Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 7

Debat — men hvordan?
Landsrådsformand Erling Høegh har
ved flere lejligheder udtrykt ønsket
0m debat. Det er i sig selv en udmær-
ket idé. Men hvilken form for debat
mener han?
Vi kan med det samme fastslå, at
ben demokratiske debat, som eksiste-
rer i Danmark, har meget ringe be-
mgelser i Grønland: Debat forstået
saledes, at den er en offentlig sam-
ale, der er det centrale i det poli-
ske liv. — Jeg kan i den forbindelse
henvise til debatten i begyndelsen af
60 erne. Inuit-partiet skabte den gang
~~ s°m oppositionsparti — et udmær-
ket grundlag for demokratisk debat.
Lesværre fik debatten en krank
skæbne. Selvom Inuit-partiet baserede
sine argumenter på civiliserede landes
rodfæstede demokratiske ideer, blev
disse ideers ophavsmænd stemplet som
ansvarsløse unge mennesker, der kun
yar ude p§ at ødelægge traditionelt
åndsliv i Grønland. De tillod sig nem-
!g at kritisere statsautoriserede lov-
forslag der vedtoges af „folkevalgte"
oden forudgående debat. Dengang var
Erling Høegh en modstander af de-
batten. Det var derfor med skepsis,
Ieg hørte hans udtalelser om det øn-
skelige i, at debatten om de mangfol-
dige problemer, vi har skaffet os selv
siden 1960.
Mon han mente den i Grønland tra-
ditionelle form for fremlæggelser af
..færdige" lovforslag, der uden forud-
gående „debat" skal godkendes af
..autoritative" grønlændere, der bare
skal suppleres af en bejaende masse,
s°m uden at have forudsætninger for
at kunne vurdere lovenes mulige kon-
sekvenser plejer at erklære, at det er
de store frelsende love for den grøn-
landske befolkning? I så fald var det
ikke debat, Erling Høegh mente, men
et krav om at have „autoritet" til at
gennemføre en bestemt politik.
Men udviklingen tenderer mere og
mere henimod prolitarisering af den
grønlandske indfødte befolkning.
Kendsgerningerne er ikke til at kom-
me uden om. Det er åndelig slaphed,
kendetegnet ved en forloren moralop-
fattelse, der ikke har nogen indfly-
delse i det virkelige liv. Kendetegnet
ved demoralisering — især på ar-
bejdspladserne. Kendetegnet ved, at
der bliver flere og flere grønlændere,
som har behov for hjælp på mange
forskellige måder, o.s.v. Derfor har vi
virkelig behov for debat. Spørgsmålet
er bare, hvilken form debatten skal
have for at kunne være nyttig og ikke
det modsatte, der kun skærper mod-
sætningerne?
Vanskeligheden ved at skabe debat
ligger også i, at de deltagende parter
skal have en vis evne til at kunne
vurdere tingene. For at kunne vurdere,
må man have tilstrækkelig viden, ev-
ne til selvstændig tænkning — og i
Grønland — mod til at have en anden
mening end de statsautoriserede lov-
forslags.
Vi kan i Grønland desværre ikke
sige, som en dansk kulturskribent si-
ger: „Hvor det drejer sig om demo-
krati, gives der i sagens natur ingen
ekspertice. Selvfølgelig bidrager histo-
rikeren med sin viden, politikeren
med sin erfaring og digteren med sin
vision, men overfor de endelige
spørgsmål om vurdering og valg er vi
principielt ligestillede. Dertil er op-
lysning, uddannelse o.s.v. endnu for
En klog beslutning?
Myndighedernes beslutning om at
nedlægge kulbruddet er på en måde
rigtig, men er det en klog beslutning?
iVtan undgår ikke at lægge mærke til,
at vore politikeres tankegang synes at
være meget ensrettet. Det må være en
naturlig følge af, at landsrådet nu har
fået en formand fra deres egen kreds.
Man kan ikke skjule, at landsråds-
formandens udtalelser om nødvendig-
heden af at nedlægge K’utdligssat har
fået stor betydning ved afgørelsen om
hulbruddets fremtid. Det har sikkert
også en hel del at sige, at regerings-
skiftet fandt sted på et tidspunkt,
hvor der herskede usikkerhed om
H’utdligssats fremtid. Hvis jeg hu-
sker rigtigt, udtalte landsrådsformand
Erling Høegh ved regeringsskiftet, at
han ikke ville holde sig til et bestemt
Parti, men ville følge med i de forskel-
hge partiers arbejde.
Har han holdt sit ord? — Slet ikke!
* dag kan man tydeligt mærke, at
landsrådsformanden holder med rege-
ringspartierne, når det gælder løsning
af problemer i Grønland.
I dag bygges der meget i Grønland.
Lu mængde bygningsmaterialer tran-
morteres fra Danmark, f. eks. beton-
e'omenter og mursten, og transporten
er dyr. Har man slet ikke tænkt på,
al man udmærket kan sætte en fabri-
kation af den slags materialer i gang
1 K’utdligssat? Der er store mængder
at sand, ler og kul i K’utdligssat. Re-
Seringen kan måske på den måde an-
ende de penge, der er bevilget til
lytning af kulminebyen, mere for-
nuftigt. Jeg er godt klar over, at man
uden videre ikke kan ændre beslut-
ningen om nedlæggelse af K’utdlig-
ssat. Men jeg mener, at regeringen
har taget en overilet beslutning. Man
kan jo udmærket få en fabrik for
bygningsmaterialer for langt under de
42 mili. kr., der skal bruges til byens
nedlæggelse.
Og så vil jeg gerne opfordre tilflyt-
terne fra K’utdligssat til at undersøge
mulighederne for at få arbejde og
få tag over hovedet i de byer, de flyt-
ter til. Det har jo allerede vist sig,
at tilflytterne langt fra få deres for-
ventninger indfriet. Jeg kan f. eks.
nævne, at fire voksne tilflyttere har
fået anvist et type 18 boldgstøttehus
som bolig. Der var så lidt plads, at
vedkommende måtte tage nogle af
møblerne ud for at skaffe sengeplads.
Vedkommende flyttede senere ind i
en lejlighed, samme dag som de for-
rige lejere flyttede ud. En anden til-
flytterfamilie med mange børn stod
på kajen i lang tid. Der var ingen,
der kom og tog imod dem, men det
lykkedes dem tilsidst at finde nattely.
Den lejlighed, vi fik anvist var fuldt
af uhumskheder, da vi flyttede ind.
Det ser ikke godt ud i en hypermo-
derne lejiighed, og det er ikke mor-
somt for os, der har søgt om eenfa-
miliehus. Uhumskhederne er endnu
ikke fjernet. Vi venter endnu, at der
kommer folk fra boligkontoret og kig-
ger på lejligheden.
LårséraK Eriksen,
Jakøbshavn.
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
ringe i Grønland. Netop deri ligger
faren ved at skabe debat i Grønland.
Man ender med at være tendentiøs,
intolerant og autoritativ.
Jeg vil gerne foreslå, at debatten
begynder med, hvad man forstår ved
demokrati. Den må selvsagt samtidig
være belærende, ansvarsbevidst og
bygget på principielle grundlag. Den
skal være konstaterende og resonne-
rende. Hal Koch har et sted fremhæ-
vet samtalen og den gensidige for-
ståelse og respekt som demokratiets
væsentligste kendetegn. De politiske
afgørelser foregår ved afstemning,
men det er drøftelsen og ikke afstem-
ningen, som er det egentlige og afgø-
rende demokratiske pode. — Når sagen
er uddebatteret, siger Hal Koch, —
er det afstemningen, som viser, hvor
langt man er nået. Han tilføjer: —
Man skulle nemlig have nået noget
ved debatten.
Men efter min opfattelse af, hvad
man i Grønland forstår ved demokrati,
er det lige det modsatte af ovenståen-
de udtalelser. Man forstår nemlig de-
mokrati sådan, at når en autoritet har
sagt det, man tror skal siges, så er
sagen færdig, og man skal bare frem-
skaffe afstemningens majoritet uden
debat.
Pavia Mogensen.
Disse nalagakker...
Der tales så meget om lønmæssig
forskelsbehandling i Grønland. Man
er efterhånden næsten ked af at tale
om det. Men der er ingen grund til
at tie stille med den slags forhold.
Man må prøve på at løse lønspørgsmå-
let, inden den ulmende utilfredshed
bryder løs for alvor.
Med lønmæssig forskelsbehandling
tænker jeg ikke på udsendte og grøn-
lændere. Hvad lønnen angår gøres der
også forskel på grønlændere og dan-
ske, der bor fast i Grønland. Der er
adskillige danske, som efter kontrak-
tens udløb bosætter sig i Grønland.
De ved jo, at grønlænderne plejer
at se op til danskerne. De ved også,
at de har større mulighed end grøn-
lænderne for at tjene mere. De tager
ikke hensyn til grønlænderne, som de
berøver levebrødet.
Når vi grønlændere kommer ud for
sådanne tilfælde, mister vi lysten til
at arbejde og trækker os tilbage. Myn-
dighederne siger, at det skyldes spiri-
tus. Men sådan forholder det sig ikke
altid.
Man sørger altid for, at danske, der
har bosat sig i Grønland får det bedre
end grønlændere. Når en dansk sø-
mand i Grønland får lyst til at gå i
land, behøver han bare at henvende
sig til en dansk mester. Så får han
arbejde, og det varer ikke længe før
han begynder at se ned på os grøn-
lændere. Det har han også grund til.
Han tjener jo næsten tre gange så
meget som vi andre lokalfolk. Danske,
som på den måde får arbejde er ikke
altid fagfolk. Som grønlandsk fag-
mand kan man sommetider ikke lade
være med at trække på smilebåndet
ad disse tanker. Og det er dem, der
skal bestemme og være nalagakker.
Der er mange af den slags, som man
kan skrive om. Men jeg vil nøjes med
at sige: Hvis danske, der bliver så
høje i hatten i Grønland, bliver flere
og flere, vil vi blive nødt til at sige
vor uforbeholdne mening om dem.
Edvard Ostermann, chauffør,
Egedesminde.
lej en bil
til opholdet I Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og mfinedsprlser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.
PUGGAARDSGADE 21. KOBENHAVN V.
Deres ur
•r i god* hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKut&rKat
uvavtinut suliariMtarnlaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine modemiussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlø-
nit suliariumaK&vut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
»Drag dine sko af...«
Under denne overskrift skriver
Christianshåb-bladet „K’ånar-
ssuan":
„Drag dine sko af .. “. Sådan kan
man læse i en vis bog, hvor befalin-
gen står i forbindelse med noget hel-
ligt. Dette forhindrer dog ikke, at man
nok snart bliver nødt til at sige lige-
så til en del af den danske befolk-
ning.
Den fulde ordlyd kunne måske pas-
sende blive: „Drag dine sko af og tag
dem op, thi nu er det ej længer nok
at stå med hatten i hånden".
Dette med hatten i hånden er af
og til blevet sagt af veluddannede
grønlændere, som har ment, at den
førte grønlandspolitik gjorde vold på
det menneskelige; man tager vel sin
hat af, når man er den, der modtager.
Hvor ofte er det ikke sagt, at en af
de vigtigste faktorer i bestræbelserne
for at skabe en sund udvikling må
være den lokale befolknings aktive
medvirken. Og så skal man alligevel
høre en gang snak som den, lands-
rådsformanden serverede i radioen!
Her gik man og troede, at manden
ville have indkomstbeskatning, uan-
set procentsatsens størrelse, for at
enhver grønlænder kunne få lejlighed
til at yde sin indsats, en indsats, som
måske kunne bidrage til genetablering
af en eller anden form for stolthed.
MEN man tog altså fejl!
Erling Høegh nævnte i forbindelse
med særbeskatning en eventuel bund-
grænse på 30.000 kroner.
Løst skønnet ville dette medføre,
at en stor del udsendte og måske en
meget lille del af den lokale befolk-
ning kom til at betale gildet. Det ville
ifølge landsrådsformanden blive alt
for dyrt at administrere en beskatning,
hvor alle ramtes, men gad vide om
ikke provenuet i alle tilfælde bliver
begrænset.
Bortset fra at man da må håbe, at
langt de fleste udsendte rejser syd-
over for at betale deres skat der, så
må man spørge: Hvad med den rent
menneskelige faktor?
For mig at se ligger den største be-
rettigelse for indførelse af skat i Grøn-
land deri, at alle, også han, som på
grund af sin lave indkomst kun kan
betale 2,76 kr. om året, derved er med
til at føre samfundet fremad; ikke
med hatten i hånden, men med et
stolt blik over at have ydet sit.
Nu kommer den nye BOMA-22
glasfiber motorbåd
der leveres i fem versioner 660x225 cm. Version I: som åben damjolle med
SABB diesel. — II: som ovenstående, med kahyt og førehus, SABB diesel.
— III: glasfiberskrog for kahytsmotorbåd. — IV: apteret i mahogni, uden
tilbehør. — V: komplet monteret med VOLVO 15 hk dieselmotor, wc, pantry
med to blus, morse samt teleflex, — en pragtfuld båd med masser af plads
og et godt udseende. Rekvirer brochure og bestil i god tid, da produktionen
for 1969 snart er udsolgt.
SCAN BOAT MARINE A/S - KOLDING
Fynsvej 214 (hovedvej 1) - Telefon (05) 52 78 02 -52 17 02
Ved rationel produktion og ved
benyttelse af Arena's verdenskendte
modul-konstruktionsteknik
har Arena skabt en ny "født”
stereoradio fra kun kr.H35.-
Dennye prisbillig« T1600 H har 2x5 watt udgangseffekt og dan store ArenaT 2500 H
kan frembringe 2x15 watt-to hejt udviklede og gennemarbejdede modtagene mad
mange tilslutningsmuligheder og belgeområder. Arena T1600 H og T 2500 H ar fuldt
faerdige stereomodtagere med indbyggede dekoder. T1500 F fra kr. 1136,- T 2500 F
fra kr. 1425,- Forlang specialbrochurer.
oveti'bkøbet •••
ARENA
STEREO
KUN TIL FORHANDLERE
BOX 202 . STRANDBYGADE 11
6700 ESBJERG
7