Atuagagdliutit - 14.11.1969, Qupperneq 3

iluarsinigssaK...
15 år på SAS’ Polarrute
8.000 flyvninger på Los Angelesruten. Over 420.000 passagerer og hen-
ved 12.000 tons gods og post
(*Up. l-imit nangitaK)
^Ussaraluisa tungaisigut Kavdlu-
nat aggersitat akisoKissut sulisso-
r*sagåine. kingusingnerpåmik u-
k»ut tatdlimat Kångiugpata igdlu-
k°rtiterneK umiarssualiviliorner-
ima sujuarsimatigisåput nav-
®lunåt aggersitat ikingnerussut
s*«lissorineKarsinauh'savdlutik.
*>eriugpunga sule sujusingneru-
Ssumik tamåna ajornarungnaeru-
^årtoK taimalo kalåtdlit araer-
^lanerussut piorsainerme sulisso-
r,neKalerumårtut.
rnånamutdle teknikikut ineriar-
WneK ima sukasimatigaoK suli-
SsUgssat aggersitat amerdlaKissut
PingitsorneKarsinausimanatik. tu-
sartarsimavåka kalåtdlit OKartut
tamåna piumanerugigtik.
— aggersitarpagssuit åma pi-
Ssugunarput akigssautitigut ajor-
PartorsiuteKarnermut?
— akigssautitigut åssigingisitsi-
PfiK mamianartuvoK, sordlulusoK
aiuaK maegångitsoK kalåtdlit
Kavdlunåtdlo ingminut pissusisa
akornåne. påsisinauvdluarpara
kalåtdlit mamiatsautigissarmå-
ssuk mingnerussumik akigssarsi-
aKarnertik, måssa Kavdlunåtut-
^le pisinautigigaluardlutik. kiav-
^lunitdle navsuiarsinåungilå ta-
Piåna KanoK pingitsorneKarsinau-
PersoK, ineriartorneK kigaitdlag-
terujugssuåsångikåine. GTO
^GH-lo OKartarput sulissugssat
aggersitat pigssarsiarineK ajor-
Partut angnertumik akigssautili-
Pgikåine.
— ajornåsagunångila piorsaine-
rup kigaitdlagtiheKarnigsså?
— silatusårnerusinaugaluarpoK
taimailiornigssaK, kisiånile angu-
aiagkat piviussungortiniartaria-
kalisåput pivfigssaK sivisuneru-
sSok atordlugo. ajusångikaluaKaOK
åangmineK igdluliornermut ka-
låtdlit — periarfigssaKartilisaga-
luaråine, tamatumunåkut nuna-
•nik piorsaeKataussutut misigisi-
tialerKuvdlugit. åmame taimaili-
ssoKartugpat igdlut akikinerulisa-
Saluarput.
— sut piumassarineKartug-
Ssaugpat nangmineK igdluliortar-
higssamik erKarsaut piviussu-
hgortisagåine?
— piumassarineKartugssauvoK
Påsisimangnigtut nåkutigingnig-
tånigssåt taimåisångigpåme taor-
sigagssarsisitsiumassoKåsånging-
Paat. kalåtdlitdle nangmingneK ig-
dluliorniartut nåkutigineKarnig-
ssaK akueriumåsagpåssuk kigsau-
tiginarpoK taorsigagssarsiniartar-
Perup tungåtigut pitsaunerussu-
htik periarfigssineKarnigssåt. Ka-
Pigtukut GTO OKaloKatiginiarpa-
fa tamatumunåkut periarfigssa-
karnersoK.
pigssakineruneK —
Pugternerdlunit
— Kalåtdlit-nunåne inutigssar-
siorneK månåkut neriunartOKar-
PatdlångilaK?
— åp, inuniarnikut periarfig-
ssausinaussut angnikeKaut. auli-
sarneK ajortorsimavoK piniarto-
karfingnisaoK pissutsit pitsauvat-
dlångeKaut. sulivfigssaKångipat-
dlårneK ajornartorsiutinik piler-
sitsissarpoK. taimaingmat kalåt-
dlit ilarpagssue suliagssaKarpiå-
ngitdlat. åmame pissutauvoK Ka-
låtdlit-nunåne mérarpagssuaKar-
dlunilo inusugtorpagssuakarmat
— nunanit avdlaningarnit amer-
dlanerussunik.
kalåtdlit uvdlumikut inoKati-
gigtut nangminerssortutut atasi-
Påungitdlat pigssaKarniarnerup
tungåtigut DanmarKimingarnit
nåkanganerorujugssuåsångikunik.
inuit 40.000 inoKatigingne suliag-
ssat pissariakarnerpåt isumagisi-
naugaluarpait, inuitdle 200.000-
Pik tamåkulunit migssåinik a-
PierdlåssuseKartariaKarput inoKa-
tigiusagunik nangminerssortut i-
nuit 200.000-ugpata niontutigssi-
orneK ima angnertutigissugssau-
vok inoKatigingne ingerdlatat å-
ssigingitsut taimatutdlo iliniarti-
tauneK utorKaitdlo ikiorneKarne-
rat isumagineKarsinåusavdlutik.
taimåikaluartordle såkutoKarneK
ajornaKaoK nunanutdlo avdlanut
autdlartitaKarnikut iluamérsumik
åma isumagingnigtoKarsinaunane.
neriutigissariaKarpoK inuniar-
nikut periarfigssat pitsångorne-
rujumårtut. sipåruteKartariaKå-
ngilaK aulisarnikut avdlatigutdlo
inutigssarsiutausinaussutigut ilua-
Kutiginiagagssatigut norKainiar-
nerme. månåkut napaniarnigsså-
kut tungavigssaussut nåmåsångig-
pata avdlatut ajornåsasoråra ki-
siåniuna pigssaKarniarnikut nåka-
nganerulerdlune imalunit nug-
terdlune avdlanut aningaussarsi-
orfeKarnerussunut.
pingitsailinane
— pingitsailissumik nugtertit-
sineKåsava?
— någga, nugternigssan taimåg-
dlåt piviussungortineKarsinauvoK
kalåtdlit piumagpata. nugternig-
ssaK pisinåungilaK tamåna kalåt-
dlit nangmingneK aulajangiuti-
ngigpåssuk. inuit atausiåkåt nang-
mingneK aulajangertariaKarpåt
pigssaKarniarnikut nåkanganeru-
jumanerdlutik imalunit nugteru-
manerdlutik.
— kalåtdlit sulissugssat Dan-
markime atorfigssaKartineKar-
pat?
— uvdlumikut sulissugssat a-
merdlanerujugssuit Danmarkime
atorfigssaKartipavut nioncutigssi-
ornerme aulisarnermilo. isuma-
Karpunga kalåtdlit 10.000 migssåi-
nitut Danmarkimut nugternigssåt
imånarssuaK ajornakusorutigssa-
KångitsoK. kalåtdlime Kavdlunåt-
dlo ingmingnut ilisarisimavdluar-
put.
— isumaKångilatit émip Kali-
pautå pissutigalugo ajornartorsi-
utigssanik pilersoKarumårtOK, tu-
såmagavtigume tyrkit suliartor-
tut avdlaunere pissutigalugit
Danmarkime akårineKångitsut?
— åp, tyrkit sulissartut Dan-
markiminerat piarérsimavfigine-
KarsimångilaK. kalåtdlinut tunga-
titdlugo taimatut pissoKarnaviå-
ngilaK. kalåtdlit Danmarkime nu-
ånarineKardluarput Kularnångit-
sumigdlo igpigusutigssaKåsanatik
sulissartuinaugunik ingmikutdlu-
nit suliagssamut iliniarsimassu-
gunik. unale avdlauvoK imaKa
ardlaKartut angerdlarsilerumår-
mata imaKalo Kalåtdlit-nunånut
uterumatdlisavdlutik, måssa Dan-
markime inuniarnikut atugkat
Kagfasingnerugaluartut.
isumaKarpungåtaoK erKungit-
sok kalåtdlit Kavdlunåtdlo åmip
Kalipautågut ingmikordluinartu-
tut issigisavdlugit. kalåtdlime
Kavdlunåtdlo ukiut 200 ingerdla-
neråne ingmingnut akulersusimå-
put, tamånalo aup tungåtigut a-
kulersuneK ukiut ingerdlaneråne
malungnarsiartuinarpoK.
aningaussat hotelinut
— sårugdlinait pingikaluardlu-
git niorKUtigssiornigssamut peri-
arfigssaKarpa?
— ilisimatut isumavdluarput u-
liamik augtitagssanigdlo navssår-
nigssamik. månåkut augtitagssa-
nik uliamigdlo ujardlernigssamik
KinuteKartut 40 migssåiniput. u-
liavdle augtitagssatdlunit iluarsi-
sinåungilait sulivfigssaKartitsini-
arnermut tungassut. tåukule ilu-
aKutausinåuput sujunertanut av-
dlanut atugagssanik nålagauvfiup
aningaussagssaKalernigssånut.
aulisarneK sule inungnik suli-
agssaKartitsissugssauvoK. teknike
nutåK atordlugo aulisartautsip a-
jornarungnaersitugssauvå silåi-
naup nigdlernerulertarnerata ma-
lugineKarpatdlårtånginigsså. kili-
sautitåK iluagtisagpat tamatumu-
na aulisarneK KagfagsarneKarta-
riaKarpoK.
— takornariartitsinerme?
— neriunartoKartipara. ingmi-
kut udvalgiliortOKarsimavoK Ka-
låtdlit-nunåne takornariartarnig-
ssamik sulissutigingnigtugssamik.
udvalgip soKutigå hoteleKalernig-
ssaK nautsorssutigålo hotelilior-
nigssaK Nungme Ilulissanilo. a-
kuneK kingugdleK akuerssissuti-
gineKartipåka 5 mili. krunit. ani-
ngaussat atorneKartugssåuput er-
hvervsstøttime åma takornariar-
titsinerme isumangnaitdlisautig-
ssatut. aningaussat tåuko ilait a-
merdlanerit atorneKartugssåuput
hoteliliornermut. takornariartit-
sinermik udvalgip misigssorniar-
på KanoK iliornikut silarssuaK ta-
måkerdlugo takornariartitsissar-
fit Kalåtdlit-nunånik soKutiging-
nilersineKarsinaunigssåt. encar-
sautigineKarpoK nuånarinardlugo
aulisartartunut autdlainiartartu-
nutdlo ugsagsårumik sanassoKar-
nigsså. takornariat pissatik tamai-
sa akilertåsavait, landsrådip isu-
maKatigissuteKarfigineKarnigsså
nåpertordlugo. isumaKarpunga
takornariartitsissalernigssaK aju-
ngitsumik kinguneKarumårtoK.
— akikitsumik Kalåtdlit-nunå-
nut angalaortitsissoKartarsinau-
va?
— åp, taimailiortoKarsinauvoK
tingmissartunik åtartordlune ta-
kornariartitsissarsinaugåine. ta-
kornariartitsissarfik Tjæreborg
taimatut tingmissartunik åtartor-
dlune mardloriardlune Kalåtdlit-
nunåliartitsisimavoK. akikitsumik
angalaortitsineK ajornångilaK
tingmissartoK ulivkårsinaugåine.
kisiånile Kalåtdlit-nunåliarneK
avdlanukarnernit akisunerujuar-
tugssauvoK.
— månåkut Kalåtdlit-nunåt tu-
ngatitdlugo nalornissorneKaKaoK.
isumavdluarnigssamut pissutig-
ssaKånginame?
— isumavdluarnigssamut pissu-
tigssaKarsorinarpoK, sulissugssa-
nik nåmagtunik sitdlimatigssa-
Karpat. inutigssarsiutitorKat, au-
lisarneK savauteKarnerdlo, takor-
nariartitsinermik augtitagssarsi-
ornermigdlo taperdlugit sulissug-
ssanik iluaKuteKautausinåusåput.
tåuko atautsimortisinaugåine ku-
larnångitsumik iluamérsumik i-
nutigssarsiuteKalerneK ajornångi-
laK. tamatumanile åma aperKU-
taussut ardlaKarput Danmarkip
Kalåtdlit-nunåtalo nåkutigisinåu-
ngisait suniuteKarfigingisaitdlo.
Julut
nunavtme TV
pavangarssu armit?
nunavta ministeria Canadame
nålagkersuissunut aperKuteKarsi-
mavoK påsiniardlugo TV-ikut
autdlakåtitat, åssinik sarssuatita-
nik autdlakåtitat, Kåumataussiat
såkortusaivigalugit Kalåtdlit-nu-
navtine issigingnårneKartalersi-
nåunginersut. Kåumataussiat så-
kortusautiviussugssat ardlagdlit
1972-ime Canadamit autdlartine-
Kartugssåuput, tåukulo Dan-
markimitaoK atorneKarsinaugpa-
ta Kalåttdlit-nunarput tamåker-
dlune 1973-ime TV-ikut issiging-
nårfiusinaulerisassoK avisime
„Politiken“ime agdlagsimavoK.
avisime ilångutdlugo agdlauti-
gineKarpoK ministerip kulture-
Karnikut ministereKarfingmiut ki-
nuvigisimagai TV-ip Kalåtdlit-
nunavtine atugaulersinaunera
pivdlugo teknikimut tungassuti-
gut sujorna nalunaerut misigssor-
KingneKarKuvdlugo. nalunaerume
tåssane sujunersutigineKarpoK ig-
dloKarfingne angnerussune tama-
ne TV-ikut autdlakåtitsiveKalisa-
SSOK.
For 20 år siden sagde man, at det
ikke kunne gøres. For 15 år siden
gjorde SAS det.
I Los Angeles fejres i disse
dage femten-året for åbningen af
den første af SAS’ genvejsruter
via polaregnene. Det er ruten
mellem Skandinavien og Los An-
geles. Første fly i denne rutefart
afgik 15. november 1954.
På USAs vestkyst vil man mar-
kere den runde årsdag. Æres-
gæsten bliver SAS’ administre-
rende direktør Knut Hagrup, der
som viceadministrerende direktør
i sin tid stod i spidsen for plan-
lægningen af ruten og for den
tekniske pionérindsats, som var
nødvendig for at realisere planen.
De første flyvninger for 15 år
siden udførtes med DC-6B pro-
pelfly, der var indrettet med kun
een kabine, som rummede 33 pas-
sagerer. I vestgående retning tog
rejsen 25 timer og 25 minutter
og i østgående 22 timer og 35 mi-
nutter. Der blev gjort teknisk
mellemlanding i Winnipeg og i
Sdr. Strømfjord.
I dag kan SAS beflyve ruten
København-Los Angeles non-stop
med verdens længstrækkende
passagerfly DC-8-62, der har
plads til 154 passagerer og des-
uden kan medføre lige ved 6000
kilo fragt. Flyvetiden er nu 10
timer og 50 minutter østgående
og 11 */s time vestgående. I mel-
lemtiden er dog Seattle kommet
med son station på Los Angeles-
ruten.
Ved SAS ruteåbningen i no-
vember 1954 fik Los Angeles sin
første direkte forbindelse med
Europa og blev således „naboby”
til København. I festlighederne
i Los Angeles vil da også over-
borgmester Urban Hansen delta-
ge. Bl. a. vil overborgmesteren
åbne en udstilling af Hebraica
fra Det Kgl. Bibliotek i Køben-
havn. Desuden skal han præside-
re ved en frokost i Restaurant
Scandia, arrangeret af Køben-
havns Turistforening til ære for
rejsebureaufolk og rejseskriben-
ter, som gennem deres virksom-
hed har bidraget til at gøre ruten
kendt. Endelig vil overborgmester
Urban Hansen naturligvis være
gæst hos sin Los Angeles kollega
Samuel Yorty.
Direktør Knut Hagrup bliver
æregæst ved en middag, McDon-
noll-Douglas flyfabrikkerne hol-
det i Los Angeles Club. Det er
udelukkende Douglas-fly, der har
været anvendt i trafikken på po-
larruten: propelflyene DC-6B og
DC-7C og senere fire-motorede
jetfly i DC-8 serien.
Forud for ruteåbningen gik na-
turligvis mange prøve- og kort-
lægningsflyvninger, og særlige
instrumenter til hjælp i naviga-
tionen blev udviklet — således
Bendix Polar gyroen, Kollsman
Sky Compass og SAS’ Polar Grid
kort.
Nordmanden Einar Sverre Pe-
dersen, der nu er chefnavigatør
i SAS, (rekognoscerede langs ru-
ten i 1951 og 1952, før de egent-
lige prøveflyvninger begyndte.
Piloten på den første var luft-
kaptajn, nu flyvechef ved SAS’
hovedkontor, Povl Jensen, og i
den deltog et antal flypionerer,
hvoriblandt var den norskfødte
oberst Bernt Balchen, som den-
gang var chef for den amerikan-
ske luftstyrkes arktiske red-
ningstjeneste og rådgiver for
SAS, den svensk-amerikanske
flyver Erik Nelson og den norske
general Hjalmar Riiser-Larsen,
der havde værdifulde erfaringer
fra mange flyvninger over polar-
områderne at øse af til gavn for
en fælles-skandinavisk indsats.
Siden 15. november 1954 har
SAS på ruten mellem Skandina-
vien og Los Angeles befordret
over 420.000 passagerer og hen-
ved 12 millioner kilo gods og post.
Der er udført over 8.000 flyv-
ninger.
SAS’ anden polarrute — fra
Skandinavien over Nordpols-om-
rådet og Anchorage til Tokio —
blev åbnet i 1957. Siden SAS be-
gyndte med denne genvejs-rute-
føring, er fem andre internatio-
nale luftfartselskaber fulgt efter.
Som anerkendelse for pioner-
arbejdet, der første til åbningen
af polarruterne, modtog SAS for
nogle år siden Christoffer, Co-
lumbus-prisen.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands.
pakning
fin« tynd«
ud«n r«s«rvolr
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortakit
portat tamarmik icav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oudinar-
tåsautit „nanortalingnik
p ingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
3