Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 12

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 12
-------- r " * ----———.— — Skolemesteren uden stråtag Skolelederen i den mest specielle skole i Grønland fortæller i en samtale med Grønlandsposten om „den lille skole", om elevernes forstående holdning til nye værnepligtige lærere, om når skoler tager med orlogs- kutteren på udflugt, om en splinterny skole i Grønnedal, om da han skød en sæl, og meget mere . . . Flade sol brænder ind gennem vinduet i et par små klassevæ- relser i Grønnedal. Den kommer ude fra ParKa, et fantasinavn for alt det drømmende, fjeldene og fjorden udenfor repræsenterer. ParKa er stedet for alt det, un- gerne ikke kender, det rager helt ud gennem fjorden, ud i Davis- strædets nådeløse inferno. Men ParKa når også ind i landet, ind til isen og op på den, hvor kun vovehalsede helte færdes i pagt med en større hersker. ParKa er det, som isolerer Grønnedal fra omverdenen. ParKa er den yder- ste grænse, som kun få bryder igennem med daglig selvfølgelig- hed. „Catten“ gør det. Den fly- ver som den vil, uafhængig af ParKa’s begrænsninger. Og ski- bene foragter dens modstand og æder sig gennem stormene i uan- fægtet trods. Men her i skolen sidder man, en lille flok, i kernen af det ParKa omslutter. Derfor i sikker- hed. Derfor trygge. Derfor tål- modige. Der er 29 børn. Skolens struk- tur er som en gammel dansk landsbyskoles „stråtægt", med flere årgange repræsenteret i én klasse. Eleverne nyder individuel undervisning i fuldstændig kon- takt og fortrolighed med læreren, gutten ved katederet, orlogsga- sten uden videre pædagogisk er- faring, ankommet fra seminariet via rekrutskolen. Men også han er fortrolig med ungerne, og de skal nok lære ham et og andet om pædagogik. Selv er de nemlig psykologer i videste forstand, men forstår at tøjle deres indsigt og udnytter den kun i det lille samfunds interesser. I 1965 kom den første civile skoleleder, lærer Finding Jensen, til Grønnedal. Før den tid var skolelederen officer. Ordningen var ikke tilfredsstillende, dels fordi de værnepligtige lærere stod under kommando i deres ar- bejde, dels fordi ordningen åb- nede muligheder for, at børnene gennem deres fædre (officerer) kunne øve pression mod de vær- nepligtige lærere. Utilfredshed fra elevernes side kunne vendes til deres fordel — og blev det i mange tilfælde. Den værneplig- tige lærers beføjelser var — i nøje overensstemmelse med hans ubetydelige militære rang — sær- deles begrænsede. Samtidig virkede en civil skole i Ivigtut for børn af kryolitbru- dets funktionærer. Kort før 1965 opstod et ønske om ansættelse af en civil skoleleder i Grønnedal for at undgå nævnte uheldige føl- ger af militær ledelse. Ministeriet svarede, at man ikke kunne til- godese både Ivigtut og Grønnedal med civile lærerkræfter. Resultatet blev, at skolerne i Ivigtut og Grønnedal blev slået sammen, og at en skoleleder un- der det grønlandske skolevæsen fik pålagt ansvaret for skolens drift. Finding Jensen gjorde et enormt stykke arbejde. Det var nemlig vanskeligt, at ændre skolens pla- cering som civil institution i et militært samfund. Ydermere kun- ne der ikke undgås problemer for skolelederen i forhold til hans status som eneste civilt ansatte i det militære system. Denne indsats ydede Finding Jensen, og det står klart for den nuværende skoleleder, Troels Tejlgaard, at det ikke har været et problemfrit arbejde. DEN LILLE SKOLE Tejlgaard, som har været skole- leder siden 1967 fortæller, at sko- len i sin nuværende form giver helt enestående muligheder for lærerne i undervisning og ud- vikling af eleverne. — Vi arbejder som den eneste skole i Grønland udelukkende med danske skoler som forbil- lede, ingen undervisning i grøn- landsk, for alle elever er danske, oplyser Tejlgaard. — 29 er et lille antal elever, og det er nødvendigt at undervise flere årgange i samme klasse. Hvilke problemer resulterer det i? — Det byder på problemer i forhold til lærerens magelighed. Man kan ikke skære oven én kam og undervise hele klassen under ét. Men ser vi bort fra hensynet til læreren, giver det vældige muligheder for intim undervis- ning. Der er ikke mulighed for at gå let hen over sløve elever og lade dem passe sig selv til fordel for deres mere interesserede kam- merater. Vi har her i princippet „den lille skole", som ofte har været omtalt som den mest ideelle i pæ- dagogisk øjemed. Den intime kon- takt er også en vinding for læ- reren. Det kan nemlig ikke und- gås, at der opstår andet og mere end blot kontakt. Skolearbejdet bliver en slags teamwork, hvor alle gør en kontant indsats til re- sultatets bedste. — Er der ikke stadig fare for elevernes pression overfor de værnepligtige lærere — i skyggen af fædrenes overordnede status? — Nej. Det er der ikke tale om. De værnepligtige lærere har in- gen militære pligter foruden de- res lærergerning. Man forventer ganske vist, at de tager del i vel- færdsarbejdet, udgivelsen af „Dalposten", Grønnedals Radio m. v. Og det gør de gerne, men de står helt frit. ELEVERNE FORSTÅR LÆREREN — I Grønnedal som et hvilket som helst andet sted i Grønland, er en stor del af den danske be- folkning ansat for en tidsbestemt periode. Jeg har fået oplyst, at det i Grønnedal er mere præcist bestemt end andre steder, og der højst er tale om, at officerer bli- ver på stedet tre år. Det betyder at der hele tiden kommer nye børn i skolen. — Ja, men det er ikke noget større problem i forhold til pro- blemet med de værnepligtige læ- rere, som kun opholder sig i Grønnedal i en periode af ni må- neder. Det giver muligheder for langt større géne for undervis- ningen. Men heldigvis går det be- mærkelsesværdigt godt. Man kun- ne tænke sig, at eleverne ville drive spas med en ny lærer, hver gang lejligheden byder sig. Men det er langt fra tilfældet. De værnepligtige lærere, der som re- gel kommer lige fra seminariet, møder overordentlig stor forstå- else hos eleverne. Men for at vende tilbage til si- tuationen med de stadigt skif- tende elever, kan jeg da sige, at netop fordi vor skole har så gode muligheder for en temmelig fuld- endt pædagogisk fremgangsmåde, væe Nu vil jeglia' en Chrysler! uvangataoK CHRYSLERertårniarpunga! CHRYSLER angatdlåmut sumutdlOntt pitsau- nerussumik motårigssaKartitsivoK. CHRYSLER kivfartussinermigut, nakOssutsimi- gut isumangnåi88ut8imigutdlo tamanit sagdliu- vok - ingmlkutdlo teknlkimut tGngassunik ka- jungernautoKardlune. CHRYSLER Kinerugko aningaussat atordluarnerusavatit. CHRYSLER har en bedre motor til enhver bådtype. CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke og sikkerhed -- med ekstra tekniske raffine- menter. De fir mere for pengene, når De vælger CHRYSLER. Importør: SKANDINAVISK MOTOR CO A/S Banemarksvej, Glostrup Klasserne i skolen i Grønnedal har flere årgange, som undervises sam- tidig. — Det giver en række mindre problemer, siger skoleleder Troels Tejlgaard, — men samtidig mægtig gode muligheder for en intim og pædagogisk rigtig undervisning. imerusuerdluniio inumarigsiatdlagkumassunut 12

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.