Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 21

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Síða 21
Fund af 100 hidtil nordbopladser i Syd- ukendte ■Grønland Tekst og foto: OVE BAK Som omtalt i A/G nr. 15 har leg de sidste par år foretaget un- dersøgelser i den sydlige del af Julianehåb distrikt og området derfra ned mod Kap Farvel for at kortlægge middelalderens hordbobebyggelse. Egnen er jo som bekendt en del af den gamle ®sterbygd, der var beboet af hordboer fra 985 til ca. 1500. I området fra lidt nord for Ju- danehåb til Kap Farvel har man hidtil kendt ca. 225 gårde og sPredtliggende huse. Ruinerne af disse hovedsagelig omkring Brat- tahlid og Gardar (K’agssiarssuk °g Igaliko) samt ved Ketils Fjord (Tasermiut). Mine undersøgelser har imidlertid godtgjort, at der hndes mange flere spor af nord- hobebyggelse, end man hidtil har v®ret klar over, og at ruinerne hgger jævnt spredt over hele om- rådet i stedet for at være kon- Centreret på de nævnte steder. I 1968 foretog jeg en systema- tisk undersøgelse af ydérkysterne fra Sydprøven mod Kap Farvel. Herved opdagede jeg bl. a. en hygd bestående af gårde med 'Pange enkelthuse i nogle bugter hag pynten Tåteråkasik syd for Hanortalik og ikke så langt fra Herjolfnæs. På et ret begrænset °mråde ligger her 12 anseelige Sårde, som ikke tidligere har væ- ret kendt. De fleste af ruinerne 6r let kendelige. Der er rester af stenhuse, som har været benyttet 1>1 forråd eller som stalde. Des- uden findes uregelmæssige for- højninger med kraftigt græs og blomster. Mellem planterne ses fordybninger og mange flade ^en og undertiden spor af væg- 6®. Det er ruiner af beboelses- husene, som har været store byg- ninger med mange rum. Væggene har været opført af sten og græs- f0fv, som, da huset blev forladt, fridt sammen og groede sammen hl en lav høj. Ganske nær en af he nyfundne gårde (Nr. B 47) har frfanstationen AngissoK opført en feriehytte — ellers er der ikke nyere bebyggelse i nærheden af nogen af ruinerne. Denne sommer undersøgte jeg især indlandet mellem fjordene og indlandsisen samt Tasermiut- fjordens bredder. Nord for Lich- tenau-fjordens to inderste arme Amitsuarssuk og Sioralik findes inde i landet nogle frodige dale med græs, buske og undertiden betydelige kratskove. Det er imidlertid meget vanskeligt at komme derind. Ved Sioralik lø- ber der ganske vist en elv ud i fjorden, men dens leje ligger i en kløft med stejle sider. Sioraliks dal blev undersøgt på en 9 dages ekspedition sidst i juni. En meget besværlig vandring med tungt udstyr gav gode fundresultater. I dette nu mennesketomme og for selv egnens beboere ganske ukendte land fandt jeg tomter af flere ensomt beliggende indlands- gårde. Den inderste af gårdene ligger på en slette nær indlands- isen. Jordbunden er tør og sandet, men middelalderens bønder har gjort den til en frugtbar græs- mark ved at lave et indviklet net af vandingskanaler. Flere af disse fungerer stadig, og rundt om dem er der fint grønt græs. Ved de tilstoppede kanaler er der der- imod kun lavt, vissent græs og flager af mos. Amitsuarssuks dal nordøst for Grønlands største vandfald blev også undersøgt. Her er der flere steder skove, som næsten ikke er til at trænge igennem, og under sådanne forhold er det let at overse selv betydelige ruiner. Ved en sø, „Store Ulvesø" fandt vi flere nordbohuse samt spor fra rensdyr jægere. I huler i klipperne lå knogler og hår fra rensdyr, men om disse er anbragt af nord- boer eller eskimoer er vanskeligt at sige, da der har levet rensdyr på egnen indtil slutningen af 1700-tallet. I juli og august lokaliserede jeg foruden mange spredtliggende stenhuse og folde 8 store gårde ved Tasermiut-fjorden. En af disse hidtil ukendte nordbogårde (Nr. B 86) har haft det største beboelseshus, jeg endnu har set. Langt ude fra fjorden kan man se en gul firkant på en græsklædt skråning. Når man kommer i land, ser man, at det er en ranun- kelbevokset ruinhøj, som er ca. 100X50 meter. 1 dette hus anes spor af mange rum, og der må have boet mange mennesker i det. Området ved søen TaserssuaK og K’ingua-dalen blev gennem- vandret. Jeg fandt en .lille gård ved søens sydøstbred, og langt inde i K’ingua-dalen opdagede jeg ved et tilfælde adskillige stenhuse med ret velbevarede men meget overgroede vægge i tæt krat. Det er meget tænkeligt, at der skjuler sig flere huse, som ikke er fundet trods energisk ef- terforskning i det besværlige ter- ræn. Jeg og mine to ledsagere var i dalen over en uge. Stedet er meget smukt og særpræget på grund af buskene og de ret høje træer, men det før omtalte sted ved „Store Ulvesø" kan dog let konkurrere med K’ingua-dalen i så henseende. I slutningen af august var jeg indefrosset 12 dage i Sandhavn ved Herjolfsnæs — overrasket af pludselig tilstrømmet storis. Her- ved fik jeg mere end rigelig tid til en grundigere undersøgelse af Sandhavn-gården (tidligere om- talt i A/G). Jeg fik erfaret, hvil- ken god havn bugten er i storm- vejr. Selv under orkan fra syd- øst kan en båd ligge ganske fint og roligt ved nordbogårdens byg- ninger i bugtens østside. Som tid- ligere omtalt har stedet været nordboernes Atlant-havn. Jeg ledte forgæves efter spor af for- tøj ningsbolte og huller i stenene, men der har måske aldrig været nogle, da man sikkert blot har bundet skibsrebene fast til sten og klippeblokke. Derimod fandt jeg spor af et stort antal små- Kort over sydlige Østebygd. Østerbygdenip kujasingnerussortåta åssinga. LISTER BLACKSTQNE HJÆLPEAGGREGATER Luft- eller vandkølede dieselmotorer leveres sammenbygget med jævnstrømsdynamoer eller vekselstrømsgeneratorer, ballastpumper, startluftkompressorer, reservesmøreoliepumper etc. Forlang nærmere oplysninger og prospekt. De sammenfaldne rester af et stenhus i nordbogården B7 nær Sydprøven. Det er den allerførste nordboruin, jeg fandt, hvilket skete efteråret 1965 — kort tid efter at jeg var flyttet til Grønland. Kavdlunåtsiait igdlugisimassåta ujarKanik KarmaKarsimassup B7-ip, Ag- hluitsup-påta erKånltup, ujaragtaisa nåkåsimassut sivnere. Kalåtdlit-nu- ^ånut nOgsimatsiardlunga 1965-ime ukiåkut tåuna navssåråra, Kavdlu- nåtsiait igdlukuinit navssåvnit sujugdlerpautitdlugo. PEDERS HAAS MAS Kl N FAS R I K A/C Telegramadresse: Marinediesel 910 0 Brønderslev:Telf.(08) 82 02 55 -Telex: 9749 København, 27 3 0 Herlev: Vesterlundvej 18 - Telf. (01) 94 70 G6 - Telex: 5565 huse, de såkaldte „boder", der også kendes fra Erik den Rødes boplads, Brattahlid. Rundt i klip- perne var indrettet forrådsrum (som dog for nogles vedkommen- de kan være lavet af senere ind- vandrede eskimoer). De små huse har sikkert været pakhuse og bo- liger for tilrejsende folk. Når ski- bet fra Island eller Norge kom, har folk fra hele egnen sikkert strømmet til for at handle og høre nyt fra det fjerne Europa. Da undersøgelsesperioden sluttede den 1. september, hav- de jeg lokaliseret i alt 101 hidtil ukendte lokaliteter med nordboruiner i den sydlige del af Østerbygden, hvilket er et resultat, som jeg slet ikke havde ventet. De forskellige forestillinger om middelalde- rens folketal må revideres. Der må have levet et efter for- holdene ganske forbløffende antal mennesker. Jeg betrag- ter ikke undersøgelserne som afsluttet, og ruintallet 101 som værende endeligt. Der findes sikkert et par gårde i et end- nu ikke undersøgt område ved Kap Farvel — samt måske temmelig mange i kystområdet nord for Julianehåb og sikkert specielt i landet nær K’agssi- miut, hvor der hidtil kun er registreret en enkelt nordbo- ruin af Nationalmuseet. Såfremt den økonomiske bag- grund kan sikres, regner jeg med at fortsætte undersøgelserne den kommende sommer. Det bliver spændende hvilke nye opdagelser, som da vil kunne udbygge det nye billede af middelalderens nordbobygder, der er fremkom- met ved de hidtidige fund. Ove Bak. lej en bil til opholdet i Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skriv efter komplet prisliste eller ring til 12 05 75. □ANAT PUGOAARDSGADE 21. KOBENHAVN V Det kendte identitetsmærke med det nye person- registernummer kinåussutsimik ilisarnaut ilisimaneKardluartoK inuit normulersQtfinik nutåmik piligaK HORSENSSØLV 21

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.