Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 10
Den nye blok med kontorlokaler i den underste etage. — igdlorssuaK nutåK atå agdlagfigtalik.
Tilfredsstillende trafikresultat
for Grønlandsfly i 1969
Anskaffelse af større motorer og komponenter var skyld i, at man kunne
forlænge gangtider mellem eftersyn, og dette medvirkede til at bringe
vedligeholdelsesudgifterne ned.
Grønlandsfly har i 1969 haft et tilfredsstillende trafikresultat. Sel-
skabets 7 maskiner — 4 S-61N, 1 Alouette 111 og 2 DC-4’ — har præ-
steret ialt 4100 timer i den interne trafik, hvortil kommer 1.000 timers
kontraktflyvning for US Air Force. Ialt befordredes i den interne
trafik godt 30.000 passagerer. Driftsresultatet for 1969, der vil blive
forelagt på generalforsamlingen i København den 4. marts i år, for-
ventes ligeledes at blive tilfredsstillende.
1000 FLYVETIMER
PR. HELIKOPTER
— 1969 er relativt det bedste
driftsår, vi hiditil har haft, siger
direktøren for Grønlandsfly, V.
Lauritsen. Vi har ikke mødt væ-
sentlige vejrmæssige- og tekniske
problemer og har kunnet holde
materiellet i drift uden større
uregelmæssigheder. Udnyttelsen
af materiellet har været god, men
vi kan ikke selv under disse gun-
stige vilkår for vor virksomhed
møde med regnskabsmæssig ba-
lance. Det er som nævnit ved
flere tidligere lejligheder meget
dyrt at operere med helikoptere,
og navnlig er vedligeholdelsesud-
gifterne store. Vi har i det for-
løbne år gennemført visse modi-
fikationer af motorer og større
komponenter, hvorved vi har op-
nået myndighedernes godkendel-
se af forlængede gangtider mel-
lem eftersyn. Dette har medvir-
ket til at bringe vore vedlige-
holdelsesudgifter ned, og vi for-
venter også fremover at opnå
yderligere forlængelser af gang-
tider og dermed mindskede ved-
ligeholdelsesudgifter.
Vi har haft en gennemsnitlig
udnyttelse på ca. 1000 flyvetimer
pr. S-61N i 1969, hvilket må an-
ses for at være en god udnyttel-
se, men vi regner med indenfor
1970 at komme endnu højere op.
Rent regnskabsmæssigt går ud-
viklingen derfor i den rigtige ret-
ning; men som sagt vil det ligge
ganske langt ude i fremtiden, før
vi kan vise balance mellem ind-
tægter og udgifter, også fordi af-
skrivning og forrentning af det
dyre materiel hviler tungt i regn-
skabet. Skal man tro på fabri-
kanterne af helikoptere, vil næ-
ste generation af kommercielle
helikoptere betinge driftsudgifter,
der pr. enhed ligger på ca. halv-
delen af de nuværende. Men dels
vil sådanne maskiner ikke være
på markedet før om 3—4 år, og
dels skal man nok tage sådanne
udtalelser fra fabrikanterne med
et vist forbehold.
KONVENTIONELT MATERIEL
— Har man planer om at forøge
maskinparken?
— Ministeriet nedsatte sidste
år en arbejdsgruppe til at under-
søge problemerne omkring flyv-
ningen i Grønland, såvel den der
udføres i civilt som militært re-
gie. Gruppen afsluttede sit ar-
bejde i efteråret og har énstem-
migt indstillet til Grønlandsmi-
nisteren, at der anskaffes yderli-
gere 1 helikopter af typen S-61N
til primært at foretage is-rekog-
noscering i Sydgrønland, men
herudover også udføre visse an-
dre specialopgaver samt alminde-
lig transport. Accepteres rappor-
ten, og opnår man den fornødne
bevilling, vil maskinen, der skal
placeres i NarssarssuaK, blive an-
skaffet inden efteråret 1970.
— Bliver der tale om anskaf-
felse af andre maskintyper?
— Vi har undersøgt og under-
søger stadig mulighederne for an-
vendelse af konventionelle flyty-
per visse steder i Grønland, i
første række på Østkysten, hvor
det visse tider af året er aktuelt
at udføre forsyningsflyvninger.
En anskaffelse af materiel, der
skal flyves i Grønlandsfly’s regie,
vil dog være betinget af, at ma-
teriellet kan udnyttes indenfor
vort normale ruteoplæg, og her
har vi været inde på mulighe-
derne for at kunne flyve på Ja-
kobshavn, såfremt der kan an-
lægges en landingsbane dér. Vi
har også sigte på andre mulighe-
der, som vi følger op, men jeg vil
dog på forhånd sige, at det er
ret tvivlsomt, hvorvidt vi kan
slutte vore undersøgelser med et
positivt resultat. Det er imidler-
tid i alles interesse at søge at
effektivisere flyvningen i Grøn-
land mest muligt, og derfor un-
dersøger vi alle muligheder, selv
de tvivlsomme.
Vi vil også gerne kunne flyve
med konventionelt materiel til
Godthåb. Vi har undersøgt for-
skellige muligheder, men ingen
går at gennemføre enten af tek-
niske eller af økonomiske grunde.
Man kan anlægge en landingsba-
ne på Nordlandet, men det vil
blive så dyrt, at der ikke vil væ-
re nogen rimelig økonomisk bag-
grund for en sådan løsning. At
anlægge en landingsbane for
STOL (Short Take-Off and Lan-
ding) på Admiralitetsøerne vil
også være en ganske dyr løsning,
men samtidig støder man her mod
operationelle problemer i forbin-
delse med ind- og udflyvning.
Por så vidt angår anskaffelse
af andre maskintyper, kan der
også på lidt længere sigt blive
tale om at udskifte vor 1-motors
Alouette III med en mindre 2-
motors helikopter, idet vi gerne
vil kunne udføre al vor passa-
gertransport med 2-motors ma-
teriel af hensyn til den bedre
udnyttelsesmulighed, vi dermed
ville få af materiellet.
STOR BYGGEVIRKSOMHED
— Grønlandsfly har haft en stor
byggevirksomhed i de senere år?
—• I begyndelsen af januar har
vi tåget en ny blok med 9 lej-
ligheder samt kontorlokaler i
brug. Dermed har vi her i Godt-
håb siden 1965 opført ialt 45 lej-
ligheder; herd indgår 13 énfami-
liehuse. De nye kontorlokaler er
indrettet i underetagen på den
sidst opførte blok. Vi regner her-
efter med, at der vil gå et stykke
tid, inden yderligere boligbyggeri
i Godthåb vil blive aktuelt. Der-
imod kan der blive tale om bolig-
byggeri andre steder, hvor vi og-
så har haft og fortsat har bolig-
problemer.
Vi er ligeledes i færd med at
opføre en lagerbygning i Godt-
håb, idet vi med den udvidelse
af vort materiel, der har fundet
sted de sidste år, har for lidt
lagerplads i den nuværende han-
garbygning. Overflytningen af
lageret til den nye lagerbygning
vil samtidig give os mulighed for
at indrette værksted til eftersyn
af en del af de komponenter, som
vi i øjeblikket må sende til Ame-
rika. Vi vil derved kunne spare
den meget lange transporttid, som
meget ofte løber op til flere
gange den tid, som selve efter-
synet tager. Dette er jo i øvrigt
også en af de ting, der fremover
vil kunne bidrage til at nedbringe
vore vedligeholdelsesudgifter.
Julut.
Sommerhus sælges
Grenå strand. Smukt beliggende i stort fredet plantageområde
nær førsteklasses badestrand. A-type 65 m- opført 1968 på
2500 m2 grund. Huset er elopvarmet, fuldt kloakeret og inde-
holder køkken, badeværelse, opholdsstue med pejs plus 3 kamre
og redskabsrum. Henvendelse:
Klamer, Torndalsvej 23, 2650 Hvidovre.
Handels- og kontoruddannet
32 år, søger arbejde på Grønland, hvor familie kan medtages.
Er for øjeblikket beskæftiget som senior/varehusleder hos
ITT/Base Supply på Thule Air Base.
Kan tiltræde ny stilling ved kontraktudløb 30/4 d. å. Står
gerne til rådighed med yderligere oplysninger, anbefalinger,
eksamensbeviser m. v.
K. F. Aagard Nielsen, FEC BMEWS, box 708, Thule Air Base
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN