Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 20
TEKNIK Lir og mm( mm- VIDENSKAB mm ICAO søger midler mod luftpiraterne FNs luftfartsorganisation forbereder sig på jumbojet-alderen og overvejer sikring mod gener, når luftfartsselskaberne tager overlydsfly i brug. Den internationale Organisation for civil Luftfart, ICAO, har i det seneste årstid beskæftiget sig med tre emner af den største interesse både for flyve- passagerer og for offentligheden i al- mindelighed. Det drejer sig om de så- kaldte „luftpiraters" virksomhed (den ulovlige overtagelse af en rutemaskine i luften), den støj, der frembringes af overlydsfly, og forberedelserne til den store trafikforøgelse, der ventes, når de kæmpemæssige „jumbo“-jetfly ta- ges i brug. ICAO-forsamlingen, der består af delegerede fra medlemslandene, mødes hvert tredie år. På det sidste møde, hvor 105 af de i alt 116 medlemslande var repræsenteret, drøftede man den ulovlige „erobring" iaf rutefly. For- samlingen anmodede alle lande om så hurtigt som muligt at ratificere ICAO- udkastet til den såkaldte Tokyo-kon- vension om „forbrydelser og visse an- dre handlinger begået ombord på fly- vemaskiner". Denne konvention fast- sætter bl. a. øjeblikkelig tilbageleve- ring af „stjålne" rutefly til ejerne. Forsamlingen pålagde også ICAO-rå- det at finde frem til andre forholds- regler, der kunne afskrække fra og forhindre luftpiraters virksomhed. ICAO-rådet består af repræsentanter for 27 lande valgt af forsamlingen, og det er organisationens udøvende or- gan. STØJBÆLTE PÅ 100 KILOMETERS BREDDE UNDER OVERLYDSFLY Hvad angår støjen fra overlydsfly har man fastslået, at den kan høres af en- hver, der befinder sig inden for et bælte på 100 kilometers bredde under det pågældende fly. ICAO-forsamlin- gen går ind for, at der ikke må opstå nogen „uacceptabel situation" for of- fentligheden på grund af støjen, når overlyds-ruteflyene tages i brug. Blandt det, man kalder „uacceptable betingelser" nævner man afbrydelse af søvn og skadevoldende konsekvenser for personer og ejendom til lands eller til søs på grund af, at lydbragene for- stærkes i visse flyvesituationer og un- der visse vejrforhold. ICAO ønsker en international aftale om måder, hvorpå man kan måle lydbraget og afgøre, hvor de „acceptable" grænser skal trækkes. Den afdeling inden for organisatio- nen, der beskæftiger sig med forenk- ling af den internationale lufttrafik, har ofret særlig opmærksomhed på de lufthavnsproblemer, der opstår, når jumbo-jetflyene tages i brug. Det dre- jer sig som bekendt her om maskiner, der vil kunne tage op til 500 passa- gerer. Man har gjort sig klart, at an- komsten af flere af disse fly nogen- lunde samtidig simpelthen vil over- vælde det nuværende told- og pas- system. ICAOs medlemslande er der- for blevet opfordret til at reducere ankomst-formaliteterne for at hjælpe med til at mildne presset. Det kan dreje sig om at overveje afskaffelse af visum og af de særlige ankomstkort i forbindelse med passet, om ændring af lufthavnsbygningernes indretning, om nedbringelse af den tid, der medgår ved lastning og losning af flyene, og om forbedring af transportforholdene til og fra lufthavnene. sarfalersut NØDSTRØMSANLÆG Type BV, 1000 watt, 220 volt, 1-faset vekselstrøm med luftkølet SACHS 2-takt8 benzinmotor. 5 ÅRS GARANTI PÅ VOR SPECIELLE VEKSELSTRØMSGENERATOR Breve fra grønlandske brugere bekræfter at SACHS 2-takst benzinmotor er: ENKEL — DRIFTSSIKKER — ROBUST! uvagut vekselstrømsgeneratorer- put ukiune 5-ine garantilinexau- tigisavat! avdlat pissarnertut fa- brikip garantiliutagainik. kalåtdlit atuissartut agdlagari- ssartagaisa erssersipåt SACHS 2-takts benzinmotore: påssukumi- nartQssox — ingerdlanera isu- mangnaitsQssoK — xajangnaitsQ- ssordlo j&Cectkic specialister i el-aggregater VESTERBROGADE 181 1800 KØBENHAVN V Telegr. adr.: ELMOTOR Hundested- motoren DEN MEST ENKLE OG LYD- SVAGE MOTOR A/S Hundested Motorfabrik 3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR på gulve, overalt, Blitsa. mat eller halvblank Junckers parketgulve er Blitsa-be- handlet fra fabrik, og hvad er mere naturligt end at fortsætte vedlige- holdelsen med Blitsa? Der er2typer Blitsa at vælge imellem: MAT og HALVBLANK. - MAT står med en helt fløjlsmat, eksklusiv overflade, der absorberer de småridser og ujævnheder, der altid kommer i et gulv... og HALVBLANK giver en silkeagtig glans og en behagelig refleks af enhverform for lys. Begge typer danner en smuk baggrund for Deres tæpper og møbler. Junckerip natigssai fabrikimitdle Blitsa-mik påssunexarérsimassar- put, taimåitumik Blitsa atordlugo aserfatdlagtailiuinigssax nangitaria- KarpoK. Blitsa-t åssigingitsut mar- dluk Kinigagssåuput: MAT (xivdlit- sok) åma HALVBLANK (xivdlalår- tox). — MAT utfnikQssatut xåxarpox kussanardlufnartumik, taimåinera- talo natip kigartiternere pingitsdr- nexarsfnåungitsut erssigungnaersf- tarpai... HALVBLANK silikisut xiv- dlernexarpox iluarinartumik xi'ngor- nernik sunigdlunit utersårtitsissar- dlune. tamarmik naterssuarnut pe- xutinutdlo tungavigssatut kussanar- dlulnarput. Biologiske opdagelser vil ændre vor fremtid Den nye viden vigtigere end ilden, hjulet og bogtrykkerkunsten, hævder forskere. Af Jens Jørgen Kjærgaard København (RB-special) Det er svært at skrive om forestående landvindinger i den biologiske forskning. Siger man, at transplantationsteknikken vil nå dertil, at man udskifter hele legemsdele, lyder det blot som et selvfølgeligt fremskridt i lægekunsten. På den anden side vækker det vantro og uro at hævde, at læseren en skønne dag vil møde et menneske, hvis krop er stykket s am- men af ubeskadigede dele af ophuggede trafikofre. Men sådanne operatio- ner vil faktisk blive mulige indenfor en overskuelig fremtid — omkring 1975. Således spår Gordon Rattray Taylor, en af Englands førende populærviden- skabelige skribenter, i den nylig ud- sendte bog „Den biologiske eksplo- sion". På grundlag af oplysninger fra forskere har han opstillet en tabel, der viser, hvornår fantastiske ting bliver teknisk mulige. Det fremgår heraf, at man om fem-seks år vil kunne vælge, om man vil have en dreng eller en pige. Kunstige virus bliver skabt i laboratorier, og der fremstilles nye stoffer, der kan forandre sindet. Om- kring år 2000 vil videnskaben forøge intelligensen hos både mennesker og dyr — og om 100 år vil døden kunne udsættes på ubestemt tid. DRIFT- OG KYSKHED Man vil formentlig meget snart kunne købe både drift og kyskhed i pilleform, mener Gordon Rattray. Mu- lighederne for at få pålidelige, kraftige afrodisiaca kan dog meget vel rejse sociale problemer, der får tressernes LSD-orgier til at blegne, og det er tænkeligt, at man indfører en kontrol, som igen medfører sortbørshandel og andre former for illegal udnyttelse. Nye stoffer giver også mulighed for stemningskontrol og kemisk udslettelse af erindringer, i sandhed et farligt po- litisk våben. En af forskerne, der ar- bejder med sådanne stoffer, er dr. Bernhard W. Argranoff, Michigan University. Journalister spurgte ham nylig, om CIA havde været i forbin- delse med ham. — Det kan jeg ikke huske noget om, lo han. Et andet perspektiv åbner den ke- miske overførsel af erindringer, en teknik, som også undersøges af danske forskere. Måske vil folk, der i dag tager LSD-ture for sjovt skyld, i frem- tiden kunne more sig med at føle, hvorledes det er at være bændelorm eller at spadsere i junglen som dyrenes konge. UDØDELIGHED — EN STRAF? Ifølge traditionen blev Jerusalems skomager straffet med evigt liv, fordi han ikke undte Jesus hvile. Rattray Taylor forudser, at kampen for at få lov til at dø også kan udvikle sig til et makabert drama, når staten ikke vil give slip på fremragende forskere eller andre nyttige borgere. Men un- der alle omstændigheder vil livsfor- længelsen kun blive brugt i sjældne tilfælde. Alt ville bryde sammen, hvis alle fik lov til at leve evigt. En form for livsforlængelse er dvale eller vintersøvn. En sådan langvarig slummer kan måske komme på tale, når mennesket drager ud på årelange kedsommelige rejser til Mars eller Jupiter. EINSTEIN’ER FRA STIKLINGER En af de fantastiske muligheder, der undersøges i øjeblikket, har givet an- ledning til lidt misvisende overskrif- ter som „Einstein’er fra stiklinger" el- ler „Jeg elsker Mozart d. 23". Et par celler fra et udvalgt dyr eller et evne- rigt menneske bruges som vækstbasis for skabelsen af en stor gruppe iden- tiske individer, der populært sagt er som snydt ud af næsen på det først- nævnte individ. Videnskabeligt set kaldes det at skabe en klon, efter det græske ord for trængsel. Afdøde pro- fessor J. B. S. Haldane, en af vor tids mest begavede videnskabsmænd, tog muligheden for klonskabelse alvorligt. Problemet må kunne løses hvad øje- blik, det skal være, sagde han. For kvægopdrættere er metoden til- lokkende, fordi den giver mulighed for at lave nøjagtige kopier af vellykkede dyr. Man kan tænke sig, at en despot beslutter at bruge teknikken til at producere flere begavede videnskabs- mænd og robuste soldater. De etiske problemer er vældige. Fra hvem skal man tage den celle, der reproduceres i hundrede tusinde eksemplarer? Hvor- dan vil den nye elitekastes medlemmer føle sig tilpas? Vil de kunne gifte sig indbyrdes i en slags masseblodskam for at undgå spredning af de omhygge- ligt samlede arveanlæg? FREMTIDENS SLAVER Transplantationsmulighederne dis- kuteres indgående i „Den biologiske eksplosion". Det er ikke utænkeligt, at en militærmagt under en krig finder det umagen værd at ophugge døde soldater, ligesom man under ørkenkri- gen byggede nye kampvogne af stum- per fra de ødelagte, siger Rattray Taylor. Man kan også tænke sig, at jordboer på en fjern planet i en svig- tende forsyningssituation må ofre et par almindelige mennesker for at holde liv i en specialist. En ny version af den gamle historie om de slæderej- sende, der forfølges af ulve og træk- ker lod om, hvem der skal hoppe af for at give de andre en chance for at overleve. Ophugning af mennesker vil af eti- ske grunde høre til sjældenhederne, men situationen er en anden, når det gælder dyr. Det er meget tænkeligt at man finder på at udstyre kloge hunde med menneskehænder. De bliver frem- tidens slaver. KUNSTIGE MENNESKER Gordon Rattray Taylor fortæller også om bygningen af så fremragende proteser, at man ligefrem må tale om halvkunstige mennesker, en kyborg. Om 100 år vil det måske være mord at nægte folk retten til at få deres hjerne anbragt i en metalkrop, den totale protese. Man kan drage para- leller til vore dage, hvor der ikke er kunstige nyrer nok til de mange pa- tienter, som kun kan leve såfremt de- res blod med jævne mellemrum kun- stigt renses for affaldsstoffer. Mennesket har store evner for at assimilere maskineri. Man føler sin bil som en udvidelse af legemet og styrer den sikkert gennem snævre passager. Allerede i dag er det ved at være teknisk muligt at holde liv i afhug- gede hoveder. Men lægerne viger til- bage fra sådanne operationer. Hvilke drømme kan der ikke opstå i en ulegemliggjort hjerne? Hvem kan vide noget om de lidelser, som det stumme organ ikke kan udtrykke? EN ADVARSEL Mange videnskabsmænd er urolige, fordi de frygter, at menneskeheden vil misbruge den nye viden. Nobelpris- tageren Mac Farlane Burnet har ad- varet mod iat pille ved den menneske- lige arvemasse. Det kan give bagslag. Måske vil vi i fremtiden opleve at se folk blive gamle fra den ene dag til den anden. Den kraftigste advarsel er nok kom- met fra den verdenskendte britiske biolog W. H. Thorpe, Cambrigde, der finder de her beskrevne etiske proble- mer mindst lige så alvorlige som dem, der er fremkaldt af atomkraften. I vigtighed rangerer de måske højere end opdagelsen af ilden, hjulet og bog- trykkunsten. Helårsrestaurant I egen ejendom med beboelse og 3 serveringslokaler plus bar, selvstændig is- og pølsebar samt 2 store terrasser. Beliggende 60 km nord for Køben- havn, sælges for kr. 400.000,—. Udbetaling minimum kr. 100.000,—. God omsætning. Særdeles velegnet for kok eller hovmester. Overtagelse for- året 1969. — Nærmere oplysninger direkte til ejeren: Wulff, Hovedgaden 55, Tisvildeleje. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.