Atuagagdliutit - 20.02.1970, Blaðsíða 22

Fremgangsmåden god nok
i Grønlandsrådet
Grønlandsrådet frygter invasion af udenlandske fiskere i 1970 i de
grønlandske farvande.
Under den afsluttende debat i
Grønlandsrådet om investerings-
planen for 1970—74 kom man på-
ny ind på spørgsmålet om frem-
gangsmåden ved forelæggelsen
af investeringsplanerne. Flere
medlemmer beklagede, at der i
pressen var fremkommet medde-
lelser, som kunne skabe det ind-
tryk, at der i rådet var betyde-
lig utilfredshed med den hidtil
fulgte fremgangsmåde. Den frem-
herskende opfattelse i rådet syn-
tes at være, at den fulgte proce-
dure har været forsvarlig og rig-
tig, ikke mindst fordi man indtil
1975 vil arbejde inden for de for-
slag og den tidsmæssige ramme,
der med fuld politisk tilslutning
fra alle sider var fastlagt i G-60.
Man har som et naturligt led i
udviklingen i stadig højere grad
inddraget kommunalbestyrelser-
ne i planlægningsarbejdet. Rådet
forudser, at denne udvikling vil
fortsætte, og at man i de videre
overevejelser vil komme til at
inddrage spørgsmålet om opga-
ve- og byrdefordelingen mellem
staten, landsrådet og kommuner-
ne, herunder selvsagt spørgsmå-
lene om den direkte og indirekte
beskatning i Grønland. Grøn-
landsrådet agter foreløbig at hol-
de disse omfattende problemer
på sin dagsorden og har anmo-
det ministerielt om så vidt mu-
ligt til næst møde at udarbejde
et oplæg om opgave- og byrde-
fordelingen.
På foranledning af folketings-
mand Nikolaj Rosing havde rå-
det fået forelagt en redegørelse
vedrørende udflytning af Den
kgl. grønlandske Handel fra Kø-
benhavn. Flere af medlemmerne
udtalte skepsis over for tanken,
men der var enighed om, at en
debat om dette specielle egnsud-
viklingsproblem måtte høre
hjemme i folketinget. Det blev
oplyst, at landsrådet ikke havde
udtalt sig i sagen, idet det for
landsrådet ikke var afgørende,
hvor KGH var placeret, men om
forsyningerne af Grønland gen-
nemførtes på bedst mulig måde.
Derefter gik man over til en
redegørelse for laksefiskeriet i
Grønland, der var blevet udar-
bejdet til rådet efter anmodning
fra landsrådsmedlem Peter Heil-
mann. Landsrådet har endnu ikke
haft lejlighed til at tage stilling
til problemerne, men det blev
oplyst, at laksesagen vil blive
taget op på landsrådets møde i
marts i år. Enkelte medlemmer
var stærkt bekymrede over den
voldsomme stigning i antallet af
drivgarn, som man mente inde-
bar en risiko for lakse- og fugle-
bestanden. Det skønnedes, at der
var tale om en 20-dobling af
drivgarnene fra 1968 til 69. Efter
de store fangster i 1969 frygtede
man invasion af udenlandske fi-
skere i 1970 i de grønlandske far-
vande. Den grønlandske andel af
laksefangaten i de grønlandske
farvande var faldet fra 100 pct.
i 1964 til 50 pct. i 1969. Det blev
dog samtidig oplyst, at forman-
den for de grønlandske fiskeri-
foreninger ikke fandt tiden inde
til at begrænse drivgarnsfiskeriet,
hvori også deltog en snes større
grønlandske fiskere.
Det blev fastslået, at fiskeri-
biologerne for øjeblikket ikke er
i stand til at påvise, at der sker
skader på laksebestanden ved det
nuværende fiskeri, men samtidig
blev der ytret tvivl om, hvorvidt
biologerne ville være i stand til
at fremlægge et fyldestgørende
bevismateriale, før en eventuel
skade var indtruffet.
En international arbejdsgruppe
mødtes i London i februar for at
dræfte laksefiskeriet i Nordatlan-
ten på basis af erfaringerne fra
Østersøen, og oplysninger fra
denne konference skulle kunne
nå frem til landsrådet inden mø-
det i marts.
Under punktet eventuelt blev
der rejst forslag om, at mulig-
hederne for' intensivering af den
grønlandske husflid blev drøftet
på næste møde.
Ligeledes udbad rådet sig en
redegørelse for den uddannelse,
personalet gennemgår inden ud-
sende til Grønland.
Grønlandsrådets næste møde vil
finde sted i 2. uge af juni — i
Godthåb, oplyser Grønlandsrå-
dets sekretariat.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiatsialiorfik umiatsialiorfigdlo
"Joitfr
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
HOLLY BAR
tamarmik Holly Bar
iluitsunik KåKorta-
rialik nuånarftt
JOLLY »Ikututdlo nlgdlerUglstoK — ImeruemartoK

iskold ~aen der slukker
Forældre, børn, staten
For at opnå tryghed og harmoni
i hjemmet, må dets medlemmer
besidde en ansvarsfølelse, som
kan bemærkes langt ud over fa-
miliens grænser. Desværre får
man ofte det indtryk at forældre
og forsørgere glemmer deres
børns krav på tryghed og har-
moni i hjemmet. Men det er svært
at dømme uden at have kendskab
til tingenes tilstand. Undertiden
får man lyst til at kritisere for-
ældrenes ligegyldighed med deres
børns færden og adfærd.
En sådan kritik er berettiget,
også når den kun er ment som en
påmindelse. Men den ville være
uberettiget, hvis man virkelig
kunne fornemme forældrenes an-
svarsbevidsthed overfor deres
børn.
En åbenlys og direkte fejl, når
den er indlysende og alle forstår
den, når den er overskuelig, vil
alle gerne være med til at rette,
men så snart der er tale om fejl,
som kan få følger for hele sam-
fundet, men som ikke har særlig
konkret karakter, så er det ander-
ledes. Så er det ikke mere noget
selvfølgeligt, at man står sam-
men om at rette dem og løse
problemerne.
I debatten om Grønland kom-
mer mange negative synspunkter
og kendsgerninger frem, proble-
mer, som er et hverdagsbillede af
Grønland. Situationen bag kends-
gerningerne skyldes, at man helt
har misforstået, hvordan man
skal leve en hverdag i samfun-
det. Hvis det enkelte samfunds-
medlem var sine handlinger og
sin ansvarsfølelse bevidst, ville
meget se anderledes ud. Hvis
grønlænderne selv havde været
med til a,t opbygge samfundet,
ville billedet -af hverdagen være
betydelig mere rigtigt.
Der øves for megen godgøren-
hed i Grønland. Godgørenhed —
eller måske bedre, støtte — bør
ydes med forbehold, på betingel-
ser, så de trængende kunne ud-
nytte hjælpen som selvhjælp.
Der er mange forkerte situatio-
ner, man gerne vil være med til
at rette, uden at det behøver at
gå ud over nogen, men tværtimod
hjælper samfundet. F. eks. får
børnene her i NarssaK — og vel
også i andre byer — udleveret en
madpakke hver dag. Samtlige
skolebørn får mad — uden und-
tagelser. Selv de, som siger, de
ikke er sultne, fordi de lige har
spist hjemme, får mad. Hvorfor
er man dog så stiv i sine prin-
cipper og systemer? Fordi Ane er
sulten, behøver Hans da ikke
være det.
Det er da forældrenes pligt at
give deres børn mad, og de kan.
For vort land er ikke hærget af
meningsløse krige. Giv dine børn
mad. Det er din alvorligste pligt,
for at dine børn kan vokse op i
tryghed og harmoni!
En dag mødte jeg en frisk,
gammel kone i butikken. Hun
havde en stor favnfuld tøj i ar-
mene, og hun hviskede til mig: —
Jeg har fået alt dette foræret af
kommunen. Jeg skammer mig.
Hvordan er det dog vi lever i dag?
Jeg kunne se på hendes ansigt,
at hun mente, hvad hun sagde.
En anden kone bemærkede
glædestrålende, at hun fik udle-
veret kul hos kommunen: — Jeg
kommer ikke til at fryse, sagde
hun.
Og forleden hørte jeg, at for-
ældrene trakteres med kaffe og
kager til forældremøderne i sko-
len — på statens regning.
Vi burde være klogere end at
lade os nøje med en sådan ind-
stilling. Stadig i 1970 opdrager
vi børn og voksne til at modtage,
uden at betale, uden at yde no-
get. Hvornår lærer vi at sige „nej“
og „ja“ på de rigtige tidspunkter?
Hvis vi ikke kan tage beslutnin-
ger i disse principielle spørgsmål
— og dog små — er vi ikke kom-
met langt. Erfaringer må og bør
'lære os at handle klogere, end vi
hidtil har gjort. Et menneske,
som såvel åndeligt og fysisk er
sundt, og som alligevel tager imod
social hjælp, bliver aldrig voksen.
Mange familier glemmer at vise
deres børn kærlighed, og det er
en af årsagerne til deres ofte
vanskelige opførsel til daglig og
især ude blandt andre mennesker.
Hvorfor åbner vi dog ikke øjnene
og ser på det smukke land vi
lever i? Hvorfor lader vi os ikke
rive med af al dets overvælden-
hed? Vi ville blive gladere og
ville lettere kunne se de positive
ting i livet. Vi ville blive gladere
overfor vore børn og vise dem
kærlighed.
Hvorfor lader vi os begrave af
elendighed, vi som bor i et af de
smukkeste lande i verden?
Så forstå det dog! Tag fat på en
frisk. Meget kan allerede rettes
indenfor hjemmets fire vægge.
Pauline Knudsen,
NarssaK.
Rekvirer ventes GRATIS brochurer og prisliste.
agdlagtitagssat åssinginik akinigdlo akexångit-
sunik piniaritse.
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO