Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 18

GSS 25-Iivok
Dansk Idræts-Forbunds ny formand,
advokat Kurt Møller, er den tiende
formand i DIF's 73-årige historie.
Han afløste grosserer Gudm.
Schack, der har været formand si-
den 1962.
DIF nutåmik formandertårpoK, tå-
ssa erxartussIssuserissoK Kurt Møl-
ler januarime KinerneKarmat. tåuna
DIF-ip 1896 autdlartlneranit forman-
dit Kuligilerpåt. kingorågå tåssauvox
grosserer Gudm. Schack 1962-imit
69-imut formandiusimassoK.
sukutinik
iliniartusimassorpagssuit februarip
pingajuåne erKåingitsomaviångilåt
uvdlut iliniartunermingne -nuånerner-
påt ilait GSS avKutigalugo piss-arsi-
massut, timerssoKataussartuinåungit-
sut, nikatdlujuitdlutigdle Kimagsait-
dlanrigdlutigdlo issigingnårtussarsi-
massut taimalo „GSS-ip Anersåva“-
nik pugtåssissujuarsimassut.
nunavtine timerssoKatigigfit utor-
Kalisångitsunik ilaussortaligtåt ukiu-
minik 25-ngortorsiorpoK, naugdlo i-
liniartussartut sule inusugsiartoralu-
artut angussarissartagkamigut nunav-
tfne pitsaunerpåt ilagiuåinardlugit.
tåssaKauna nunavtine avdlamik ti-
merssoKatigigfeKarpa GSS-itut nu-
Hurtigløb på skøjter
I Godthåb er der anlagt et par skøj-
tebaner, som er meget populære, ikke
alene blandt børnene, men også blandt
unge og voksne.
En af idrætsforeningen „Nuk“s ve-
teraner, Svend Petersen, har arran-
geret hurtigløb i samarbejde med
klubbens atletikafdeling. Banen midt
i byen benyttes til konkurrencer, og
selv om banen er lille og rund har
resultaterne været meget lovende, især
da ingen af løberne benyttede hurtig-
løbskøjter.
Resultaterne ses under den grøn-
landske tekst.
navtinut tamarmut suniuteKardluar-
simatigissumik. nunavtine timerssor-
nikut angussaKarsimassut amerdlaiu-
ssut iliniartunerine GSS-ip perorsar-
simavai inusugtutut kajungeKatigl-
ssuvdlutik ilungersussineK lluaKutiga-
lugo, tamåkulo GSS-imiutorKat nu-
narput tamåt siaruarfigisimavåt ili-
niartunermingne pigssarsiartik inger-
dlaterKigdlugo.
timerssoKatigigfik ukiune 25-ne må-
namut ingerdlarérnermine nunavtine
timerssutit mesteriuvfigineKarsinau-
ssut tamaisa mesteriuvfigisimavai, ilå-
tigutdlo ingangmiik autdlarterKårsi-
malernerme nalåne timerssutit ar-
dlagdlit autdlartinigsarneråne pexa-
taussarsimavdlune.
— GSS-ip autdlartinerane formand-
iussoK sujugdlex Jørgen Chemnitz,
måna nunavtine timerssoKatigit kå-
tuvfiåne sujuligtaissuvoK, GSS-ip
nunavtine suniuteKarneranut ugper-
narsautinut ilauvdlune. — peKatigig-
fiup autdlarterKårnerminit agdlagtai-
vé misigssordlugit avdlamut sangu-
gatdlarneK ajornardluinaraluarpoK,
avåmutdlo sarKumiukusungnaraluar-
dlutik, ilame Kungujungnartunut ag-
dlåt akussaramik atuagagssiarineKar-
sinaugunaraluarput piumaneKardlu-
artut. — GSS-ip ukiune måkunane i-
ngerdlatsissue Kanormita isumaitåsa-
galuarpat „uvdlorsiutit" “tigulårivfi-
galugit 25-ngortorsiomermut malung-
nautitut naKitertineKartugpata. nuå-
naringnigdlutik pisiumassugssat ku-
larnångikaluåsusé I
unangminerit
ukiaK-måna Nungme sukutertarfi-
liortoKarsimangmat méråinåungitsu-
nit inersimassunitaordle nuånårutigi-
neKardluarsimåput. sukuternermik
nuånarissaKardluartutoncat ilåt, ti-
merssoKatigigfiup „NOK“p timerssut-
dlarKigsortatøKaisa ilåt, Svend Peter-
sen sukuternermik unangmiuårtitsi-
ssalersimavoK. kingugdlermik sapåme
januarip 19-iåne „NOK“p atletikafde-
lingia sulexatigalugo igdloKarfiup Ker-
xane sukutertarfingme angnertuvat-
dlångikaluartume unangmisitsisimav-
dlune.
angussarineicartut imåiput:
angutit, herrer: 750 m
1. Hans Lars Møller .... 1,33,0 min.
2. Peter Josefsen ........ 1,35,4 „
3 Kurt Tittusen .......... 1,35,9 „
nukagpiarKat, drenge: 450 m
1. Karl Karlsen .......... 57,1 sek.
2. Vitus Holm............. 58,3 „
3. Samuel Mathæussen .... 59,3 „
nivissat, damer: 450 m
1. Pauline Møller ........ 1,08,3 min.
2. Marie Lynge Petersen .. 1,12,0 „
3. Kathrine Holm ......... 1,15,8 „
3. Marianne Carstensen .. 1,15,8 „
niviarsiarKat, piger: 300 m
1. Kirsten Petersen ...... 47,3 sek.
2. Laila Olsen .............. 47,4 „
3. Dorrit Frank-Hansen .... 48,2 „
unangmivik angmalukulugtungmat
mikivdlunilo arpausinigdlo sukute-
KartOKarane angussat pitsaugissaria-
Kavigput.
nalunaeKiitanik iluarsaineK pitsau-
nerpåK.
pilertornerpåmik tuniussissartoK.
iluarsagkat tamarmik Kulamavér-
Kusigkat.
1. kis. urreparation.
Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK
Kirkegade 18
6700 Esbjerg
Danmark.
Indianere og
eskimoer i Norge
Et hold canadiske og eskimoer kom
til Norge sidst i januar ifølge det nor-
ske ugeavis „UKENS NYTT“.
Formålet var at drive langrendstræ-
ning under ledelse af nordmanden
Bjørn V. Pettersen.
Turen blev financieret af den cana-
diske stat, og den indgår i et større
forskningsprogram, der tager sigte på
at undersøge om indianere og eski-
moer i det nordvestlige Canada er mo-
tiverede for højere generelle præsta-
tioner gennem deltagelse i idrætskon-
kurrencer.
Efter opholdet i Norge rejser hol-
det til Sverige for at overvære Sven-
skal skispelen — årligt tilbagevenden-
de skikonkurrencer i FALUN med
topinternational. deltagelse.
Første lysløjpe
i Grønland
Godthåb — og i øvrigt Grønland —
får sin første lysløjpe i løbet af denne
vinter.
Skisportsforeningen NSP sendte en
ansøgning til Godthåb kommune om
opsættelse af en lysløjpe i byens nær-
hed, så alle skiinteresserede, der kun
har tid til at dyrke sporten om aftenen
kan få glæde af løjpen.
Kommunalbestyrelsen tilkendegav
sin positive indstilling til sporten og
gav NSP løfte om opsættelse af løj-
pen i løbet af vinteren.
Løjpens længde bliver ca. 1 km, som
vil blive anlagt efter norsk mønster i
kuperet terræn omkring den ny
sportshal.
Lysløjperend er meget populær ski-
underholdning i de tre nordiske ski-
lande, Norge, Sverige og Finland, og
det samler masser af tilskuere til hvert
rend.
Selvom lysløjperendenes sportslige
værdi kan diskuteres, er der alminde-
lig enighed om den store propaganda
for skisporten, som opnås ved sådan-
ne konkurrencer.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
* ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
inuv.igsiortOK angnerussumik oKau-
seKarfiginago, uvdluinarne ingerdla-
nera maligtarivdluarneKardlunilo a-
rajutsisimaneKångingmat, ingerdlav-
dluartuinarnigssånik kigsautdlugo
pivdluarKuvarput.
eskimut Norgcmitut
norskit avisisa ilåt UKENS NYTT
najorKutaralugo januarip nålemerane
eskimut Canadap avangnå-kitåmiut
indiåneritdlo ama tamatuma ericåne
nunaxartut ardlagdlit Norgemut ti-
kiusimåput langrendemut sungiusarti-
neicåsavdlutLk norgemiumit Bjørner
V. Petersenimit sujulerssorneKartu-
mik.
tåukua angalatitaunerat Canada-
miut nålagkersuissuisa akiligaråt, es-
kimut indiåneritdlo Canadap avang-
narpasigsuine najugaKartut sujuar-
sarniarneKarneråne misigssuinermut
atassussoK, inuiait tåuko mardluk
angnerussumik angussaKariartornig-
ssamingne timerssornertaoic avKutau-
sinaussutut pingårtmeKarmat.
angalatitat Norgemérérunik febru-
arip autdlartilårnerane Sverigeme u-
kiumortumik svenskit sisorautinik u-
nangmerssuartitsissutigissartagåt
Svenska Skidspelen-imik taineKartar-
toK najuvfigiartusavåt.
sisorartarfik Kutdlilik
sujugdleK
Nuk, Kalåtdlit-nunåtdlume tamå-
kerdlune, sujugdlerpåmik ukioK må-
na Kutdlilingmik sisorartarfeKalisaoK.
ukiap ingerdlanerane sisorartartut
peicatigigfiat NSP NungmitOK kom-
muninut agdlagaKarsimavoK sisorau-
sissartarfigssamik Kutdlilinigssame a-
ningaussalinigssånut KinuvigineKar-
dlune, sume piukutaKameK nalunae-
rutigitigalugo.
Nuvdlo kommuniata timerssomer-
mik tapersersuivdluarnine takutipå
Kanigtukut NSP akissuteKarfigiga-
miuk aperiarpat KutdlilersuineKåsa-
ssok. soruname sisorartartut akornå-
ne nuånåmea angeKaoK, pingårtumik
uvdloK tamåt sulissartunut unukut
sungiusartarnigssamut periarfigssat
pitsaujatdlåsaKingmat.
sisorautinik arpagtarfigssaa tåuna
timerssortarfigssarssup måna sanane-
Kartup eraågut manilakulugtukut sa-
nanexåsaoK kilometerilo atausex mig-
ssiliordlugo takissuseKåsavdlune, tai-
mailivdlune sungiusarfigtut unangmi-
ssarfigssatutdlo piukunavigdlune.
taima unukut unangmérartamerit
nunane avangnardlerne sisorarfiussa-
Kissune Norgeme, Sverigeme Fin-
landimilo nuånarinejcartorujugssuput,
inugpagssuarnik issigingnåriarneicar-
tardlutik, unangmineic tamarme ma-
ligtarineKarsinaussarame.
unangmissarfit taiméitut timerssor-
figtut åssiglngitsunik isumaKarfigine-
»artuput, atauserdle itamardluinar-
mik isumaKatiglssutigissagåt unau-
vok: sisorarnerup soKutigineKaleriar-
torneranut kåmagtuissuvdluaramik.
Fra den meget omstridte europamesterskabskamp mellem den danske
europamester Tom Bogs og den italienske udfordrer Piero del Papa. I
sekunderne omkring situationen på billedet var danskeren hårdt trængt
af italieneren. Tom Bogs vandt på points efter 15 omgange og beholdt sin
titel. Kampen blev i øvrigt betegnet som et rodet foretagende, og en dansk
dagbladsjournalist kaldte disciplinen „100 meter brydning for herrer med
handsker på“.
danskip Europame mesteriussup Tom Bogsip italiamiuvdlo unangmigdlersup
Piero del Papap mesterlngorniunerånit oKatdlisaoKissumit åssilissax. åssi-
Ifssame ersslpox danskex italiamiumit tatissauvdlufnarsimassoK. taimåi-
tordle Tom Bogs ajugauvox 15 omgangit tigdlQterérdlutigdlo taimalo meste-
riulnardlune. tigdlunex iluasångivigsumik ingerdlånexartutut oxautigineKar-
poK danskitdlo avisiliortut ilåta agdlautigå tigdIOtunik plnatik påssunigdle
taissariaxarnerussut.
unangminernik
sungiusartitdle
ukioK måna sisorautinik nunavti-
ne mesteringorniunigssat kingumut
Nungme ingerdlåneKartugssångorput.
sujorna sangussårnernik unangmine-
rit NSP-imit ajungivigsumik åricig-
ssuneKartut — nunat tamalåt peKa-
tauvfigissånik unangmisitsinigssamut
ajukunéngivigsumik suliarineKarsi-
manerat erKarsautigalugo — ukioK
måna Nungme Sisorartartut PeKatigit
unangmisitsissunigssåt nuénårutiga-
lugo KujarunarpoK, Rularingilarput-
dlo sujornatut torratdlagtigalugo i-
ngerdlåniarumårait.
kisiånile imåingikaluarpoK tåssa au-
lajangersimavdluinartoK sisorautinik
unangminerit (arssamigdlume) Nung-
minaK ingerdlåneKartåsassut, taima-
tutdlume aulajangersaissoKarunångi-
laK.
ukioK måna unangminerit Nungme
ingerdléneKarnigssånik aulajangerneK
uvagut GIF-ip NSP-ivdlo avatånitu-
gut påsinarparput tåssaussoK, unang-
minerit sapingisamik pitsaussumik a-
kikitsumigdlo ingerdlåniarneKarnig-
ssånik angussiniarnerussoK. oKarto-
KarsinåungikaluarpoK Nungme inger-
dlånerat pissutauginardlune taimatut
angussaKartoKarsinaussoK. kisiånile
inuit årKigssutdluagkamik ingerdlat-
sisinaussut påsingnigsimassutdlo nu-
navtine ikigtuinaugatdlartitdlugit a-
merdlanerssaitdlo Nungme katerssu-
simatitdlugit, aulajangerneK isumatu-
sårnertut issigineKarsinauvoK.
måna -nunavtine sisorautinik unang-
missarnerit ardlaligssuångorput ig-
dloKarfingnilo -ardlalingne ingerdlåne-
Karsimalerérdlutik — -tamaisale ilu-
agtitdl-uartumik ingerdlåneKarneK a-
jorput årKigssornerisigut aningau-
ssartutitigutdlo.
kisiånile soruname Nungmut inig-
ssineKarsimanerånik aulajangernerup
nersualårnigsså kigdligssaKartariaKar-
POK.
timerssorneK nunap ilånut tamanut
angnertunerussumik siåmarterniarta-
riaKarpoK, tamatumanilo ikiutigine-
Karsinaussut pitsaunerpåt ilagåt u-
nangminigssanik årKigssussissugssat
sapingisamik avdlångorartutinigssåt
— unangmivigiti-nøKartut nugtartuar-
tinerisigut.
månalo påsivarput igdloKarfingne
avdlane unangminernik åndgssussisi-
naussunik amigauteKartoKartoK. so-
runame ingminut OKarfigingitsorsi-
årkigssussineK
nåungilagut, tamåna ikiorsertari-aKar-
tOK.
tamatuma ikiorsersinaunigssånut
periarfigssaK pitsaussoK tåssa unang-
minigssat årKigssuneKarnerine soku-
tigingnigtut takutisavdlugit Kanox i-
ngerdlatsissoKartartOK t-amatumane
erKarsautigineruvdlugit nunaKarfing-
ne avdlane tamatuminga soicutiging-
nigtut. unangminigssat årKigssuneKa-
lernigssåne igdloKarfingnit avdlanit
soKutigingnigtunik aggersitsissoKarsi-
nåunginerpoK?
tam-atumunga GIF-e aningaussartu-
teKalåraluarune ajoKutausinåungilaK,
sujunigssaK ungasingnerussoK erKar-
sautigalugo. igdloKarfingne avdlane
unangmisitsissarnigssane aningau-
ssartuterpagssuagssaraluit ilevKårne-
Karsinaussåsagunarput taimatut pe-
riusaussartunik påsisitsiniailåråine.
chrp.
Nungme håndbolder-
nerit
mardlungomeK pingasungornerdlo
20. ama 21. januar Nungme timersso-
Katigit pingasut, NUK, GSS åma B 67
ukiup ingerdlanerane håndboldimik
pokalinangniunermut atatitdlugo pi-
ngajugssånik unangmiput, angussari-
neKartutdlo imåiput:
I hold, arnat, damer:
GSS — B 67 ................. 14—18
GSS — NOK .................. 17—12
B 67 — NOK ............... 26— 6
II hold, arnat, damer:
GSS — B 67 ............... 6—14
GSS — NOK ................... 4—13
B 67 — NOK.................. 15—13
I hold, angutit, herrer:
GSS — B 67 ............... 20—29
GSS — NOK .................. 26—43
B 67 — NOK ................. 23—27
II hold, angutit, herrer:
GSS — B 67 ................. 21—25
GSS — NOK .................. 33—36
B 67 — NOK.................. 14—19
Ovenstående er resultater fra pokal-
kampenes tredie runde i håndbold i
Godthåb forsamlingshus mellem
NOK, GSS og B 67.
18