Atuagagdliutit - 12.06.1969, Side 3

Skal det grønlandske
sprog helt udslettes?
Debat i Danmark om et alvorligt grønlandsk anliggende. Usædvanlig klart
formuleret.
inutigssarsiornikut
sujunersuissartugssat
Grønlandsrådip junime atautsiminerane OKatdlisigineicartut
inutigssarsiornikut sujunersuissartoKalernigssamik åma suliv-
figssarsiortut sulissugssarsiortutdlo sågfigissartagagssånik ag-
dlagfeKalernigssamik apei'Kutit
Så er den grønlandske sprogdebat
1 gang igen — og som ofte før kun i
Danmark. Denne gang er det univer-
sitetslektor Mogens Boserup, tidligere
ministeriets økonomiske konsulent i
Srønlandske anliggender, der har rejst
debatten, som sikkert vil sætte brand
1 den altid ulmende sprogdebat i
Drønland. Med udgangspunkt i en le-
dende artikel i „Politiken“ og et ind-
tog af rektor Jesper Florander rejser
Mogens Boserup spørgsmålet, om del
overhovedet er muligt at opnå effek-
tiv tosprogethed i den grønlandske
befolkning.
Boserup fastslår med erfaring fra
andre lande, at det er en umulighed
°g påviser, at det i dag kun er få
grønlændere, der sprogligt kan be-
Væge sig på lige fod med danskere.
Han nævner som eksempel, at han
H'a sin tid 1960—62 som økonomisk
ekspert i Grønland kun mindes een
Person, om hvem man uden forbe-
hold kunne sige, at han bevægede
sig med fuld sikkerhed i både dansk
°g grønlandsk.
UNDERORDNEDE OG TJENENDE
Og han fortsætter: Den grønland-
es kulturpolitik står i sprogspørgs-
mål over for et ubehageligt dilem-
ma: vil man bevare det grønlandske
&Prog ved en effektiv skoleundervis-
ning i grønlandsk, ja, så må man af-
skrive muligheden for at dansk eller
ft andet europæisk sprog kan trænge
igennem, og så er det en given ting,
at den grønlandske befolkning vil
vedblive, på arbejdspladsen, i admi-
nistrationen, i kulturlivet at være de
Underordnede, de tjenende, de for-
legne i forhold til det stadig stigende
antal danskere deroppe.
Ræsonnementet tvinger os frem til
ubønhørlig kulturpolitisk konklu-
sion: Det grønlandske sprog har ingen
chance på længere sigt. Eller rettere,
Rå sit juni-møde behandlede Grøn-
mndsrådet som det første punkt
spørgsmålet om erhvervskonsulenter i
Drønland. Rådets medlemmer fik til
0rtentering forelagt en beretning fra
et handelsministeriet nedsat arbejds-
udvalg, der har undersøgt behovet for
konsulentbistand til fremme af effek-
tiviteten i det private grønlandske er-
hvervsliv.
Haggrunden for forslaget er den sti-
gende private aktivitet inden for han-
hat og håndværk i Grønland, og ud-
valget skønner, at der er behov for
Veiledning og hjælp til de private virk-
somheder udover den, KGH og GTO
hlhtil har ydet.
Konsulenttjenesten skulle stå til rå-
dighed for alle, men under hensyn
U> at det i væsentlig grad er ind-
vandrede danske, der præger den pri-
vate sektor, vil det blive en primær
opgave for en grønlandsk konsulent-
1 eneste at opmuntre til initiativ i
alle de tilfælde, hvor der for grøn-
aendere er rimelig basis for etable-
Hag af virksomhed eller for videre-
udvikling af bestående erhvervsvirk-
s°mhed.
Porslaget fik en velvillig behandling
1 rådet, der var interesseret i, at kon-
sulenttjenesten blev således organi-
scret, at der er sikkerhed for, at den
0rn grønlandskfødte erhververe til
§°de. Forslaget går nu til videre be-
andling i grønlandsministeriet og
andelsministeriet.
StØRRE bevægelighed
Som næste punkt forelagdes et for-
s ag om oprettelse af arbejdsmarkeds-
urganer i Grønland. Den hastige æn-
l‘ng af det grønlandske samfund
nødvendiggør større bevægelighed på
arbejdsmarkedet °§ dette skaber be-
*ov for arbejdsmarkedsorganer, der
,a* forestå lokal og interlokal for-
fudling af pladssøgning og pladstil-
U(f> bistå med oplysningsvirksomhed
erhvervsforhold og beskæftigelses-
uhgheder, forestå erhvervsvejled-
n‘ng 0g samarbejde med de lokale
°ciale myndigheder om løsning af
hdividuelle sociale problemer og med
h dannelsesmuligheder om etablering
faglig uddannelse i overensstem-
else med arbejdsmarkedets behov,
fbejdsmarkedsadministrationen sor-
rer under arbejds- og socialdirektio-
ønsket om at bevare grønlandsk som
et fuldt ud levende sprog kan ikke
forenes med ønsket om en moderni-
sering i Grønland, som bringer be-
folkningen op på et niveau af økono-
misk og kulturel ligestilling med dan-
skerne.
Det er naturligvis både politisk
uacceptabelt og sagligt umuligt uden
grønlandsk tilslutning at gennemføre
en politik, som hviler på den erken-
delse, at grønlandsk må fortrænges
af dansk. Beslutningen må være grøn-
lændernes egen.
DEN ENESTE UDVEJ
Vi må fortælle dem, at i den mo-
derne verden kan et sprog, som er
ganske særegent, og som tales af en
befolkning på 40.000 mennesker, umu-
ligt hævde sig, medmindre samme be-
folkning accepterer at leve i fort-
sat tilbageståenhed, i relativ isola-
tion, som en befolkning af kolonise-
rede — hvor venligt paternalistisk og
spendabel kolonisatoren så end er.
Mogens Boserup mener, at man godt
kan „råbe grønlænderne op“ i det
spørgsmål og henviser til, at faget
grønlandsk i en del af skolerne er
udelukket i de første to skoleår. Han
henviser også til landsrådsudtalelser
om sagen, men spørger så, om disse
ændringer er radikale nok.
Han fortsætter: Efter min mening
burde man nu sigte mod fuldstændig
afskaffelse af undervisningen i grøn-
landsk og på grønlandsk i hvert fald
i de grønlandske byer, og samtidig
burde man sætte stærkt ind på, at alle
børn i en ganske tidlig alder kan kom-
me i en børnehave, hvor de vænnes til
dansk. Og Boserup slutter: For et
folk, der føler en forståelig stolthed
ved at repræsentere en særegen kul-
tur, vil det aldrig være let at gå med
til en radikal sprog- og skolepolitik
som her foreslået. Men er der nogen
nen i Grønland, og der er oprettet et
arbejdsmarkedskontor i Godthåb.
Forslaget går ud på efterhånden at
oprette arbejdsmarkedskontorer i de
større byer.
Grønlandsrådets medlemmer kunne
støtte forslaget og de fleste af med-
lemmerne mente, at kontorerne i hvert
fald i begyndelsen burde sortere un-
der kæmnerne.
På mødet behandlede Grønlandsrå-
det desuden en betænkning fra folke-
oplysningsudvalget og en betænkning
vedrørende arbejderbeskyttelse i
Grønland. Endelig fik rådet oriente-
ring om et ændringsforslag til lov om
kommunernes styrelse og vedrørende
forslag til ekspropriationslov for
Grønland.
anden vej, hvis grønlænderne vil være
et folk af ligeværdige.
PRISEN ER FOR HØJ
Dagbladet „Information" tager kraf-
tigt til genmæle mod Mogens Bose-
rup. Man foreslår ligefrem, at grund-
lovens paragraf 71 om den personlige
friheds ukrænkelighed udvides med
en passus om, at ingen dansk (hvilket
efter samme lov også vil sige grøn-
landsk) borger på grund af sin af-
stamning underkastes nogen form for
sprogberøvelse. Man taler om Bose-
rups kølige overlæg og fortsætter: Om
så effektiviteten i Grønland skulle
blive sat over styr, må løsningen af
sprogspørgsmålet blive et både- og.
Hvem siger iøvrigt, at grønlænderne
ønsker at være så forbandet effektive,
hvis prisen er, at de skal have tungen
skåret af.
Og bladet slutter: Alt har sin pris,
men en og anden pris er for høj der-
oppe.
T unumut
KaKasionat
Kavdlunåt mardluk, 34-nik ukiulik
Vagn Bjerre Christensen åma 39-nik
ukiulik Harry Vedeø peKatåusåput tu-
luit arfinigdlit ilisimassagssarsiomig-
ssåne Watkinsip KåKainut Scoresby-
sundip kujatånitunut. tamåne Kåicat
iluamik misigssorneKarsimångitdlat
sujornagutdlo atausiåinardlutik angat-
dlavigineKarsimavdlutik, tåssa 1935-
me. taimane åma tuluit Kavdlunåtdlo
peKatigigdlutik ilisimassagssarsiorsi-
måput peKataussutdlo ilagisimavåt
kungikut atorfiligtaisa måna Kutdler-
såt Ebbe Munch.
Bjerre Christensen nautitsivfiute-
KarpoK Vedeølo titartaissuvdlune, ta-
marmigdle Kåitasiornermik nuånari-
ssaKaKaut. ilisimassagssarsiorniarneK
tuluit kungiata uviata prins Philipip
soKutigisimavå angalassugssatdlo ig-
dlersuissoråt tuluk akimaneK lord
Hunt, silarssuarme Kåicat portuner-
ssånik Mount Everestimik KaKissi-
ssok, åma Ejnar Mikkelsen. KåKaK
Ejnar Mikkelsenimik atserneKarsima-
ssok KaKiniagagssauvoK, månamut sa-
KineKarsimångitsoK.
1935-vdle kingorna KåKarssuit tåu-
ko imap tungånit orningniarneKartar-
simagaluarput sikutdle pissutigalugit
taimaitmarneKartarsimavdluti'k. må-
nåkut Kamutilissardlutik uniardlugit
kangerdluk ikårniarssarissugssauvåt.
angalassut Scoresbysundimut pisåput
juniip 28-åne acåumatdlo migssiliordlu-
go xångiugpat ilimagineKarpoK Wat-
kinsip KåKainut ångusimanigssaK. ta-
maunga pigunik tingmissartumit pa-
jungneKåsåput taKuagssanik, aineKar-
tugssåuputdlo umiarssuarmik augu-
stip 21-åne.
Ejnar Mikkelsenip KåKånut majuar-
niarnigssaK ulorianardlunilo ajoma-
ikusortorujugssuvoK. sermimingånit
KåKap kårfanut 2000 m-itut portutigi-
ssumut ivnåncigsuinarssuvoK ivnar-
dlo tamåna ujarak aKitsuvoK majuar-
figiuminaitsorujugssuvdlune.
junime atautsiminermine Grøn-
landsrådip OKaluserissagssatut sujug-
dlertut eruartorpå nunavtine inutig-
ssarsiornikut sujunersuissartoKaler-
nigssamik aperKut. rådip ilaussortai
tusardlerneKarput udvalgip niuverni-
kut ministereKarfiup pilersitdta nalu-
naerutånik. udvalgip tåussuma misig-
ssorsimavå sujunersuissartugssanik
pissariauartitsineK, nunavtine privatit
inutigssarsiornera ta sujuarsameKar-
nigsså isumagalugo.
sujunersutip tungavigå nunavtine
niuvernikut agssagssornikutdlo pri-
vatimik ingerdlatsissut amerdliartui-
narnerat, udvalgilo isumaKarpoK
KGH-p åma GTO-p privatinik suju-
nersuissarnerata saniatigut angneru-
ssumik privatinik sujunersuissarnig-
ssa« pissariaKartineKartoK.
sujunersuissartoKarfik kikunigdlu-
nit sujunersuissåsaoK, Kavdlunåtdle
nunasissut privatimik ingerdlatsissut
amerdlangåtsiarsimagångata kalåtdlit
sagdliutineKartåsåput, suliniarnermik
takutitsinigssamut KimagsarneKartå-
savdlutik privatimik autdlarninigssa-
mut ingerdlåneKarérsutdlo nangine-
Kåinamigssånut.
sujunersut Grønlandsrådime akuer-
ssårneKardlune oKaluserineKarpoK so-
KutigineKardlune tamatuma imatut
åricigssuneKarnigsså kalåtdlit inutig-
ssarsiortut iluaKUtigssånik. sujunersut
måna OKaluserineKancisaoK nunavti-
nut ministereKarfingme muvernikut-
dlo ministereKarfingme.
tugdliutdlugo sarKumiuneKarpoK
nunavtine sulinermut tungatitdlugo
Som så mange andre havde jeg — me-
dens jeg var bestyrer og hvidhvals-
fanger ved Prøven — glæden ved at
arbejde for Elisabeth Hindsgaul såvel
ved at fremskaffe sælskind til børne-
sanatorierne som ved at administrere
tilsendte børnebidrag og at arrangere
børnebespisninger, når uheldige vejr-
og fangstperioder gjorde det påkræ-
vet. Ved at koge en god og nærende
suppe på hvidhvalskød til 8 øre pr.
kg tilsat rugmel til 16 øre kg og ved
at servere det kogte kød til, kunne
små penge række langt og gøre stor
gavn, navnligt da kogersken ikke fik
mere for det af hende ydede arbejde
end at hendes egne børn plus hendes
mand og hun selv, blev bespist gratis
og fik god varme i hjemmet de dage,
maden blev tilberedt på hendes rød-
glødende komfur.
Der er sikkert mennesker endnu, der
husker disse barndomsdage, hvor de
mødte op med en ske, en tom skål eller
spølkum og gik hjem med runde,
mætte maver og varme røde kinder.
Nogle af dem husker sikkert endnu
den godhed, der strømmede dem i
møde fra E. L.s rige hjerte og fra de
givere, der gjorde det muligt for hende
at opretholde sit omfattende hjælpe-
arbejde.
isumagingnigfigssanik pilersitsinigssa-
mik sujunersut. kalåtdlit inoKatigit
akornåne sulinikut periarfigssat måna
angnertunerujartuinarmata pissaria-
KalersimavoK sulinermut tungatitdlu-
go isumagingnigfigssanik pilersitsi-
nigssaK, sulivfigssarsiortut sulissug-
ssarsiortut tåssane ikiorserneKartåsav-
dlutik, sujunersuissoKartåsavdlune ki-
salo ikiuinermik suliaKartut suleKati-
gineKåsavdlutik ajornartorsiutit åssi-
gingitsut tungaisigut kisalo iliniartit-
sinikut såriarfigssat iluaKutiginiarnig-
ssåt sulissutigineKartåsavdlunisaoK.
tamåna ingerdlåneKåsaoK nunavtine
sulinikut ikiuissarnikutdlo Kutdlersa-
Karfingmut atatitdlugo månalo Nung-
me pilersitsissoKarsimavoK agdlag-
fingmik sulivfigssarsiortut sulissug-
ssarsiortutdlo sågfigissartagagssånik.
sujunersutigineKanpoK igdloacarfingne
angnerussune avdlanisaoK kingorna
taimåitOKalernigsså.
sujunersut Grønlandsrådip ilaussor-
taisa tapersersordluarsinaunerarpåt
ilaussortatdle amerdlanerit isumaKar-
put agdlagfit taimåitut autdlarKåu-
mut kæmnereKarfingnut atagatdlar-
tariaKartut.
Grønlandsrådip atautsiminerane å-
måtaoK sangmineKarput Kåumarsai-
nermik udvalgip isumaliutigssissutå
isumaliutigssissutdlo nunavtine suli-
ssartut igdlersorneKarnigssåt pivdlu-
go. kisalo råde tusardlerneKarpoK
kommunit ingerdlåneKarnerånik inat-
sisip avdlångutigssånik nunavtinilo
pingitsailissumik igdlut nungnøKarta-
lernigssånik sujunersumik.
Jeg vil gerne på egne og mine da-
værende „børn“s vegne mindes den
kvinde, der stod bag så megen hjælp
og bag min indsats, der afstedkom, at
nogle af beboerne ved Prøven døbte
mig: Ham der er far til de børn, der
ingen far har!
Lad os alle ære hendes minde! Måtte
andre med held fortsætte hendes ger-
ning! Kunne man ikke til erindring om
hende i hver by, hvor et af de på
hendes foranledning rejste børnesana-
torier er bygget, opkalde en gade eller
plads efter hende eller rejse en sten «
eller varde til hendes ihukommelse.
I UmånaK f. eks. kunne det let gøres
på den velegnede plads foran stedets
smukke stenkirke.
Kan midlerne ikke fremskaffes
alene i UmånaK, kan der måske iværk-
sættes en landsomfattende indsamling
•eller udsendes et Elisabeth Hindsgauls
mærke til fordel for nævnte minde.
Det kunne måske gøres i form af et
grønlandsk julemærke tegnet af en af
de udmærkede grønlandske kunstnere.
Slår ideen an, kan den følges op af
andre grønlandske julemærker til for-
del for det arbejde, der sikkert var
Lisbeth Hindsgaul kærest her i livet.
P. t. Tersløsegaard, 31. maj 1969.
Andr. Lund-Drosvad.
forhandler motorer af fabrikaterne :
forhandler både af fabrikaterne :
forhandler gummibåde af fabrikaterne :
forhandler tilbehør og udstyr af fabrikaterne:
forhandler smøremidler af fabrikaterne :
EVINRUDE — VOLVO-PENTA — PERKINS
BRIGGS &. STRATTON.
ALBIN — BOREAS —
WITH — OCKELBO — ØRVIK — BG — TRIFOIL — BMT — CORNET —
HERWA — SELCO — SIGER — JUPITER 30 — BIANCA 23 M — ALBIN
— NORDKAP — SPORTYAK.
AVON — PIRELLI — METZELER — VIKING — FUJIKURA — SUMITOMO.
OMC — AIRGUIDE — TELEFLEX — MORSE — RULE-MASTER — NCB
— COLUMBIAN — AQUA-MARINE — HG — WILCOX-CR1TTENDEN
— SILVA — SESTREL — MICHIGAN — PAR — LUCAS — BOSCH —
JMG — DEN OUDEN — MIRAX — RAYTHEON — McMURDO.
OMC — VALVOLINE — CASTROL — SHELL — m. fl.
KTH
KØBENHAVNS NY TØMMER-HANDEL
Askelundsvej . Frederikssund . Telegramadresse: Tømmer
Trælast
Kissuit
Bygningsartikler
sananermut atortut
Isoleringsplader
OKorsautigssat
Krydsfiner
pingasoridat
Erhvervskonsulenter
i Grønland
Grønlandsrådet har på juni-mødet drøftet spørgsmålet om erhvervskonsu-
lenter og arbejdsmarkedsorganer i Grønland.
Elisabeth Hindsgauls minde
3