Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Síða 4

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Síða 4
Spiritusmisbrug og afgiftsforhøjelser Ædruelighedskommissionens arbejdsmateriale er ufuldstændigt og betænk- ningens konklusioner for svagt underbyggede, grundet manglende lægeligt bidrag. Af speciallæge TORBEN HVAM Ædruelighedskommissionens betænkning har sat gang i diskussionen om, hvad man kan gøre for at dæmme op for det tiltagende spiritusforbrug i Grøn- land. 1 denne debat har man savnet et lægeligt islæt. Dette er for så vidt mærke- ligt, da spiritusmisbrug giver anledning til mange helbredsmæssige problemer, og da alkoholistbehandling stadig i alt væsentligt er et lægeligt anliggende. Hernede forestås behandlingen især af psykiatere (specialister i sindsygdomme og „dårlige nerver") eller psykiatrisk interesserede læger. I Grønland har man endnu ikke andre psykiatere end „sommermænde- ne“, der endda ikke engang udsendes hvert år. Flere af disse (såvel afdøde overlæge Clemmesen som undertegne- de, der afløste ham i 1966) har spe- cielt interesseret sig for alkoholpro- blemerne, men „sommermænd" har ikke mange muligheder for at gøre no- gen særlig indsats. Det samme gælder i al almindelig- hed det overbelastede grønlandske læ- gevæsen. Der har dog været nogle få særligt interesserede læger, der har overvundet vanskelighederne ved at skaffe tid til at tage denne opgave op under vanskelige arbejdsvilkår. På denne baggrund er det forhå- bentlig ikke alt for påtrængende, når en psykiater fra den sydlige del af ri- get blander sig i den grønlandske alkoholdebat. Som en slags undskyld- ning skal det siges, at det sker på baggrund af nogen tilknytning til Grønland og grønlændere hernede, og til alkoholistbehandling. ÆDRUELIGHEDSKOMMISSIONEN Ædruelighedskommissionen er vel nok det sted, hvor savnet af lægelig deltagelse i debatten har været mest mærkbar. Kommissionen har afvist forslag om lægelig medvirken til no- gen undren blandt sagkyndige. Det kom bl. a. frem, da man drøftede kom- missionens betænkning ved Den nor- diske konference om alkoholisme i Hellebæk sidste efterår. Fra kommis- sionens ide blev det gjort gældende, at man ikke 'kunne skaffe plads til flere. Man fandt det tilsyneladende vigtigere at få kommissionen supple- ret med en i øvrigt udmærket og ak- tiv repræsentant for kvindeforenin- gerne. Resultatet er blevet derefter. De manglende lægelige bidrag har gjort kommissionens arbejdsmateriale u- fuldstændigt. Betænkningens konklu- sioner er herigennem blevet for svagt underbyggede og virker lidt for til- fældige. Dette gælder i særlig grad kommissionens stilling til forhøjelse af de eksisterende afgifter. — Nogle andre punkter må vente til en senere lejlighed. FORDELENE VED AFGIFTS- FORHØJELSER I betænkningen er omtalt et par af fordelene ved en afgiftsforhøjelse. Til disse kan føjes som nr. 3), at en af- giftsforhøjelse formentlig vil betyde, at landskassen ikke vil gå glip af 7 miil. kroner i afgifter, men højst en del af dette beløb. Hernede betaler hver voksen (over 15 år) i gennemsnit et sted omkring 1 kr. 25 øre om dagen i spiritusafgif- ter. Hvis vi f. eks. tænker os, at de 23.000 voksne grønlændere betalte et lignende beløb til landskassen, ville det svare til rundt regnet 10 miil. kr., eller omtrent en halvering af lands- kassens tab. Hertil kommer som fordel nr. 4), at de hidtidige, mere beskedne prisfor- højelser i al fald i en tid har haft mærkbare virkninger på forbruget. Dette fremgår allerede af kommissio- nens eget materiale, jævnfør bilag 2. Dette taler for at prisforhøjelser også efter grønlandske erfaringer vil kun- ne blive et virksomt middel i alko- holpolitiken. Denne formodning støttes meget kraftigt af de syddanske erfaringer. Vi har også hernede haft en periode, der mindede om Grønlands i dag. Det var dengang snapsen var så billig, selv den fattigste kunne få råd til at drikke sig fuld — eller endog til at drikke sig ihjel. Dette endte brat i 1917. hvor afgif- ten på snaps blev sat voldsomt i vej- ret. I løbet af knapt et år steg prisen på snaps gradvis fra 90 øre til 11 kr., og snapseforbruget faldt til næsten en femtedel. 3 år senere satte man prisen ned med 1/3, og i de følgende år steg for- bruget med 50 ^/o. Ganske det samme mønster kan man genfinde op til vor tid, hvor også mere beskedne prisæn- dringer har kunnet give mærkbare ud- sving. AFGIFTEN KAN FLYTTE FORBRUGET Man kan også se, hvordan man her- nede har kunnet ændre sammensæt- ningen af forbruget ved hjælp af pris- politiken. I 1917 blev ølpriserne ikke sat så meget op som prisen på snaps. Resul- tatet blev, at en større del af forbru- MAMARTAK'AOK' Sma pOrtugkat lluine mérsanut frlmærklnlk navssfigssajcarpoK — EN NYDELSE og der or Indlagt frimærker til børnene 1 pakken get fremover kom til at bestå af øl, der trods alt er mindre skadeligt end de stærkere varer, såsom snaps. Også denne sammenhæng mellem priserne og fordelingen af forbruget kan man tydeligt følge i statistiken op til vor tid. Interesserede kan finde nærmere detaljer og tabeller over disse ting i Ugeskrift for læger 1968 side 987—992 i en særdeles veldokumenteret artikel af overlæge Johannes Nielsen. Artik- lens resultater bliver officielt bakket op i bladets lederartikel side 1027— 1028. I denne artikel kan man også se, hvordan disse gavnlige virkninger af prispolitiken har afspejlet sig på det sundhedsmæssige område. ALKOHOLISME-DØDSFALDENE For nu at begynde med det alvor- ligste: De, der drikker sig ihjel. Man ser her en tydelig sammenhæng mel- lem dødeligheden ved kronisk alkoho- lisme og alkoholpriserne (og dermed forbruget). Efter de store afgiftsforhø- jelser i 1917—18 faldt dødeligheden til 1/8. Den er senere faldet yderligere. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke har været større dødelighed i pe- rioder, hvor øldrikkeriet er gået i vej- ret, men hvor forbruget af snaps ikke er fulgt med. Snaps er altså det mest effektive middel til at drikke sig ihjel. DELIRIUM Som et eksempel på en af de svære- ste følgetilstande efter den kroniske alkoholisme kan nævnes delirium tre- mens („dille"). Delirium er et alvorligt anfald af sindssyge med stor dødelig- hed, hvis ikke den behandles. Før 1917 var de mange deliriumpatienter et stort problem på de psykiatriske af- delinger. Antallet aftog voldsomt ef- ter restriktionerne i 1917, for siden af falde yderligere. Fra 1960 har der igen været en mindre stigning, efter at snapsen var blevet relativt billigere i forhold til øl. ALKOHOL OG KRIMINALITET I betænkningen har man hæftet sig ved den nære sammenhæng mellem alkoholforbrug og kriminalitet. Af Ilertlings tal fremgår det, at der især er en sammenhæng mellem volds- og sexualkriminaliteten og alkoholfor- bruget. Det er i den forbindelse tankevæk- kende, at der efter prisforhøjelserne i 1917 kom et voldsomt fald i arresta- tionerne (især for beruselse), og at net- op arrestationerne for vold og sexual- kriminalitet faldt til det halve. Normalt skal der er større brandert til, før man bliver arresteret for beru- selse. Johannes Nielsens tal kunne ty- de på, at det især er snapsen, der er skyld i disse svære beruselser. Dette passer meget godt sammen med, at det er nemmere at overdosere sig med snaps på grund af den hurtige virk- ning af en ret lille mængde. Det er besværligere at blive lige så fuld af øl. — Det kræver både mere tid, ud- holdenhed og en ret stor blære, for- uden at man får flere chancer for at komme på bedre tanker undervejs. SNAPS OG ULYKKER Risikoen for ulykker er større ved de sværere beruselser. Snapsedrikke- riet frembyder derfor en særlig stor risiko i Grønland, hvor det hårde kli- ma stiller særlige krav om agtpågi- venhed. De mange alvorlige alkohol-ulykkes- tilfælde, som betænkingen omtaler, kan derfor meget vel stå i forbindelse med at det grønlandske forbrug i for høj grad består af de stærkere varer. Det ville derfor være interessant, hvis det kunne oplyses, hvor meget snaps der er blevet drukket inden de alvor- ligste ulykker. Indtil da må man have lov til at gætte på, at alkoholulykker- ne kunne bringes ned gennem en af- gift, der især hæmmer snapsesalget. Så meget om de sundhedsmæssige fordele ved en afgiftsforhøjelse. Selv om materialet ikke bygger på grøn- landske erfaringer, vil det nok allige- vel kunne sige noget om grønlandske forhold. Man har i al fald ikke noget sikrere at støtte sig til. Det må vist derfor være berettiget at sige, at det næppe er holdbart, når kommissionen om afgiftforhøjelserne udtaler, at „den væsentligste ulempe ved ordningen er at dens virkninger er meget usikre. Man har intet sik- kert kendskab til alkoholforbrugets følsomhed overfor priserne på alkoho- liske drikke". SPIRITUS ELLER VARIGE GODER? Kommissionen anfører videre, at „afgifterne skal forhøjes særdeles me- Dejlig lys LCVLRAHOm TIL DET KEL DANSKE NOF KB øl til rigtig pris lej en bil nu fllferien derhjemme *!t» jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN: STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem , nar De kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! 'ITZNER i AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO get for at få en kraftig nedsættelse af forbruget. Dette er bl. a. en følge af at en række konkurrerende varer, her- under navnlig varige forbrugsgoder, ikke indtager en så stærk placering i befolkningens bevidsthed". Vi er nu ude over, hvad læger har særlig forstand på, men jeg kan dog ikke dy mig for at betvivle, at denne sidste indvending er holdbar. Jeg vil især henvise til dengang man hernede tog „den fattige mands snaps" fra ham. Der var heller ikke dengang nogen tradition for at interessere sig særligt for varige forbrugsgoder. Den- ne interesse har gradvist udviklet sig siden. Spiritusafgifterne kan meget vel have bidraget til at skabe en gunstig jordbund herfor, idet man nu fik mest for sine penge gennem de varige for- brugsgoder. HJEMMEBRYGNINGEN Kommissionen har overfor samtlige muligheder anført, at de kan resul- tere i øget hjemmebrygning. En und- tagelse er dog kommissionens eget for- slag om en rationeringsordning, hvad der må forekomme noget umotiveret. Kommissionen formoder, at uviljen mod at afsløre sig som storforbruger ved at aflevere rekvisitioner skulle medføre øget hjemmebrygning, mens der ikke skulle være en tilsvarende uvilje mod at afsløre sig ved at af- levere mange rationeringsmærker. Mon dog forskellen er så stor? En helt anden ting er, at der vil være sundhedsmæssige fordele ved en vis omlægning af forbruget fra de stærke ting til de svagere ølsorter, hvortil hjemmebrygget øl hører. Hertil kommer, at en afgiftsforhøjel- se på snapsen ikke automatisk behø- ver af resultere i øget hjemmebryg- ning af øl. Dette støttes af, at der også hernede har været en gammel tradi- tion for hjemmebrygning af øl, især på landet. Trods de store afgifter er denne tradition forsvundet, ligesom også hjemmebagningen er det, for- mentlig fordi det er så meget nem- mere at købe de industrifremstillede produkter. (Smugleriet vil derimod nok blive et langt større problem. Det vil ofte kræve mindre besvær end hjem- mebrygningen, og der er langt flere penge idet). ET „ENTEN — ELLER"? Så meget om grundlaget for afgifts- politiken. Hvor vidt øgede afgifter vil være at foretrække for en rationering, skal jeg ikke blande mig i. Det må af- gøres ud fra en helhedsvurdering, hvori lægelige bidrag gerne skulle ind- gå, men ikke kan være eneafgørende. Der behøver dog ikke at være tale om et enten — eller. Selv om man skulle blive stående ved en rationering, kan det meget vel vise sig ønskeligt at supplere denne med en forhøjelse af afgifterne, der kan lede forbruget over mod de mindre skadelige varer. Torben Hvam. Nyt grønlandsk parti Til marts stifter folketingsmand Knud Hertling et nyt grønlandsk parti, der foreløbig har fået en arbejdstitel: Sukan-partiet. Folketingsmand Knud Hertling har lagt sidste hånd på de landslove, der skal gælde for hans nye grønlandske parti. Efter to års forberedelser rejser Hertling til Disko-bugten i marts og begynder at danne lokale partiforenin- ger. Foreløbig har partiet kun en ar- bejdstitel, SukaK-partiet. På grøn- landsk betyder Sukau den midterbjæl- ke, der i de gamle grønlandske huse bar hele bygningen. Knud Hertling har arbejdet sammen med den grønlandske Aarhus-student, Jakob Janussen, der studerer politisk videnskab. De har besluttet sig for en decentraliseret partistruktur, hvor lo- kalforeningerne kun skal rette sig ef- ter et landsmødes landspolitiske prin- cipbeslutninger, men ellers arbejde selvstændigt. Den første bestyrelse ventes udgået af partiforeningerne, måske tre må- neder efter starten. Partidannelsen vil ikke influere på de særlige bestem- melser i valgloven, der deler Grønland i to opstillingskredse, hvor enhver, der kan mønstre hundrede stillere, kan opstilles, men hvor valget kun er per- sonligt. Men Knud Hertling håber, at Grønland kan blive een valgkreds. Det første grønlandske parti, der lægger vægt på samarbejde mellem danske og grønlændere, har fået en krank skæbne. Det blev mødt med uvilje og mistænkeliggørelse af den såkaldte besindige ældre generation. I forbindelse med Hertlings partipla- ner udtalte landsrådsformand Erling Høegh fornylig, at han ikke tror på partidannelser i Grønland. 4

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.