Atuagagdliutit - 14.11.1969, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
tatdlimångorneK 14. november 1969
Nr. 23

<
i
Justering er nødvendig
i Grønlandspolitikken
Den gamle målsætning kan ikke længere slå til. Ajourføring må finde
sted på alle områder i Grønland, siger grønlandsminister A. C. Normann.
Der er i øjeblikket stor interesse for Grønland, en interesse, som man
ikke har oplevet siden de nærmeste år efter krigen. Og det siger ikke
s& lidt. Hvis man samlede, hvad der er skrevet om Grønland i de sid-
ste 25 år, vil det fylde adskillige reoler. Men nu er Grønland aktuel
mere end nogensinde. Det tyder på, at der er ved at ske noget afgø-
rende for landsdelens fremtid. Den store interesse for Grønland lige
efter krigen resulterede i ændring af landets status fra koloni til lands-
del. Ingen ved med sikkerhed, hvad den nyvakte interesse for Grøn-
land kan komme til at betyde. Men det er naturligt at spørge grøn-
landsminister A. C. Normann:
—• Hvorfor er der så stor inter-
esse for Grønland i øjeblikkét?
— Der har fra gammel tid væ-
ret interesse for de grønlandske
anliggender blandt befolkningen
hernede, men interessen er nu
aktualiseret. Det kommer af kla-
ger over, at grønlænderne ikke
er med i udviklingsarbejdet. Der
har ikke været megen blæst om
G-60 udviklingen. Men nu træn-
ger den til justering. Problemer-
ne er blevet mere aktuelle i den
senere tid. Beskatningsspørgsmå-
let er også dukket op. Derfor er
det på sin plads, at man taler
om Grønland. Hvis man ikke gør
det, får man ikke den politiske
opbakning, der er nødvendig for
at foretage justeringen.
MERE UDDANNELSE
— Hvilken justering bliver der
tale om?
— Fiskeriet har slået fejl. Man
er tvunget til at opgive tanken
om, at lønninger skal været bun-
det af, hvad produktionen kunne
give. Nu har man opdaget, at det
ikke kan lade sig gore. Derfor er
man nødt til at opgive den tese.
Å jourføringen må finde sted på
det erhvervsmæssige, det kultur-
politiske, det sproglige, det so-
cialpolitiske område. Ja, på alle
områder i Grønland. Der bliver
tale om nye forudsætninger. Den
gamle målsætning kan ikke slå
til længere.
Den nuværende udviklingsplan
kan slå til med hensyn til det
tekniske og boligbyggeriet. Udgif-
terne til disse vil stige til 1972 og
finde roligt leje dér i nogle år.
Men uddannelsesområdet kan
ikke klare sig med den hidtidige
målsætning. Derfor må grønlæn-
derne tage stilling til, om de vil
have en levefod, der ikke stiger,
eller gå ind i uddannelse, de ikke
kan få uden tosprogethed. Man
må lære sprog for at få adgang
til økonomisk højnelse.
Grønlænderne er utilfredse
med, at de er for lidt med i ud-
viklingen. Det fordrer også mere
uddannelse.
I øvrigt undrer det mig, at de
velstående grønlændere ikke sen-
der deres børn til højere uddan-
nelse. De kan jo få tilskud fra
ungdommens uddannelsesfond.
Men hvorfor gør man det ikke?
Det skyldes uden tvivl at mellem-
uddannelsen mangler. Der er for
få grønlændere med realeksamen.
SELVBYGGERI
— Fra grønlandsk side er man
utilfreds med, at der er så mange
udsendte i Grønland.
— Det er rigtigt. Det er helt
tåbeligt at anvende dyr udsendt
arbejdskraft på områder, hvor
man kan klare sig med lokal ar-
bejdskraft. Senest om fem år vil
boligbyggeriet og opførelsen af
havneanlæg være Så langt frem-
me, at man kan klare sig med
færre udsendte. Jeg håber, det
ville være muligt før den tid at
få flere grønlændere med i op-
bygningsarbejdet.
Men indtil nu er den tekniske
udvikling gået så stærkt, at man
ikke hidtil har kunnet undvære
udsendt arbejdskraft i større må-
(Fortsættes side 2)
Grønlandsminister A. C. Normann
iluarsinigssaK
pissariaicalerpoK
Ruterne langs kysten er nu ved at blive indstillet for i år. Storisen var
til stor gene for trafikken i den snart forløbne sejlsæson. I lange perioder
var forbindelsen ad søvejen til de sydligste byer afbrudt. Her er en ty-
pisk situation fra storisåret 1969.
sinerssortautit måna uningajalerput. sikorssuit aussaK måna angatdlåner-
ne akornutausimaKaut, sivisOmigdlo igdloKarfit kujatdlerpåt Imåkut atå-
ssuteKarfigineKarsinausimångitdlat. una åsseK takutitsivoK 1969-ime si-
ko rssuaKarneranik.
Kalåtdlit-nunane anguniagaK pisoKaK nåmagkungnaersima-
vok, iluarsineKartariaKalerpordlo sut åssigingitsut tamarmik
tungaisigut, nunavtmut ministere A. C. Normann OKarpoK
sorssungnerup kinguningua nunarput sangmineKarujugssuatdlarmat
kingorna aitsåt taima OKatdlisautigilerpoK. tamånalume kåkaginalå-
ngitsungilaK. ukiut 25 kingugdlit nunarput pivdlugo agdlautiginenar-
simassut katerssoråine atuagausivigpålukasit ulivkårsimåsagaluarput.
månåkutdle nunarput aitsåt taima OKatdlisautigilerpoK. taimaingmat
ilimanarsivoK nunavta sujunigssånut pingåruteKardluartumik pissoxa-
ralugtualersoK. nunavtinik soKutigingningnerujugssup sorssungnerup
kinguningua erssersinexartup nagsatarå nunavta Danmarkimut ata-
lernera. månåkut erssernigsumik ilisimaneKångilax nunavtinik soku-
tigingnerKilerneK Kanon kingunenarumårnersoK. pissusigssamisorpor-
dle nunavtinut ministere A. C. Normann aperisavdlugo:
— suna pivdlugo Kalåtdlit-nunåt
månåkut taima soKutigineKartigå?
— itsånitdle suliagssat Kalåt-
dlit-nunånut tungassut Danmark-
ime inuit akornåne soKutigine-
Karsimåput, månale soxutiging-
ningneK tamåna angnertuncruler-
simavoK. pisSutauvoK målårutigi-
neicartarmat kalåtdlit ineriartor-
nerme penatautineKångitsut. G-
60-ip sujunersutå nåpertordlugo
ineriartortitsineK imånarssuax
OKatdlisausimångilaK. månale
ineriartorneK tamåna iluarsissa-
riaKalersimavoK. ajornartorsiutit
malungnarnerulersimåput uvdlu-
ne kingugdlerne. åmame måna
akileråruteKalernigssamik aper-
Kut nagdliusimavoK. taimaing-
mat pissusigssamisorpoK Kalåt-
dlit-nunåt OKatdlisigisavdlugo.
taimailiungikåine politikikut ta-
persissoKarsinåungilaK iluarsinig-
ssamut pissariaKartumik.
iliniarneK amalo
— Kanorme iluarsinekarumårner-
pa?
— aulisarnen ajortorsimavoK.
avdlatut ajornartumik taimaitita-
rianarsimavoK niorKutigssiorne-
rup pisinautitsinera akimordlugo
akigssarsiat agdlinginigssånik er-
Karsaut. måna påsineKarsimavoK
tamåna ajornartoK, taimaingmat-
dlo avdlatut ajornartumik isuma
tamåna taim&itiiariaKarsimavok.
iluarsincKartariaKarpoK inutig-
ssarsiornerup, kulturikut politi-
kip, onautsit, ikiuissarneruvdlo
tungaisigut, tåssame Kalåtdlit-nu-
nåne sut åssigingitsut tamarmik
tungaisigut. nutånik tungavigssa-
KalersariaKarpoK. anguniagaK pi-
soKiiK nåmagkungnaersimavoK.
månåkut ineriartortitsinermik
pilerssårut nåmagkaluarpoK tek-
nikip igdluliorneruvdlo tungåti-
gut. tåukununga aningaussartutit
amerdliartortugssåuput 1972-ip
tungånut, taimanikugssamutdle
amerdliartorungnåisåput ukiutdlo
ardlalialuit taimaiginaratdlåsav-
dlutik. iliniartitaunermutdle tu-
ngatitdlugo månåkut anguniagau-
ssut nåmångitdlat. taimaingmat
kalåtdlit aulajangivfigissariaKar-
påt suna piumanerugigtik, pig-
ssaKarniarnikut xagfariartungi-
nigssax imalunit iliniarnigssaK
Kavdlunåtut pisinauvdlualersi-
naujumavdlune, oKautsime avdlat
iliniartariaKarput aningaussar-
siornikut Kagfariartornigssamut
angmåuneKarumagåine.
kalåtdlit nåmagigtaitdliutigi-
ssarpåt ineriartornerme pekatåu-
ngipatdlårnertik. peKatåusagåini-
liuna åma pissariaxartoK ilinia-
gaKarnerunigssak.
åmåtaordle tupigusutigissarpa-
ra kalåtdlit pilimanerussut mér-
xatik autdlartitångingmatigik
angnerussumik iliniariartortitdlu-
git. kalåtdlime tapivfigineKarsl-
naugaluarput Danmarkime inu-
sugtut iliniariartut aningaussau-
teKarfiånit. sunale pivdlugo tai-
mailiortOKartångila? Kularnångit-
sumik pissutauvok angnerussumik
iliniarsinaujumavdlune piarérsar-
neKartarneK amigautaungmat. ka-
låtdlimé JkigpatdlåKaut realskoli-
me soraerumérsimassut.
nangmineK igdluliat
—- kalåtdlit tungånit nåmagig-
taitdliutigineKartarpok kavdlunåt
Kalåtdlit-nunånut suliartortine-
Kartartut amerdlavatdlårnerat.
— taimåipoK. sianitsuliorneruv-
dluinarpoK kalåtdlit isumagisi-
(Kup. 3-me nangisaoK)