Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 3

nunavtine imigagssartorneK
inatsissartut OKatdlisigåt
kalåtdlit inatsissartunut ilaussortautitaisa Nikolaj Rosingip
Knud Hertlingivdlo kigdlilersuilernigssaK KularnartoKartipåt
landsrådivdlo aulajangxnigssamut pisinautitaunigsså ilalersor-
nago
nunavtine imigagssap aulajangivfigineKamigssånik landsrådip piginautitau-
nigsså Kalåtdlit-nunånut ministerip A. C. Normannip igpagssigamikune inatsi-
ssartune sujunersutigalugo sarKumiupå. kalåtdlit inatsissartunut ilaussortai
mardlussut Nikolaj Rosing åma Knud Hertling sujunersumut isumanatauvat-
dlångitdlat. Nikolaj Rosingip isumakulungnartutipå inup nangminerssorsinau-
neranut akuliunigssaK, landsrådivme sujunersutå Kalåtdlit-nunåt tamdkerdlu-
90 såkortumik issornartorsiorneKarsimangmat. Knud Hertling isumaKångilaK,
imigagssap ajomartorsiutauneranik atautsimititaussut isumaliutigssissutåt isu-
maliutigivdluagausimassoK. dnilångatiginerarpålo kigdlilersuilernikut inuit u-
niorKutitsissartugssat pinerdlugtutut issigineuartalersinaunigssåt. kalåtdlit ilau-
ssortautitait mardluvdlutik sujunersuteKarput sujunigssaic ungasingnerussou
erKarsautigalugo åntiniartariaKartOK.
Folketingets syn på
spiritusrationering
De to grønlandske folketingsmænd, Nikolaj Rosing og Knud Hertling, er
betænkelige ved rationeringen og bemyndigelsesloven for landsrådet til
gennemførelse af spiritusrestriktioner.
Grønlandsminister A. C. Normanns forslag om bemyndigelseslov for lands-
rådet til at gennemføre spiritusrestriktioner fik en blandet modtagelse i Fol-
ketinget forleden. De to grønlandske folketingsmænd, Nikolaj Rosing og Knud
Hertling, var ikke begejstrede for forslaget. Nikolaj Rosing var betænkelig
ved indgrebet i den personlige frihed i forhold til den kraftige kritik lands-
rådsforslaget har været årsag til over hele Grønland. Hertling mente ikke,
at ædruelighedskommissionen har haft tilstrækkelig tid til at gennemtænke
betænkningen. Han var i øvrigt betænkelig ved at kriminalisere de menne-
sker, der overtræder den eventuelle rationering. Begge de grønlandske folke-
tingsmænd gik ind for mere langsigtede foranstaltninger.
partit OKauseKartibait inatsisigssa-
tut sujunersutaussoK ikårsåriarneru-
vatdlårsoråt. tamanitdle påsivdluarne-
KarsimavoK tamatumane tungavigine-
KartoK ajornartorsiutivingmik pissu-
teKartussoK. ardlagdlit KanoK iliuse-
Karnigssamingnik nalomissuteKar-
Put, OKauseicartitatdlo ardlagdlit uki-
arme landsrådip pingitsailissutitut
kigdlilersuisitsilernigssånik akuerssi-
ssut amerdlanerorKalåmerat unigfigi-
ssarpåt.
'aperKuterpåluit udvalgime sulissug-
ssanut ingerdlaterKingneKarput, ilåti-
gut aperKut, inuit sordlit Kalåtdlit-
nunane imernerunersut. amerdlane-
ritdlo piumassaråt ungasigsoK erKar-
sautigalugo åndniarneKåsassoK.
kommissionine tuaviussinen
socialdemokratit OKauseKartitåta,
sujornatigut Kialåtdlit-nunånut mini-
steriusimassoK Carl P. Jensen isuma-
karpoK, imigagssap ajornartorsiutau-
neranik atautsimititaliaussut suliari-
simassait tuaviussauvatdlårtut. — ta-
månalo pissutausimagunarpoK ukiar-
me landsrådip nalornissorsimaneranut,
Carl P. Jensen OKarpoK.
Carl P. Jensenip pingårtinerarpå,
taimåitunik aulajangissoKartitdlugo
landsrådimut ilaussortat amerdlane-
russutåt angnertujussariaKartut. —
sujunersutigineKartoK isumaliutigisa-
varput, OKarpoK, — uvangale nang-
PiineK avdlatut OKarsinåungilanga,
suliarissaK udvalgime nåmaginardlu-
artumik suliarissariaKartoK.
Ellen Strange Petersen, konserva-
tiviussoK, landsrådip kigdlilersuinig-
ssamik aulajangissutinigsså isumaKa-
tiginerarpå, kigsautigalugule imigag-
ssamik atuineK pivdlugo udvalgimit
angnertunerussumik påsisineKarnig-
ssane. imigagssamik atuinerup avgua-
katigigsinerisigut påsineK ajornartar-
Pok klkut imernersut, ikikutdlo imer-
nerussut naluguvtigo kigdlilersuinig-
Kaumatit . . .
(Kup. sujugdl. nangitau)
dlunånut linorssartarnerat sujunersui-
ssartoKalernikut anigorne»arsinau-
ssok.
inutigssarsiornermut inatsisitågssap
åipagssånérdlugo OKatdlisigineKame-
rane A. C. Normannip nunavtinut mi-
nisteritut sujuline, socialdemokratit
OkauseKartitåt Carl P. Jensen, ilaler-
På OKarmat inutigssarsiornikut inger-
dlatsivingnik igdluliortitsissarnerme
inatsiseKalernigssaK Kalåtdlit-nunav-
tlne pissariaKartoK. Carl P. Jensen i-
sumaKarpoK igdluliortiterneK pivdlu-
So inatsimik sarKumersoKångigpat i-
luardluångivigsumik iluanårniapi-
lungneKalerumårtoK.
Partit åssiglngitsut oKauseKartitaisa
isumaKatigigdlutik oaautigåt ingmi-
kut atautsimititaldat sujorna aprili-
witdle angnertumik sulisimanerisigut
apernutit ardlagdlit ersserKigsumik
PåsinarsisineKarsimassut. avdlångu-
'-■gssatut sujunersutigineKartut ing-
Paikut atautsimititat isumaliutigssissu-
Pae saraumiussait angnertumik suniu-
tekartugssåungitdlat.
inatsisigssamut sujunersutip sujug-
dlermérdlune OKatdlisigineKarnerane
Carl P. Jensenip Kinutigisimavå inu-
tigssarsiutitårniardlutik taorsigag-
ssarsisimassut misigssuivfigineKar-
Kuvdlugit erniarititaussut agdlineKar-
sinaunigssåt aulajangiviginiarneKarsi-
Pauniåsangmat. A. C. Normann o-
karpoK inutigssarsiutitårnianut atug-
kissartut, Nungmitut, taorsigagssarsi-
arititaussunik misigssuisimassut. 1966-
lroit 1968-imut taorsigagssarsissut 37-
usimåput katitdlutik 7,3 mili. kr-nik
taorsigagssarsissut, taorsigagssarsini-
artutdlo 15-it Kinutigissait misigssor-
P®kartut. taorsigagssarsissut 37-ussut
kinuvigineKarsimåput kingusingner-
Pamik aprilip autdlarKautåne ukioK
roåna nautsorssutitik dnutigssarsiuti-
tårnianut atugkissartunut sarKumiu-
t‘sagait. tamatuma kingorna aitsåt er-
niarititat agdlineKarsinaunerat aula-
.langiviginiarneKarsinåusaoK.
ssaa iluaKutaungåmaviångilaK suju-
nigssaa ungasingnerussoK ericarsau-
titgalugo.
Holger Hansen, venstre, isumaKå-
ngilaK inatsissartut landsråde tuså-
ngitsussåginåsagåt. misigssuivdluar-
nerunikut påsineKarsinåusaoK dmigag-
ssartomeK sujugdlermik isumagissa-
mit inungmit inungmut avdlångorar-
nerussoK. venstrit aperKutip tamatu-
ma udvalgiliutdlugo suliarineKamig-
sså ilalersordluarpåt.
imigagssap tungånut pissutsit
avdlat
Svend Haugård, radikaliussoK, o-
KarpoK, Kalåtdlit-nunane imigagssap
tungånut issigingningnerup avdlå-
ngorsimanera aulaj angéKatauneruler-
nigssamik akissugssaoKatauneruler-
nigssainigdlo kalåtdlit misigisimanerå-
nik pissuteKartOK. imertartut kalåli-
nåungitdlat, autdlartitatdle åma imer-
tarput imigagssavdlo atugauneranut
akissugssaoKatauvdlutlk, Haugård o-
KarpoK.
kalåtdlit arnat peKatigigfinik mar-
dloriardlune atautsiméKateKartarner-
migut påsisimanerarpå imigagssap a-
tugaunerdlungneratigut Kalåtdlit-nu-
nåne ilaKutaringneK ajoKuseriartorå.
taimåitumik isumaKångilaK inup
nangminerssorsinaunera kivfåungi-
ssuseKartumigdlo iliorslnaunera tama-
tumuna aporfiussariaKartut. Svend
Haugårdip kigsautigineKartutut lands-
råde pisinåussusilerneKarnigsså aker-
dleringilå, ajoKutåusangatinagulo au-
lajangigaK kingusingnerussukut inat-
sissartune akuerssissutigineKartine-
Karsinaugpat. tamatumanile pissutau-
ssugssauvoK landsråde atausiussutut
akuerssisimanersoK, Haugård nagga-
S1V0K.
Svend Haugård isumaKarpoK kater-
ssutarfit imigagssamik tunissiviusi-
nåungitsut amerdlanerussariaKartut
— uvdlumikut pølsérniarfit kisimik
taimatut OKautigineKarsinåuput.
Svend Haugård isumaKarpoK imiår-
Kanik niorKuteKarneK unigtitariaKå-
ngitsoK.
kigdlilersuineK iluanutaungilaK
Holger Vivike, socialistisk folkepar-
ti, kigdlilersuinerup iluatingnaute-
Karsinaunera KularnartoKartlpå, upa-
ruardlugulo Nungme kigdlilersuine-
Kalersimagaluarmat imigagssat tuni-
ssat amerdleriåinarsimassut. ikiorsi-
ssarnikut KutdlersaKarfik kingusinår-
tumik Kalåtdlit-nunånut tikiuneKar-
simavoK, Vivike OKarpoK, kigsautiga-
lugulo igdlugssaKartitsiniarnikut ang-
nertunerussumik iliuseKartariaKartoK.
— inusugtut igdloKarfingnut pigånga-
mik baråkinutdlo inigsslneKarånga-
mik tupingnångilaK imerniartarfing-
nut orKivfigssarsiortarmata.
Holger Vivike kigsauteKarportaoK
ikiorsinermut atugagssat amerdline-
KarKuvdlugit aperalunilo, inuiaKatigi-
lerinermut udvalge KaKUgo sulillsa-
nersoK, tamåna ukiut åipåta agfå må-
na sujorKutdlugo Grønlandsrådime
su j unersutigineKarsimangmat.
Nikolaj Rosingip inup nangminer-
ssorsinauneranut akuliunigssap sania-
tigut niuversinaunermut akuliunig-
ssaK isumakulungnarnerarpå. Rosing
OKarpoK, igdloKarfikutårtumik årKi-
niaraluartarnerit kigdlup tungåinå-
nut suniuteKartarsimassut. lands-
rådivdlo sujunersutigisså Kalåtdlit-
nunåt tamåkerdlugo såssuneKartarsi-
mavoK såkortumik. sordlo OKautigine-
KarérsoK Nikolaj Rosingip piumane-
ruvå sujunigssaK ungasingnerussoK
erKarsautigalugo årKinigssaK.
amerdlaneroritalårnerat
Knud Hertling aperivoK, inatsisiti-
gut tungavigssaKarnersoK inatsissar-
tut landsråde akissugssaussugssångor-
tisagpåssuk, nangminerssortumik i-
ngerdlatitsineKångigpat... — imigag-
ssap ajomartorsiutauneranik atautsi-
mititat sulinigssamingnut pivfigssa-
Kartitauvatdlårsimangitdlat, taimåi-
tumigdlo isumaliutigssissut namagi-
nartumik suliarineKarsimångilaK. ar-
dlaligtigut kommissione mianerssortu-
mik isumaliutigssissarsimavoK, misig-
ssordluarKåmerisigut aitsåt OKause-
KarfigineKarsinaussunik.
HertlingivtaoK landsrådime taisisit-
sinerme kigdliliumassut amerdlane-
rorKalårsimassut taivai. — atautsimi-
nerme agdlagtugkat najorKutaralugit
taisisitsinerup inerneranik isumat å-
ssigmginerusimåput.
— inuit kigdlilersuinermik unior-
Kutitsissut pinerdluteKarsimassutut
pineKartalisagpata, Hertling OKarpoK,
tauva ikiorsivfigissagssatut suliagssat
amerdlanerulisåput.
ungasingnerussoK erKarsautigalugo
Hertlingip isumaKatiginartipå imigag-
ssamik uverinavérsartarfit pilersine-
Karnigssåt, tamåko imingernavérsår-
tut nugtertutdlo iluaKutigisinaungma-
tigik. Hertlingip Danmarkime Kalåt-
dlit-nunånilo imigagssartornerme ki-
sitslisit nikingavatdlårnerat tungavig-
ssaKarpatdlårsoringilå. — Danmarki-
me inup atautsip avguaKatigigsitdlu-
go ukiumut 9 literimik imertarnera-
nik nautsorssusiame ilånguneKarneK
ajorput imigagssat akitsuteKångitsut
ikårtautine pineKartartut, nunanit av-
dlanit angerdlåuneKartartut anger-
dlarsimavfingmilo ImiorneKartartut.
-I
utaiKisinaungilaK
Kalåtdlit-nunånut ministere A. C.
Normann isumaKångilaK, ungasigsoK
erKarsautigalugo årKiniarnigssaK pit-
saussussoK. — landsråde atausiussutut
isumaKatigigtoK nakussorujugssuvoK,
kidiånile atausiussutut isumaKatigig-
toKarsimångilaK, ministere OKarpoK.
— isumaKarpungale landsrådime ilau-
ssortaussut tamarmik ajornartorsiut
angnertutut — isumaKarfigigåt.
A. C. Normann nalunaerpoK, unga-
singitsukut ministeriame inuiaKatigi-
lerinermut udvalge Københavnimilo
ikiorsiniarnikut sulivfeKarfik atautsi-
méKatigineKarumårtut ilisimatut Ka-
låtdlit-nunane pissutsinik påsiniaisi-
manerat OKatdlisigineKåsavdlune.
nunavtinut ministere Knud Hert-
lingimut OKarpoK, sujornatigutdle
landsråde pisinautineKarérsoK, sordlo
piniarKussåungitsunut polititdlo aula-
jangersagainut tungassunut. ministe-
rip ajussårutigiumavå Hertling isu-
maKåsagpat, aulajangigagssaK tamå-
na pivdlugo landsråde påsisimassa-
Kångitsutut isumaKarfigisagpago. —
tauvame kina påsisimangnisava? mi-
nistere aperivoK.
imigagssap kigdlilersugaulernerati-
gut uniorKutitsissut pitdlarneKarta-
lernigssåtigut ministere isumaKarpoK,
pinerdlungniarnerit aj unårtarnerpag-
ssuitdlo ikileriarnigssånut taortaugi-
nartugssaussut.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Landsrådsvedtægt
om
ændring af landsrådsvedtægt af 21. de-
cember 1967 om aldersrente i Grønland.
§ 1.
De i vedtægtens § 2 stk. 2 nævnte grund-
beløb for aldersrenten og beløbene i ved-
tægtens § 4 stk. 1, punkt c for beklæd-
ningshjælp samt de i § 5 stk. 2 fastsatte
beløb for lommepenge til aldersrentemod-
tagere, der er optaget i alderdomshjem,
forhøjes med 10 %.
§ 2.
Denne vedtægt træder i kraft den 1. ok-
tober 1968.
Således vedtaget af GRØNLANDS
LANDSRAD, den 24. september 1968.
P. R. V.
Erling Høegh
formand.
Jak. Karup Pedersen
sekretariatschef.
Foranstående vedtægt om ændring af
landsrådsvedtægt af 21. december 1967 om
aldersrente 1 Grønland, som vedtaget af
Grønlands landsråd den 24. september 1968,
stadfæstes herved.
Ministeriet for Grønland,
den 23. december 1968.
A. C. NORMANN.
Otto Jensen.
Kalåtdlit-nunane utorisalinersiutit pivdlu-
git landsrådip ilerKorerauss&nc 21. decem-
ber 1967-imérsumc avdlångutinik lands-
rådip ilerKOrerkussa.
s r.
utorKalinersiutit aningaussartait tungavi-
ussut ilerkorerKUSsame § 2, ingm. 2-me
taineKartut åma atissagssarsiutit aningau-
ssartait ilencorerKussame § 4, ingm. 1, ti-
tarnertåme c-me agdlagsimassut kisalo u-
torKalinersiutilingnut utoricait igdluånitu-
nut suminersiutigssatut aningaussat § 5,
ingm. 2-me aulajangemekarsimassut K.ag-
farneKåsåput 10 %-imik.
§ 2.
ilerKorerKussaK måna atortulerpoK i. ok-
tober 1968.
taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta lands-
rådianit isumaKatiglssutigineKarpoK 24.
september 1968.
råde sivnerdlugo
Erling Høegh
sujuligtaissoK
/Jak. Karup Pedersen
agdlagtekarfingme pissortak
Kalåtdlit-nunane utorKalinersiutit pivdlu-
git landsrådip ilerKorernussåne 21. decem-
ber 1967-imérsume avdlångåtinik ilerKorer-
KussaK Kalåtdlit-nunåta landsrådianit 24.
september 1968-ime isumaKatiglssutigine-
KartOK sujuline agdlagsimassoK matumfl-
na aulajangersarneKarpoK.
A. C. Normann
/Otto Jensen
Efter ordførernes mening var lov-
forslaget meget vidtgående. Man var
dog enige om, at det havde særlig
baggrund i den aktuelle situation.
Flere stod usikre overfor, hvilke mid-
ler, der skulle tages i anvendelse, og
flere af ordførerne hæftede sig især
ved det meget begrænsede flertal i
landsrådet, som i efteråret vedtog de
tvangsmæssige foranstaltninger.
Der blev bebudet en lang række
spørgsmål til udvalgsbehandlingen,
blandt andet om, hvilke grupper der
drikker i Grønland. De fleste lagde
vægt på mere langsigtede foranstalt-
ninger.
HASTVÆRK I ÆDRUELIGHEDS-
KOMMISSIONEN
Den socialdemokratiske ordfører,
tidligere minister for Grønland, Carl
P. Jensen, mente, at ædrueligheds-
kommissionens arbejde var presset
for hurtigt igennem. — Og det er må-
ske årsagen til landsrådets usikker-
hed i efteråret, sagde han.
Carl P. Jensen lagde vægt på, at
der altid burde stå et klart flertal i
landsrådet bag en sådan beslutning.
— Vi vil gerne overveje forslaget,
sagde han, — men personligt kan jeg
ikke strække mig længere end at til-
sige saglig behandling i udvalget,
sluttede han.
Den konservative Ellen Strange Pe-
tersen gik ind for, at landsrådet traf
beslutningerne om spiritus-restriktio-
ner, men ønskede nærmere oplysnin-
ger i udvalget om spiritusforbruget.
En opgørelse af gennemsnitsforbruget
siger ikke meget om, hvem der drik-
ker, og når vi ikke ved, hvem der
drikker, og hvorfor der drikkes, hjæl-
per rationering ikke meget på længere
sigt.
Holger Hansen, Venstre, syntes
ikke, Folketinget kunne sidde lands-
rådet overhørig. En nærmere under-
søgelse vil nok vise, at forbruget er
mere ujævnt fordelt end først anta-
get. Venstre vil gå ind for en velvil-
lig behandling i udvalget.
MEDBESTEMMELSE VIL ÆNDRE
HOLDNINGEN TIL SPIRITUS
Sven Haugård, (r) mente, at vejen
til en ændret holdning til spiritus i
Grønland gik gennem mere medbe-
stemmelse og ansvar til den grøn-
landske befolkning. Det er ikke bare
grønlænderne, der drikker, men også
udsendte, der har ansvaret for et stort
spiritusforbrug, sagde Haugård. Et par
møder med de grønlandske kvinde-
foreninger havde gjort det klart for
ham, at spiritusmisbruget truer fami-
lielivet i Grønland. Derfor mente han
ikke, at hensynet til den personlige
frihed og næringsfriheden måtte være
afgørende. Svend Haugård vil gerne
give landsrådet de ønskede beføjel-
ser, men mente i øvrigt ikke, at det
gjorde noget, om folketinget bagef-
ter konfirmerede ordningen. Forud-
sætningen er enighed i landsrådet,
sagde han.
Svend Haugård syntes, at der burde
være flere alkoholfrie samlingssteder.
— I dag er pølsebare og pølsevogne
det eneste, man kan byde på. Efter
Svend Haugårds mening burde lyst
øl opretholdes.
RESTRIKTIONER HJÆLPER IKKE
Holger Viveke, (SF), var ikke over-
bevist om værdien af restriktioner.
Han henviste til ordningen i Godthåb,
hvor forbruget tvært imod var steget.
— Socialdirektionen er kommet for
sent til Grønland, sagde Viveke. Han
ønskede en indsats på det boligmæs-
sige område. — For når de unge men-
nesker kommer til byerne og henvi-
ses til at bo i barakker, er der ikke
noget at sige til, at de søger til værts-
husene.
Holger Viveke ønskede endvidere
ekstra bevillinger til sociale institutio-
ner og spurgte, hvornår samfunds-
forskningsudvalget skulle i arbejde.
Det blev foreslået for halvandet år
siden i Grønlandsrådet.
Nikolaj Rosing var foruden den
personlige frihed betænkelig ved ind-
grebet i næringsfriheden. Han sagde,
at de lokale ordninger havde givet
negative resultater. Landsrådsforsla-
get har været udsat for kraftig kri-
tik over hele Grønland. Nikolaj Ro-
sing gik som nævnt ind for mere lang-
sigtede foranstaltninger.
DET SPINKLE FLERTAL
Knud Hertling spurgte, om det var
juridisk korrekt, at folketinget over-
lod beføjelser til landsrådet, der ikke
har hjemmestyrelov. — Ædruelig-
hedskommissionen har ikke haft tid
nok til sit arbejde, og derfor er be-
tænkningen ikke gennemarbejdet til-
strækkeligt. På en række punkter
måtte kommissionen tage forbehold,
indtil forholdene var nærmere under-
søgt.
Også Hertling henviste til det spink-
le flertal i landsrådet i efteråret. —
Af referatet var synspunkterne i
landsrådet mere nuancerede end af-
stemningsresultatet viser.
— Hvis man skal kriminalisere de
mennesker, der overtræder en even-
tuel spiritusrationering, sagde Hert-
ling, vil det betyde endnu flere som
skal resocialiseres. Af mere langsig-
tede foranstaltninger gik Hertling ind
for oprettelse af alkoholklinikker,
støtte til afholdsbevægelsen og støtte
til tilflyttere. I øvrigt tvivlede Hert-
ling på, at sammenligningen med al-
koholforbruget i Danmark og i Grøn-
land kunne holde for en nærmere be-
dømmelse. — I de ni liter alkohol, der
i Danmark drikkes pr. person årligt,
medregnes f. eks. ikke de mængder,
der drikkes på afgiftsfrie færger,
hjemtages fra udlandet og brygges
hjemme.
KAN IKKE VENTE
Grønlandsminister A. C. Normann
mente ikke, det var ansvarligt at ven-
te på den langsigtede planlægning. —
Et enigt landsråd vil altid være en
styrke, men så langt er man altså
ikke nået endnu, sagde ministeren. —
Det er min fornemmelse, at alle i
landsrådet betragter problemet som
meget alvorligt.
A. C. Normann oplyste i øvrigt, at
der i nærmeste fremtid i ministeriet
skal holdes møder med samfunds-
forskningsudvalget og socialforsk-
ningsinstituttet i København om en
videnskabelig undersøgelse af forhol-
dene i Grønland.
Til Knud Hertling sagde grønlands-
ministeren, at landsrådet i forvejen
har en række beføjelser, bl. a. ved-
rørende fredning og politivedtægt.
Han ville være bedrøvet, hvis Hertling
mente, at landsrådet ikke var kom-
petent til at tage beslutning i denne
sag. — Hvem ville så være det, spurg-
te ministeren.
En kriminalisering af dem, der
overtræder spiritusrestriktioner, ville
efter grønlandsministerens mening
opvejes af en nedgang indenfor andre
lovovertrædelser og de mange døds-
ulykker.
Knud Hertling svarede ministeren,
at når han udtrykte tvivl om lands-
rådets kompetence var det udfra øn-
sket om at beholde det samarbejde,
der er indenfor den nuværende ord-
ning, nemlig at ministeren forelægger
landsrådets lovforslag, der senere god-
kendes i folketinget.
f Nordisk Brown Boveri
( Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik nioricutilik.
J