Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement .............. kr. 37,50
, , Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
. , , kujatdliup naniteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
. . . , namtigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Endnu en kapitalbrøler
K’eKertarssup tunuane ajornartorsiutit:
landsrådip sujuligtaissuata
KanoK påsissaitarfigigai
igdloKarfit K’eKertarssup tunuanitut atatinarneKåsåput inga-
ssagtiunigdle agdlilerneKåsanatitk — ukioK kaujatdlagdlugo ta-
kornariartitsineK inutigssarsiutinut piorérsunut tapertauvdluar-
sinaussoK, landsrådip sujuligtaissua OKartoK K’eKertarssup tu-
nuanut angalarKårnerme kingorna
— isumatOKara igdloKarfit tsikuneK ajortup ungatånitut atatinarneKåsassut
ingassagtorssuarmigdle agdlilerneKåsångitsut ilumortoK ugpernarsivara. nuånå-
jatdlautigåra igdloKarfingne tikitavne tamane påsigavko nålagkersuinikut suli-
nek agsut soKutigineKartoK. angalanivne påsissavtut taissariaKarnerutitåka av-
dlat tåssåuput igdlugssaileKinek, nugtut ajornartorsiutait, akilerårutit atortine-
Kalernigssånik OKatdlineK, nunavtine partértårnigssamik pilerssårutit, ukioK
kaujatdlagdlugo lakornariartitsissarsinaunigssaK nunavtalo ingmikortortaine
angnertune atugagssiaKalersinaunigssaK, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh
K’eKertarssup tunuanut angalavdlune tikinerme kingorna onarpoK.
J- F. Translatør Guldborg Chemnitz
fremfører i dette nummer af A/G to
meget væsentlige punkter i udvik-
lingsarbejdet. Hun påpeger fjernsty-
ringen fra Danmark, når det gælder
Grønlands planlægning og den man-
gelfulde orientering om planerne. Til-
lige gør hun opmærksom på, at poli-
tikerne tager for lidt hensyn til den
menneskelige faktor, når de træffer
vigtige afgørelser.
Guldborg Chemnitz har ret, når hun
S1ger, at den manglende orientering i
Planlægningen er skyld i, at grønlæn-
deren har svært ved at følge med ud-
viklingen. Hun er ikke den første, der
gjorde opmærksom på dette uheldige
forhold. Adskillige andre har før hen-
de påpeget hemmelighedskræmmeriet
omkring planlægningen, uden at de
ansvarlige reagerede. Møderne i det
vigtigste planlægningsorgan, Grøn-
landsrådet, er stadig lukkede. Somme-
tider får man det indtryk, at Grøn-
lands planlægning kun er for få ud-
valgte, og ikke for dem, der planlæg-
ges for.
Den grønlandske befolkning får
fremlagt færdigsyede planer, før de
vedtages som det eneste rigtige.
J' F. nugterissuneK Guldborg Chem-
nitz A/G normorume uvane sarKii-
miussaitarpoK sujuarsainiardlune su-
liniarnerme taissariaKartunik mar-
dlungnik pingårtunik. tikuarpå Dan-
markimingånit ungasianit aituneKar-
neK nunavta pilerssårusiorfigineKar-
nerata tungåtigut, kisalo åma piler-
ssarutaussunik tusardlerneKarKalår-
PatdlårtarneK. taivataoK politikerit i-
mmgmut nangminermut tungassut
nautsorssutigingipatdlårtarait, pingå-
ruteKartunik aulaj angisagångamik.
Guldborg Chemnitz ilumorpoK OKa-
rame pilerssårutinik tusardlerneKå-
PgipatdlårneK pissussoK ineriartorneK
kalåtdlit malingnauvfigiuminéititar-
måssuk. tamatuminga uparuaissunit
tåuna sujugdlersåungilaK. ardlaKaKi-
ssume tåussuma sarKumiussinerata
sujornagut uparuartortarsimagaluar-
Pat pilerssårusiornerup issertussau-
vatdlårnera, akissugssaussutdle ar-
dlåinåtdlunit KisuariarsimångilaK. pi-
lerssårusiortarfit pingårnerssane
Grønlandsrådime atautsimmerit sule
matorKåput, ilånikume isumaKarnar-
tarpoK nunavta pilerssårusiugaunera
Kinigkanut ikigtuinånguanut tungati-
PeKartoK, pilerssårusiorfigineKartu-
nutdle pinane.
Pilerssårutinilk inerigkanik kalåtdlit
sarKumiussivfigineKartarput, tåukulo
akuerineKart arput kisimik erKortu-
ssutut issigineKardlutik.
Niels Hammeken
Nungme inuit suniuteKardluartut i-
i^t, borgmesteriusimassoK, handels-
overassistent Niels Hammeken, toKU-
V0K umåminik unigtordlune. sapåtit
skunere pingasut Kångiuput Niels
Hammeken 56-inik ukioKalermat.
Niels Hammeken KGH-me sulisima-
v°k ukiune 42-ne. aperssortencåmer-
dlune niuvertorusigssamut ilinialer-
Pok Nungme, Danmarkimilo iliniarér-
dlune Nungmut uterpoK nåpajångor-
dlune 1931-me. Kangerme niuvertoru-
singorpoK 1936-me, tåssanitdlunilo
1945 tikitdlugo. åipåguane K’eKertar-
ssuatsiaine atorfinigpoK handelsfor-
valteringordlune. 1951-imit 1955-imut
Ti ungdomsklubber i Grønland vil
om kort tid modtage et nyt 16 milli-
meter tonefilmsapparat. De ti appa-
rater er med „Grønland" kommet til
Godthåb. Pengene til indkøbet er
skaffet af en række danske ungdoms-
klubber som led i en Grønlands-kam-
Psgne i ugebladet „Ude og Hjemme".
En anden ting er, at man i den offi-
cielle Grønlandspolitik ikke tager til-
strækkeligt hensyn til følelserne, den
rent menneskelig faktor, selve men-
nesket. Siden nyordningen har man
begået adskillige „brølere", netop for-
di man glemmer det grønlandske men-
neske. Fødestedskriteriet havde næp-
pe set dagens lys, hvis man havde
taget mere hensyn til den menneske-
lige side af sagen.
Nu er man ved at begå den samme
fejl ved indførelsen af direkte skatter.
Den menige grønlænder skal lades
uden for. Han magter simpelthen ikke
at yde sit bidrag til landets opbyg-
ning. Han skal skånes. Han kan ikke.
Som politiker er det meget nemt
at sige: Jamen, grønlænderne er alle-
rede bebyrdet med skat i kraft af, at
de er underbetalt. Rummer denne vis-
dom nogen psykologisk indsigt?
Hvad enten sigtet med Grønlands
fremtid gik ud på bevidst at arbejde
for skabelsen af et reservat, landets
selvstændighed, eller måske noget helt
tredie, må man ikke tabe af syne, at
det altid er klogt at tage det menne-
skelige med i betragtning, når man
har med mennesker at gøre.
nunavtine politikimik ingerdlatsi-
nermisaoK nåmagtumik nautsorssuti-
gineKartångitdlat misigissutsit, inung-
mut nangminermut tungassut, inup
inugtut issdgissariaKarnera. nutåmik
årKigssussinerup kingornagut Kavsi-
nik kukulugtuteKartOKarsimavoK, ka-
låleK inuk nangmineK puigorneicar-
tarsimangmat. sume inungorsimaneK
pilersineKarsimångikaluarKOKaoK ta-
matuma inungmut tungassortå naut-
sorssutigineKarsimanerugaluarpat.
måna kukuneK tamåna nangendng-
niarneKalerpoK aJkileråruteKalersitsi-
nigssåkut. kalåleK inuinaK pexatauti-
niarneKångilaK. artorpågOK nunap pi-
orsarneKarnerane ikiuteKataunigssa-
ne. assagtuneKåsaoroK, saperame.
politikeriuvdlune ajornångitdluina-
runaKaoK OKåsavdlune: arrå, 'kalåt-
dlit nåmagtorssuarmik akilerårtarér-
put akilugtorfigissaujuaramik. ildsi-
måssuseK tamåna kingunigsså isuma-
galugo erKarsarsinaunermik takutit-
sinerpa?
nunavta sujunigssame torårtarissaK
piåralunérnerungitsumik sujunerta-
Karaluarpatdlunit kalåtdlit sapersu-
tut issigineKardlutik paorKineKaler-
nigssånik, nunap nangminerssortu-
ngornigssånik imalunit sule avdlar-
dluinarmik, taimåitoK arajutsissaria-
KångilaK tamatigut silatusårnerussar-
mat inungnut tungassut nautsorssuti-
ginigssåt, inuit sulissuniaråine.
Nungme KGH-me sulivoK. ukiøK ta-
måna Arsungme n-iuvertorusingorpoK,
ukiutdle mardlugsuit Kångiutut Nung-
mut uterdlune. 1959-ime handelsover-
assistentitut atorfmigtineKarpoK
KGH-p nautsorssuserivfiane.
Niels Hammeken kommunime suli-
lerpoK Kangerme niuvertorusiutitdlu-
nile. taimane kommunerådimut suju-
ligtaissuvoK sysselrådimutdlo ilau-
ssortauvdlune. Nungme kommunalbe-
styrelsimut KinigauvoK 1959-ime,
1964-imitdlo 1965-imut Nungme borg-
mesteriuvdlune. 1967-ime sujuligtai-
ssungorpoK kommunip igdloKamiar-
neK pivdlugo udvalgianut, atørfigdlo
tåuna tigumivå toKugsse tikitdlugo.
Niels Hammeken åmåtaoK sujulig-
taissuvoK tuberkuloseicarsimassut nu-
na tamåkerdlugo peKatigigfiåne „Ne-
riut“me. Hammeken nangmineK tu-
berkulosimik nåpauteKarsimavoK ner-
sornartumigdlo sulisimavdlune tama-
tuminga nåpauteKarsimassut atugait
pitsångorsaivfiginiardlugit. 1968-ime
aussåkut kdngikut tikerårneråne ner-
sornauserneKarpoK belønningsmedal-
jimik niaKorutitalingmik.
Niels Hammeken ilissauvoK kom-
munip årKigssussånik, taimailiorto-
Kardlune ilaKutaisa akuerssineratigut.
landsrådimut sujuligta'issutut K’e-
Kertarssup tunuanut angalancåmer-
mine Erling Høeghip tikipai igdlOKar-
fit Ausiait, K’asigiånguit, Ilulissat
K’eKertarssuardlo. angalaniarnikut a-
j ornartorsiuteKarneK pissutigalugo
K’utdligssiarnigssaraluaK taimaiti-
narneKarsimavoK. — agsut ajussår-
dlunga nalunaertariaKarsimavunga
K’utdligssiarnigssaraluara taimaiti-
nartariaKariga. tåssane najugagdlit
kinarsivdlugit agsut takorusugkaluar-
påka, najugarti'k nuånarissartik av-
dlatut ajornartumik KimåtariaKara-
miko måna ajornartorsiuteKaKing-
mata.
nålagkersuinikut sulineK
agsut soKutigineKartoK
— Ausiangne ersserKigsumik ugper-
narsautigssarsivara igdloKarfit inga-
Niels Hammeken
En af de indflydelsesrige borgere
i Godthåb, tidligere borgmester, han-
delsoverassistent Niels Hammeken, er
død, ramt af hjertelammelse. Niels
Hammeken fyldte 56 år for tre uger
siden.
Niels Hammeken har været i KGH’s
tjeneste i 42 år. Som nykonfirmeret
kom han i udlægger-lære i Godt-
håb, og efter en uddannelse i Dan-
mark kom han tilbage til Godthåb
som bødker i 1931. I 1936 blev han
udstedsbestyrer i KangeK, hvor han
var til 1945. Året efter kom han til
Fiskenæsset som handelsforvalter,
hvor han var til 1951. Han arbejdede
hos KGH i Godthåb fra 1951 til 1955,
da han blev udstedsbestyrer i Arsuk.
Et par år efter kom han tilbage til
Godthåb, hvor han virkede til sin død.
I 1959 udnævntes han til handelsover-
assistent ved KGH’s regnskabskontor.
Niels Hammeken kom ind i det kom-
munale arbejde, mens han var ud-
stedsbestyrer i KangeK. Da virkede
han som kommunerådsformand og
sysselrådsmedlem. Han blev indvalgt
i kommunalbestyrelsen i Godthåb i
1959, og i perioden 1964 til 1965 var
han borgmester i Godthåb. I 1967 blev
han formand for kommunens bolig-
udvalg, en post han bestred til sin
død.
Niels Hammeken, der selv har væ-
ret tuberkuloseramt var desuden
landsformand for sammenslutningen
af tidligere tuberkulosepatienter, „Ne-
riut", hvor han udførte et stort og for-
tjenstfuldt arbejde for at forbedre de
tuberkuloseramtes kår. Under konge-
parrets besøg i sommeren 1968 blev
han hædret med belønningsmedaljen
med krone.
Niels Hammeken blev begravet ved
en officiel højtidelighed efter kom-
munalbestyrelsens beslutning og efter
aftale med familien.
Niels Hammeken
ssagpatdlåmik agdlilertariaKånginerat.
inutigssarsiutit aningaussarsiorfiusi-
naussutdlo tamatigut aulajangissussa-
riaKarput igdloKarfit KanoK angitigi-
nigssåinut. nunavtine pissutsit entar-
sautigalugit igdloKarfit angisupiloru-
jugssuångortitarnigssåt mianerssuti-
gissariaKarpoK, Erling Høegh OKarpoK
nangigdlunilo:
— angalanivne nuånåjatdlautigåra
nålagkersuinikut sulineK tamane so-
KutigineKaKissoK påsigavko. igdloKar-
fit K’aKortup erKånitunut nalendut-
dlugit åssigingissusiat tupåtdlautigå-
ra. åssiglngissutåt kommunalbestyrel-
simut ilaussortatigut tamatigungajak
malugineKarsinaussarpoK. igdloKar-
fingme atautsime kommunalbestyrel-
simut ilaussortat inusugtuput, eKér-
simårtut kæmnerimingnit nålagker-
sorneKångitsutut malugisimassut. av-
dlame ilaussortat utorKaunerussut ta-
manik aulajangissartutut iput, kæm-
nere akuliusimanane. pingajuåne
ikommunalbestyrelsimut ilaussortat i-
nusugtuput, tåssanile taissavtinilo su-
jugdlerme åssigingissutauvoK kingug-
dlermik taissavtine kæmnerip sule-
KatigineKardluarnera. sisamåne påsi-
soråra kæmnerip sut tamaisa OKau-
sigssaKarfigigai.
nugtertunik isumagingnigfik
atulersiniarneKartoK
— igdloKarfit ilåt igdloKarniarnikut
ajornartorsiutilerujugssuvoK, agdliar-
tortineKåinarsimagame, nauk ani-
ngaussarsiorfiusinaussut angnikikalu-
artut. tamåna sulissartOKarneK ikior-
sissarnerdlo pivdlugit KutdlersaKar-
fingme sulissutigilisavarput. nugter-
titsinerme ajornartorsiutit tamarmik
angnertumik misigssorneKåsåput. må-
namut misigssuissoKarsimångilaK Kut-
dlersaKarfik nutauvatdlåKingmat.
nugtertunut ikiorsissarfit pilersitaria-
Karpavut inuit igdloKarfingmingne
nugfigissamingne igdlugssaKarnertik
sulivfigssaKarnertigdlo ilisimassarsi-
nauniåsangmåssuk. igdlugssaKarérane
suliagssaKaréranilo nugterneK ajutor-
KGH-p nautsorssutigå Kalåtdlit-
nunavtine kilisautit sujugdlersagssåt,
„Nuk“-mik atserneKartugssaK, aprilip
nålernerane aulisautigineKalerumår-
toK. kilisaut martsip 31-åne tuniune-
KåsaoK, ardlaleriardlunilo OKåtåKå-
tårneKarérune aulisarnerme atortug-
ssanik ikissivigineKåsaoK. Kalåtdlit-
nunavtinut ingerdlanermine Savaling-
miut avKusasavai, inugtagssaisa ilait
tåssane ikisangmata. inugtagssaisa nå-
mautigssait Nungme ikisåput.
aulisarnermut tungassunik KGH-p
isumagingnigtua Hans Christensen
nalunaerpoK „Nuk" savalingmiormiu-
inarnik „aKumio“KåsassoK — autdlar-
Kåumut. kalåtdlit Kavsit inugtagssar-
siarineKåsanersut sule ilisimaneKå-
ngilaK. — aperKutåusaoK kalåtdlit i-
nugtauniardlutik nalunaertut KanoK
pisinautiginersut, Hans Christensen
OKarpoK nangigdlunilo: — kilisåume
sujugdlerme tugdligssainilo inugtau-
ssugssat kalåtdlit pikorigdluartut pi-
ssariaKartineKartunigdlo påpiarautig-
dlit KGH-p pigssarsiarerusugkaluar-
pai. ilisimaneKartutut sujunersutigi-
neKarsimavoK kilisautit katitdlugit
tatdlimat sananeKåsassut. ManitsoK,
Sisimiut Påmiutdlo tamarmik ataut-
simik ikilisautitasåput Nugdlo mar-
dlungnik. „Nuk" atulerpat misiligtag-
kat najorKutaralugit påsisinaujumår-
parput tugdligssai angnerusanersut
mingnerusanersutdlunit. „Nuk" 500
bruttoregistertonseKarpoK 2200 HK-
lingmik maskinaKardlune.
— neriutigårput Kalåtdlit-nunåne
nerinauvoK. tamåna K’eKertarssup tu-
nuane igdloKarfit angnerssaisa ilåne
ersserKivigsumik takuneKarsinauvoK.
— akilerårtarnigssaK pivdlugo isu-
magiuarsimavara inuit soKutigingni-
lersiniarnigssåt. OKatdlineK igdluina-
siungajalerpoK, akigssarsiat akileråru-
teKarfigssat åmut kigdligssåt kisiat i-
nuit OKatdiisigilermåssuk. sut tamai-
sa taputårdlugit OKatdlisiginiåsagalu-
■arpavut. imaKa åma tamåna angune-
KarsinaujumarpoK akilerårtarnigssaK
sujugalermérumik pingasoriardlugo
landsradime OKatdlisigineKartug-
ssaungmat. aningaussarsiat aKileråru-
teKarfigssat ikingnerpauvfigssåt sule
aulajangerneKångilaK, OKautigisinau-
varale akilerartitsissalisassugut inug-
taussunut iluaKutigssanut atugagssa-
nik aningaussånangniardluta. tai-
maingmat aningaussarsiat akileråru-
teKarfiussartugssat ima angnertutigi-
ssariaKarput akilerårutigssanik pig-
ssarsiniarneK amigartorutaussåsana-
ne.
— K’eKertarssup tunuane takorna-
riartitsissarsinaunigssaK angalanivne
agsut misigssorsimavara. inutigssarsi-
utit piorérsut sornguname ineriartor-
tineKéinåsåput, takornariartitsinerdle
tapertauvdlualersinauvoK. K’eKertar-
ssup tunua nunavtine ardlaKångitsut
ilagåt ukioK kaujatdlagdlugo takor-
nariartitsiviusinaussoK.
parti atauseK nunavtine
tamarme atortoK tatigingikå
— GAS-ip sujuligtaissua, OdåK Ol-
sen, angalaKatigåra, malugåralo GAS-
imut ajornartorujugssusassoK kalåt-
dlit sulissartut kåtuvfingmut atautsi-
mut eKiterniarnigssåt, nunavta ingmi-
kortortaine inuniarnerme atugaussut
åssigingitsorujugssungmata. isuma-
Karpunga nunavtine tamarme atortug-
ssamik partiliorniarneK sule ajornar-
nerusassoK. partitut taineKarsinau-
ssunik landsrådime peKarérpugut,
rådip ilaussortai „partiuput" åssigi-
ngitsut 16, anginerussunut pingasu-
nut averKingneKarsinaussut, kujatå-
miunit, nunavta Kitermiuinit avang-
nåmiunitdlo Kinigaussut. ingmikortu-
ne pingasune Kinigaussut najugka-
mingnut tungassut OKatdlisigineKartit-
dlugit isumaKatigigkajugput. isuma-
Karpunga ingerdlatsineK tamåna atu-
inartariaKartoK.
— nuånårutigissama ilagåt igdlo-
Karfingne aviséncat; tåukule autdlar-
titanit sunerneKarsimaKaut. autdlar-
titat nersortariaKarput ingmingnut i-
luanårutigssåungitsumik taima agtigi-
ssumik suliaKaramik, avisérKanile
måna agdlautigineKartarput danskit
erKarsautigissait, avatånérsunit kalåt-
dlit erKarsautaisut issigineKartartut.
tamåna agsut iluardluångilaK, inger-
dlåneKåinarunilo ajoKUtaulerumårdlu-
ne. kalåtdlisut OKausigdlit piginau-
neKardluartut pigssarsiarisinaugalua-
ruvtigik årKigssuissorissariaKaraluar-
pavut. avisårnat igdloKarfinarmut tu-
ngavatdlånik agdlautigissariaKartar-
put. isumaKarpunga nunap ingmikor-
tortaine atuagagssiat avåmut issigi-
sinaunerat angnertunerusagaluartoK.
sunauvfauna Veronap avatåne åma
silarssuanartOK nunavtine påsissaria-
Kalerparput.
kilisautit sujugdlersåt kalåtdlinut a-
vatåne aulisartartugssanut iliniarfiu-
jumårtoK. ukiut ingerdlanerine kalåt-
dlit nangminérdlutik kilisautit inger-
dlatilerniåsagaluarpait nålagauvdlu-
tik, encarsautigineKarpordlo kilisautit
kalåtdlinut tuniniarneKarumårtut. Ka-
tångutigit Heilmannikut „Jacob Heil-
mann“-imik pisinerat maligdlugo ili-
ortoKarniåsagaluarpoK, Katångutigit
ilåta angatdlåme ukiune ardlalingne
nålagaunerata kingorna. kilisautitdle
akisujungmata — „Nuk" syv mili. kr-
nik akeKartugssauvoK — inungnit a-
tausiåkånit KaKutiguinaK pisiarine-
Kartåsagunarput. taimaingmat KGH-p
pilerssårutigå kalåtdlit piukunaute-
Kardluartut kalåtdlit kilisautåine nu-
nanilunit avdlamiut kilisautåine ili-
niartmeKartarsmaunigssåt.
— „Nuk" Kavsinik inugtaKåsava?
— inugtaussut ukiup ingerdlanera-
ne ikilissardlutigdlo amerdlissåsåput,
amerdlåssusiånut KanoK aulisagaKar-
tiginera aulajangissusåsavdlune. kili-
sautip inugtai amerdlanerpaugånga-
mik 28-ussåsåput. inugtagssarsiorner-
mut nalunaerume normume uvane
ilånguneKartume taineKartutut inug-
taussut aulajangersimassumik Kåu-
måmusiaKåsåput, sårugdligit pissari-
nenartut amerdlåssusiat najorKutara-
lugo tamatuma saniatigut tapisisså-
savdlutik kisalo nerissamingnut aki-
lissåsanatik.
åsit kukulugtornerssuaK
kilisaut sujugdleK, »Nuku,
inugtagssarsiorneKalersoK
il