Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 13

- at lære ved at handle
— Smæk har mere opdragende og dybtgående langtidsvirkninger, når de er
resultat af ens egne gerninger, end når de hidhører fra fremmede manipula-
tioner, — Så mange opgaver som muligt bør udstykkes til lokalt initiativ og
ansvar.
atuagagssiap sarKumersalersugssap oKatdlivfiussugssavdlo sarKå.
atuagagssiaK kalåtdlisoK
nutaK sarKumingajalersoK
DEN GRØNLANDSKE LÆRESÆTNING:
Magister Bent Jensen, Eskimologisk
Institut, talte for nylig i Det grønland-
ske Selskab. Foredraget handlede om
'Udviklingspolitikken, mennesket i
Grønland, og redegjorde for mange års
studier i Grønland. Ifølge Radioavisen
sagde Bent Jensen, at gruppelivet i
Grønland blev slået i stykker med den
ny tid. En centralt styret forandrings-
politik med så stor vægt på det, man
kalder en normalisering af industri-
samfundets krisefyldte samlivsform,
skaber en grønlandsk udgave af social
fremmedgørelse med indbyggede van-
skeligheder for ikke een, men flere
denerationer, sagde Bent Jensen.
Hvad vi i den kommende tid op-
fatter af grønlandske samfundsproble-
mer, såvel praktisk som videnskabe-
ligt, vil i utallige henseender kunne
spores tilbage til sønderslåede gruppe-
forhold og utilfredsstillet fællesskabs-
trang.
Som en anden mulighed til denne
Politik henviste Bent Jensen til, at
man bevidst burde stræbe efter —
mden for moderniserede samfunds-
rammer — at fremme fællesskabsbe-
t'ordrende strukturændringer, i det
store og små at fremelske sociale
gruppedannelser, som er gunstige for
Personlighedsudvikling og for opbyg-
ningen af et fælles engagement om
tælles anliggender.
utraditionel løsning af
utraditionelle opgaver
Men vi må afskaffe vor ensporede
tilbøjelighed til kun at kunne kopiere
det hjemmedanske samfundssystem,
vor hang til at vælge den nemmeste
Proeeduce, fremfor at forsøge at løse
utraditionelle opgaver med utraditio-
nelle midler. Konsekvensen af en så-
dan ny tilnærmelse til grønlandsopga-
verne vil formentlig indebære, at man
undersøger mulighederne for først en
kooperativt præget økonomisk udvik-
iing, dernæst en administrativ, politisk
decentralisering og sidst en gruppe-
centreret byplanlægning — ikke som
tre indbyrdes adskilte sagsområder,
men som koordinerede ledetråde for
hele samfundet.
En fremtidig decentralisering af den
Politiske og administrative ledelse i
Grønland bør ses på linie hermed. En
udstykning af så mange opgaver, som
teknisk muligt til lokalt ansvar og ini-
tiativ betyder en reel mulighed for en
fordeling af engagementet på så man-
ge hænder som muligt. Læresætningen
Under overskriften „Sendrægtig
sagsbehandling i Ministeriet for Grøn-
land omtaler A/G på side 3 i sit num-
mer den 23. januar 1969 en sag om til-
vejebringelse af en bevilling til af-
hjælpning af visse vandforsyningspro-
blemer i Godthåb.
Det hedder i artiklen, at sagen har
været behandlet langsommeligt i mi-
nisteriet. Der henvises til, at GTO
allerede 13. september 1968 forelagde
Problemet, men at sagen så blev lig-
gende i ministeriet i 3 måneder, inden
den blev sendt til Finansministeriet,
hvor den blev godkendt. Derefter blev
den sendt til ministeriet, som først 16.
december 1968 med ministerens under-
skrift sendte den til finansudvalget.
Da denne sagsfremstilling ikke
stemmer med kendsgerningerne, fin-
der jeg grund til at anmode pressen
°m at korrigere de givne oplysninger.
Jeg kan bekræfte, at GTO i et brev
dateret 13. september 1968 forelagde
sagen for ministeriet. Med forelæg-
gelsen forelå indstilling om at søge fi-
uansudvalgets tilslutning til afholdelse
af udgiften, men derimod indeholdt
forelæggelsen ikke et forslag om,
hvilke tilsvarende besparelse der kun-
de opnås på andre bevillinger. Dette
er under den gældende rammebevil-
lingsordning en forudsætning for be-
villing af nye udgifter. Der gik nogen
Ud for ministeriet og GTO i samar-
bejde at finde en sådan besparelses-
mulighed. Den 10. oktober 1968 sendte
Ministeriet for Grønland derefter sa-
gen til Finansministeriet, hvorfra mi-
nisteriet modtog bekræftende svar den
30. november efter gentagne anmod-
ninger om hurtig behandling. Sagen
gik derefter, som det ganske rigtigt
bør være at lære ved at handle, sagde
Bent Jensen.
LOKAL UDFOLDELSE
— Centraliseringen og bureaukra-
tiet, som er industrikulturens følge-
svende, er en skæbnesvanger hin-
dring for lokal udfoldelse indenfor
den mindre sociale enhed, man tilhø-
rer. Udviklingen af et bredt og alment
lokalt erfaringsgrundlag sinkes igen-
nem det sikkerhedsnet for alle nyska-
bende eksperimenter, sinkes af det sik-
kerhedsnet, som centraliseringen
spænder ud af frygt for såkaldte fejl-
dispositioner på trods af, at lære-
penge, der betales med mislykkede
projekter (i forbindelse med decentra-
liserede initiativer i lokalsamfundene)
ikke behøver at være dyrere end teo-
retisk usikre superplaner fra diskret
tilbagetrukne skriveborde.
Smæk har mere opdragende og
dybtgående langtidsvirkninger, når de
er resultatet af ens egne gerninger,
end når de hidhører fra fremmede ma-
nipulationer.
Bent Jensen gik senere i foredraget
ind for en regulær grønlandsuddan-
nelse. En regulær grønlandsuddan-
nelse kan ikke udskydes længere,
sagde han. — Mange års samtaler med
hundrede af udsendte og iagttagelser
af den umådelige afstand, der er mel-
lem de to befolkningsgruppers hold-
ninger og livsstil i stort og småt, lader
mig ikke i tvivl om, at der nu er brug
for en helt ny og effektiv bestræbelse
mod at bringe de parter ind i direkte
samvirken.
Det er at svigte de udsendte i deres
vanskelige gerning, og det er uren-
tabel personalepolitik, hvis man fort-
sat — midt i den øvrige jætteindsats i
Grønland — tager let på den ene side
af udviklingspolitikken.
IKKE AGENTUR FOR LIVSELEKSIR
Bent Jensen sluttede: — Proble-
merne er alt for komplicerede til at
vurderes efter begrænsede undersø-
gelser — praktiske som teoretiske. Der
har været stærkt brug for en veksel-
virkning. Personligt tror jeg ikke, at
alle problemer løses, blot videnskaben
kommer til. Den har sine begrænsnin-
ger og er i hvert fald ikke et agentur
for livseleksir eller vidunderskabende
skønhedscreme. Men jeg tror, at det
bliver mere og mere påkrævet at ind-
drage al den grundige og pålidelige
viden, som overhovedet kan tilveje-
bringes om det grønlandske menneske
og de menneskelige problemer i den
videre planlægning.
fremstilles, til finansudvalget den 16.
december 1968.
Det kan konstateres at der aldeles
ikke er tale om, at sagen blev liggen-
de i ministeriet i 3 måneder, men at
der har været tale om, en ganske al-
mindelig ekspeditionstid, dels inden
ministeriet kunne sende sagen til Fin-
ansministeriet dels efter Finansmini-
steriets bekræftelse til finansudvalget,
og det har ikke været muligt for os
at få finansudvalgets afgørelse på et
tidligere tidspunkt. Af „Grønlandspo-
sten“s artikel kan man få det indtryk,
at sagen har vakt stor opmærksomhed
i Danmark. Så vidt jeg har set, har
kun et enkelt hovedstadsblad behand-
let sagen, og den har ikke vakt gen-
klang i den øvrige danske presse.
Erik Hesselbjerg,
Nye skoleinspektører
Der er udnævnt to nye skoleinspek-
tører og ni nye viceskoleinspektører
inden for det grønlandske skolevæsen.
Til skoleinspektører er udnævnt vice-
skoleinspektør Lars Chemnitz, der for
tiden er tjenestegørende i Danmark,
samt lærer John Jensen, der er på
permission.
Til viceskoleinspektører er følgende
udnævnt: Ib Faurholt, Umanak, Mo-
gens Lyngsø Nielsen, NarssaK, Hans
Jørgen Leer, Angmagssalik, Jørgen
Gandrup, J-akobshavn, Torben Jensen,
Christianshåb, Jean Marie Soulie,
Godhavn, Vagn Eyvind Madsen, Ju-
lianehåb samt Bent Bislev og Hans
Jørgen Møller Jensen, der begge er
på permission.
uvdlune Kaningnerpåne atuagag-
ssiamik kalåtdlisumik nutåmik sar-
KumersoKartugssauvoK. atuagagssiar-
tåK atserneKarsimavoK „nalivta ni-
på“. kalåtdlisuinaK Nungme naititeri-
vingme naKineicartartugssauvoK, atu-
agagssiamigdlo ånrigssuissuvoK ka-
tugdlit palasiat Finn Lynge.
atuagagssiartåK autdlarKåumut tå-
ssausimagaluarpo.K Sisimiune Knud
Rasmussenip Højskoliane iliniartut i-
liniartorérsimassutdlo aviséråt, høj-
skolerne iliniartut peKatigigfiat atsiut-
dlugo „Kunungup avisia“-nik atenar-
tineKarsimassoK. aviséraK tåuna høj-
skolerne iliniartut peicatigigfiata i-
ngerdlatarisimavå, duplikérigångor-
dlugo ilaussortåinarnut nagsiussorne-
KartarsimassoK.
tåssale avisérait tåuna avåmut siå-
martinerussalerniardlugo aulajangiu-
neKarsimavoK, tamånalo tungavigalu-
go arKåtaoK avdlångortineKarsimav-
dlune.
avisérausimassup atuagagssiavigtut
ingerdlånøKalersup „Nalivta Nipå“nik
atserneKarsimanera nalautsornerungi-
laK, tåssame isumaliutigineKarmat na-
livtine pissutsinut tungassunik nunav-
tinut silarssuarmutdlo avativtinut ag-
tumåssuteKartunik imaKartineKartå-
sassoK,
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGES OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
atuagagssiartågssaK højskolep ilini-
artuinut iliniartorisimassainutdlo tu-
ngatitaunerujuartoK højskolerne ilini-
artusimassumit, palasimit Finn Lyn-
gemit, årKigssorneKarpoK, tåunalo a-
perinøKarame atuagagssiå nunavtine
kalåtdlisut atuagagssiautituavtinit
„itsuartorfik“-mit sukut avdlåussute-
KarnersoK ima navsuiaivoK.
atuagagssiame „itsuartorfik“me ka-
låtdlit inuiaKatigit akunivtine kultu-
rimut atuagagssiomermutdlo tunga-
titdlugit taissagssat sangmineicartar-
put, inuiasatigigtutdle ajornartorsiu-
rit nålagkersugaunermutdlo tungassut
ag LorneKåsanatik. atuagagssiartåvdle
„Nalivta Nipå"ta sujunertå tåssauvoK
kalåliussugut nalivtine ingerdlatitau-
nerput, nålagkersugaunerput, atuga-
rissavut Kåumarsagaunerputdlo piv-
dlugit OKatdliseKataunigssarput. pi-
ngaruteKartutigut sutigutdlunit isu-
magissagssat Kavdlunånut imissutigi-
neKåinarpatdlårput, uvdluinarnilo i-
ngerdlatsissut OKausigssajsartussutdlo
Kavdlunåginauvatdlårtarput. tai-
maingmat amigautaulersimavoK pi-
ssutsinut tamanut tungassunik inuia-
Katigiussuvtinut tamanut pingårute-
Kartunik oKatdlivfigssaKarnigssaK. ta-
matumane sagdliutitdlugit sågfigine-
icartut tåssåuput højskolerne iliniartut
iliniartusimassutdlo, åmale kikugalu-
itdlunit nalivtine pissutsinik inger-
dlatitaunivtinigdlo soKutigingnigtut i-
långutagssissarKuvdlugit sågfigine-
Kardlutik.
atuagagssiaK avdlanitaoK imaKaxni-
artugssauvoK. silarssuanme avativtine
pissutsit ersserrngsausiorfigineKarta-
lerssårput, atuagkat kalåtdlisut sar-
Kumerartut sangmineKartåsavdlutik,
kalåleaativut maligagssiuissusimassut
agdlauserineKartåsavdlutik, taimatut-
dlo nålagkersugaunivtinut tungassut
sangmineKartåsavdlutik. sorunalume
åma højskolemut tungåssuteKartunik
imaKartartugssauvoK.
atuagagssiaK uvdlune måkunane su-
jugdlermérdlune naKiterneKardlune
namagsissugssauvoK sinerissamutdlo
tamarmut siåmartiniarneKartugssauv-
dlune. erKarsautiginoKarpoK ukiumut
mardloriardlune sarKumertaratdlåsa-
ssok, tåssa jutdlip migssåne åmalo
påskip Kanigdlinerane. atuagagssiaK
ingminut ingerdlatitugssauvoK, tuni-
neKarnerane aningaussarsiarineKar-
tarumårtut ingerdlåinarsinaunigsså-
nut aulajangissujumårdlutik. tunine-
Kardluartåsariarpat imaaa akulikine-
russunik sarKumersineKartalersinau-
jumårtoK isumaliutaorérpoK.
atuagagssiaK nonmumut atautsimut
2 kruneKartugssaK soKutiginartoru-
jugssusangmat tamanut pisiarerKunå-
saKaoK, soKutigingnigtutdlo pingåru-
teKarsorissamingnik ilångussaKarta-
rumårnigssåt neriutigissariaKarpoK,
tamåkuame atuagagssiap inunertu-
nigssånut aulaj ang&cataussugssaung-
mata. atuagagssiaK 1500-ngordiugo
naKineKartåsaoK. imarissartagagssai
ersserKingnerussumik påsiumagåine
normo sujugdleK sarKumeriarpat pi-
siaringitsugagssåusångilaK.
nunavtine atuagagssiavingnik i-
ngerdlatsineK nutaoKissoK pissariaKa-
Kissordle „Nalivta Nipå“ta sareumer-
talernigssåtigut ikiorserneKardluar-
tugssauvoK.
Peter Fr. Rosing.
Fiskere til hæktrawler
Ultimo april 1969 vil hætrawleren „Nuk“ blive sat ind i fiskeriet til Godt-
håb Fiskeindustris filetfabrik i Godthåb.
Dette er et vigtigt skridt i udviklingen af den grønlandske fiskerflåde,
som er planlagt udbygget i de kommende år med en hæktrawler om året,
således at også Sukkertoppen, Frederikshåb og Holsteinsborg efterhånden
vil få sådanne trawlere til at levere fisk til byernes industrianlæg.
Da det vil være afgørende for denne udvikling, at dygtige grønlandske
fiskere uddanner sig og deltager i dette nye fiskeri, søger vi hermed for-
bindelse med grønlandske fiskere med eller uden navigatørksamen, som
er interesseret i gennem en oplæring på dette område at skabe sig en
fremtid. Fiskere, som kan dokumentere praktisk erfaring fra arbejde på
større trawlere, vil blive foretrukket.
Aflønningen er baseret på en fast månedlig hyre samt bonus af fangsten.
Skriftlig henvendelse, som må indeholde oplysninger om tidligere beskæf-
tigelse, uddannelse m. v. fremsendes til
kilisautit inugtagssait
april nålernerane 1969 kilisaut „Nuk“ atulisaoK Nungme aulisagkanik su-
livfigssuarmut tulåussuilisavdlune.
tamåna kalåtdlit aulisariutaisa ineriartortineKarneråne sujumut avdlo-
riarneruvoK pingårtOK, pilerssårutigineKartututdlo ukiune tugdligssane
kilisaut atauseK ukiumut inertartugssauvoK, taimailivdlune ama ManitsoK,
Påmiut Sisimiutdlo kilisauteKalisavdlutik tåukunane sulivfigssuarnut tu-
låussuissugssanik.
taimatut ineriartornigssamut pingåruteKardluinartugssaungmat kalåtdlit
aulisartut pikorigsut iliniartineKarnigssåt peKatautineKarnigssåtdlo taima-
tut aulisartautsime nutåme, matumuna atåssuteKarfigssarsiorpugut ka-
låtdlinik aulisartunik angatdlatit nålagagssåitut soraerumérsimassunik
taimatutdlunit soraerumérsimångikaluartunik kilisautine aulisaKatauner-
mik iliniarusugtunik. aulisartut kilisautine aulisaKatausimanermingnik
ugpernarsaisinaussut sagdliutineKåsåput.
Kåumåmut aulaj angersimassumik akigssarsiaKartugssåuput åmale angat-
dlatip pissai tapisiaKautigissardlugit.
agdlagkatigut sågfigingnigtoKåsaoK, nalunaerdlugo sujornatigut sumik
suliaKarsimaneK sumigdlo iliniagaKarsimaneK. sågfigingnissut ima Kåti-
guliorneKåsaoK:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet,
Godthåb.
Ikke sendrægtig sagsbehandling
13