Atuagagdliutit - 15.08.1968, Blaðsíða 15

ikke indlysende, at dette sorterer un-
der Handelen.
GODTHÅBS BYPROJEKT
Gennem tidsskrifter er det muligt at
stifte bekendtskab med Store Slette
byggeriet i Godthåb. Dette projekt er
i flere henseender meget interessant
og kan som eksempel anvendes til at
Pege på nogle af de teknisk skabte
samfundsproblemer.
Ved dette projekt synes den tekniske
kapacitet at være overophedet, ja man
føler sig næsten i krigsøkonomi. Pro-
jektet, også i enkeltheder, fremtræder
og virker som et smukt inspireret
eksamensprojekt vel gennemarbejdet.
Uet bliver sandelig spændende for tek-
nikerne at sætte alle kræfter ind og
operere med alle de forskellige fakto-
rer.
X redegørelserne for projektet siges
imidlertid intet om grundlaget for
byens udvikling erhvervsmæssigt, så-
ledes at en byudvikling er nødvendig.
Det oplyses kun, at det skønnes nød-
vendigt at samle befolkningen i en-
kelte byer af teknisk-økonomiske
grunde. Dette må vel anses for rigtigt,
hvis byerne er selvgroede og kan be-
skæftige den tilflyttede befolkning.
Dette synes Godthåb ikke at have mu-
lighed for i øjeblikket.
Det er noget vanskeligt at se, hvor-
for der skal vælges så avancerede by-
former og byggemetoder. Er det ikke
rimeligt at anvende en byggeteknik,
som grønlænderne efter en passende
uddannelse kunne være med til?
Hvorfor anvendes ikke boligformer,
der kan udføres som vinterbyggeri?
Det anføres, at der skal importeres
ca. 400 specialister til byggeriet. Dette
skyder den stedlige befolkning ud.
Hvad der forekommer særlig alvor-
ligt, set med fremtidens øjne er de
alvorlige sociale problemer i samfun-
dets fødselsøjeblik. Der må være mere
humanitære metoder at tage i anven-
delse.
hvad skal der ønskes
> DEN GRØNLANDSKE SAG
I den første fase drejer det sig om
administration, pengevæsen (banker),
trafik, postvæsen, skoler og uddan-
nelse til beskæftigelse og planer for
et erhvervsliv.
Administrationen er vel udbygget
og fungerer fuldt tilfredsstillende.
Bankvæsenet er lige begyndt, og
under sunde forhold i udviklingen vil
dette kunne fungere.
Trafikken langs Grønlands vestkyst
må etableres som en fast kystrute så
De grønlandske
bøger tøs op
Under den voldsomme biblioteks-
brand i Godthåb i februar blev lands-
biblioteket fuldstændig ødelagt og en
kostbar samling grønlandica mere
eller mindre ødelagt eller beskadiget.
Under slukningsarbejdet frøs vandet
fra slangerne til is og indkapslede de
fleste bøger.
I øjeblikket befinder bøgerne sig i
KGHs kølelager på Islands Brygge.
Bibliotekarer og arkivarer fra Na-
tionalmuseet, Rigsarkivet og Det kgl.
Bibliotek har studeret en del af ma-
terialet for at finde frem til en metode,
efter hvilken man kan tø bøgerne op
uden at beskadige dem. For hurtig op-
tøning vil nemlig fuldstændig opløse
dem. Der forestår et stort og langvar-
igt restaureringsarbejde.
vidt muligt hele året med regelmæssig
fast fartplan. Den kan forbinde de
forskellige områder, således at Vest-
grønland bliver et erhvervsområde.
Kystruten er til at begynde med en
statsopgave, der indgår i udviklings-
planerne. Ruten kan senere overgå til
landsrådet, hvad må være naturligt.
Postvæsenet må være det officielle,
statslige postvæsen, der må ledes af
en postmester med postforvaltning i
byerne.
Folkeskolen er udbygget og under-
kastet en betydelig udvikling, og re-
sultaterne kan tydeligt mærkes. Sko-
len danner grundlaget for en hurtig
udvikling af et erhvervsliv, men er-
hvervsuddannelsen er alt for beske-
den.
En betydelig indsats er her meget
ønsket for at skaffe beskæftigelse og
tilfredsstille behovet for skolet ar-
bejdskraft.
Der bør etableres 10 special- og
værkstedsskoler i Rodny Haller for
den praktiske uddannelse af ungdom-
men og to fiskeriskoler, hvoraf en i
Grønnedal ved Marinestationen. Der
bør oprettes et teknologisk center til
samling af den praktiske, tekniske
uddannelse. Centret må have tekni-
kere og erhvervskonsulenter tilknyt-
tet samt værksteder for videreuddan-
nelse, teknisk bibliotek og kemisk la-
boratorium.
Som et eksempel på erhvervsplaner
kan vi vende tilbage til eksemplet med
trælast. Det skønnes billigere og ud-
viklingsmæssigt fordelagtigere, om
trælasterne købes i skibsladninger til
Grønland. Det drejer sig om ca. 10
skibe a 1000 TDW pr. år. På grund-
lag af de priser, der er tilgængelige,
vil det overflødige svinkeærinde over
København fordyre fragten med ca.
900.000 kroner plus trælasthandlernes
udlæg og fortjeneste samt KGHs og
GTOs udgifter.
Der er altså mindst 1 miil. kroner
til rådighed for fordelingsfragt over
en fast kystrute, samt drift og af-
skrivning af et trælager.
I trælageret i Grønland sorteres
træet som i Danmark og på Færøerne.
Hvis det er praktisk, kan der indrettes
flere lagre af forskellige firmaer på
passende steder. Der kan altså priva-
tiseres med konkurrence. En tømmer-
plads for den omtalte mængde kræ-
ver ca. 20.000 kvadratmeter pladsareal
med ca. 8000 kvadratmeter overdæk-
ket og vil anslås at beskæftige ca. 25
personer. I forbindelse med tømmer-
lagrene kan placeres et maskinsned-
keri, der arbejder efter håndværks-
mestrenes ordrer. Her kræves ca. 15
mand. Et sådant projekt kan udvikles
i passende tempo. Meget løseligt vil
projektet i Danmark beløbe sig til 2,5
miil. kroner, men kun et projekt og
en saglig kalkulation kan give rele-
vante oplysninger om rentabilitet.
Der må herved tages hensyn til af-
lastningen af KGH og GTO samt af
stykgodsbådene. På denne måde kan
undgås en overflødig og dyr privati-
sering i landets dyreste og rigeste
område — noget vi jo bebrejder u-
landene — til fordel for en påkrævet
og billigere privatisering i det om-
råde, det egentlig drejer sig om. Det
vil endvidere indebære muligheder for
at fremstille trævarer i Grønland,
genstande som i øjeblikket importeres.
Princippet kan anvendes på alle
mængdevarer.
KYSTRUTEN — OG HIRTSHALS
Kystruten, der bør drives hele året
under hensyntagen til isforholdene,
skal forbinde erhvervsområderne og
fordele gods og varer produceret i
Grønland og fra centrallagre.
Kystruten kan have forlængelse
mod nord til Upernavik og mod øst
til Angmagssalik. Thule og Scoresby-
sund må have særlige ordninger.
En sammenligning mellem Godthåb
og Hirtshals, der er en selvgroet fi-
Foto- og smalfilmudstyr
MINOLTA — CANON —
TOPCON — KONICA —
YASHICA — EUMIG —
ROLLEI — BRAUN — BO-
LEX — NIKON
Vi forhandler samtlige mær-
ker indenfor foto- & smal-
filmsudstyr, film, kikkerter
m. v. til Grønlands absolut
laveste priser.
SKRIV ALLEREDE IDAG EFTER VORT KATALOG OG PRISLISTE
— DET BETALER SIG. —
LUNDBY FOTO
BOKS 119 — GODTHÅB
GRØNLANDS STØRSTE FOTO-SPECIALFORRETNING
skerby med skibsværfter og fiskeindu-
stri samt skibstrafik, kan måske være
tankevækkende. Hirtshals havde føl-
gende indbyggere: 1911: 500, 1930:
1400, 1940: 1800, 1960: 5000, en 10-dob-
ling på 50 år. Der regnes nu med en
tilvækst på ca. 120 lejligheder pr. år
eller ca. 400 indbyggere. Hirtshals er
stort set selvforsynende med byg-
ningshåndværkere. Byen har ca. 200
kuttere med en samlet tonnage på ca.
7500 tons og et udbygget erhvervsliv
med forretninger og produktion. Ska-
gen har 12000 indb. og 400 kuttere.
Godthåb vil have følgende indbyg-
gere: 1955: 2300, 1975: 12.000 (planlagt
GTO) eller en fem-dobling på 20 år.
For Hirtshals er beregnet en 2'h dob-
ling i samme periode. Tilflytterne til
Hirtshals er i almindelighed skolede,
der omgående kan optages i beskæfti-
gelsen.
Dette taler for uddannelse og etab-
lerig af et lokalt erhvervsliv i Godt-
håb — der kan endda blive sociale
vanskeligheder.
Man bør derfor ikke lade sig impo-
nere af teknik eller organisation i
Godthåbs-projektet, men som ameri-
kanerne siger: „Alt af den slags kan
teknisk set udføres blot vi har penge
nok“.
Det bør overvejes om konstallatio-
nen Grønlandsråd, Styrelsesråd KGH
og Tilsynsråd GTO ud fra gruppepsy-
kologiske synspunkter kan være rig-
tig dels på grund af overlapninger
mellem grupperne og dels på grund
af erhvervsøkonomiske interesser, som
man i andre lande vil være betænke-
lige ved at indføre i et udviklingspro-
jekt. Det bør ligeledes overvejes, om
udviklingsforskning og planlægning af
udviklingen ikke bør samles i et sær-
ligt råd, der kan samarbejde med et
udvalg under landsrådet.
Den mest betydningsfulde opgave
for Grønlands fremtid er uden tvivl
uddannelsen af de unge, der forlader
skolen, og som ikke kan optages i et
lokalt erhvervsliv, fordi et sådant ikke
er udviklet i tilstrækkelig grad. Dette
spørgsmål må løses, og det er meget
muligt, at utraditionelle eller ukon-
ventionelle metoder må tages i an-
vendelse, i alle tilfælde i begyndelsen.
Det forekommer ikke at være uover-
kommeligt og kan ret hurtigt give
produktion og økonomiske resultater.
Tages der ikke fat på dette område, er
det vanskeligt at se nogen rigtig me-
ning i hele indsatsen i Grønland indtil
i dag — ud fra et grønlandsk syns-
punkt.
Poul Marschall.

1 verdenstid 2 hundreddels-skala 3 huske-skala 4 pulsometer-skala 5 tachymeter
TISSOT ,
carrousel
tikker præcist med tidens mode
-skifter udseende efter Deres ønske!
Carrousel fra Tissot i Schweiz er avancerede
ure skabt for dem, som tænker og handler
frit og ukonventionelt. Tissot Carrousel viser
både, hvad klokken er, og hvem De er!
På få sekunder tilpasser De Deres Tissot
Carrousel efter Deres øvrige påklædning.
Smuk harmoni eller sjov kontrast - lige efter
Deres eget ønske.
Med hvert Tissot Carrousel får De 5 udskif-
telige ringe - enten i feminine, moderigtige
farver - eller som skalaer med teknik til
special-formål.
Med almindeligt optræk koster Tissot Car-
rousel kr. 224 i chromstål og kr. 247 i doublé.
Med almindeligt optræk og dato kr. 253 i
chromstål og kr. 276 i doublé. Eller med
automatic og dato kr. 320 i chromstål og
kr. 344 i doublé.
Tissot Carrousel - til damer og herrer - leve-
res i smart og praktisk etui.
Men skynd Dem! Hele verden råber på den-
ne sensation - som Tissotforhandleren glæ-
der sig til at vise Dem.
Det store farvekatalog får De samtidig eller
ved indsendelse af nedenstående kupon.
Send mig GRATIS Tissot farvekataloget.
Navn:
Adresse:
Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8100 Århus C, eller
J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 København K.
15