Atuagagdliutit - 24.08.1970, Blaðsíða 4

r..-------------------""-----
Hjem fra Grønland
efter 34 års ophold
........... .................
Grønlænderne var mere tilfredse i gamle dage. Nu er det mere penge,
det drejer sig om. Men man gør ikke et menneske lykkeligere ved at give
det materielle goder, siger telegrafbestyrer Leo Christiansen i en af-
stedssamtale
34 år i Grønland er en lang tid for en udsendt. Der er ikke ret mange
danske i vor tid, som kan prale af at have tilbragt så mange år i Grøn-
land, men det kan telegrafbestyrer Leo Christiansen. Han træder fra
grønlandstjenesten med udgangen af august i år. I den anledning har
ministeriet udtalt sin tak for lang og fortjenstfuld virke i Grønland.
Leo Christiansen og frue rejste hjem i slutningen af juli.
Ligesom andre danske tjeneste-
mænd i det gamle Grønland har
Leo Christiansen haft en meget
omskiftelig tilværelse. Han blev
ansat i 1936 som politirepræsen-
tant og ekspeditionsleder på Ellaø
på østkysten. Efter to års tjeneste
rejste han hjem på ferie via Sco-
resbysund. I 1939 rejste han til
Eskimonæs, og efter krigens ud-
brud blev han antaget som leder
af slædepatruljen på Ellaø. I 1942
var han på kursus hos amerika-
nerne i NarssarssuaK, og samme
år blev han flyttet til Julianehåb,
hvor han var i tre år. Derefter
var han et år på den amerikanske
vejrstation AputitéK. Siden har
han været i følgende byer: Ege-
desminde, Holsteinsborg, Thule,
Angmagssalik, Julianehåb, God-
havn og siden 1961 Godthåb.
DE FØRSTE AR
Leo Christiansen har således op-
levet en hel del i de mange år i
Grønland. Han har set det gamle
primitive Grønland og har på
nært hold fulgt den vældige ud-
vikling, der skete efter krigen.
Gennem årene har han lært grøn-
lænderne og deres sprog særdeles
godt at kende. Kendskab til det
grønlandske sprog var også den
første forudsætning for at kunne
virke i det gamle Grønland.
På spørgsmålet om, hvilken by,
han synes bedst om, svarer Leo
Christiansen:
— Det er vanskeligt at sige,
men de første år har prentet sig
stærkt i erindringen. Dengang var
jeg 26 år og kom meget på slæde-
rejser, motorbådsrejser og jagt.
Det var ganske dejligt på østky-
sten og slæderejserne der var me-
get spændende. Folk i Holsteins-
borg var ualmindelig flinke og
driftige. Jeg var glad for årene i
Holsteinsborg. Jeg var i Thule,
mens basen blev bygget. Juliane-
håb var et dejligt sted. Dér var
lidt mere sommer end andre ste-
der, selv om storisen kunne øde-
lægge noget af sommervarmen.
Der var skønt i K’agssiarssuk og
Igaliko.
FOR LIDT FARVER
— Hvad kan De sige om Godt-
håb?
— En storby som Godthåb er ikke
ret meget bevendt. Der er ingen
jagtmuligheder og vejret er me-
get ustabilt. Byen udvikler sig
ikke så heldigt. Slettebyggeriet er
forfærdeligt. Der er ikke flere
grønne områder i Godthåb. Nye
etagehuse mangler farver. Hvidt
og sort og beskidt allesammen.
Derfor er jeg ikke så ked af at
skulle rejse fra byen.
I gamle dage var det anderle-
des. Da havde bestillingsmænde-
ne store og dejlige huse. På ud-
stederne og kolonierne var der-
røde, gule og blå huse. Det var
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for levering overalt i
Danmark.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
for gode sjøegenskaper
Rekvirer ventes GRATIS brochurer og prisliste.
agdlagtitagssat éssinginik akinigdlo akexångit-
sunik piniaritse.
Trans-arctic marine
Qutdligssat, telegramadr.: TRANSARCO
festligt. Nu om dage tager man
for lidt hensyn til den sjælelige
side af udviklingen. Flere farver
i byerne vil unægtelig live op.
DE MISTER LYSTEN
— Hvordan var forholdet mellem
danske og grønlændere i Deres
ungdom?
— Dengang var der mere kon-
takt mellem de få danske og den
menige grønlænder. Jeg savner
de dage, da min kone og gamle
grønlandske koner drak kaffe og
snakkede sammen. Vi havde det
meget mere hyggeligt dengang
end nu.
I dag er der tale om to forskel-
lige befolkningsgrupper. Det må
vi erkende. Udviklingen af sam-
fundet er i dag mere kompliceret
end tidligere. Det er vanskeligt
pludseligt at sige til en grønlæn-
der: I skal leve som danskere. Det
kan man ikke forlange. Grøn-
lænderne kæmper i dag med til-
pasningsvanskeligheder. Den nye
tid har vendt op og ned på det
vante. Grønlænderne har det van-
skeligt at finde ståsted i tilvæ-
relsen.
— Man hører meget om grøn-
lændernes ustabilitet?
— Dette fænomen har man ikke
kendt før. Hvis en grønlænder
virkelig går for en sag, kan han
klare det. Nu bliver mange grøn-
lændere sat i kageform, og så mi-
ster de lysten. På telestationen
har vi også i den første tid haft
det vanskeligt ved at samle trop-
perne. Det er ikke så mærkeligt.
Man kan ikke lave om på et men-
neske fra den ene dag til den
anden, heller ikke på 15 år. Man-
ge steder passer grønlænderne
deres arbejde. Men man er tilbø-
jelig til at generalisere, og det er
forkert.
Leo Christiansen og frue foran deres hus i Godthåb.
BEDST AT REJSE BORT
— Var grønlænderne lykkeligere
i gamle dage?
— Grønlænderne var mere til-
fredse i min ungdom. Nu er det
mere penge, det drejer sig om.
Men man gør ikke et menneske
lykkeligere ved at give det ma-
terielle goder. Unge grønlændere
er ikke anderledes end unge men-
nesker derhjemme. Man må ap-
pellere til de unges ansvarsbe-
vidsthed. Grønlænderne er mere
individualister end danskerne,
men de må vide, at enighed gør
stærk. Det kan man se på andre
nationer. Vesttyskland og Japan
har haft stor fremgang efter
krigen.
— Der hersker megen usikker-
hed omkring Grønlands fremtid?
— Det er synd for de mange
unge mennesker, at fremtiden er
så uvis. Jeg er ikke pessimist. Der
er håb, men jeg tror ikke, at der
er økonomisk baggrund. Hidtil er
der ikke fundet mineraler af be-
tydning. Når byggeaktiviteten er
forbi, bliver der kun servicefag
tilbage. Der bliver ingen indtægt,
kun udgift. Dette gør ungdom-
men usikker. Det er nok bedst
at rejse bort fra Grønland.
— Har De været glad for De-
res år i Grønland?
— Min kone og jeg har haft
Leo Christiansen nulialo NOngme igdlugissamik silatåne.
mange dejlige år heroppe. Vi har
truffet mange mennesker og er
glad for, at vi ikke har boet i
samme lejlighed sådan som vi
ville have gjort, hvis vi var i
Danmark. Jeg har ikke haft en
eneste sygedag gennem de 34 år
i Grønland. Det tyder på, at jeg
har været tilfreds med livet her-
oppe. Min kone er ked af at skul-
le rejse hjem, men de sure dage
har været medvirkende til, at vi
rejser hjem. Der er sket en hel
fantastisk ændring i klimaet. Før
i tiden var vejret fint i lange pe-
rioder, men nu er det meget
ustabilt.
Jeg har set is og sne i 34 år,
nu vil jeg se blomster. Vi skal bo
dejligt ved Holbæk-fjord direkte
til vandet. Vi har været for man-
ge år til i Grønland, at vi kan
undvære havet.
Julut.
Hidtil største boligbyggeri
Grønlands tekniske Organisation går i år igang med de praktiske
forarbejder til det største boligbyggeri, man endnu har været ude for
i Grønland.
Bebyggelsen omfatter det så-
kaldte Radiofjeld i Godthåb, hvor
der skal opføres 550-600 boliger.
Et arbejde som efter planerne
skal være færdigt omkring 1975.
Bebyggelsen kommer til at be-
stå af såvel rækkehuse med i alt
240 boliger, som etagehuse af ny
type, idet man hermed indfører
trappeopgangshuse, medens al-
tangangshuse hidtil har været
standardtype i Grønland. Til den
nye type benyttes dog i alt væ-
sentligt de samme byggekompo-
nenter som til det hidtidige etage-
husbyggeri.
Bebyggelsen på Radiofjeldet
kommer desuden til at omfatte
sociale institutioner, dvs. vugge-
stue og børnehave samt et lokalt
center med bl. a. en ungdoms-
klub, kiosk, hobbylokaler, møde-
lokale og møntvaskeri.
I løbet af sommeren 1970 gen-
nemføres byggemodningen af Ra-
diofjeldet, et arbejde som bl. a.
omfatter sprængninger og vejan-
læg samt lægning af kloak-,
vand- og fjernvarmeledninger
samt el- og telefonkabler. Næ-
ste år går man igang med det
egentlige byggearbejde.
Boligbyggerier af tilsvarende
type planlægges senere gennem-
ført bl. a. i Holsteinsborg, hvor
byggeriet kommer til at omfatte
ca. 300 boliger, center og institu-
tionsbyggeri.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: J. Lemkow, W. Lauland C.-W. Nordenbøge & Palle Jensen
Bredgade 34, København K.
Grønlandsbefragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for: Hamburg-Amerika Line, Hamburg
Contrans, Hamburg — Enssa Line, Madrid
4