Atuagagdliutit - 12.06.1969, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisaméngorneK 12. juni 1969
Nr. 12
hotellet i søndre strømfjord er fuldt udbygget —
Men er alt for lille om to år!
Et projekt fra 1958 til ca. 17 mili. kr. blev skåret ned til en tredjedel —
Følgen blev, at der skete gentagne „lapperier", og da arbejderne var
færdige efter projektet fra 1958, havde man brugt ca. 37 miil. kr. — Om to
år indsættes jumbo-jet-maskiner, der kan tage op til 500 passagerer, og
så er hotellet i Søndre Strømfjord atter alt for lille.
Tekst: HANS JANUSSEN — Foto: JENS BRØNDEN.
— Om to år kommer SAS til at benytte de store jumbo-jet-fly vemaskiner,
der kan tage mellem 350 og 500 passagerer ad gangen. Disse maskiner kommer
tii at mellemlande i Søndre Strømfjord på vej til og fra Amerika, og i den
lokale rute mellem Grønland og Danmark via Søndre Strømfjord bliver der
daglig flyvning i 70-eme bl. a. med de store maskiner. Derfor skal „parkerings-
pladsen“ foran hotellet i Søndre Strømfjord udvides til det tre-dobbelte. Visse
a-fdelinger af hotellet kan nok udvides, men transit- og serviceforholdene, der
nu er beregnet til 350 passagerer efter hotellet er fuldt udbygget, må løses,
siger stationschef Helge Skjoldager, SAS, og kontorchef Jens Fynbo, til „Grøn-
landsposten" .
hastig udvikling
■De to herrer, der har deltaget i
Planlægningsarbejderne i forbindelse
med polarruten og flyvningerne mel-
lem Danmark og Grønland siden 1952,
fortalte under besøget i Godthåb, hvor
de ledsagede Arveprins Knud, at der
blev udarbejdet færdige planer i 1958
1 Grønlandsminister Johs. Kjærbøls
tid for hotellet i Søndre Strømfjord.
Ifølge planerne skulle hotellet have
den samme størrelse som det har i
tlos, og hele projektet skulle koste
øa- 17 miil. kr. Desværre blev pro-
iektet skåret ned til en tredjedel.
Der var ingen, der rigtigt havde tiltro
til flyvningens fremtid. Til at begyn-
de med blev der opført et nødhotel
med otte to-sengsværelser. Nødhotel-
let var taget i brug, da SAS åbnede
Polarruten 15. november 1954. I 1955
var der 275 passagerer til og fra
Grønland med polarruten via Søndre
Strømfjord. Næste år steg antallet af
disse passagerer til 539, og i 1957 be-
fordredes 560 passagerer til og fra
Grønland via Søndre Strømfjord. I
1962 nåede passagerantallet 7000, sid-
st6 år blev der befordret lidt under
-4.000 passagerer, og i år regner man
med, at ca. 25.000 passagerer til og
fra Grønland kommer til at passere
Søndre Strømfjord.
17 MILL. BLEV TIL 37 MILL.
— Der var ingen, der drømte om,
at udviklingen ville ske med så stor
^ort, da det nye hotel i Søndre Strøm-
fjord blev planlagt, siger stationschef
Skjoldager og kontorchef Fynbo og
fortsætter: — Udvidelserne, der be-
gyndte allerede mens nødhotellet var
1 brug, fortsatte igennem årene, og
ba det nye hotel var færdigudbygget
bavde man brugt ca. 37 mili. kr. Da
hotellet blev bygget, var man som sagt
o^oget skeptisk med hensyn til flyv-
ningens fremtid, og pengene, der blev
benyttet til byggeriet, var meget dyre,
hiet de skulle være tilbagebetalt i lø-
bet af 15 år. Afdragstiden for byg-
ninger i Danmark var dengang 50 år
~~~ nu er den 25 år. 15 års afdragstiden
i°r hotelbyggeriet i Søndre Strøm-
fjord bevirkede bl. a., at de årlige af-
brag blev meget store. Med SAS som
Sarant for eventuelle underskud i ho-
tellets drift de første otte år — en
Periode, der kunne forlænges til 12
ar — blev det nye hotel opført.
Da polarruten blev indviet i
I954, benyttede SAS DC 6-maskiner,
ber kunne tage 60 passagerer på Los
^ngeles-ruten. Som erstatning til dis-
Se maskiner blev DC 7C-ere indsat i
1957. Disse maskiner kunne tage 72
Passagerer. I 1960 kom jet-alderen til
Grønland, da DC 8-ne blev indsat
ba ruten. De kunne tage 120 passage-
rer- Senere blev der indsat nye typer
af disse maskiner med plads til 185
Passagerer. I dag venter vi at tage
af vejret, i løbet af et år. Ja, vejr-
mæssigt er Søndre Strømfjord den
mest stabile flyveplads i hele verden.
Som bekendt er stedet en internatio-
nal lufthavn, og det må vi være glade
for. Afgifterne fra de fremmede ma-
skiner er med til at nedbringge de
priser, vi opererer med i Grønlands-
trafikken. Vi håber at bevare Søndre
Strømfjords status som en internatio-
nal lufthavn.
— Vi regner også med, at turist-
strømmen til Grønland fortsætter med
at stige i de kommende år. Grønlands-
rådet regner med, at 30.000 turister
til og fra Grønland om året vil være
en realitet i en overskuelig fremtid.
Andre steder i verden er turismen
en god indtægtskilde. Vi må satse på
helårs-turisme. (Stationschef Skjold-
ager mener personligt, at de kom-
mende års turist-indtægter bliver de
største i Grønland efter indtægterne
af fiskeriet).
— Når fremtidsmulighederne er så
store, må vi planlægge for fremtiden.
Vi må bort fra de slædekørendes op-
fattelse. Vi må udnytte de professio-
nelles erfaringer.
— Når jumbo-jet-alderen bliver
indført om et par år, er hotellet i
Søndre Strømfjord atter for lille.
Hvem skal stå for udvidelsen?
Kontorchef Jens Fynbo: — Efter
min mening er det staten, der skal
drive lufthavnen på stedet. Søndre
Strømfjord er et trafikknudepunkt for
hele Grønland og er en international
lufthavn. Derfor synes jeg, at staten
bør løse opgaverne i Søndre Strøm-
fjord.
Stationschef Skjoldager fraråder
iøvrigt anlæggelse af en lufthavn for
propel-fly i Godthåb. — En sådan
lufthavn, der skal have en 3—4 km
lang start- og landingsbane, bliver
meget dyr både i anlægs- og drifts-
udgifter. Der skal anskaffes bl. a.
meget dyre instrumenter, hvis man
skulle kunne dirigere flyene ned i
usigtbart vejr. Og hvis havnen skulle
kunne køre godt, skulle den kunne
beflyves hver dag. Efter mit kend-
skab til vejret i Godthåb, tvivler jeg
på, at en eventuel lufthavn i Godt-
håb kunne beflyves hver dag, siger
han til slut.
Kontorchef Jens Fynbo.
Kangerdlugssuarme akunitarfik inemeicartoK —
ukiutdle 2 Kångiugpata mikivatdlålisaoK
1958-ime pilerssarusiaK 17 mili. kr. migss. akeuartugssaK mig-
dlilerujugssuarneKartoK — tamatuma kingunerigå ardlaleriar-
dlune „ilårtuinerit“, suliatdlo 1958-ime pilerssårusiatut angner-
tutigissut inerneKaramik 37 miil. kr. migss. akeKartut — ukiut
mardluk Kangiugpata tingmissartorujugssuit 500 tikitdlugit
ilaussoKarsinaussut atorneKalerpata Kangerdlugssuarme akuni-
tarfik amårdlune mikivatdlålisassoK
agdl.: Hans Janussen, åssil.: Jens Brønden
— ukiut mardluk Kångiugpata tingmissartorssuit jumbo-jetinik taineicartar-
tut SAS-ip atugarilisavai. tingmissartOK taimåitOK alausen 350-it 500 tikitdlu-
git HaussoKarsinauvoK. tingmissartut taimåitut Amerikamut ingerdlatitdlutik
Amerikamértitdlutigdlo Kangerdlugssuarmut akunitåsåput, Kangerdlugssuar-
dlo avKusårdlugo Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akornåne tingmissartortitsi-
nerme 1970-it ing er dianer ane uvdlormut atausiardlune tingmissoKartalisaoK
tingmissartorujugssuit erKartornenartut ilåtigut atomeKartåsavdlutik. taimaing-
mat Kangerdlugssuarme akunitarfiup så’tungåne tingmissartut uningaortarfiat
måna angissutsime pingasoriautånik angissuseicartineKalisaoK. akunitarfingme
ingmikortortat ilait agdlilerneKarsinåusagunaraluarput, tikematdle iserfigi-
ssartagåt angalassutdlo sulissuneKartarnerinut tungassut, måna akunitarfiup
pilerssårusiat maligdlugit angissusigssamisut agtigilemerane ilaussunut 350-inut
nautsorssunenartut, mikigissulersugssat avdlanik angnerussunik taorsertaria-
Kåsåput, stationschef Helge Skjoldager, SAS, åma kontorchef Jens Fynbo, KGH,
Atuagagdliutinut suleuataussumut onarput.
ny version af DC 8-ne, der er
en
19 meter længere end de nuværende,
1 brug. Disse maskiner kan tage 250
Passagerer i én turistklasse. I 1971
°mmer jumbo-jet-alderen, og vi reg-
ier med, at raket-alderen bliver ind-
lørt omkring år 2000.
Bevares som trafikknudepunkt
Vi må regne med, at man beva-
jer Søndre Strømfjord som et trafik-
knudepunkt for hele Grønland mange
ar Irem i tiden. Stedet egner sig ud-
Jhssrket til formålet med sin fortrin-
nge klima. Det er kun meget få ma-
skiner, der ikke kan lande på grund
ineriartorneK sukanissoK
angutit tåuko mardluk nunat issig-
tut avKusårdlugit tingmissartortitsi-
ssarnerup kisalo Danmarkip Kalåt-
dlit-nunavtalo akornåne tingmissar-
tortitsissarnerup pilerssårusiomeKar-
tarnerine 1952-imitdle peKataussarsi-
massut kungip nukå Knud angalaKa-
tigalugo Nungminermmgne oKalugtu-
arput Kangerdlugssuarme akunitarfik
pivdlugo pilerssårusiat nunavtinut
ministerip Johs. Kjærbølip nalånile
1958-ime inerdlugit suliarineKarsima-
ssut. pilerssårusiat maligdlugit aku-
nitarfik uvdlumikutut angissuseKar-
tugssauvoK, sanågssatdlo tamåkerdlu-
tik 17 mili. kr. migssiliordlugit ake-
Kartugssåuput. ajoraluartumik piler-
ssårusiat ilåinårarssue autdlaricåu-
mut suliarineKarput, sanågssat pinga-
sungordlugit avigkåine avingnerat a-
tauseK kisime autdlarKåumut piviu-
ssungortineKardlutik. tingmissartor-
nikut iluamik angussaitarsinauneK
taimanikut ilimagineKarpiångilaK.
autdlarKåumut akunitarfiugatdlarto«
arfineK-pingasunik mardlutarissariik
initaliik sananeKarpoK. tåuna SAS
KangerdlugssuaK avKusårdlugo Ame-
rikamut tingmissartortitsissalermat
novemberip 15-iåne 1954-ime aut-
dlarnerdlune inerérsimavoK. issigtoK
avKusårdlugo tingmissartortitsissar-
nerme Kangerdlugssuåkordlutik nu-
navtinut nunavtinitdlo ilaussut 1955-
ime 275-iuput. ukiume tugdliane ilau-
ssut 539-nut amerdleriarput, 1957-i-
milo nunavtinut nunavtinitdlo ilau-
ssut Kangerdlugssuåkortut 560-iuput.
ilaussut 1962-ime 7000-ingorput, su-
jorna angatdlåneKartut 24.000 inulår-
dlugit, ukioK månalo nautsorssutigi-
neKarpoK nunavtinut nunavtinitdlo
ilaussut 25.000 migssiliortut Kanger-
dlugssuaK avKusårumåråt.
17 mili. 37 millionmgortut
— Kangerdlugssuarme akunitarfik
nutåK pilerssårusiorneKarmat inup a-
Stationschef Helge Skjoldager.
tauslnauvdlunit ilimagingilå ineriar-
tomeK taima sukatigissumik piumar-
tOK, stationschef Skjoldager kontor-
chef Fynbolo OKarput nangigdlutig-
dlo: — agdlilerissarnerit akunitarfiu-
gatdlartoK atoratdlarmatdle autdlar-
nersut ukiut ingerdlanerine nangine-
Karput, akunitarfigdlo nutåK piler-
ssårusiat maligdlugit angissusigssami-
sut angissuseKalermat 37 mili. kr.
migssiliortut atorneKarsimåput. aku-
nitarfik sananeKarmat tingmissartut
atordlugit angatdlåssineK ukiune ag-
gersune atorneKangårunångitsoK ili-
magineKarpoK, aningaussatdlo sanaor-
tornermut atorn eKartut akisorujug-
ssuput ukiut 15-it ingerdlaneråne aki-
lerneKarérsimåsagamik. taimanikut
igdlut Danmarkime ukiut 50-it inger-
dlaneråne akilersorneKartarput —
måna ukiut 25-t ingerdlaneråne. Ka-
ngerdlugssuarme akunitarfiliornerme
aningaussat atorneKartut ukiune 15-
inarne akilersomeKarnigssaisa kingu-
nerisa ilagåt ukiup atautsip ingerdla-
nerane akiliutaussartut amerdlasoru-
jugssunerat. akunitarfiup ukiune su-
jugdlerne arfineK-pingasune ingerdlå-
neKamerane amigartoruteKåsagaluar-
pat SAS KularnavérKusingmat — ku-
lamavérKusineK ukiunut ancaneK-
mardlungnut sivitsomeKarsinautit-
dlugo — akunitarfik nutåK sanane-
KarpoK.
— issigtoK avKusårdlugo tingmi-
ssartortitsissarneK 1954-ime autdlar-
nerneKarmat SAS-ip tingmissartut
DC 6-it atugarai Los Angelesimut i-
ngerdlanermingne 60-inik ilaussoKar-
sinaussut. tingmissartunut tåukunu-
nga taortitut DC 7C-t 1957-ime ator-
neKalersut 72-inik ilaussoKarsinåuput.
1960-ime tingmissartut sukasuliat sar-
peKångitsut Kalåtdlit-nunånut tåku-
put DC 8-t atorneKalermata. tåuko
120-nik ilaussoKarsinåuput. tingmi-
ssartut tåuko nutåliaunerussortait
185-inik ilaussoKarsinaussut kingorna
atorne«alerput. DC 8-t nutåliauneru-
ssut måna atorneKartunit meterinik
Kulinik tangnerussut takomariåinar-
nik ilaussoKardlutik 250-inik ilausso-
Karsinaussut atugaulersugssåuput.
1971-ime tingmissartorujugssuit, jum-
bo-jetit atugaulersugssåuput, naut-
sorssutigårputdlo raketit ukiup 2000-ip
migssåne atugaulernigssåt.
tikerarfiunerpåjuåsassoK
— nautsorssutigissariaKarparput
KangerdlugssuaK ukiune aggersune
sule amerdlaKissune Kalåtdlit-nunå-
nut tamarmut angalassut mitarfigtut
atorumåråt. taimatut atorneKamig-
ssaminut KangerdlugssuaK piukunar-
dluinarpoK silå pitsaugajoKigame.
tingmissartut ardlaKångitsunguåinait
ukiup ingerdlaneråne tåssunga mi-
ngitsortarput sila pissutigalugo. sila
erKarsautigisagåine KangerdlugssuaK
silarssuarme mitarfit pitsaunerssåtut
nautsorssutigissariaKarpoK. ilisimane-
Kartutut tingmissartut nunanit tama-
nit pissut tåssunga misinautitåuput.
tamåna nuånårutigissariaKarparput.
takornartat tingmissartuisa akiliutigi-
ssartagait iluaKutigalugit Kalåtdlit-
nunånut tingmissartortitsissarnivtine
akigititavut åpasingnerutisinauvavut.
neriutigårput Kangerdlugssup ting-
missartunit nunanit tamalånit pissu-
nit mitarfigtut atorneKåinarnigsså.
— nautsorssutigårputaoK Kalåtdlit-
nunånut takornariartartut ukiune ag-
gersune amerdliartuinarumårtut.
Grønlandsrådimut ilaussortat nautsor-
ssutigåt ukiut ardlaKarpatdlångitsut
Kångiugpata Kalåtdlit-nunånut takor-
nariartartut ukiumut 30.000-inik a-
merdlåssuseKalerumårtut. takornari-
artitsineK nunane avdlane aningau-
ssarsiutauvdluarpoK. ukioK kaujat-
dlagdlugo takomariartitsissamigssaK
anguniartariaKarparput. (stationschef
Skjoldager isumaKarpoK ukiune ag-
gersune takornarianit aningaussarsiat
nunavtinut aulisarnikut aningaussar-
sianut angnerpaussunut tugdlerssor-
tungorumårtut).
— ukiune aggersune periarfiusinau-
ssut taima angnertutigingmata ukiu-
ne tugdlerne pissugssat encarsautiga-
lugit pilerssårusiortariaKarpugut. Ki-
mugsersut eraarsartausiat Kimåtaria-
aarparput, takomariartitsinermik på-
sisimassagdlit misiligtagait iluaKutigi-
niartariaKardlugit.
kina agdlilerisava?
— tingmissartorssuit jumbo-jetinik
taineKartartut Ukiut-mardlugsuit ma-
tuma kingorna atorneKalerpata Ka-
ngerdlugssuarme akunitarfik kingu-
mut mikivatdlålisaoK. agdlilerinigssaK
kia isumagisavå?
kontorchef Jens Fynbo ima akivoK:
— uvanga isumaga maligdlugo nåla-
gauvfik Kangerdlugssuarme tingmi-
ssartut mitartfiånik ingerdlatsissug-
ssauvoK. KangerdlugssuaK Kalåtdlit-
nunåliartut tåssångånitdlo autdlarar-
tut amerdlanerpait tikitarfigalugulo
autdlartarfigåt tingmissartutdlo nuna-
nit tamalånit pissut mitarfigåt. tai-
maingmat isumaaarpunga Kanger-
dlugssuarme isumagissagssat nåla-
gauvfiup nåmagsissariaKarai.
stationschefip Skjoldagerip OKauti-
gå Nungme tingmissartunut sarpiling-
nut mitarfiliornigssaK mianerssorKu-
ssutigigine. — mitarfik taimåitOK 3—4
kilometerinik takissusilingmik mitar-
feKardlunilo autdlartarfeKartariaKar-
poK, sananeKarnigsså ingerdlåneicar-
nigssålo åkisorujugssusavdlune. sor-
dlo atortut sila erssernerdlugtitdlugo
tingmissartut minigssåine atugagssat
akisorujugssuit pigssarsiarissariaKåså-
put. tingmissartunutdlo mitarfik aju-
nårutigivatdlårnago ingerdlåneKåsag-
pat uvdlut tamaisa tingmissartunit
mivfigisinaussariaKarpoK. Nup silå
pivdlugo ilisimassåka nåpertordlugit
Kularåra uvdlut tamaisa tingmissar-
tortOKartarsinaunigsså, naggatågut o-
KarpoK.