenut ilusilemeKå-
såput utsivingnutdlo tanisimassunut
ilineKåsavdlutik.
ånoråminermik KagdlerneKåsåput
inivdlo kiangnerane mardloriåumik
angissuseKalersitdlugit Kagfarserne-
Kåsavdlutik. tanineKåsåput måning-
mik aulatigkamik imalunit kavfimi-
nermik. utsivigssaK kissarssutip ilua-
ne ilissivingmut Kiterdlermut ilineKå-
saoK igfiorneKåsavdlunilo 220°-nik
kissarssusilerdlugo (kissarneK akung-
nagtoK) 12 minutit migssiliordlugit.
kårseKartarfik
nagdliupoK —
kårse nalungiliuk? naussunut tu-
ngassune naussunut ilaKutaringnut så-
ningassussamik sivkersoKartartunut
ilauvoK, nunåinarmilo naujartoruma-
nerussarpoK Kausersune masarsung-
nilo.
månale naussunik misigssuiartor-
nigssamut måna kajumigsårutåuså-
ngilaK, kajumigsårutåusavdlunile a-
ngerdlarsimavfingne igalåt såne kår-
sinik nautitsinigssamut. kårsime tå-
ssauvoK naussoK akutigssaK mamar-
toK — nautikuminartOK — nerissag-
ssanut kussanarsautaussoK — åmalo
C-vitaminimik ulivkårtoK.
kårsip naussugssartai niuvertarfit
amerdlanerssåine pisiarineKarsinåu-
put, pigingigpatigik Kinuvigisinauva-
tit naussugssartait pigssarsiariniar-
Kuvdlugit.
kårsinik nautitsiniåsaguvit sordlo
pugutaussamut imalunit pugutamut
kussanartumut vat-imernit ilisavatit,
vat-it imerterdluarneKåsåput, nau-
ssugssatdlo nåkalagterneKåsåput så-
tunguångordlugit. uvdlup unuavdlo
ingerdlaneråne naulernerat autdlar-
nerdluarérsimåsaoK, tauvalo matuler-
neKåsåput, sordlo Kissungmik avgui-
nermut atortumik. tamatumuna kårsit
nåmåutumik portussuseKalemerat a-
nguneKartarpoK. uvdlut pingajugssåne
matuat pérneKartarpoK, kårsitdlo Kau-
manermut sarKumiuneKartarput, sor-
dlo igalåt såvånut. kårse Korsungule-
rångat naussugssartaisa pue Kassertut
pérneKåsåput agssangmik børstemig-
dlunit mianerssortumik tagiartordlu-
git.
sapåtip akunera nångitsordlunit
kårse atorneKarsinångorértarpoK —
tauvalo 2—3 centimeterinik portussu-
seKåsaoK — agdliartorfiata nalå tamåt
akulikitsunik imertertariaKarpoK, sor-
dlo uvdlut tamaisa mardlugsungnik.
Kanordlo kårse atorneKåsava? sor-
dlå Kulautilårdlugo Kiutinik Kiortar-
neKartarpoK nerissagssanutdlo nåka-
lagterneKardlune. mamartaKaoK aku-
liutdlugo aulisagkanut neKinutdlunit
utanut, mamartaKaordlo Kagdliutdlu-
go igfiamut imugssualingmut, måning-
mut imalunit Kagdlersutigssamut av-
dlamut.
nerissaKarnermut sujunersorte.
Kapuk panertoK mikissunguakutårdlugo
— nutårsiagssaK nuanersoK
KLIP UD
Temperaturer i
Meget svag varme = 100—130° (Ma-
rengs, tørring af tvebakker o. 1.).
Svag varme = 130—160° (Stegetid for
kød, fugle, fjerkræ m. m., bagning
af makroner, sirupskager og andre
mørke kager).
Jævn varme = 170—180° (Stegning
af kød, fugle, fjerkræ, formkager
og nogle småkager).
God varme = 190—210° (Mørdeje,
småkager, lagkagebunde, gærbrød,
Formkager
Astakage, krydderkage o. 1.........
Sandkager .........................
Plumkager .........................
Bradepandekager (sandkagetype) ....
Lagkagebunde ......................
Tærter
af linsedej, mørdej eller smørdej .
Småkager
Brune kager .......................
Kokosmakroner .....................,
Andre småkager ....................
Marengs ...........................
Gærdeje
Franskbrød i form eller på plade ..
Rundstykker, boller, kringler .....
Fuldkornsbrød, surbrød o. 1........
Fint gærbrød (julekage, wienerbrød o. 1.)
ord og tal
smørdej, og bruning af kød, fugle
og fjerkræ).
Stærk varme = 220—230° (Bruning
af kød, gratinering af retter med
lette gratinsovse eller ost. Bagning
af gærbrød, wienerbrød, og nogle
småkager).
Meget stærk varme = 250—280°
(„Grillering" af kødstykker, nyrer,
lever o 1. i skiv.er, gratinering af
retter med fede sovse eller ost. Bag-
ning af kransekage).
Termostat- indstilling Bagetid
170° ca. 1 V4 time
170° ca. 1—1 V* time
160° ca. 1 V2 time
170° ca. 1 time
225° 8—10 min.
200° ca. 15 min.
175° 6—8 min.
175° 8—12 min.
200° 8—12 min.
130° 3/4 1 time
220—230° ca. 30 min.
200° 10—15 min.
200—220° 30—50 min.
200—230° 15—30 min.
Kostkonsulent
S Den gyldne, ^
f smidige OMA margarine \
j er lige velegnet til bordbrug ^
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo
* nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoKi OKautigluk ateic: /
\ OMA margarine! j
23