Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångorneK 6. februar 1969
Nr. 3
Deltager landsrådet i
grundspekulationen ?
Grønlands Landsråd har deltaget i en grundhandel, der af rygtesmedene
betegnes som en tvivlsom affære i relation til grundspekulationen i Godthåb.
ukioK issaisaKissoK
Det er ikke for at nære beskidt
sladder, at Grønlandsposten drager
følgende frem for den grønlandske
offentlighed, men fordi befolkningen
har krav på at kende kendsgernin-
gerne bag sladderen. Det drejer sig
nemlig om landsrådet. Den „sorte ta-
le" i landets hovedstad påstår, at
landsrådet har foretaget en tvivlsom
transaktion i den brandvarme bran-
ehe, der hedder (og ikke hedder)
grundhandel eller grundspekulation.
Rygterne fortæller, at landsrådet
„stod og manglede en byggegrund"
til opførelse af en bolig til en af sine
medarbejdere. En privatmand havde
imidlertid en byggegrund, som han af
forskellige årsager alligevel ikke var
interesseret i at benytte. I stedet for
at meddele bebyggelsesudvalget denne
beslutning, så grunden kunne opslås
ledig for eventuelt nye ansøgere, ind-
gik „grundejeren" den aftale med
landsrådet, at han skulle opføre et
bus efter et nyt skitseprojekt, for se-
bore at overdrage huset til landsrå-
det. Ifølge rygtet skulle huset opføres
for landsrådets penge, og overdragel-
sen ville således blive af ren formel
karakter. Nogle hævder, at bygherren
skulle have 20.000 kr. for sin „ulej-
lighed". Andre nævner 25.000 kr.
Hvis denne fremstilling af landsrå-
dets ejendomshandel er korrekt, er
der virkelig tale om en tvivlsom affæ-
re. Men rygter har altid været en en-
sidig sagsfremstilling.
PRISEN BESTEMTES SIDST
Sekretariatschef J. Karup Pedersen
forstår ikke, hvordan sådanne rygter
kan komme i omløb, men bekræfter,
OKautigssuainigssaK pingikaluardlu-
yo atåne agdlauserinenartut tamanut
tusagagssdngordlugit Atuagagdliutine
so.rKumiuniarneKa.rput, inuitdle påsi-
ssariaKarmåssuk mamardlineK sumik
tungaveKartoK. tamatumanime pine-
KartoK tdssa landsråde. OKatdlisigine-
udlersimavoråsit landsrådigdK peua-
taulersimassoK igdluliorfigssat piv-
å-lugit iluanårniapilungnerme, lands-
rådilo kussanångitsumik pissusenar-
dlune isumaKatigingniuteKarsimassoK
l8dluliorfigssamik pisisimavdlune.
tusatsiagkat OKautigåt landsråde su-
leirataussut ilåta igdlugssånik sana-
titsiniaraluardlune torKavigssaerute-
riarame privatip igdluliorfigssaralua-
hik, åssigingitsutdle pissutigalugit a-
torumajungnaigånik, plisisimassoK.
torKavigssaminik taimaititsinerminik
fgdluliornerme udvalge nalunaerfigit-
dlånguarnago toriravigssamik tunine-
KarsimassoK landsrådimik isumaKati-
SissuteKarsimavoroK titartagaK avdla
atordlugo igdluliortitsisavdlune iner-
Patdlo igdlo landsrådimut tunisavdlu-
§°- tusatsiagkat nåpertordlugit igdlo
SananeKartugssausimavoK landsrådip
akiligånik, taimalo igdlo inerpat asule
1-UniutussåginameKartugssauvdlune
landsrådimut. ilaisa OKautigåt igdlu-
liorniaK taimailiornermigut 20.000 kr-
n_i'k akigssarsisassoK, ilaisale OKautigåt
tåuna landsrådip akilerniarå 25.000
kr-nik.
ifferpat akigsså
aulajangisaoK
taimatut landsrådip igdlumik pisi-
oiarneranik OKautigissaK erirusagpat,
kussanångivigsumik agdlåme unior-
kutitsinermik iliortoKarsimåsaoK. tu-
Satsiagkatdliuna igdluinarsiortumik
sarKumiuneKartartut.
landsrådip agdlagtoKarfiane pissor-
laP J. Karup Pedersenip påsisinåu-
bginerarpå KanoK ilivdlune taimatut
at landsrådet havde brug for en grund
og et hus til en af sine medarbejdere.
— Arkitekt Søren Johnsen var ble-
vet tildelt en sådan byggegrund, men
udtrykte overfor os, at han alligevel
ikke var interesseret i at bygge på
den. Landsrådet meldte sig naturlig-
vis omgående som interesseret, og der
blev med bebyggelsesudvalgets viden
oprettet en kontrakt mellem lands-
rådet og Søren Johnsen. Kontrakten
gik ud på, at landsrådet skulle over-
drages huset mod en maksimal købe-
sum på 400.000 kr. Den endelige købe-
sum skulle dog først bestemmes efter
en specificeret oversigt over bygge-
riets samlede udgifter.
IKKE LANDSRÅDETS PENGE
— Er der tale om, at Søren Johnsen
har bygget for landsrådets penge?
— Nej. På det tidspunkt var John-
sen i kompagniskab med ingeniør
Olaf Randrup, og firmaet repræsente-
rede det norske elementhusbyggeri
„Norwood". Det var dette firma, og
dette firmas kapital, der opførte hu-
set, som vi så købte for et par måne-
der siden. Der har altså ikke været
noget økonomisk mellemværende mel-
lem landsrådet og Søren Johnsen eller
mellem landsrådet og firmaet Nor-
wood, før landsrådet fik overdraget
huset.
— Er der tale om et nyt skitsepro-
jekt i forbindelse med kontrakten
mellem landsrådet og Søren Johnsen?
— Noget kunne tyde på det, efter-
som Søren Johnsens påtænkte byggeri
var på 128 kvm. Den opførte bolig
er på 149 kvm.
-den.
tusatsiagaKartoKarsimasinaunera, ilu-
mornerarpåle landsråde igdluliorfig-
ssamik atorfigssaKartitsissoK suleKa-
taussut ilanut igdluliussivigssamik.
— igdlugssånik titartaissartoK Sø-
ren Johnsen igdluliorfigssamik akue-
rineKarsimavoK, uvavtinutdle nalu-
naersimavdlune torKavdgssap igdluli-
orfinigsså soKutigingikine, J. Karup
Pedersen Atuagagdliutinut OKarpoK.
taimaeriarmat landsråde soruname
nalunaerpoK igdluliorfigssaK iluatigi-
gine, igdluliornermilo udvalge ilisi-
matitdlugo landsråde Søren Johnseni-
lo isumaKatigissutiliorput. isumaKa-
figissume taineKarpoK igdlo inerpat
landsrådip tigusagå angnerpåmik
400.000 kr-nik akilerdlugo, igdluvdle
akigssavia inerpat alitsåt aningaussar-
tutausimassutdlo agdlagtorneKarérpa-
ta aulajangerneKavigtugssauvdlune.
landsrådip aningaussalingilå
— Søren Johnsen igdluliortitsima-
va landsrådip akiligånik?
— någga, tamatuma migssåne John-
senip peaatiigå ingeniør Olaf Rand-
rup. igdlugssånik titartaissartut tåu-
ko atåssuteKarfigisimavåt Norgeme i-
kussuinarissanik igdluliortarfik „Nor-
wood". tåssalo „Norwood“ip akiligå-
nik igdlo måne pineKartoK sanane-
KarsimavoK, landsrådivdlo pisiarisi-
mavå Kåumatit mardluk matuma su-
jornagut. tåssa igdlup landsrådimut
t.uniuneKarnera sujorKutdlugo sana-
niagkamut landsråde aningaussalisi-
mångilaK.
— igdlup titartarneKarnera avdlå-
ngortineKarsimava landsrådimit pisia-
rineKarnigsså isumagalugo?
— talimåisimagunarpoK, tåssame
Søren Johnsenip igdluliariniagaralua
'128 kvm-inik angissuseKartugssausi-
magaluarmat, igdlule sananeKartoK a-
ngissuseKardlune 149 kvm-inik.
-den.
Mild vinter
Grønland har oplevet et helt usæd-
vanligt efterårs- og vintervejr. Indtil
for nylig har vejret været meget sta-
bilt. Udover et par efterårsstorme har
det meste af Vestkysten været præget
af stille vejr. Mest bemærkelsesvær-
digt er det vel, at der ikke har været
nedbør af nogen betydning. Vejret har
været meget mildt på det meste af
Vestkysten, så mildt og så fattigt på
nedbør, at det kniber med at skaffe
tilstrækkeligt vand i flere byer. I
Upernavik, der får sit vand fra is-
skosser om vinteren, blev en større
båd i begyndelsen af måneden sat til
at slæbe isstykker i land. I Godthåb
har man bedt befolkningen om at
spare på vandet, da vandsøen ikke
havde fået tilført nedbør efter luknin-
gen af pumperne fra udenbys vand-
reservoirer. — GTO i Godthåb oplyser,
at man hidtil ikke har haft ofret penge
til snerydning, men kun et mindre
beløb til grusning af vejene. Da der
blev brugt ca. 1 mili. kr. til dette for-
mål sidste år, er besparelsen på sne-
rydningskontoen i år ca. 300.000 kr. til
dags dato. Det milde vejr har ikke
været nogen fidus for de private vogn-
mandsforretninger, der plejer at del-
tage i snerydningsarbejdet. En af
Godthåbs største vognmandsforretnin-
ger oplyser, at 75 pct. af lastvognene
og hele parken af de større entrepre-
nørmaskiner (bulldozere o. 1.) har lig-
get stille indtil nu. Det betyder et tab
på flere hundrede tusinde kr. til
de forskellige vognmænd og entrepre-
nører. — Det stabile vejr har dog be-
tydet en væsentlig forbedring for fi-
skeriet fr.a sidste års resultater, oply-
ser Godthåb Fiskeindustri. Fremgan-
gen mærkes mest i torskefiskeriet.
Også Fiskenæsset har større indhand-
ling end sidste år. I øvrigt er et par
fiskekuttere fra Frederikshåb kommet
til Godthåb. Kutterne måtte fortræk-
ke, da storisen begyndte at genere
fiskeriet. Det var vist første gang i
mands minde, at storisen har vist sig
så tidligt på Vestkysten.
— Dette billede skulle have været
med i forrige nummer, men måtte ud-
sættes på grund af pladsmangel. I mel-
lemtiden kom vinteren med sne, kulde
og ustabilt vejr. For en halv snes dage
siden kom snerydningen i gang i Godt-
håb.
nunarput agsorssuaK ukiarigsårdlu-
nilo månamut ukiorigsårpoK, sila må-
namut unerisimaKalune. ukiarme ar-
dlaKångitsuinarnik nunavta Kitå ano-
rerssuarpoK, ilarujugssua silarKigtuåi-
nangajagdlune. tupingnarnerpaugu-
narpoK sialoKaranilo apiniånginerssua.
nunavta kimut sineriå tamåkingajag-
dlune issaisagtorssuvortaoK, ima issai-
sagtigalune, sialoKångitsigalune api-
niångitsigalunilo igdloKarfingne ar-
dlalingne imigssaileKineKalerdlune.
Upernavingme ukiunerane iluliami-
nernik imigssarsiorfiussartume janua-
re autdlartisimalermat angatdlat å-
ngajåK sikuminernik kaligtaivdlune
tulåussuilersimavoK. nungmiut Kinu-
vigineKarput imermik sipårniarKUV-
dlugit imeKarfit igdloKarfingmit unga-
singnerussunltut imermik pigssarsiv-
fiusaermatale tatsip imeKarfiup erv-
nga ilaneKarsimångingmat. — Nung-
me GTO-me sulissut nalunaerutigåt
nivangnermut måna tikitdlugo ani-
ngaussanik atugaKartoKarsimångitsoK,
taimågdlåtdle aningaussarpagssungit-
sut avKusinernik siorarterinermut a-
torneKarsimassut. sujorna 1 miil. kr.
migssiliortut nivangnermut atorne-
Karmata aputaiainerme sipågkat må-
namut 300.000 kr. migssiliusangatine-
Karput. aputaisangnerssuale biliutig-
dlit nangminerssortut aputaiainerme
peKataussartut akigssarsiamikut ag-
sut nåkariautigåt. Nungme biliutigdlit
angnerpåt ilånit nalunaerutigineKar-
poK lastbilit sisamångordlugit avig-
kåine avingnere pingasut lastbilinig-
dlo usilersutit nivagtautitdlo (bull-
dozerit åssigissaitdlo) tamarmik må-
namut uningåinartut. Kamutautigdlit
tamåna kr-nik hundredetusintinik ar-
inutigssarsiornermut inatsisitSK:
Kalåtdlit-nunavtine inutigssarsi-
ornermut inatsisitågssatut nunavta
ministeriata A. C. Normannip su-
junersutå tatdlimångormat pinga-
jugssånérdlugo naggatåmigdlo o-
KatdlisigineKarmat inatsissartunut
ilaussortat tamåkiussavigdlutik —
v entre-socialis tit kisimik pinatik
— akuerssissutigåt. Kåumatitdle pi-
ngasut tikitdlugit Kångiugpata ait-
såt inatsit maligdlugo ikiorsissu-
tausinaussut piviussungortineKarsi-
naulisaput. tamåna pisinago inatsi-
sip atortineKamigssåne maligtari-
ssagssat nalunaerutikut ilitsersusi-
orneKåsdput, nunavta ministere-
Karfiane kontorchefit ilåt H. Las-
sen Radio-avisip Københavnime
tusagagssiortuanut OKarpon.
inatsisip kingunerisa ilagisavåt inu-
tigssarsiutitårnianut atugkissartut (er-
hvervsstøtteudvalgimut ilaussortat)
nutåt KinerneKarnigssåt. aulajangi-
ssartunut ilåusåput landsrådip Kini-
gai mardluk landshøvdingilo. handelip
nunavtine Kutdlersautitå aulajangi-
ssartunut ilaussortaujungnaerpoK. au-
lajangissartut tåuko inatsisip atuler-
neratigut avdlatordluinaK suniuteKa-
lisåput. inatsit månamut atortussoK
najorKUtaralugo aulajangissartut mi-
nistereKarfik sivnerdlugo sulissuput,
inatsisitårdle atulerpat aulajangisi-
nautitaunerat angnertunerulersug-
ssauvoK, nunavta ministereKarfia au-
lajangigkanut iluaringisanut målaor-
fiussalisavdlune.
dlalingnik ajunårutigåt. — silarKigtu-
arnerale pissutigalugo aulisarneK su-
jornarnit pigssarsiviuneroriarsimavoK
malungnavigsumik, Nungme sulivfig-
ssuarmit nalunaerutigineKarpoK. pi-
ngårtumik sårugdligit tunissat amer-
dleriarsimåput. K’eKertarssuatsiainut
tunissat åma sujornarnit amerdlane-
roriarput. aulisariutit mardlugsuit På-
miunit Nungmut pisimåput, tarnavane
sikorssuit aulisarnermut akornutau-
lermata avangnarpartertut. Kangar-
ssuångorunarpoK sikorssuit aitsåt tai-
ma piårtigalutik Kitånut ångungmata.
— åsseK una normup uma sujulia-
nitugssaugaluaK inigssaerunera pissu-
tigalugo normumut unga aitsåt ilå-
nguneKarpoK. måna ukiordluåinaKau-
gut, nivtailartalerdlune, issilerdlune
silalo unerisimajungnaerdlune. uvdlut
Kulit migssiliortut matuma sujorna-
gut Nungme avKUsernit nivangneKar-
talerput.
inatsissartut ingmikut atautsimiti-
taisa inatsisigssatut sujunersumik su-
liaKartut inåssuteKarnerat maligdlugo
aulajangissartugssat pingasussut siv-
nissugssait KinerneKåsåput. sivnissug-
ssat aulajangéKataussåsåput ilaussor-
tanut tungassunik suliagssaKartitdlu-
go.
inatsisigssatut sujunersumut isuma-
liutigssissume ersserKigsarneKarpoK
inatsit angnermik kalåtdlinut ikiorsi-
nerme atorneKdsassoK, nauk danski-
taoK åma inatsit maligdlugo ikiorser-
neKarsinaugaluartut. Kalåtdlit-nunå-
ne inutigssarsiutinik ingerdlatsiniar-
nerit tamarmik kalåtdlit suliagssaKar-
tiniamerinut iluaKutaussartut taine-
KarpoK. ukiup KerKa kalåtdlisut pine-
Kardlune Kalåtdlit-nunavtine nuna-
Karérsimagaine aitsåt taorsigagssarsi-
sinaunigssamik piumassaic inatsime
nutåme atorungnaersineKarpoK.
inatsissartunut ilaussortap Nikolaj
Rosingip isumaliutigssissutip OKau-
sertaii ilusilersorneKarneralo iluariv-
dluinarpai. isumå maligdlugo kalåt-
dlinut iluaKutigssatut suliarineKarsi-
mavoK. åssigingitsunik inutigssarsiu-
tigdlit nangmingneK akigssaKångikat-
dlart’itdlugit sujunersuissartugssåinik
nålagauvfiup atorfinigtitsissamigsså
angnermik Rosingip isumavdluarfigå.
isumaKarpoK inutigssarsiutinik inger-
dlataKarnikut kalåtdlit måna Kav-
(Kup. 3-me nangisaoK)
torKavigssanik landsråde
iluanårniaKatauva ?
Kalåtdlit-nunåta landsrådia torKavigssamik pisinerme peKatau-
simassoK, tamåna kussanaitsuliornerussoK mamardliniat txmgå-
nit OKautigineKardlune
Kåumatit 3 Kångiugpata
atugkissoKarsinaulisaoK
inutigssarsiutitårnianut atugkissartut nutåt pisinautitauneru-
ssut KinerneKåsassut — Kalåtdlit-nunåne nunanavingnigssamik
piumassaK atorungnaersineKartoK