Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 18

Susanne og Inger ser på en ny kjole i vinduet.
Hun havde vasket storvask —
errorsisimavoK.
Rasende — kamangårtoK.
En kunde — pisiniartoK, niuver-
niaK.
Ånde — anerterineK.
Ekstra — avdlanit ingmikortoK,
ilåssut.
Lidt ekstra — ilalårdlugo.
Jeg fatter ikke — påsingilara.
Gifter sig med — katipå.
Lektion 4. Jeg skal rydde op.
Susanne er på vej hen til Inger.
Hun går meget hurtigt, for hun
er gal.
Da hun for lidt siden stod ude
i gangen og tog sin frakke på,
kom hendes mor og sagde, at hun
skulle blive hjemme. Hun skulle
ordne sit værelse og stryge sit
tøj. Susanne sagde, at Inger ven-
tede på hende.
„Det er jeg ligeglad med“, sag-
de mor, „men du kan gå over til
Inger og sige, at du ikke kan
være sammen med hende i aften;
og så kommer du hjem med det
samme."
Så gik mor ind i stuen igen,
og Susanne gik ud og smækkede
døren hårdt i efter sig.
I: Nå, endelig. Du er sent på
den.
S: Jah — og jeg går med det
samme igen.
I; Hvorfor?
S: Fordi jeg skal hjem.
I: Skal du i byen?
S: Nej, jeg skal bare være hjem-
me.
I: Hvad skal du da lave?
S: Jeg skal ordne mit værelse, og
så skal jeg stryge mit tøj.
I: Hvem siger det? Din mor?
S: Ja, hun var sur, fordi jeg ikke
har ryddet op på mit værelse.
I; Hun er tosset. Det er da dit
værelse.
S: Ja, det er rigtigt nok! men
mor vil have, at der skal være
orden.
I: Ha, — min far er da ligeglad
med, om jeg har orden. Han
siger aldrig noget.
S: Det må være dejligt.
I: At du gider bo hjemme.
S: Det skal jeg. Så længe jeg er
i lære, skal jeg bo hjemme.
I: Det er nu ærgerligt, at du skal
gå. Jeg har lige fået nye pla-
der. — Du kan jo bare blive
her!
S: Nej, det tør jeg ikke.
I: Åh jo — bliv nu!
S: Nej, jeg må gå hjem. Mor bli-
ver gal, hvis jeg ikke kommer.
I: Hvad så? Hun kan jo ikke
gøre dig noget. Hun skælder
dig kun ud.
S: Det er måske rigtigt; men jeg
vil nu alligevel hellere gå.
4. iluarséussisaunga.
Susanne IngerimukarpoK, tua-
viortorujugssuvoK kamaidgami-
me. aitsåginånguaK torssussame
kavåjalersulersoK arnå anitdlag-
kame OKarpoK anisångitsoK, ini-
nimigoK iluarsautisavå manig-
saivdlunilo. Susanne OKarpoK
Ingerip utaririgåne.
„soKutåungivigpoK", arnå OKar-
poK, „Ingere OKarfigiartuinarnia-
ruk unugo ilagisinåunginagko,
ingerdlåinardlutitdlo utisautit!“
Pigerne ser på en biografplakat.
taima onardlunilo arnå inimut
iserpoK; Susannivdlo rnato ma-
tordlorulujutigalugo anivon.
Stk. 4. Gloser.
Endelig — kisame.
Er i byen — igdloKarfingmipoK.
Skal i byen — igdloKarfiliåsaoK.
Er hjemme — angerdlarsimavoK.
Skal være hjemme — angerdlar-
simåsaoK.
Ordner — åridgssuivoK.
Stryger — manigsaivoK.
Sur — isumalugtoK.
Tosset — silaKavsångitsoK.
Orden — årxigssugauneK.
Ligeglad — soKutigingilå.
Er i lære — iliniartuvoK.
Ærgerligt — ugguarnartoK.
Tør — ersigingilå.
Skælder ud — navérpå.
Lektion 5. I Butikken.
Fredag aften er Susanne og Inger
i byen. Der er mange mennesker
på gaden. De to piger skal i bu-
tikken for at købe en ny kjole
til Inger.
5. niuvertarfingme.
tatdlimångortume unukut Susan-
ne Ingerilo igdloKarfiliarput. av-
KusineK inoKaKaoK. niviarsiarxat
tåukua niuvertarfiliarput Ingeri-
mut kjolisiniardlutik.
Stk. 5. Gloser.
Et øjeblik — erninaK.
Følges med — ingiaKatigå.
Hvad størrelse bruger du? — Ka-
nos angitigissoK atortarpiuk?
(atissanut tungatitdlugo).
Prøver — misiligpå.
Kan prøve — misiligsinauvå.
Lektion 6. Brev til Knud.
Susannes ven hedder Knud Karl-
sen. Han er fisker, og han er lige
rejst til Danmark for at lære no-
get om dansk fiskeri. Han bor i
Esbjerg hos en dansk familie. Han
sejler med en dansk fiskerkutter.
Susanne savner Knud meget, og
hun er lidt bange for, at han skal
finde sig en anden pige i Dan-
mark.
Når Susanne får brev fra Knud,
S: Altså: Jeg keder mig lidt, og
jeg savner dig så meget. Så
har jeg ikke skrevet mere.
I: Hvad vil du så skrive? Prøv.
S: Jo------altså. I mandags var
jeg i biografen med Inger.
I: Skal man skrive om det?
S: Jeg vil jo fortælle ham, hvad
jeg laver.
I: Skriver du også, at filmen gik
i stykker tre gange?
S: Ja, hør her. Filmen var mæg-
tig god, men den gik i stykker
tre gange, og vi kunne næsten
ikke høre noget, fordi der var
så mange børn, og de råbte og
skreg.
I: Du skal også skrive, at Daimi
var med.
S: Ja, og jeg vil også skrive, at
hun giftede sig med en rig
mand.
I: Det bliver et langt brev.
S: Jeg vil skrive meget mere
endnu. Jeg skriver brevet fær-
digt, når du er gået.
6. Kunutimut agdlagkat.
Susannip ikingutå Knud Karl-
sen-imik ateKarpoK, aulisartuvoK
Susanne er sur, men hun tager sig en appelsin.
Ex: Goddag, hvad skal det være?
S: Jeg vil gerne tale med Inger.
Ex: Et øjeblik.
I: Davs, jeg kommer nu.
S: Jeg må gerne komme med
til dansemik i morgen aften.
I: Det var dejligt. Hvem skal
du følges med?
S: Det ved jeg ikke. Kan jeg
følges med dig og Ole?
I: Ja, naturligvis. Skal vi sige,
at du kommer ved 9 tiden.
S: Se, kjolen er der endnu.
I: Kom, vi går ind og ser, om
der er andre.
S: Hvad størrelse bruger du?
I: 38. Den er her. Nej, hvor den
er dejlig!
S: Her er den, vi så i vinduet.
I: Nej se! Den hænger her i
alle størrelser og farver. Så
vil jeg ikke have DEN.
S: Skal vi ikke finde nogle an-
dre, du kan prøve?
I: Jo, her er en. Den her er
smart og så den røde her.
S: Den er god til dig.
I: Hvor meget koster den? Se
lige efter.
S: Ih, 225 kr. Det var dyrt.
I: Jeg fik 200 af far.
S: Køber du den?
I: Ja, jeg skal også lige have
nogle strømper.
S: Så kommer jeg i morgen af-
ten.
I: Ja, farvel så længe.
bliver hun lykkelig, for han skri-
ver altid, at han savner hende.
Susanne har lige fået brev fra
Knud, og nu skal hun skrive til
ham. Hun begynder at skrive,
men holder op, fordi Inger kom-
mer for at besøge hende.
S: Kom indenfor.
I: Hvad laver du?
S: Jeg er ved at skrive brev.
I: Til hvem?
S: Til Knud.
I: Har du hørt fra ham?
S: Ja, jeg fik brev i går.
I: Skriver du så allerede i dag?
S: Ja, selvfølgelig.
I: Jeg gider aldrig skrive breve.
Jeg kan ikke.
S: Jeg skriver mange breve. Jeg
skriver til Knud hver uge.
I: Jeg kan kun skrive breve så-
dan: Jeg har det godt. Har du
det også godt? — — Så kan
jeg ikke finde på mere. Hvor-
dan skriver du? Læs for mig.
S: Jeg skriver: Kære Knud. Tak
for dit brev. Du kan sagtens,
at det er godt vejr i Danmark.
Her er det allerede ved at bli-
ve vinter. I går faldt den før-
ste sne; men i dag er den alle-
rede væk igen, og nu regner
det. Jeg keder mig lidt,
I: Hvorfor skriver du sådan? Ke-
der du dig?
S: Ja, sommetider.
I: Jeg keder mig aldrig. Hvad
skriver du så mere?
Kanigtukutdlo Danmarkimut aut-
dlarsimavoK aulisarnermik ilinia-
riartordlune, Esbjergime ilanuta-
ringne xavdlunajussune najuga-
KarpoK, xavdlunåtdlo umiarssuå-
råne aulisaxataussardlune. Su-
sannip Kunute agsut maxaissivå,
ånilångagissardlugulo Danmarki-
En dame i kjolebutikken.
18