Atuagagdliutit - 06.02.1969, Síða 20

TEKNIK Lir
og mm( mm-
VIDENSKAB mm

ICAO søger midler
mod luftpiraterne
FNs luftfartsorganisation forbereder sig på jumbojet-alderen og overvejer
sikring mod gener, når luftfartsselskaberne tager overlydsfly i brug.
Den internationale Organisation for
civil Luftfart, ICAO, har i det seneste
årstid beskæftiget sig med tre emner
af den største interesse både for flyve-
passagerer og for offentligheden i al-
mindelighed. Det drejer sig om de så-
kaldte „luftpiraters" virksomhed (den
ulovlige overtagelse af en rutemaskine
i luften), den støj, der frembringes af
overlydsfly, og forberedelserne til den
store trafikforøgelse, der ventes, når
de kæmpemæssige „jumbo“-jetfly ta-
ges i brug.
ICAO-forsamlingen, der består af
delegerede fra medlemslandene, mødes
hvert tredie år. På det sidste møde,
hvor 105 af de i alt 116 medlemslande
var repræsenteret, drøftede man den
ulovlige „erobring" iaf rutefly. For-
samlingen anmodede alle lande om så
hurtigt som muligt at ratificere ICAO-
udkastet til den såkaldte Tokyo-kon-
vension om „forbrydelser og visse an-
dre handlinger begået ombord på fly-
vemaskiner". Denne konvention fast-
sætter bl. a. øjeblikkelig tilbageleve-
ring af „stjålne" rutefly til ejerne.
Forsamlingen pålagde også ICAO-rå-
det at finde frem til andre forholds-
regler, der kunne afskrække fra og
forhindre luftpiraters virksomhed.
ICAO-rådet består af repræsentanter
for 27 lande valgt af forsamlingen, og
det er organisationens udøvende or-
gan.
STØJBÆLTE PÅ 100 KILOMETERS
BREDDE UNDER OVERLYDSFLY
Hvad angår støjen fra overlydsfly har
man fastslået, at den kan høres af en-
hver, der befinder sig inden for et
bælte på 100 kilometers bredde under
det pågældende fly. ICAO-forsamlin-
gen går ind for, at der ikke må opstå
nogen „uacceptabel situation" for of-
fentligheden på grund af støjen, når
overlyds-ruteflyene tages i brug.
Blandt det, man kalder „uacceptable
betingelser" nævner man afbrydelse af
søvn og skadevoldende konsekvenser
for personer og ejendom til lands eller
til søs på grund af, at lydbragene for-
stærkes i visse flyvesituationer og un-
der visse vejrforhold. ICAO ønsker en
international aftale om måder, hvorpå
man kan måle lydbraget og afgøre,
hvor de „acceptable" grænser skal
trækkes.
Den afdeling inden for organisatio-
nen, der beskæftiger sig med forenk-
ling af den internationale lufttrafik,
har ofret særlig opmærksomhed på
de lufthavnsproblemer, der opstår, når
jumbo-jetflyene tages i brug. Det dre-
jer sig som bekendt her om maskiner,
der vil kunne tage op til 500 passa-
gerer. Man har gjort sig klart, at an-
komsten af flere af disse fly nogen-
lunde samtidig simpelthen vil over-
vælde det nuværende told- og pas-
system. ICAOs medlemslande er der-
for blevet opfordret til at reducere
ankomst-formaliteterne for at hjælpe
med til at mildne presset. Det kan
dreje sig om at overveje afskaffelse af
visum og af de særlige ankomstkort i
forbindelse med passet, om ændring af
lufthavnsbygningernes indretning, om
nedbringelse af den tid, der medgår
ved lastning og losning af flyene, og
om forbedring af transportforholdene
til og fra lufthavnene.
sarfalersut
NØDSTRØMSANLÆG
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
SACHS 2-takt8 benzinmotor.
5 ÅRS GARANTI
PÅ VOR SPECIELLE
VEKSELSTRØMSGENERATOR
Breve fra grønlandske brugere
bekræfter at SACHS 2-takst
benzinmotor er:
ENKEL — DRIFTSSIKKER —
ROBUST!
uvagut vekselstrømsgeneratorer-
put ukiune 5-ine garantilinexau-
tigisavat! avdlat pissarnertut fa-
brikip garantiliutagainik.
kalåtdlit atuissartut agdlagari-
ssartagaisa erssersipåt SACHS
2-takts benzinmotore: påssukumi-
nartQssox — ingerdlanera isu-
mangnaitsQssoK — xajangnaitsQ-
ssordlo
j&Cectkic
specialister i el-aggregater
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr.: ELMOTOR
Hundested-
motoren
DEN MEST ENKLE OG LYD-
SVAGE MOTOR
A/S Hundested Motorfabrik
3390 Hundested . Telegramadresse: PROPELMOTOR
på gulve, overalt,
Blitsa. mat eller halvblank
Junckers parketgulve er Blitsa-be-
handlet fra fabrik, og hvad er mere
naturligt end at fortsætte vedlige-
holdelsen med Blitsa? Der er2typer
Blitsa at vælge imellem: MAT og
HALVBLANK. - MAT står med en
helt fløjlsmat, eksklusiv overflade,
der absorberer de småridser og
ujævnheder, der altid kommer i et
gulv... og HALVBLANK giver en
silkeagtig glans og en behagelig
refleks af enhverform for lys. Begge
typer danner en smuk baggrund for
Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssunexarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo
aserfatdlagtailiuinigssax nangitaria-
KarpoK. Blitsa-t åssigingitsut mar-
dluk Kinigagssåuput: MAT (xivdlit-
sok) åma HALVBLANK (xivdlalår-
tox). — MAT utfnikQssatut xåxarpox
kussanardlufnartumik, taimåinera-
talo natip kigartiternere pingitsdr-
nexarsfnåungitsut erssigungnaersf-
tarpai... HALVBLANK silikisut xiv-
dlernexarpox iluarinartumik xi'ngor-
nernik sunigdlunit utersårtitsissar-
dlune. tamarmik naterssuarnut pe-
xutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
Biologiske opdagelser
vil ændre vor fremtid
Den nye viden vigtigere end ilden, hjulet og bogtrykkerkunsten, hævder
forskere.
Af Jens Jørgen Kjærgaard
København (RB-special)
Det er svært at skrive om forestående landvindinger i den biologiske
forskning. Siger man, at transplantationsteknikken vil nå dertil, at man
udskifter hele legemsdele, lyder det blot som et selvfølgeligt fremskridt
i lægekunsten. På den anden side vækker det vantro og uro at hævde, at
læseren en skønne dag vil møde et menneske, hvis krop er stykket s am-
men af ubeskadigede dele af ophuggede trafikofre. Men sådanne operatio-
ner vil faktisk blive mulige indenfor en overskuelig fremtid — omkring
1975.
Således spår Gordon Rattray Taylor,
en af Englands førende populærviden-
skabelige skribenter, i den nylig ud-
sendte bog „Den biologiske eksplo-
sion". På grundlag af oplysninger fra
forskere har han opstillet en tabel, der
viser, hvornår fantastiske ting bliver
teknisk mulige. Det fremgår heraf,
at man om fem-seks år vil kunne
vælge, om man vil have en dreng eller
en pige. Kunstige virus bliver skabt
i laboratorier, og der fremstilles nye
stoffer, der kan forandre sindet. Om-
kring år 2000 vil videnskaben forøge
intelligensen hos både mennesker og
dyr — og om 100 år vil døden kunne
udsættes på ubestemt tid.
DRIFT- OG KYSKHED
Man vil formentlig meget snart
kunne købe både drift og kyskhed i
pilleform, mener Gordon Rattray. Mu-
lighederne for at få pålidelige, kraftige
afrodisiaca kan dog meget vel rejse
sociale problemer, der får tressernes
LSD-orgier til at blegne, og det er
tænkeligt, at man indfører en kontrol,
som igen medfører sortbørshandel og
andre former for illegal udnyttelse.
Nye stoffer giver også mulighed for
stemningskontrol og kemisk udslettelse
af erindringer, i sandhed et farligt po-
litisk våben. En af forskerne, der ar-
bejder med sådanne stoffer, er dr.
Bernhard W. Argranoff, Michigan
University. Journalister spurgte ham
nylig, om CIA havde været i forbin-
delse med ham. — Det kan jeg ikke
huske noget om, lo han.
Et andet perspektiv åbner den ke-
miske overførsel af erindringer, en
teknik, som også undersøges af danske
forskere. Måske vil folk, der i dag
tager LSD-ture for sjovt skyld, i frem-
tiden kunne more sig med at føle,
hvorledes det er at være bændelorm
eller at spadsere i junglen som dyrenes
konge.
UDØDELIGHED — EN STRAF?
Ifølge traditionen blev Jerusalems
skomager straffet med evigt liv, fordi
han ikke undte Jesus hvile. Rattray
Taylor forudser, at kampen for at få
lov til at dø også kan udvikle sig til
et makabert drama, når staten ikke
vil give slip på fremragende forskere
eller andre nyttige borgere. Men un-
der alle omstændigheder vil livsfor-
længelsen kun blive brugt i sjældne
tilfælde. Alt ville bryde sammen, hvis
alle fik lov til at leve evigt.
En form for livsforlængelse er dvale
eller vintersøvn. En sådan langvarig
slummer kan måske komme på tale,
når mennesket drager ud på årelange
kedsommelige rejser til Mars eller
Jupiter.
EINSTEIN’ER FRA STIKLINGER
En af de fantastiske muligheder, der
undersøges i øjeblikket, har givet an-
ledning til lidt misvisende overskrif-
ter som „Einstein’er fra stiklinger" el-
ler „Jeg elsker Mozart d. 23". Et par
celler fra et udvalgt dyr eller et evne-
rigt menneske bruges som vækstbasis
for skabelsen af en stor gruppe iden-
tiske individer, der populært sagt er
som snydt ud af næsen på det først-
nævnte individ. Videnskabeligt set
kaldes det at skabe en klon, efter det
græske ord for trængsel. Afdøde pro-
fessor J. B. S. Haldane, en af vor tids
mest begavede videnskabsmænd, tog
muligheden for klonskabelse alvorligt.
Problemet må kunne løses hvad øje-
blik, det skal være, sagde han.
For kvægopdrættere er metoden til-
lokkende, fordi den giver mulighed for
at lave nøjagtige kopier af vellykkede
dyr. Man kan tænke sig, at en despot
beslutter at bruge teknikken til at
producere flere begavede videnskabs-
mænd og robuste soldater. De etiske
problemer er vældige. Fra hvem skal
man tage den celle, der reproduceres
i hundrede tusinde eksemplarer? Hvor-
dan vil den nye elitekastes medlemmer
føle sig tilpas? Vil de kunne gifte sig
indbyrdes i en slags masseblodskam
for at undgå spredning af de omhygge-
ligt samlede arveanlæg?
FREMTIDENS SLAVER
Transplantationsmulighederne dis-
kuteres indgående i „Den biologiske
eksplosion". Det er ikke utænkeligt,
at en militærmagt under en krig finder
det umagen værd at ophugge døde
soldater, ligesom man under ørkenkri-
gen byggede nye kampvogne af stum-
per fra de ødelagte, siger Rattray
Taylor. Man kan også tænke sig, at
jordboer på en fjern planet i en svig-
tende forsyningssituation må ofre et
par almindelige mennesker for at
holde liv i en specialist. En ny version
af den gamle historie om de slæderej-
sende, der forfølges af ulve og træk-
ker lod om, hvem der skal hoppe af for
at give de andre en chance for at
overleve.
Ophugning af mennesker vil af eti-
ske grunde høre til sjældenhederne,
men situationen er en anden, når det
gælder dyr. Det er meget tænkeligt at
man finder på at udstyre kloge hunde
med menneskehænder. De bliver frem-
tidens slaver.
KUNSTIGE MENNESKER
Gordon Rattray Taylor fortæller
også om bygningen af så fremragende
proteser, at man ligefrem må tale om
halvkunstige mennesker, en kyborg.
Om 100 år vil det måske være mord
at nægte folk retten til at få deres
hjerne anbragt i en metalkrop, den
totale protese. Man kan drage para-
leller til vore dage, hvor der ikke er
kunstige nyrer nok til de mange pa-
tienter, som kun kan leve såfremt de-
res blod med jævne mellemrum kun-
stigt renses for affaldsstoffer.
Mennesket har store evner for at
assimilere maskineri. Man føler sin
bil som en udvidelse af legemet og
styrer den sikkert gennem snævre
passager.
Allerede i dag er det ved at være
teknisk muligt at holde liv i afhug-
gede hoveder. Men lægerne viger til-
bage fra sådanne operationer. Hvilke
drømme kan der ikke opstå i en
ulegemliggjort hjerne? Hvem kan vide
noget om de lidelser, som det stumme
organ ikke kan udtrykke?
EN ADVARSEL
Mange videnskabsmænd er urolige,
fordi de frygter, at menneskeheden vil
misbruge den nye viden. Nobelpris-
tageren Mac Farlane Burnet har ad-
varet mod iat pille ved den menneske-
lige arvemasse. Det kan give bagslag.
Måske vil vi i fremtiden opleve at se
folk blive gamle fra den ene dag til
den anden.
Den kraftigste advarsel er nok kom-
met fra den verdenskendte britiske
biolog W. H. Thorpe, Cambrigde, der
finder de her beskrevne etiske proble-
mer mindst lige så alvorlige som dem,
der er fremkaldt af atomkraften. I
vigtighed rangerer de måske højere
end opdagelsen af ilden, hjulet og bog-
trykkunsten.
Helårsrestaurant
I egen ejendom med beboelse og 3 serveringslokaler plus bar, selvstændig
is- og pølsebar samt 2 store terrasser. Beliggende 60 km nord for Køben-
havn, sælges for kr. 400.000,—. Udbetaling minimum kr. 100.000,—. God
omsætning. Særdeles velegnet for kok eller hovmester. Overtagelse for-
året 1969. — Nærmere oplysninger direkte til ejeren:
Wulff, Hovedgaden 55, Tisvildeleje.
20