Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 18.09.1969, Blaðsíða 13
Byen Angmagssalik ligger meget smukt. Så godt som alle igdloKarfik Angmagssalik alianaeKaoK. igdlut tamardlulna- huse er nye. Her er udsigten fra en fjeldknold i byens midte. ngajangmik nutåjuvdlutik. tåssa igdloKarfiup KerKane Kag- tunermtt isslkivia. Kåumarsai'nerup tungåtigut rnnOK isa- Saluamerpugut, tåuname kisiat måne Kåumarsainerup tungåtdgut angneru- ssumik såriarfigssaråripuit. •— oKartoKartarpoK antermit pitsau- ssut nålaorniarnermut i lua k utaussa Ki - ssuit? ■— tiamåna åma misilingneKansinia- SaluarpoK iluagtitsivatdlångitsumig- dle. 1967-ime tikisinercarput radiut 'nålaoruitiit pingasut, 'atauseK Angmag- ssailin gimut, atauseK Kungmi'uin'ut a- tauserdlo Kulusungmut. tåuko ingmi- kut suliamik antenneKarput. påsissat- dle maligdlugit nålaorniamermik piit- sånguatdlagtitsiivatdlåiigi'tdlat. amate radiuit taimåiitut akisoKaut. apeirKu- tauvordlo nunaicarfingmiut radioKaru- måsunersut atauseK 3000 kr-ling- nmik. pitsaun erpå usaga luarpoK Istan dip radiuatigut kalåtdlisut autdlakåtiitsi- ssoKantalersug pat, Islandivme radius måne Tunume KanoK .ilissukutdtuinit tusåvdluartarparput. imaKale åma er- KarsautigmeKarsinaugal'uannersoK ser- merssuarme radareKarfit såkortusaiv- figtut a tor n eK ar s i nau n i'gss å t ? igdlutarniartut 20 — 'igdlOKannerniamerme KanoK ipa? — sujornatigumut nalerKiutdlugo igdlugssaKarniarneK ajorissagssåungi- laK. soruname åma måne Agdlutårni- artunik utar.KissoKarpoK i Lait uvgu- nåiinaK igdlutårsmåungi'tsumk, igdLug- ssaKamiarnerdle piitsauneruIeKiaoK ig- dlut pisontait isaterneKarnerata sujor- nagornit. uvdlumikut Angmagssaling- me erKånilo tamarme igdlutårniertut 20-uput. — mérKanume ikLuiniarfit? — mérKanut sanatoriaKiarpugut bør- nehaveKardlutalo. kommunalbestyrel- Angmagssalik har en udmærket børne- have, men byen trænger i høj grad til et børnehjem til at tage sig af de mange forældreløse børn. Angmagssalik pitsauvigsumik børne- haveKarpoK, igdloKarfigdle børne- hjemimik amigauteKaKaoK mérKat angajorKåKångitsorpagssuit paorKine- Karfigssånik. god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU ukiorparn- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! sime ilungersutigisimavarput børne- hjemimik sanassoKamigsså, tamånale ikiuiniarnikut KutdlersaKarfiup aker- dliuvfiigå. tamaitumunga taorsiutdtugo mérKanut samatoria sanarKingniame- Kai’poK avdlångortilårdlugo ini'taisa i- lait børnehjemitut atomeKarsmångor- dlugiit. — igdlOKarfi'k avKusiiner.igsånguat- siaKaoK? — åp, pi'tsaussunik avrcusiineirearpu- gut kugssanganerat erKåisångikåine. isumaKarpunga ajungivigsunik avKU- sineKartugut Kiitåne avKusiinemut ta- kussagkavnut nialendutdlugit, suliåo pitenssårutigineKarpoK avKuserngit angnentusiisineKamigssåt. kisdånile måne bilaKanpatdlångilaK. mardlung- mik taxiaKarpoK. imertaussuaKarpoK biUutigdlivdlo pingasunik LastbiLigdlip encaimeK isumagissarå. bilit sivnere sulivfeKarfit åssiglngitsut pigait. — suliagssaKarnåsaKaoK åliniartitsi- ssujutigalune kommunalbestyrelsimut sujuligtaissuvdlune landsrådimutdio •il ausisortauvdlune ? — suliagssaileKineK ajorpumga, kæmnei’eKarfiuvdle itungånit kommu- nip sullagssautaisigut angisumi'k ikior- neKantarpunga. åma atuarfiup tungå- nit påsingnigdlutik akunerit atuantiit- sissarfika ikilmgåtsiarpait. taimåika- luartordle avdlatut ajornartumik prl- vatimik saingmisinaussåka tunugdliu- tariaKartarpåka. Julut nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau- nerpåK. pilertornerpåmik tuniussissartoK. iluarsagkat tamarmik Kulamavér- Kusigkat. 1. kis. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK Kirkegade 18 6700 Esbjerg Danmark. For kvalitetens skyld Értanlk C-vitamlneKardlu- artunlk nunlangnlutå axer- dlortlgaussunlk lmaxarput — KlvdlertCissat tamarmik Bogen om EDB Redaktion: William Cauchi og Hjalmar Petersen. 380 s., gennemillustreret, kr. 25,50. Politikens Forlag. Politikens Forlag, der i en lang år- række har specialiseret sig i oplags- bøger, har udsendt en omfattende bog om edb — elektronisk databehandling. Redaktionen har formået at samle en kreds af de ypperste fagfolk indenfor feltet til at udarbejde de forskellige kapitler, og resultatet er blevet im- ponerende: engr undbog, der henven- der sig til en meget bred læserkreds, fra menigmand, der søger at forstå et hulkorts mystiske diagrammer til alle dem, der på en eller anden måde i ar- bejdet er knyttet til edb. Selv den krævende læser, der søger dybere til bunds i problemerne, vil kunne få ud- bytte under studiet af denne bog. I indledningsafsnittet fortæller W. Cauchi om baggrunden for vor tids edb — om talsystemer, og hvordan man går fra titalsystemer til total- systemer, om de første primitive reg- nemaskiner fra 1600-tallet, og om hvordan mange af den tids principper direkte kan sammenlignes med de mo- derne datamaskiners arbejdsmetoder. Professor Per Gert Jensen redegør for datamaskinen, materiel, virkemåde og mikroprogrammering. Her er alle grundbegreber samlet, og her sluttes med en oversigt over opbygning og styring af en datamaskines centrale enhed. Personalechef B. Juul Sørensen, IBM, fortæller om mennesket bag ma- skinerne, d. v. s. hele den stab, der arbejder med maskinerne — hvordan de uddannes og hvilke krav der stil- les til dem, såvel under uddannelsen som ved selve arbejdet senerehen. Som en naturlig følge kommer sekre- tariatchef N. J. Ebbensgaards oversigt over, hvordan uddannelsen er organi- seret i dag og hvilke ønsker man har om fremtidens uddannelse. Skal man leje eller eje en datama- skine — og hvornår ved man med sik- kerhed, at en investering er fornuftig? Disse og endnu flere problemer be- handles af civilingeniør Jens Bernsen. Artiklen afsluttes med en oversigt over maskinleverandører i Danmark. Programmering og datalogi er em- net for civilingeniør H. B. Hansens artikel. Maskinerne skal styres af programmer, og hele dette omfattende forarbejde er gennemanalyseret til bunds. Programmeringssprog og klas- sifikationsproblemer er belyst i under- afsnit. Datamaskiners anvendelse i forsk- ning og undervisning er udarbejdet af direktør Hans Jørgen Helms, NEUCC anvendelsen af edb i det offentlige gennemgås af afdelingsleder Poul Jo- hannes Pedersen, Datacentralen, der tager et aktuelt spørgsmål, kildeskat- ten, som eksempel. Enhver skatteyder vil her kunne læse om den vældige procedure der ligger forud for kilde- skattens indførelse, og om hvordan sy- stemet kommer til at fungere. Databehandling i dag, af afdelings- chef Aage Melbye, giver læserne et indtryk af de mange områder, der i dag direkte eller indirekte er knyttet til elektronisk databehandling, og en væsentlig udnyttelse er beskrevet af civilingeniør P. Hedegaard Jensen, Teknologisk institut, i artiklen: Nu- merisk styring. Dr. phil. Ross Jackson giver sin vi- den og erfaringer om operationsana- lyse videre til bogens læsere. Her står vi foran en ny gren af videnskab, der givetvis vil føre vidt i fremtiden. Pro- blemkomplekser af omfattende karak- ter søges løst gennem operationsana- lyse, og et enkelt eksempel er gengi- vet. Hele den videre fremtid, som den kan komme til at tage sig ud, er skit- seret i professor Peter Naurs slut- ningskapitel. Her konfronteres læser- ne med en helt ny tilværelse, på godt og ondt i databehandlingens tegn. koral er kildefrisk Der er 10 forskellige slags kildefriske KORAL: appelsin, appelsin sukkerfri, kæmpeappelsin, citron, ananas, grape tonic, sport, rød, cola og apollinaris. koral puilassututdle imeruernartigaoK KORAL-it puilassututdle imeruernarti- gissut pineKarsinéuput åssigmgitsutut Kulisut: appelsin, appelsin sukoKéngit- sok, appelsin angisdK, citron, ananas, grape tonic, sport, augpilassoK, cola åma apollinaris. 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.