Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.02.1970, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 20.02.1970, Blaðsíða 22
Fremgangsmåden god nok i Grønlandsrådet Grønlandsrådet frygter invasion af udenlandske fiskere i 1970 i de grønlandske farvande. Under den afsluttende debat i Grønlandsrådet om investerings- planen for 1970—74 kom man på- ny ind på spørgsmålet om frem- gangsmåden ved forelæggelsen af investeringsplanerne. Flere medlemmer beklagede, at der i pressen var fremkommet medde- lelser, som kunne skabe det ind- tryk, at der i rådet var betyde- lig utilfredshed med den hidtil fulgte fremgangsmåde. Den frem- herskende opfattelse i rådet syn- tes at være, at den fulgte proce- dure har været forsvarlig og rig- tig, ikke mindst fordi man indtil 1975 vil arbejde inden for de for- slag og den tidsmæssige ramme, der med fuld politisk tilslutning fra alle sider var fastlagt i G-60. Man har som et naturligt led i udviklingen i stadig højere grad inddraget kommunalbestyrelser- ne i planlægningsarbejdet. Rådet forudser, at denne udvikling vil fortsætte, og at man i de videre overevejelser vil komme til at inddrage spørgsmålet om opga- ve- og byrdefordelingen mellem staten, landsrådet og kommuner- ne, herunder selvsagt spørgsmå- lene om den direkte og indirekte beskatning i Grønland. Grøn- landsrådet agter foreløbig at hol- de disse omfattende problemer på sin dagsorden og har anmo- det ministerielt om så vidt mu- ligt til næst møde at udarbejde et oplæg om opgave- og byrde- fordelingen. På foranledning af folketings- mand Nikolaj Rosing havde rå- det fået forelagt en redegørelse vedrørende udflytning af Den kgl. grønlandske Handel fra Kø- benhavn. Flere af medlemmerne udtalte skepsis over for tanken, men der var enighed om, at en debat om dette specielle egnsud- viklingsproblem måtte høre hjemme i folketinget. Det blev oplyst, at landsrådet ikke havde udtalt sig i sagen, idet det for landsrådet ikke var afgørende, hvor KGH var placeret, men om forsyningerne af Grønland gen- nemførtes på bedst mulig måde. Derefter gik man over til en redegørelse for laksefiskeriet i Grønland, der var blevet udar- bejdet til rådet efter anmodning fra landsrådsmedlem Peter Heil- mann. Landsrådet har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til problemerne, men det blev oplyst, at laksesagen vil blive taget op på landsrådets møde i marts i år. Enkelte medlemmer var stærkt bekymrede over den voldsomme stigning i antallet af drivgarn, som man mente inde- bar en risiko for lakse- og fugle- bestanden. Det skønnedes, at der var tale om en 20-dobling af drivgarnene fra 1968 til 69. Efter de store fangster i 1969 frygtede man invasion af udenlandske fi- skere i 1970 i de grønlandske far- vande. Den grønlandske andel af laksefangaten i de grønlandske farvande var faldet fra 100 pct. i 1964 til 50 pct. i 1969. Det blev dog samtidig oplyst, at forman- den for de grønlandske fiskeri- foreninger ikke fandt tiden inde til at begrænse drivgarnsfiskeriet, hvori også deltog en snes større grønlandske fiskere. Det blev fastslået, at fiskeri- biologerne for øjeblikket ikke er i stand til at påvise, at der sker skader på laksebestanden ved det nuværende fiskeri, men samtidig blev der ytret tvivl om, hvorvidt biologerne ville være i stand til at fremlægge et fyldestgørende bevismateriale, før en eventuel skade var indtruffet. En international arbejdsgruppe mødtes i London i februar for at dræfte laksefiskeriet i Nordatlan- ten på basis af erfaringerne fra Østersøen, og oplysninger fra denne konference skulle kunne nå frem til landsrådet inden mø- det i marts. Under punktet eventuelt blev der rejst forslag om, at mulig- hederne for' intensivering af den grønlandske husflid blev drøftet på næste møde. Ligeledes udbad rådet sig en redegørelse for den uddannelse, personalet gennemgår inden ud- sende til Grønland. Grønlandsrådets næste møde vil finde sted i 2. uge af juni — i Godthåb, oplyser Grønlandsrå- dets sekretariat. HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiatsialiorfik umiatsialiorfigdlo "Joitfr Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder HOLLY BAR tamarmik Holly Bar iluitsunik KåKorta- rialik nuånarftt JOLLY »Ikututdlo nlgdlerUglstoK — ImeruemartoK iskold ~aen der slukker Forældre, børn, staten For at opnå tryghed og harmoni i hjemmet, må dets medlemmer besidde en ansvarsfølelse, som kan bemærkes langt ud over fa- miliens grænser. Desværre får man ofte det indtryk at forældre og forsørgere glemmer deres børns krav på tryghed og har- moni i hjemmet. Men det er svært at dømme uden at have kendskab til tingenes tilstand. Undertiden får man lyst til at kritisere for- ældrenes ligegyldighed med deres børns færden og adfærd. En sådan kritik er berettiget, også når den kun er ment som en påmindelse. Men den ville være uberettiget, hvis man virkelig kunne fornemme forældrenes an- svarsbevidsthed overfor deres børn. En åbenlys og direkte fejl, når den er indlysende og alle forstår den, når den er overskuelig, vil alle gerne være med til at rette, men så snart der er tale om fejl, som kan få følger for hele sam- fundet, men som ikke har særlig konkret karakter, så er det ander- ledes. Så er det ikke mere noget selvfølgeligt, at man står sam- men om at rette dem og løse problemerne. I debatten om Grønland kom- mer mange negative synspunkter og kendsgerninger frem, proble- mer, som er et hverdagsbillede af Grønland. Situationen bag kends- gerningerne skyldes, at man helt har misforstået, hvordan man skal leve en hverdag i samfun- det. Hvis det enkelte samfunds- medlem var sine handlinger og sin ansvarsfølelse bevidst, ville meget se anderledes ud. Hvis grønlænderne selv havde været med til a,t opbygge samfundet, ville billedet -af hverdagen være betydelig mere rigtigt. Der øves for megen godgøren- hed i Grønland. Godgørenhed — eller måske bedre, støtte — bør ydes med forbehold, på betingel- ser, så de trængende kunne ud- nytte hjælpen som selvhjælp. Der er mange forkerte situatio- ner, man gerne vil være med til at rette, uden at det behøver at gå ud over nogen, men tværtimod hjælper samfundet. F. eks. får børnene her i NarssaK — og vel også i andre byer — udleveret en madpakke hver dag. Samtlige skolebørn får mad — uden und- tagelser. Selv de, som siger, de ikke er sultne, fordi de lige har spist hjemme, får mad. Hvorfor er man dog så stiv i sine prin- cipper og systemer? Fordi Ane er sulten, behøver Hans da ikke være det. Det er da forældrenes pligt at give deres børn mad, og de kan. For vort land er ikke hærget af meningsløse krige. Giv dine børn mad. Det er din alvorligste pligt, for at dine børn kan vokse op i tryghed og harmoni! En dag mødte jeg en frisk, gammel kone i butikken. Hun havde en stor favnfuld tøj i ar- mene, og hun hviskede til mig: — Jeg har fået alt dette foræret af kommunen. Jeg skammer mig. Hvordan er det dog vi lever i dag? Jeg kunne se på hendes ansigt, at hun mente, hvad hun sagde. En anden kone bemærkede glædestrålende, at hun fik udle- veret kul hos kommunen: — Jeg kommer ikke til at fryse, sagde hun. Og forleden hørte jeg, at for- ældrene trakteres med kaffe og kager til forældremøderne i sko- len — på statens regning. Vi burde være klogere end at lade os nøje med en sådan ind- stilling. Stadig i 1970 opdrager vi børn og voksne til at modtage, uden at betale, uden at yde no- get. Hvornår lærer vi at sige „nej“ og „ja“ på de rigtige tidspunkter? Hvis vi ikke kan tage beslutnin- ger i disse principielle spørgsmål — og dog små — er vi ikke kom- met langt. Erfaringer må og bør 'lære os at handle klogere, end vi hidtil har gjort. Et menneske, som såvel åndeligt og fysisk er sundt, og som alligevel tager imod social hjælp, bliver aldrig voksen. Mange familier glemmer at vise deres børn kærlighed, og det er en af årsagerne til deres ofte vanskelige opførsel til daglig og især ude blandt andre mennesker. Hvorfor åbner vi dog ikke øjnene og ser på det smukke land vi lever i? Hvorfor lader vi os ikke rive med af al dets overvælden- hed? Vi ville blive gladere og ville lettere kunne se de positive ting i livet. Vi ville blive gladere overfor vore børn og vise dem kærlighed. Hvorfor lader vi os begrave af elendighed, vi som bor i et af de smukkeste lande i verden? Så forstå det dog! Tag fat på en frisk. Meget kan allerede rettes indenfor hjemmets fire vægge. Pauline Knudsen, NarssaK. Rekvirer ventes GRATIS brochurer og prisliste. agdlagtitagssat åssinginik akinigdlo akexångit- sunik piniaritse. Trans-arctic marine Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.