Atuagagdliutit - 12.06.1969, Side 5

erfalassup OKalugtuagssartå
sapåtiugpat ukiut 750-ingusåput erfalassup Dannebrogip Kilang-
mit nåkarsimaneragauneranit
OKalualåtorKat maligdlugit erfalassoK Dannebrog Kilangmit nåkarsimavoroK
taimalo danit (Kavdlunåt) ikiorserdluarsimavdlugit Lyndanesime sorssunerme 15.
juni 1219. tåssa taimanernit ukiut 750 kångiutisåput sapåtiugpat. nalivtinilo inuit
uSPerivatdlårunångikaluaråt taimane erfalassup Kilåinarmit nåkarsimanigsså,
taimditoK taimanernit erfalassoK pisimassunut åssigingitsunut tungatitdlugo er-
uartorneKartuartarsimavoK, uvdlumikutdlo inuiait oualugtuarissaunerånik ili-
simatut ardlåinåtalunit miserratigisinåungilå, silarssuarme erfalassut pisoKau-
nerssåt mana ukiut 750 piorérsimassoK.
Fra landgangen i UmånaK i 1960. Dannebrog vajer i baggrunden.
Umånamut ikårneK 1960-ime. ungatåne Dannebrog nivingavoK.
ukiut ingerdianeråne ei lalassumik
ti&unuartussarsimassut Kunutujusimå-
ngitctiat. erfalassumi'k tigumiartunm
Pernussut pigmeKartoK pisoKauner-
ssaugunartoK ima oKauseriaKarpoK:
erialassoK una iimgnut turuupara,
naiungmavKo anguuaussutit peiKuser-
suitsoK sapitsoraio. ingerdlausavai
sorssugcartup auiajaitsup ilerKuanut
aapercutumiiK.
seinigssusavat sordlo Kavdlunåp nu-
igdlersorcara. inuit peiKusersuitsut
uiaKuisa Kuiane erfalatisavat, kigcuu-
ssissutaie taimaiiiorfiginagit. mger-
uiaornerme pårssinermiio, såssussi-
uerme aikiunermdo såkutUtut kuhu-
suitsutut takordiiutisautit.
sukutalunit tunuåinåsångiiatit, så-
kutut periarf igssaKartingisåinåsavati t
aikatdlornigssamut Kimånigssamutdlo.
ugssat talerpigdleK akerxat ikutdlugo
Pisagaluarpåssuk, erfalassoK såming-
uik tigusavat. agssatit tamaisa ånai-
Sugkit erfalassoK kisavat. inutitdlutit
anersårtortitdlutitdlo sernigisavat. a-
kiuneK taimaititariaKåsagugko — «a-
nortoK tamåna Gutip inerterKUtigiliuk
tauva erfalassumut nermutisautit
toKuvdlutitdio.
Pernussut tamåna tyskit sorssung-
nermut tungatitdlugo atuagikiåine ilå-
uguneKarsimavoK 1555-imile, isuma-
kartOKarpordle 1480-ip migssånile per-
aussut tåuna agdlangneKarérsimassoK.
erfalassumik tigumiartunut perKU-
ssut ama taima tunga j ak OKausertaler-
biugo ilånguneKartarsimavoK kingor-
na svenskit franskitdlo sorssungner-
uaut tungatitdlugo atuagkiåine, kisiå-
nile sordlo oberstløjtnant J. Nordens-
toftip 1956-ime agdlautigigå, Kular-
uarpoK ilumut danskinit pissunersoK,
atorneKartarsimagunartordlunit tyski-
nit såkutugssarsianit.
biskorpe sångitsusimavoK
nuånerunarsimagunångilaK taimane
uvdlåkut ukiut 750 matuma sujorna-
gut. Valdemar Sejer ajuatdlagsimavoK
sakutorpagssualissardlune sorssugki-
arsimånginame gutimik nalussunut
ilstlandimitunut, agdlåme ilagisimavai
Pis-konpiuneK Anders Sunesøn, biskor-
Pitdlo Niels Slesvigimit åma Ebbe Ar-
Pusimit ikisalo kigdlussissoK Theodo-
rjk estlandimio. taimailiorsimavordlo
ivko estlandimiut ugpertungortiniar-
dlugit. Kanordle pissoKarpa? danskit
sakutorKingnere ajorssartitåuput guti-
uvt nalussunit. månalume sila, sialug-
ssuaK kuissinavigsoK!
Valdemar ajuatdlagsimavoK agdlå-
*Pe kamapajårdlune, silagssorigsuvor-
ule Gutivdlo ikiorpå, biskorpiunerdlo
PerKuvå agssane KutdlarKuvdlugit
uanskit ajugauniåsangmata.
biskorpiunerdle sångitsuvoK. taline
Pakaivai. taimailissordle kunge isu-
PaagssarseriasårpoK biskorpiunerup
såkutunut mardlungnut naju-
juisiniardlugit, taimailissordlo Danne-
urug Kilangmit nåkarpoK. estlandimiut
erKarsautigssarseKaut, kuineKångiku-
Pingme unerivfingmut pisagamik. å-
nagtussut kuinenarput, Valdemarilo
angerdlarpoK, erfalassoK måna silar-
ssUarme erfalassut pisoKaunerssarissåt
Pagsardlugo.
■ OKalugtuarme nuånivigpoK, avise
olitiken agdlagpoK, uvagume pitsau-
nerussumik OKalugtuagssaKångilagut
erfalassup ivssuma K-anoK pingorsi-
tPaneranik.
PåsagtoKaratdlartitdlugo
avisimilé tåssane erfalassup KanoK
Pmgorsimanera pivdlugo avdlamik
agdlautigissaKarpoK:
~~ erfalassup Kilangmit nåkarsima-
Peranik OKalugtuaK ajunginerutikalu-
ardlugo taimåitoK imaKa tusångitsu-
ssarsinåungilarput inuiait OKalugtua-
P*ssaunerånik agdlautigingnigtartup
dolf Ditlev Jørgensenip isumå. tåu-
ssumame Dannebrog pisimasorå Ant-
v°rskovip måtuvfianit. taimatut 1876-
lme nalunaerpoK OKalugtuardlunilo
^atutut johanitterit Antvorskovimitut
P^atututut Kernertunik atissaKarsima-
ssut KaKortumik såningassortaling-
mi|k, tåukulo erfalassoKarsimåput aug-
Palugtumik KaKortumik såningassor-
alingmik. naluneKångilaK måtuvfiup
aussuma sujulerssortå taimane Est-
andimut sorssugkiamerme umiarssu-
armik atautsimik autdlartitaKarsima-
ssok, Kularnångilardlo umiarssuaK
auna erfalassoKarsimassoK augpalug-
upiik KaKortumik såningassortaling-
naik.
kanoK ilivdlunile sumingånitdlo
'iPåkarsimåsava?"
KularnångilaK kiunersup påsagtup
erfalassoK Kutdlarsimagaluardlugo sa-
pangisimagå taimalo avdlap akordlu-
go KUtdlarKipatdlariarmago såkutut
påvdlutik ungåinarsimanermingne i-
sumaliulersimassut Kilangmit nåkar-
tusoralugo.
erfalassordle tåuna Kilangminga-
nérsorissåt sumut pinerpa?
ilisimaneKarpoK ikungip Hansip
Dannebrog Ditmarskenimut nagsarsi-
magå ukiume 1500-me. tamatumunå-
kut ajugåussutåungilaK, tamanile nau-
ssorigsaissut perKarnitsut Hanse erfa-
lassumik arsårpåt, ukiutdle Kulingi-
luat Kångiutut ajugaugame piumassa-
rissaminut ilångutdlugo taivå erfala-
ssup utertineKarnigsså. tauva erfala-
ssoK inigssineKarpoK Slesvigip OKølug-
fissårssuane, ukiutdlo tugdlit 100
ingerdianeråne aussordlune aserordlu-
ne.
ilisimaneKångilaK erfalassoK måne
encartomeKartOK tåssausimanersoK
johanitterit erfalassuat Kilangmit nå-
kartoroK. naluneKångilardle Øresund-
ime sorssunerme 1427 tyskit danskit
kungiånit tigussarisimagåt erfalassoK.
tåuna inigssineKarpoK Mariap OKalug-
fiane Liiibeckime. Dannebrogile piso-
KaunerpåK tåuna aserugauvoK sapåme
angnerme 1942, taimane OKalugfik
tåuna Kaertartunik nåkåtitsinerme er-
Kugaungmat.
sule pisoKaK avdla
taimåitordle erfalassut pisorKat su-
le atautsimik amiåkoKarput. såkutut
sarKU-mersitsiviåne Stockholmime er-
falassoK imusimassoK ipoK sianigine-
KarpiångitsoK. ilisimaneicarpoK erfa-
lassuliortoK Kruse københavnimio u-
lapårsimaKissoK julip 15-iånit 8-ånut
1676 erfalassoK Dannebrog 16 X 7 me-
terinik ugtuteKartOK merssordlugo.
naluneKångilartaoK erfalassoK tåuna
danskit kungiata nivingatisimagå na-
passuliame Helsingborgime, taimane
tiguarnøKarKårnersume.
erfalassoK tåima sule amiåkoKar-
poK. akulaussai pérusimagaluarput
sivneralo Kernerujugtuinångorsimav-
dlune. svenskitdle kungiat Karl XI
isumatujugame taimane svenskit tigu-
arsimassåinik erfalassimiik 2000 mig-
ssåinltunik titartaisitsisimavoK titar-
taissumut Hoffmannnimut. Krusip er-
falassuliarssua åma Hoffmannip titiar-
tarsimavå, titartagardlo tåuna sarKU-
mersineKartugssauvoK Københavnime
såkutunut tungassumik katerssugau-
sivingme. sarKumersitsineK aKago
angmarneKåsaoK titartagåinaugaluar-
tordlo ilånguneKartugssauvoK, tåuna
Dannebrogit piso«aunerssaringuatsi-
armåssuk. åmåtaordle svenskit piler-
ssårutigåt erfalassutorKap tiguagka-
mik iluarsautdlugulo aunavérsåme-
Karnigsså 1976-imut tåssame taimani-
kut svenskit danskinut ajugaunerånit
ukiut 300-ngortugssaungmata.
inuit erfalassuat
taimane Dannebrog erdlingnartu-
viusimavoK nalinginåungivigdlune.
aitsåme Napoliup sorssugtamerisa na-
låne inuinait erfalassoK atugarilersi-
mavåt. København tulungnit såssune-
Karmat ukiut 1800 autdlartilårneråne
danskit inuiåussusertik misigalugo er-
falassoK nuånarilersimavåt. kungivdle
Frederik Vl-ata nåmagisimångilå er-
falassup taimatut nalinginaussungor-
titaunera inuinarnitdlo atorneKarnig-
sså inerterKutigiumavdlugo 1833-me.
aitsåt 1854-ime danskit kikutdlunit a-
kuerineKarput erfalassoK atorsinau-
gåt.
ukiorpagssuarne såkutut erfalassu-
mingne mikissunguångordlugo Dan-
nebrog erfalassup teKenmanut inig-
ssitarsimavåt ukiordlo 1842 aitsåt så-
kutoKatigit åssiglngitsut tamarmik a-
kuerineKarput Dannebrog atorsinau-
gåt.
aperKUtauvatdlångilaK Dannebrog
Kilangmit nåkarsimanersoK imalunit
måtuvfingmit pisimanersoK. påsisi-
mangnigtut isumaKatigissutigåt erfa-
lassorput atomeKarsimassoK Valde-
marit pencarnitsut nalånitdle, taimalo
silarssuarme erfalassut pisoKaimer-
ssarigåt, erKarsautigssaKamångitsu-
ngilardlo taima pisoKautigissumik er-
falassoKarneac.
nagdliutorsiornigssat
tamåna Danmarks-Samfundip pui-
gorsimångilå. tåssame Danmarks-
Samfundet nålagkersuissut akuerssi-
neratigut peKatigigfitdlo pingårute-
Kartut tapersineratigut kikutdlunitdlo
ilalerivdluarneratigut nunamik tamå-
kissumik nagdliutorsiortitsiniarpoK
erfalassup ukiunik 750-ingortorsiuine-
rane.
sapåtiugpat nagdliutorsiualaorne-
KartugssauvoK Antvorskovime Slagel-
sip kujatinguanitume. tåssane måtuv-
fitorKame nåparneKåsaoK erfalassu-
lerferujugssuaK, erfalassorujugssuar-
dlo amuneKåsavdlune. erfalassoK tåu-
na Slagelsime såkutoKarfingme såku-
tunit amuneKåsaoK, erfalassuvdlo tåu-
ssuma uvdlut tamaisa majimit sep-
temberimut amuneKartarnigsså såiku-
tut isumagisavåt. erfalassoK ungasig-
sumit agdlåt takuneKarsinåusaoK alu-
torineKartåsagunardlunilo tamatuma
erKå takornariat angatdlavfigivdluar-
måssuk.
junip 15-iat erfalassumut tungatit-
dlugo nagdliutorsiorfiussugssauvoK,
Danmarks-Samfundilo amteKarfing-
nut tamanut åma Sydslesvigimut erfa-
lassumik tunissuteKarsimavoK. erfala-
ssut tåuiko junip 15-iata tungånut er-
falassunit avdlanut sujugdlersauvdlu-
tik KalersalersorneKåsåput, tåuko nag-
dliutorsiualaornerme amtmandimit i-
kuneKåsavdlutik, tauva erfalassut
amtimit amtimut ingerdlåneKåsåput
nuna tamåkerdlugo Københavnip tu-
ngånut, nagdliutorsiualaornerdlo nag-
gaserdlugo Rådhuspladsime erfalassut
åipagssånik KalersalerneKåsåput ku-
ngimit ikuneKartugssanik.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne Danne-
brogip nagdliutorsiorneKarnera åssigi-
ngitsutigut malungnartiniarneKåsaoK.
Nungme OKalugiartoKåsaoK erfalassut-
dlo mardluk tuniuneKarérpata erfala-
ssulissartorpagssuarni'k OKalugfingmut
ingerdlaortoKåsaoK uvalikut nålagiar-
tOKarnigssånut.
issit imerdlårsissut
erfalassoK Kristusip såningassulia-
ta nalunaeKutånik pilik Kanga ilerfiat
nalånitdle pissoK, danskit taimaner-
nitdle atorsimavåt kivfåungissutsimut
ilisarnautitut taimatutdlo sorssugdlu-
ne ajugaussarnerne ajorssartarnernilo.
taimanernit månamut sule erfalassup
katerssuvfiussutut isumaKartitaunera
avdlångungilaK, erfalassup atandne-
Kamera taimaiginardlune, nauk må-
nåkut inungnit kikunitdlunit amune-
KarsinångoraluartoK. erfalassuvdle ka-
terssuvfiussutut pingårutå påsivdluar-
neKarsimavoK sorssungnerup nalåne
kungip erfalassua ingmikut sanåK ni-
vingangmat igdlussårssuarme Ama-
lienborgime. sulilume danskit takor-
nariat nunane avdlane Dannebrog ta-
kugångamiko nuånårutigissarpåt. pi-
ngårtumik Dannebrogimik takukulå-
ngitsut Kamuna agtorneKartarput
imerdlårsissardlutik agdlåt angerdlar-
siumernerup pianik, erfalassutoKaK u-
kiorpagssuit Kångiutut takorKigkånga-
miko. -den.
NorpAfAk#
FÆRIN6EHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmass'irpoK perKumau-
tigssatdlo aulisamermutdlo atortugssat tamaisa nioiKutigissardlugit.
taratsut angmagsaagssuitdlo nekitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKar8ln&uput. (map itlssusianut Ogtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
En fremtid inden for
Grønlands Televæsen
Under forudsætning af bevillingsmyndighedernes endelige godkendelse
ønsker Grønlands Televæsen 1. august 1969 at ansætte et mindre antal
teleelever.
Der er tale om en ny ansættelsesform, der tager sigte på at uddanne
unge mennesker til med tiden at overtage de mere ledende stillinger
indenfor Grønlands Televæsen.
En forudsætning for ansættelse er, at vedkommende er fyldt 16 år og
helst ikke er over 20 år. Normalt vil ansættelse kræve realeksamen, men
ansøgere, der på anden vis har erhvervet sig tilsvarende kundskaber
vil også kunne komme i betragtning. En ufravigelig forudsætning vil
dog være, at vedkommende er i besiddelse af gode danskkundskaber, og
der vil i øvrigt blive lagt vægt på evnen til tilegnelse af bogligt dansk-
sproget stof.
I elevtiden, der vil vare 3 år, vil eleverne modtage en praktisk og
teoretisk uddannelse indenfor televæsnets forskellige tjenestegrene, så
som fjernskrivertjeneste, telefontjeneste, telextj eneste, radiotelefon-
ekspedition, vejrtjeneste samt kontortjeneste og publikumsekspedition.
Eleverne aflønnes med henholdsvis 40 ®/o, 50 °/o og 55 °/o af begyndel-
seslønnen for assistenter i den grønlandske tjenestemandslovs 6. løn-
ningsklasse, og lønnen vil i øjeblikket være følgende pr. måned:
1. år ................................................ kr. 709,43
2. år ................................................. „ 886,79
3. år .................................................... 975,47
hvortil kommer stedtillæg afhængig af, hvilken by, der er tale om.
Elevtiden vil blive afsluttet med en mundtlig og skriftlig eksamen, og
forudsat, at denne bestås med et tilfredsstillende resultat, vil eleven
blive ansat som medhjælper for en 2-årig periode, og vil i disse år blive
aflønnet med henholdsvis 90 ®/o og 95 °/o af begyndelseslønnen i den grøn-
landske tjenestemandslovs 6. lønningsklasse.
Medhjælperlønnen vil i øjeblikket udgøre følgende pr. måned:
1- år ................................................... kr. 1.596,22
2. år .................................................... „ 1.684,90
Efter tilfredsstillende afsluttet medhjælpertid, kan vedkommende på-
regne tjenestemandsansættelse som assistent i den grønlandske tjeneste-
mandslovs 6. lønningsklasse, og der vil senere være mulighed for avan-
cement til overassistent, kontrollør m. v.
Af hensyn til uddannelsen, kan der indtil videre kun ske ansættelse
ved følgende telestationer: GODTHÅB, JULIANEHÅB, EGEDESMINDE,
GODHAVN og ANGMAGSSSALIK. Det kan ikke påregnes, at teletje-
nesten vil være i stand til at anvise boliger til elever, der eventuelt søger
uddannelse udenfor deres hjemby.
Håndskreven ansøgning om ansættelse som teleelev afgives til telegraf-
bestyreren i ansøgerens hjemby.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20 . 1127 København K.
5