Atuagagdliutit - 06.02.1969, Blaðsíða 4

Spiritusmisbrug og afgiftsforhøjelser
Ædruelighedskommissionens arbejdsmateriale er ufuldstændigt og betænk-
ningens konklusioner for svagt underbyggede, grundet manglende lægeligt
bidrag.
Af speciallæge TORBEN HVAM
Ædruelighedskommissionens betænkning har sat gang i diskussionen om,
hvad man kan gøre for at dæmme op for det tiltagende spiritusforbrug i Grøn-
land.
1 denne debat har man savnet et lægeligt islæt. Dette er for så vidt mærke-
ligt, da spiritusmisbrug giver anledning til mange helbredsmæssige problemer,
og da alkoholistbehandling stadig i alt væsentligt er et lægeligt anliggende.
Hernede forestås behandlingen især af psykiatere (specialister i sindsygdomme
og „dårlige nerver") eller psykiatrisk interesserede læger.
I Grønland har man endnu ikke
andre psykiatere end „sommermænde-
ne“, der endda ikke engang udsendes
hvert år. Flere af disse (såvel afdøde
overlæge Clemmesen som undertegne-
de, der afløste ham i 1966) har spe-
cielt interesseret sig for alkoholpro-
blemerne, men „sommermænd" har
ikke mange muligheder for at gøre no-
gen særlig indsats.
Det samme gælder i al almindelig-
hed det overbelastede grønlandske læ-
gevæsen. Der har dog været nogle få
særligt interesserede læger, der har
overvundet vanskelighederne ved at
skaffe tid til at tage denne opgave op
under vanskelige arbejdsvilkår.
På denne baggrund er det forhå-
bentlig ikke alt for påtrængende, når
en psykiater fra den sydlige del af ri-
get blander sig i den grønlandske
alkoholdebat. Som en slags undskyld-
ning skal det siges, at det sker på
baggrund af nogen tilknytning til
Grønland og grønlændere hernede, og
til alkoholistbehandling.
ÆDRUELIGHEDSKOMMISSIONEN
Ædruelighedskommissionen er vel
nok det sted, hvor savnet af lægelig
deltagelse i debatten har været mest
mærkbar. Kommissionen har afvist
forslag om lægelig medvirken til no-
gen undren blandt sagkyndige. Det
kom bl. a. frem, da man drøftede kom-
missionens betænkning ved Den nor-
diske konference om alkoholisme i
Hellebæk sidste efterår. Fra kommis-
sionens ide blev det gjort gældende,
at man ikke 'kunne skaffe plads til
flere. Man fandt det tilsyneladende
vigtigere at få kommissionen supple-
ret med en i øvrigt udmærket og ak-
tiv repræsentant for kvindeforenin-
gerne.
Resultatet er blevet derefter. De
manglende lægelige bidrag har gjort
kommissionens arbejdsmateriale u-
fuldstændigt. Betænkningens konklu-
sioner er herigennem blevet for svagt
underbyggede og virker lidt for til-
fældige. Dette gælder i særlig grad
kommissionens stilling til forhøjelse
af de eksisterende afgifter. — Nogle
andre punkter må vente til en senere
lejlighed.
FORDELENE VED AFGIFTS-
FORHØJELSER
I betænkningen er omtalt et par af
fordelene ved en afgiftsforhøjelse. Til
disse kan føjes som nr. 3), at en af-
giftsforhøjelse formentlig vil betyde,
at landskassen ikke vil gå glip af
7 miil. kroner i afgifter, men højst en
del af dette beløb.
Hernede betaler hver voksen (over
15 år) i gennemsnit et sted omkring
1 kr. 25 øre om dagen i spiritusafgif-
ter. Hvis vi f. eks. tænker os, at de
23.000 voksne grønlændere betalte et
lignende beløb til landskassen, ville
det svare til rundt regnet 10 miil. kr.,
eller omtrent en halvering af lands-
kassens tab.
Hertil kommer som fordel nr. 4), at
de hidtidige, mere beskedne prisfor-
højelser i al fald i en tid har haft
mærkbare virkninger på forbruget.
Dette fremgår allerede af kommissio-
nens eget materiale, jævnfør bilag 2.
Dette taler for at prisforhøjelser også
efter grønlandske erfaringer vil kun-
ne blive et virksomt middel i alko-
holpolitiken.
Denne formodning støttes meget
kraftigt af de syddanske erfaringer.
Vi har også hernede haft en periode,
der mindede om Grønlands i dag. Det
var dengang snapsen var så billig,
selv den fattigste kunne få råd til at
drikke sig fuld — eller endog til at
drikke sig ihjel.
Dette endte brat i 1917. hvor afgif-
ten på snaps blev sat voldsomt i vej-
ret. I løbet af knapt et år steg prisen
på snaps gradvis fra 90 øre til 11 kr.,
og snapseforbruget faldt til næsten en
femtedel.
3 år senere satte man prisen ned
med 1/3, og i de følgende år steg for-
bruget med 50 ^/o. Ganske det samme
mønster kan man genfinde op til vor
tid, hvor også mere beskedne prisæn-
dringer har kunnet give mærkbare ud-
sving.
AFGIFTEN KAN FLYTTE
FORBRUGET
Man kan også se, hvordan man her-
nede har kunnet ændre sammensæt-
ningen af forbruget ved hjælp af pris-
politiken.
I 1917 blev ølpriserne ikke sat så
meget op som prisen på snaps. Resul-
tatet blev, at en større del af forbru-
MAMARTAK'AOK'
Sma pOrtugkat lluine mérsanut
frlmærklnlk navssfigssajcarpoK
— EN NYDELSE
og der or Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
get fremover kom til at bestå af øl,
der trods alt er mindre skadeligt end
de stærkere varer, såsom snaps. Også
denne sammenhæng mellem priserne
og fordelingen af forbruget kan man
tydeligt følge i statistiken op til vor
tid. Interesserede kan finde nærmere
detaljer og tabeller over disse ting
i Ugeskrift for læger 1968 side 987—992
i en særdeles veldokumenteret artikel
af overlæge Johannes Nielsen. Artik-
lens resultater bliver officielt bakket
op i bladets lederartikel side 1027—
1028.
I denne artikel kan man også se,
hvordan disse gavnlige virkninger af
prispolitiken har afspejlet sig på det
sundhedsmæssige område.
ALKOHOLISME-DØDSFALDENE
For nu at begynde med det alvor-
ligste: De, der drikker sig ihjel. Man
ser her en tydelig sammenhæng mel-
lem dødeligheden ved kronisk alkoho-
lisme og alkoholpriserne (og dermed
forbruget). Efter de store afgiftsforhø-
jelser i 1917—18 faldt dødeligheden til
1/8. Den er senere faldet yderligere.
Det er bemærkelsesværdigt, at der
ikke har været større dødelighed i pe-
rioder, hvor øldrikkeriet er gået i vej-
ret, men hvor forbruget af snaps ikke
er fulgt med. Snaps er altså det mest
effektive middel til at drikke sig ihjel.
DELIRIUM
Som et eksempel på en af de svære-
ste følgetilstande efter den kroniske
alkoholisme kan nævnes delirium tre-
mens („dille"). Delirium er et alvorligt
anfald af sindssyge med stor dødelig-
hed, hvis ikke den behandles. Før 1917
var de mange deliriumpatienter et
stort problem på de psykiatriske af-
delinger. Antallet aftog voldsomt ef-
ter restriktionerne i 1917, for siden af
falde yderligere. Fra 1960 har der igen
været en mindre stigning, efter at
snapsen var blevet relativt billigere
i forhold til øl.
ALKOHOL OG KRIMINALITET
I betænkningen har man hæftet sig
ved den nære sammenhæng mellem
alkoholforbrug og kriminalitet. Af
Ilertlings tal fremgår det, at der især
er en sammenhæng mellem volds- og
sexualkriminaliteten og alkoholfor-
bruget.
Det er i den forbindelse tankevæk-
kende, at der efter prisforhøjelserne i
1917 kom et voldsomt fald i arresta-
tionerne (især for beruselse), og at net-
op arrestationerne for vold og sexual-
kriminalitet faldt til det halve.
Normalt skal der er større brandert
til, før man bliver arresteret for beru-
selse. Johannes Nielsens tal kunne ty-
de på, at det især er snapsen, der er
skyld i disse svære beruselser. Dette
passer meget godt sammen med, at
det er nemmere at overdosere sig med
snaps på grund af den hurtige virk-
ning af en ret lille mængde. Det er
besværligere at blive lige så fuld af
øl. — Det kræver både mere tid, ud-
holdenhed og en ret stor blære, for-
uden at man får flere chancer for at
komme på bedre tanker undervejs.
SNAPS OG ULYKKER
Risikoen for ulykker er større ved
de sværere beruselser. Snapsedrikke-
riet frembyder derfor en særlig stor
risiko i Grønland, hvor det hårde kli-
ma stiller særlige krav om agtpågi-
venhed.
De mange alvorlige alkohol-ulykkes-
tilfælde, som betænkingen omtaler,
kan derfor meget vel stå i forbindelse
med at det grønlandske forbrug i for
høj grad består af de stærkere varer.
Det ville derfor være interessant, hvis
det kunne oplyses, hvor meget snaps
der er blevet drukket inden de alvor-
ligste ulykker. Indtil da må man have
lov til at gætte på, at alkoholulykker-
ne kunne bringes ned gennem en af-
gift, der især hæmmer snapsesalget.
Så meget om de sundhedsmæssige
fordele ved en afgiftsforhøjelse. Selv
om materialet ikke bygger på grøn-
landske erfaringer, vil det nok allige-
vel kunne sige noget om grønlandske
forhold. Man har i al fald ikke noget
sikrere at støtte sig til.
Det må vist derfor være berettiget
at sige, at det næppe er holdbart, når
kommissionen om afgiftforhøjelserne
udtaler, at „den væsentligste ulempe
ved ordningen er at dens virkninger
er meget usikre. Man har intet sik-
kert kendskab til alkoholforbrugets
følsomhed overfor priserne på alkoho-
liske drikke".
SPIRITUS ELLER
VARIGE GODER?
Kommissionen anfører videre, at
„afgifterne skal forhøjes særdeles me-
Dejlig lys
LCVLRAHOm TIL DET KEL DANSKE NOF
KB
øl
til rigtig pris

lej en bil nu
fllferien
derhjemme
*!t»
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
'ITZNER
i AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
get for at få en kraftig nedsættelse af
forbruget. Dette er bl. a. en følge af at
en række konkurrerende varer, her-
under navnlig varige forbrugsgoder,
ikke indtager en så stærk placering i
befolkningens bevidsthed".
Vi er nu ude over, hvad læger har
særlig forstand på, men jeg kan dog
ikke dy mig for at betvivle, at denne
sidste indvending er holdbar.
Jeg vil især henvise til dengang man
hernede tog „den fattige mands snaps"
fra ham. Der var heller ikke dengang
nogen tradition for at interessere sig
særligt for varige forbrugsgoder. Den-
ne interesse har gradvist udviklet sig
siden. Spiritusafgifterne kan meget vel
have bidraget til at skabe en gunstig
jordbund herfor, idet man nu fik mest
for sine penge gennem de varige for-
brugsgoder.
HJEMMEBRYGNINGEN
Kommissionen har overfor samtlige
muligheder anført, at de kan resul-
tere i øget hjemmebrygning. En und-
tagelse er dog kommissionens eget for-
slag om en rationeringsordning, hvad
der må forekomme noget umotiveret.
Kommissionen formoder, at uviljen
mod at afsløre sig som storforbruger
ved at aflevere rekvisitioner skulle
medføre øget hjemmebrygning, mens
der ikke skulle være en tilsvarende
uvilje mod at afsløre sig ved at af-
levere mange rationeringsmærker.
Mon dog forskellen er så stor?
En helt anden ting er, at der vil
være sundhedsmæssige fordele ved en
vis omlægning af forbruget fra de
stærke ting til de svagere ølsorter,
hvortil hjemmebrygget øl hører.
Hertil kommer, at en afgiftsforhøjel-
se på snapsen ikke automatisk behø-
ver af resultere i øget hjemmebryg-
ning af øl. Dette støttes af, at der også
hernede har været en gammel tradi-
tion for hjemmebrygning af øl, især
på landet. Trods de store afgifter er
denne tradition forsvundet, ligesom
også hjemmebagningen er det, for-
mentlig fordi det er så meget nem-
mere at købe de industrifremstillede
produkter. (Smugleriet vil derimod nok
blive et langt større problem. Det vil
ofte kræve mindre besvær end hjem-
mebrygningen, og der er langt flere
penge idet).
ET „ENTEN — ELLER"?
Så meget om grundlaget for afgifts-
politiken. Hvor vidt øgede afgifter vil
være at foretrække for en rationering,
skal jeg ikke blande mig i. Det må af-
gøres ud fra en helhedsvurdering,
hvori lægelige bidrag gerne skulle ind-
gå, men ikke kan være eneafgørende.
Der behøver dog ikke at være tale om
et enten — eller. Selv om man skulle
blive stående ved en rationering, kan
det meget vel vise sig ønskeligt at
supplere denne med en forhøjelse af
afgifterne, der kan lede forbruget over
mod de mindre skadelige varer.
Torben Hvam.
Nyt grønlandsk parti
Til marts stifter folketingsmand
Knud Hertling et nyt grønlandsk
parti, der foreløbig har fået en
arbejdstitel: Sukan-partiet.
Folketingsmand Knud Hertling har
lagt sidste hånd på de landslove, der
skal gælde for hans nye grønlandske
parti. Efter to års forberedelser rejser
Hertling til Disko-bugten i marts og
begynder at danne lokale partiforenin-
ger. Foreløbig har partiet kun en ar-
bejdstitel, SukaK-partiet. På grøn-
landsk betyder Sukau den midterbjæl-
ke, der i de gamle grønlandske huse
bar hele bygningen.
Knud Hertling har arbejdet sammen
med den grønlandske Aarhus-student,
Jakob Janussen, der studerer politisk
videnskab. De har besluttet sig for en
decentraliseret partistruktur, hvor lo-
kalforeningerne kun skal rette sig ef-
ter et landsmødes landspolitiske prin-
cipbeslutninger, men ellers arbejde
selvstændigt.
Den første bestyrelse ventes udgået
af partiforeningerne, måske tre må-
neder efter starten. Partidannelsen vil
ikke influere på de særlige bestem-
melser i valgloven, der deler Grønland
i to opstillingskredse, hvor enhver, der
kan mønstre hundrede stillere, kan
opstilles, men hvor valget kun er per-
sonligt. Men Knud Hertling håber,
at Grønland kan blive een valgkreds.
Det første grønlandske parti, der
lægger vægt på samarbejde mellem
danske og grønlændere, har fået en
krank skæbne. Det blev mødt med
uvilje og mistænkeliggørelse af den
såkaldte besindige ældre generation.
I forbindelse med Hertlings partipla-
ner udtalte landsrådsformand Erling
Høegh fornylig, at han ikke tror på
partidannelser i Grønland.
4