Atuagagdliutit - 07.08.1969, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39. 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Biadforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 43,40
Arsabonnement + porto, Danmark og øvrige Grønland .. kr. 61,30
Løssalgspris ............................................ kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme ............... kr. 43,40
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane .............................. kr. 61,30
pisiarineKarnerane ...................................... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
NOngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
Et krydspunkt i udviklingen
umingmårKat sisorårtut
LårséraK Skifte, manitsormio 18-inik ukiulik, tulugtut agdlag-
simavoit Alaskame umingmangnik amalo umingmait merKui-
nik niorKutigssiordlune misiligaivfingme pissutsit pivdlugit.
J- F. 14 hektiske dage, hvor Grøn-
land i strålende sommervejr oplevede
oesøget af statschefen og grønlands-
^inisteren er nu stut. Indtrykkene
Var mangfoldige for statsministeren
°g hans rejseselskab, men det sam-
'ede sig i konstateringen af, at Grøn-
land vrimlede med problemer. — Jeg
kan ikke pege på universal-løsninger,
men det forekommer mig, at vi i
Grønlands udvikling er kommet til et
Punkt, hvor kravene til problemernes
løsning ændrer karakter, erklærede
statsministeren.
— Da statsminister Hans Hedtoft
t°r år tilbage besøgte Grønland, be-
tød det uendeligt meget for udvik-
lingen i Grønland, fortsatte statsmi-
dler Baunsgaard. Hedtofts besøg vil
stå som det måske mest markante
statsministerbesøg heroppe. Han satte
skub i det, vi nu ser som dagens
Grønland. Men i dagens Grønland er
Problemerne stadig utrolig mangfol-
dige. Vi er nu nået til et kryds-punkt,
hvor vi må vurdere, om vi i Danmark
°g i Grønland slår til over for frem-
tidens opgaver. Vi kan endnu ikke
tegne en linie, eller pege på løsnin-
gerne, men vi må først og fremmest
Vaare gerlige overfor vor indhøstede
Vlden, og vi må korrigere vore fejl.
Fi må videre. Vi har blandt andet
en ungdom, hos hvem det syder og
gaerer. Vi må prøve på at forstå den,
støtte den og hjælpe den i vore fæl-
*es bestræbelser på sammen med
ungdommen, der bærer Grønlands
fremtid i sig, at løse problemerne og
efkende vort ansvar fuldtud.
Det er en klog tale af en statsmi-
nister. Vi heroppe er glade for, at
Baunsgaard anerkendte betydningen
at Hedtofts besøg. Det vidner blandt
andet om, at man i Danmark fortsat
betragter Grønland som en opgave,
^er er hævet over partipolitiske skel.
Statsministeren har også ret, når han
erklærer, at vi i dag i udviklingen
er kommet til et punkt, hvor kravene
hl problemernes løsning ændrer ka-
rakter.
Grønlands udbygning skrider hastig
J- F. uvdlut 14 ulapårfiusimaKissut
nunavtine silarKigssuaK nalerordlugo
statsministerip nunavtinutdlo mini-
sterip tikerårfigisimassait mana Kå-
ugiuput. statsministerip angalaKatai-
Salo takussait påsissaitdlo åssiginge-
Kaut, atautsimutdle eKiterdlugit o-
KautigineKarsinåuput påsingmåssuk
hunarput ajornartorsiutinik ujame-
fragtoK. — ajornartorsiutit tamarmik
atautsimut årKingneKautigisinausså-
*yk tikuagaKarsinåungilanga, Kalåt-
diit-nunånile ineriartornerme kigdlig-
hk tikisimavarput, ajornartorsiutit
huarsineKarnigssånut piumassarissau-
Ssut avdlångortariaKalerfiat, statsmi-
Pistere OKarpoK.
;— ukiorpålungortut aångiutut stats-
ruinister Hans Hedtoft Kalåtdlit-nu-
uånut tikerårmat tamåna Kalåtdlit-
Uunane ineriartornermut pingårute-
KangårsimavoK, statsminister Bauns-
§aard nangigpoK. Hedtoftip tikerår-
U_era imaKa måne statsministerit tike-
rartarnerånit pingårnerpåtut encai-
uianeKartugssauvoK. tåussumame aut-
ularnersimavå ineriartomeK KanoK
UngussaKarfiusimanera uvdlumikut
jakusinaussarput. uvdlumikutdle Ka-
‘atdlit-nunåne ajornartorsiutit tu-
bmgnåinartumik amerdlåput. kigdlig-
hgdlusåK tikisimavarput isumalior-
KutigissariaKalersimavdlutigo Dan-
ruarkime Kalåtdlit-nunånilo nåmang-
uersugut sujunigssame suliagssat isu-
mangnaerniarsinåusavdlugit. sule av-
Kutigssamik inersussisinåungilagut
arKinigssamigdlunit tikuaisinaunata,
sujugdlermigdle påsissavut sumigi-
uarnavérsårtariaKarpavut kukunivut-
hlo iluarsiniartariaKardlugit. inger-
fremad. I dag gælder det, så hurtigt
som muligt at drage grønlænderen med
i udviklingen. Det skal ske ved, at
man fra dansk side giver grønlænde-
ren større indflydelse og ansvar i ud-
viklingsarbejdet. Vi skal ikke risi-
kere at udviklingen kører fast, den
dag den danske opbygning af Grøn-
land slutter. Den grønlandske ung-
dom må være udrustet til gradvist
at overtage det udviklingsarbejde, der
i dag er betroet den udsendte danske
arbejdskraft.
Det er sandelig ikke let at løse
Grønlands problemer på længere sigt.
Hvad skal der ske med landet og
dets befolkning' den dag pengestrøm-
men fra Danmark ebber ud? Hvad
er sigtet med Danmarks politik i Grøn-
land?
At skabe et lille stykke Danmark
i det arktiske, hvor danskerne har
initiativet, mens landets egen befolk-
ning mere eller mindre er en passiv
tilskuer, der efterhånden må være
henvist til socialhjælp for at eksiste-
re? Eller er sigtet, at man op-
bygger Grønland ved befolkningens
gradvise aktive medvirken, efter
landsdelens forudsætninger, og efter
de krav, som befolkningen stiller?
Det er rigtigt, når statsministeren
erklærer, at vi i dag er kommet til
et kryds-punkt, hvor vi må vurdere,
om vi i Danmark og i Grønland slår
til over for fremtidens opgaver. Vi
kan kun klare opgaverne, hvis vi i
fællesskab prøver på at løse dem.
Uden dette grundlag er al dansk ud-
viklingsarbejde i Grønland omsonst,
hvor velment det end er.
At vi grønlændere og danske i
Grønland har et skæbnefællesskab,
står mere og mere klart, efter-
hånden som udviklingen skrider
fremad. Gid besøget af statschefen
og de smukke ord, der er faldet, må
bestyrke os i vore bestræbelser for at
sikre Grønland en fremtid som en
dansk landsdel med en befolkning af
grønlændere og danske, som med re-
spekt over for hinanden samarbejder
på lige fod.
dlarKigtariaKarpugut. åmame inusug-
taKarpugut nåmagigtaitdliuteKardlu-
tigdlo åssigingitsunik noncåissuteKar-
tunik. inusugtut tåuko påsiniartaria-
Karpavut, tapersersorniardlugit ikior-
niardlugitdlo, inusugtut tåuko Kalåt-
dlit-nunåta sujunigssarissai peKati-
galugit atautsimut norKainiarnivtine
ajornartorsiutit åridngniardlugit, ta-
matumanilo akissugssaunerput sumi-
ginarumanago.
statsministerip OKausé tåuko isuma-
toKaut. uvagut månitugut nuånåruti-
gårput Baunsgaardip pingåruteKarne-
rarmago Hedtoftip tikerårnera. tamå-
na ilåtigut takutitsivoK sule Dan-
markime nunarput issigineicartoK su-
liagssatut, partit åssigingitsut agssor-
tutigissartagåinik Kulangisimassutut.
statsministere ilumorportaoK nalu-
naerame ineriartornerme kigdligfik
angusimagigput, ajornartorsiutit iluar-
sineKarnigssånut piumassarissaussut
avdlångortariaKalerfiat.
nunavta piorsaivfigineKarnera su-
kasumik ingerdlavoK. uvdlumikut a-
nguniartariaKarpoK ineriartornerme
piårtumik kalåtdlit peaatautineKaler-
nigssåt. tamåna pisaoK danskit tunga-
nit kalåtdlit akissugssåussutsimik su-
niuteKaKataunermigdlo angnerussu-
mik tunineKameratigut. imåitariaKå-
ngilarme nunavtine ineriartomeK u-
nigtusavdlune danskit piorsainerat
taimaiteriarpat. kalåtdlit inusugtut pi-
ginångorsartariaKarput nunavtine
danskit piorsainerat tigujartuåsavdlu-
go.
■nunavtine sujunigssaK erxarsautiga-
lugo ajornartorsiutit årKingniarnig-
ssåt ajornaitsuinåungeKaoK. Kanorme
nunarput inuilo piumårpat Danmark-
imit aningaussarpagssuit maunga su-
pineratdlusoK parKertulisagpat? su-
nauna Danmarkip nunavtine politiki-
kut ingerdlatsinermigut anguniarå?
issigtune DanmarkérKamik pilersitsi-
niartoKamerpa, danskit suliniarfigi-
ssanik, nunavdle nangmineK inuisa
issigingnårtuinauvfigissånik, naggatå-
gut ikiutitorneK sågtariaKalisavdlugo?
imalunit sujunertarineKarnerpa nu-
narput piorsarneKåsassoK kalåtdlit
nanghningneK peKatautikiartorneKar-
neratigut, piorsaineKåsavdlune nunav-
ta periarfigssaKartitsinera nåpertor-
dlugo kalåtdlitdlo piumassait tunga-
vigalugit?
ilumorpoK statsminister nalunaer-
mat uvdlumikut kigdligfik angusima-
gigput isumaliorKutigissariaKalersi-
mavdlutigo Danmarkime nunavtinilo
nåmangnersugut sujunigssame suliag-
ssat isumangnaersinåusavdlugdt. tai-
mågdlåme suliagssat nåmagsisinauva-
vut peKatigigdluta årKingniaruvtigik.
tamåna tungavigineKångigpat danskit
nunavtine sujuarsainiarnerigaluat ta-
marme asulinartugssauvoK, Kanordlu-
nit ajungitsigissumik sujunertaaar-
dlune IngerdlåneKaraluarune.
uvagut kalåtdlit Kavdlunåtdlo atu-
gagssavtigut atautsimut Kilerssugau-
simassugutdlusoK ersserKingnerujar-
tuinartumik påsiartorparput ineriar-
torneK sujuariartuinartitdlugo. Kanor-
tOK nålagauvfiup Kutdlersånik tike-
rårtoKarneK oKautsitdlo kussanartut
tamatumane anineKartut nakussagtit-
dlisigut norKainiarnivtine, nunarput
sujunigssame tåssaulerKuvdlugo ka-
låtdlinik Kavdlunånigdlo inulik atar-
KeKatigigsunik naligigdlutigdlo sule-
Katigigsunik.
Sikorsky delegation
i Grønland
Det er ikke nogen ny tanke, at chef-
delegationen fra Sikorsky-fabrikkerne
skulle komme til Grønland for nær-
mere at studere Grønlandsflys brug
af fabrikkens helikoptere. Det er nu
endelig lykkedes, og med en uges for-
sinkelse — Sikorsky havde interesser
i måheskudet — ankom delegationen
på i alt syv medlemmer til Godthåb
som Grønlandsflys gæster et par dage.
Foruden det rent faglige arbejde,
delegationen sammen med Grønlands-
flys medarbejdere beskæftigede sig
med, tog man på fisketur i farvandene
omkring Godthåb.
Direktør V. Lauritsen, Grønlands-
fly, oplyser til Grønlandsposten, at
det rent reelle udbytte af besøget for-
trinsvis må være det praktiske kend-
skab, Sikorsky-delegationen har fået
til de „særlige grønlandske forhold".
— Her som på mange andre områ-
der, siger direktør Lauritsen, — er
det jo sådan at folk, som ikke har
været i landet, forestiller sig noget
helt andet end de rent faktiske for-
hold. Derfor mener jeg, at vi i frem-
tiden kan regne med færre kommu-
nikationsproblemer mellem Sikorsky
og Grønlandsfly, end vi hidtil har
været belastet med. Vi havde i øvrigt
en række værdifulde diskussioner og
behandlede bl. a. spørgsmålet om ef-
tersynsperioder på vore komponenter,
gear-bax’e o.s.v., som er et meget ak-
tuelt spørgsmål for os af hensyn til
den rationalisering og de dermed øko-
nomiske fordele som dette indebærer.
Sikorskyp autdlartitai
Kalåtdlit-nunamtut
Sikorskyp fabrikinit Kalåtdlit-nunå-
nut autdlartitat fabrikip helikopteri-
liainik KanoK atuinermik misigssuiar-
tortut tikiusimanerat encarsaut nutå-
jungilaK. kisame iluagtitumik — sa-
påtip akdneranik atautsimik kinguar-
tordlutik — Sikorsky Kåumasdartune
soKUtigissaKarame — autdlartitat ar-
fineK mardlussut Nungmut tikiput
uvdlune mardlugsungne Grønlands-
flymit KaerKussauvdlutik.
Grønlandsflyme suleKataussut ila-
galugit suliagssavit ingerdlåneKartut
saniatigut Nup erKåne aulisariartar-
simåput.
direktør V. Lauritsen, Grønlandsfly,
Atuagagdliutinut navsuiaivoK tikeråt
påsissaKartiniarsimavdlugit „Kalåt-
dlit-nunåne pissutsinut ingmlkut itu-
nut“. — suliagssaKarfingne avdlar-
pagssuarnisutdle imåitarpoK — taima
OKarpoK direktør Lauritsen — inuit
månlsimångitsut pissusiussunit av-
dlauvdluinartumik encarsartardlutik.
taimåitumik nautsorssutigåra måna
tikitdlugo plssusiussumit ipitsauneru-
ssumik Sikorsky Grønlandsflylo atå-
ssuteKaKatigigsinaussut. iluaKutauv-
dluartugssanik OKatdlltarsimavugut
tingmissartunutdlo tungassut tamalåt
misigssuissarnivutdlo erKartortarsi-
mavdlugit, tamåname pingårutileru-
jugssungmat iluarsartussiniarnermut
aningaussatigutdlo ilevKårniarnigssa-
mut.
Nungme rektor Chr. Stærmosemut
agdlagkamine manitsormio Lårséran
Skifte Alaskame umingmangnik misi-
ligaivfingme najugaKarnine pivdlugo
erKartuisimavoK. rektor Stærmosep
agdlagkat Atuagagdliutinut atugkiusi-
mavai LårsérKap nunane avdlane mi-
sigissai oKalugtuarilårsinauniåsagav-
tigik. iliniagkane takutimiardlugit Lår-
séraK tulugtut agdlagsimavoK. oxaut-
sit ilisimassai tupingnåinartumik
amerdlåput, påsisinaussavutdlo nå-
pertordlugit agdlagkat agdlagdluaga-
rujugssuput.
LårséraK Skiftep misigissai OKalug-
tuarilersinagit nalunaerutigineKarei-
nauvoK 1968-ime realskolerne soraeru-
mérnerme kingorna Alaskamukarsi-
massoK umingmangnik misiligaivfing-
me „iliniartungoriartordlune" amalo
iliniarnertut iliniarfiåne pissutsit mi-
sigssuatåriartordlugit. tasamaninera
angalianeralo Amerikame aningau-
ssauteKarfingnit akilerneKarsimavoK
landshøvdingimitdlo iluarsartuneKar-
simavdlune. ukioK atausinaK tasama-
nitugssaugaluarpoK, kisiåne LårsérKap
ajungisårtuatalo mr. John Teal-ip,
umingmangnik misiligaivfingme suju-
lerssuissut ilåta, sulissutigisimavåt
LårsérKap tasamaninera sule ukiumik
atautsimik sivitsorniardlugo. tamatu-
ma kingorna LårsérKap sujunertarå
Nungme seminariame iliniartungor-
nigssane iliniartitsissugssatut atuåsav-
dlune, sujornatigutdle rektor Stærmo-
semut agdlagkamine agdlagsimavoK
Kalåtdlit-nunåne umingmangnik misi-
ligaivfeKalernigssaK pilerisårutigiu-
mavdlugo.
— måne ingerdlavdluartuarsinarpu-
gut, iliniagkavutdlo amalo uming-
mangnik misiligaivfingme sulinivne
sujumukartuarsinarpunga, taima ag-
dlagpoK LårséraK Skifte. upernagssaK
måna umingmårKat 21 nutåt pivavut,
tamatumunalo nerssutautivut 65-inut
amerdliput.
norgemio „iliniarnertoK*1
månåkut mardlungnik umingmang-
nut misil'igaivfeKarpoK, atauseK Colle-
ge-me atauserdlo Old Fort Chimo-me
Quebec-ime Canadamltume. Chimo-
me umingmangnik misiligaivfik 1967-
ime pilersineKarsimavoK umingmår-
Kat 14-it Ellesmere Landimit pissut
nerssutautigalugit. misiligaivfik uva-
nga sulivfigissara pisoKauneruvoK,
tåssa 1964-ime autdlarnersimagame
umingmårKat 23-t Nuvivak Islandimit,
Bearing Seemltumit pissut nerssutau-
tigalugit. ukiaK måna umingmangnik
misiligaivfik atauseK åma autdlarner-
tugssauvoK, tamatumuna Norgeme,
autdlarniutigineKåsåputdlo uming-
mårKat 25-t Hudson Landimit Tunu-
mitdlo pissut, misiligaivfingmutdlo tå-
ssunga tunissutitut norgemio „utor-
k3k" sungiusarparput umingmangnik
misiligainerme suliagssat åssigingitsut
■ingerdlatsinermut sujulerssuinermut-
dlo tungassut iliniagarititdlugit. dg-
dloKarfingne mingnerussunisaoK u-
mingmauteKalernigssamik sulissuti-
gingnigtugssauvoK.
suliagssaussut tåukujuarput, neri-
sitsineK, ukiunerane paorKingningneK,
erniortitsineK amalo Kiviunik kater-
ssissarneK.
sujornagnt toKuneKartartugaluit
mana umatineKartut
umingmait issigtorssuarme najuga-
Karamik silamut igdlersutigssarsiv-
dluarsimåput. merKorssuisa takisut
iluatungånlput Kiviut uvsigdluinartut
ingmingnutdlo ima nuiusimatigissul
issimit masangmitdlo pitameKarsinau-
natik.
„Kiviut" tåuko inuit ima soKutigiler-
simatigait 1800-kune nerssutit tåuko
agsut toKorarneKartarsimavdlutik, må-
nale inutiniarneKalersimåput sulivfig-
ssuaKarneK nutåK nunarssup avang-
narpasigsuane pilersineKarsinaumå-
sangmat umingmait nujuitdlisagauv-
fiéne, nangminerssordlunilo sulivfig-
ssuarne Kiviut tåuko tupingnåinartor-
ssuit KivssineKartarniåsangmata ati-
ssaliarineKartarniåsangmatalo.
ukiume Kångiutume umingmautivut
atugarigsårsimåput månalo katarér-
dlutik aussarsiordlualerdlutik. uper-
nåK merKue kivdlorneKarput. uming-
mak inersimassoK atauseK ukiumut
pundinik tatdlimanik avguaKatigigsit-
dlugo merKortarfigineKartarpoK, må-
nåkorpiardlo akiussut atordlugit ner-
ssut atauseK 200 dollars migssiliordlu-
git aningaussarsissutaussarpoK —
imalunit åssigalugit 1300—1400 Kav-
dlunåt koruné. ajoraluartumik mereut
tunineKarneK ajorput, misigssuivfing-
mile misiligtainermut taimågdlåt
atorneKartardlutik. månime uming-
mangnik misiligaivfik pilersineKarsi-
mavoK issigtune sulivfigssuaKalersi-
riaunigsså misigssorniardlugo.
umingmårKat sisorårtut
umingmait inungnit alapernaiserne-
Kartorujugssussarput. ukiup kingug-
dliup ingerdlanerane misiligaivfik ti-
kerårtoKarsimavoK 8000 migssiliordlu-
git. nerssutit nuånarineKaKaut. tåssa-
me nujuitsuput alapernaiserumatuv-
dlutigdlo, Kanigdlivigtarputdlo ku-
niuiniardlutik sordlungmigarniardlu-
tigdlo, kumerujortikumavdlutik ma-
martortugagssarsiordlutigdlo.
uvdlut tamaisa nerssutit pissusiu-
ssartutut suliarineKartarput. atausiå-
kårdlugit KuinukåuneKartarput OKi-
mailutarneKardlutigdlo karrinigdlo
nerisitdlugit piarartaitdlo Imugtortit-
dlugit. ilane arssåututut sagdloKita-
riaraluartarpånga imalunit nerssutit
avdlat tunuinut torKortertardlutik.
ukiunerane pinguautigssarsiortuar-
tarput. ilåne issigingnågagssiuissar-
put arssåuniarssarissardlutigdlunit.
nuånernerpaussarpordle sisorårtarne-
rat Kamuserdlutik — soruname uva-
nga sisutlkångavtik. Kamutit narssa-
mut piniariartutdlo ingmingnut sa-
kagtautilersarput suj ugdliuniutdlutik.
aussaK måna neriugpugut Alaskap
avangnåne sujugdlerpåmik ingmikor-
toKarfeKalisavdluta, ilaunigssaralo Ki-
lanåreKåra.
»anigtukut piarKat nutåt ilait „nag-
ssuiartugssauvavut" nagssuisa nauv-
figssaisa nalaisigut tigssalukårtåumik
radioaktiviussumik tigssalukårtitsivi-
galugit. tamåna umingmangnut misi-
h ngneKångisåinarsimavoK, taimågdlåt
nerssutautinut avdlanut, misiligainer-
dlo påsissaKautauvdluarsimavoK.
neriugpunga j ulime Alaskap avang-
narpasigsuanukåsavdlunga OKautsit
misigssorniardlugit amalo nagguveKa-
tivut ilisarilerumavdlugit.
LårséraK Skiftep agdlagkane nagga-
sersimavai Kalåtdlit-nunåne aussar-
siordluarnigssamik kigsåussivdlune.
umingmak Norgemit pissoK Ka-
låtdlit-nunånérsunik piaruissoK
Alaskame misiligaivfingme LårséraK
Skiftep erKartuineranut atatitdlugo
pissutigssaKardluåsaoK Norgeme u-
mingmangnik misiligaivfik agdlagka-
mine taisimasså encartulåsavdlugo.
norgemiut ilisimatusarnerata amalo
atortugssat Kalåtdlit-nunånit pissut
kingunerissugssauvåt tugdliane uper-
nagssarpat umingmait mencuinik nor-
gemiut niorKutigssiåinik sujugdlermé-
rutaussumik niorKutigssiornigssaK.
pilerssårut téuna KaKutigortoK piler-
sineKarsimavoK pigingneKatigingnit
autdlartencånit, taiguteKartut Norsk
Moskus A/S, Bardu. påsisimassaKar-
dluartut ilåt Kalåtdlit-nunånut aut-
dlartineKaratdlarsimavoK umingmår-
Kanik 25-nik Tunumit pigssarsiortoK,
taima agdlautigineKarsimavoK avlsime
Berlingske Tidende-me. umingmårKat
inigssineKåsåput Norgep avangnarpa-
sigsuane nunalerivfiusimagaluartume
taimaititame, nåkutigdlissoralugo u-
mingmangnik ilisimassaKardluartoK
Nils Engelstad, avisip erKartuinera
maligdlugo Amerikame iliniamertu-
jusimassoK. tåunausimagunarpoK Lår-
séraK Skiftep agdlagkamine „utorKar-
mik“ taisimasså.
merKut taima pitsautigingmata
Norgeme isumaKartoKarpoK merKule-
rivfeKalerneK iluanårniutausinåusa-
ssok. Norsk Moskus A/S aningaussau-
teKaratdlarpoK 150.000 kruninik. misi-
liniarneK Norgeme nunap ineriartorti-
neKarnigsså pivdlugo inatsisitigut ta-
persersorneKarsimavoK amalo najuga-
Karfigssame kommuneussumit. uming-
mauteKarfigssap iluarsartunera 150.000
krunit migssåne akeKartugssatut naut-
sorssuneKarpoK. tunitsivigssarsiorneK
iluagtisagpat umingmautit amerdlinig-
ssanut tungavigssaKardlualisaoK. kisa-
lo umingmangnik påsisimassaKar-
dluartoK iliniartunik ardlalingnik
ikiorteKarsinaulisaoK.
-den.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIGKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
ineriartornerme kigdligfik
ii