Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 12

-------- r " * ----———.— —
Skolemesteren uden stråtag
Skolelederen i den mest specielle skole i Grønland fortæller i en samtale
med Grønlandsposten om „den lille skole", om elevernes forstående
holdning til nye værnepligtige lærere, om når skoler tager med orlogs-
kutteren på udflugt, om en splinterny skole i Grønnedal, om da han skød
en sæl, og meget mere . . .
Flade sol brænder ind gennem
vinduet i et par små klassevæ-
relser i Grønnedal. Den kommer
ude fra ParKa, et fantasinavn for
alt det drømmende, fjeldene og
fjorden udenfor repræsenterer.
ParKa er stedet for alt det, un-
gerne ikke kender, det rager helt
ud gennem fjorden, ud i Davis-
strædets nådeløse inferno. Men
ParKa når også ind i landet, ind
til isen og op på den, hvor kun
vovehalsede helte færdes i pagt
med en større hersker. ParKa er
det, som isolerer Grønnedal fra
omverdenen. ParKa er den yder-
ste grænse, som kun få bryder
igennem med daglig selvfølgelig-
hed. „Catten“ gør det. Den fly-
ver som den vil, uafhængig af
ParKa’s begrænsninger. Og ski-
bene foragter dens modstand og
æder sig gennem stormene i uan-
fægtet trods.
Men her i skolen sidder man,
en lille flok, i kernen af det
ParKa omslutter. Derfor i sikker-
hed. Derfor trygge. Derfor tål-
modige.
Der er 29 børn. Skolens struk-
tur er som en gammel dansk
landsbyskoles „stråtægt", med
flere årgange repræsenteret i én
klasse. Eleverne nyder individuel
undervisning i fuldstændig kon-
takt og fortrolighed med læreren,
gutten ved katederet, orlogsga-
sten uden videre pædagogisk er-
faring, ankommet fra seminariet
via rekrutskolen. Men også han
er fortrolig med ungerne, og de
skal nok lære ham et og andet om
pædagogik. Selv er de nemlig
psykologer i videste forstand, men
forstår at tøjle deres indsigt
og udnytter den kun i det lille
samfunds interesser.
I 1965 kom den første civile
skoleleder, lærer Finding Jensen,
til Grønnedal. Før den tid var
skolelederen officer. Ordningen
var ikke tilfredsstillende, dels
fordi de værnepligtige lærere
stod under kommando i deres ar-
bejde, dels fordi ordningen åb-
nede muligheder for, at børnene
gennem deres fædre (officerer)
kunne øve pression mod de vær-
nepligtige lærere. Utilfredshed
fra elevernes side kunne vendes
til deres fordel — og blev det i
mange tilfælde. Den værneplig-
tige lærers beføjelser var — i
nøje overensstemmelse med hans
ubetydelige militære rang — sær-
deles begrænsede.
Samtidig virkede en civil skole
i Ivigtut for børn af kryolitbru-
dets funktionærer. Kort før 1965
opstod et ønske om ansættelse af
en civil skoleleder i Grønnedal
for at undgå nævnte uheldige føl-
ger af militær ledelse. Ministeriet
svarede, at man ikke kunne til-
godese både Ivigtut og Grønnedal
med civile lærerkræfter.
Resultatet blev, at skolerne i
Ivigtut og Grønnedal blev slået
sammen, og at en skoleleder un-
der det grønlandske skolevæsen
fik pålagt ansvaret for skolens
drift.
Finding Jensen gjorde et enormt
stykke arbejde. Det var nemlig
vanskeligt, at ændre skolens pla-
cering som civil institution i et
militært samfund. Ydermere kun-
ne der ikke undgås problemer for
skolelederen i forhold til hans
status som eneste civilt ansatte
i det militære system.
Denne indsats ydede Finding
Jensen, og det står klart for den
nuværende skoleleder, Troels
Tejlgaard, at det ikke har været
et problemfrit arbejde.
DEN LILLE SKOLE
Tejlgaard, som har været skole-
leder siden 1967 fortæller, at sko-
len i sin nuværende form giver
helt enestående muligheder for
lærerne i undervisning og ud-
vikling af eleverne.
— Vi arbejder som den eneste
skole i Grønland udelukkende
med danske skoler som forbil-
lede, ingen undervisning i grøn-
landsk, for alle elever er danske,
oplyser Tejlgaard.
— 29 er et lille antal elever, og
det er nødvendigt at undervise
flere årgange i samme klasse.
Hvilke problemer resulterer det i?
— Det byder på problemer i
forhold til lærerens magelighed.
Man kan ikke skære oven én kam
og undervise hele klassen under
ét. Men ser vi bort fra hensynet
til læreren, giver det vældige
muligheder for intim undervis-
ning. Der er ikke mulighed for at
gå let hen over sløve elever og
lade dem passe sig selv til fordel
for deres mere interesserede kam-
merater.
Vi har her i princippet „den
lille skole", som ofte har været
omtalt som den mest ideelle i pæ-
dagogisk øjemed. Den intime kon-
takt er også en vinding for læ-
reren. Det kan nemlig ikke und-
gås, at der opstår andet og mere
end blot kontakt. Skolearbejdet
bliver en slags teamwork, hvor
alle gør en kontant indsats til re-
sultatets bedste.
— Er der ikke stadig fare for
elevernes pression overfor de
værnepligtige lærere — i skyggen
af fædrenes overordnede status?
— Nej. Det er der ikke tale om.
De værnepligtige lærere har in-
gen militære pligter foruden de-
res lærergerning. Man forventer
ganske vist, at de tager del i vel-
færdsarbejdet, udgivelsen af
„Dalposten", Grønnedals Radio
m. v. Og det gør de gerne, men
de står helt frit.
ELEVERNE FORSTÅR LÆREREN
— I Grønnedal som et hvilket
som helst andet sted i Grønland,
er en stor del af den danske be-
folkning ansat for en tidsbestemt
periode. Jeg har fået oplyst, at
det i Grønnedal er mere præcist
bestemt end andre steder, og der
højst er tale om, at officerer bli-
ver på stedet tre år. Det betyder
at der hele tiden kommer nye
børn i skolen.
— Ja, men det er ikke noget
større problem i forhold til pro-
blemet med de værnepligtige læ-
rere, som kun opholder sig i
Grønnedal i en periode af ni må-
neder. Det giver muligheder for
langt større géne for undervis-
ningen. Men heldigvis går det be-
mærkelsesværdigt godt. Man kun-
ne tænke sig, at eleverne ville
drive spas med en ny lærer,
hver gang lejligheden byder sig.
Men det er langt fra tilfældet. De
værnepligtige lærere, der som re-
gel kommer lige fra seminariet,
møder overordentlig stor forstå-
else hos eleverne.
Men for at vende tilbage til si-
tuationen med de stadigt skif-
tende elever, kan jeg da sige, at
netop fordi vor skole har så gode
muligheder for en temmelig fuld-
endt pædagogisk fremgangsmåde,
væe
Nu vil jeglia'
en Chrysler!
uvangataoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdlOntt pitsau-
nerussumik motårigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartussinermigut, nakOssutsimi-
gut isumangnåi88ut8imigutdlo tamanit sagdliu-
vok - ingmlkutdlo teknlkimut tGngassunik ka-
jungernautoKardlune. CHRYSLER Kinerugko
aningaussat atordluarnerusavatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver
bådtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke
og sikkerhed -- med ekstra tekniske raffine-
menter. De fir mere for pengene, når De
vælger CHRYSLER.
Importør:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
Klasserne i skolen i Grønnedal har flere årgange, som undervises sam-
tidig. — Det giver en række mindre problemer, siger skoleleder Troels
Tejlgaard, — men samtidig mægtig gode muligheder for en intim og
pædagogisk rigtig undervisning.
imerusuerdluniio
inumarigsiatdlagkumassunut
12