Atuagagdliutit - 10.09.1970, Síða 3

Måske overtager Danmark
zirkoniumleverancerne
Langt fremme med udvindelsesmetoderne for verdens største zirko-
niumforekomst, 30 km fra Kvanefjeldet.
VENSTRES GRØNLANDSORDFØRER, HOLGER HANSEN:
Større ansvar til
lokale grønlandske
myndigheder
Landsrådsformand Erling Høegh ønsker partipolitisk debat om grøn-
landske spørgsmål i Danmark, og kunne i øvrigt godt tænke sig, at
de grønlandske folketingsmænd finder vej til at manifestere sig stær-
kere i tinget og vedstå deres forpligtelser som danske folketingsmænd
overfor tingets almindelige anliggender.
Grønland råder over verdens
største forekomst af det sjældne
metal zirkonium. Metallet anven-
des mere og mere i den moderne
industri, og der synes at være
mulighed for, at Danmark ved
hjælp af den grønlandske fore-
komst kan blive storleverandør
af det eftertragtede metal. Tids-
skriftet, Ingeniør og Bygnings-
væsen, bragte i udgaven fra 28.
august en forsideartikel om det
grønlandske zirkonium. Vi cite-
rer:
Allerede om et års tid venter
man at have klarhed over, om
forhåbningerne med den grøn-
landske zirkonium holder stik.
Man har faktisk siden Christian
augtitagssap KaKutigortup zirko-
nimiumip silarssuarme angner-
pårtå Kalåtdlit-nunånipoK. suliv-
figssuaKarnerme moderneussume
augtitagssaK atorneKaralugtuina-
lerpoK, ilimanauteKarsorinarpor-
dlo Kalåtdlit-nunåne zirkoniu-
meKarnera iluaKutsiutdlugo aug-
titagssamik tamatuminga piuma-
neKaKissumik Danmark angner-
tumik tunissaKartalersinaussoK.
atuagagssiaK „Ingeniør- og Byg-
ningsvæsen" 28. augustime sar-
Kumersume saritartamine agdlau-
tigisimavå Kalåtdlit-nunåne zir-
konium. issuaivugut:
ukiup atautsip migsså Kångiu-
tlnarpat ilimagineitarpoK påsine-
KarumårtoK Kalåtdlit-nunåne
zirkoniumeKarnera pivdlugo ne-
riutit erKortusanersut.
Christiåt sisamåta nalånile zir-
koniumeKarnera ilisimaneKalersi-
mavoK, kisiåne aitsåt ukiune ki-
ngugdlerne ujaragsiornikut per-
Kigsårdluinartumik misigssuiner-
tigut påsivdluarneKarsimavoK
Kuånerssuit Kåxånit uraneKar-
dluartumit 30 kilometerinik u-
ngasigtigissume silarssuarme zir-
koniumit angnerssånik navssåg-
ssaKartoK, tonsinik millioniling-
nik angnertussusilingmik.
sulivfigssuartigut
iluaicutigingningneK
Risø-me atominik misileraiviup
kemi-mut tungassutigut ingmi-
kortoKarfiane civilingeniør Emil
Sørensen navsuiaivoK zirkoniu-
moxyd-ip akoKångitsup suliari-
neKamigssånut periautsimik nav-
ssårsimavdlutik. tåssa misilerai-
nerit suliarineKarsimassut Kalåt-
dlit-nunåne augtitagssamit uran-
ip ingmikortiniarneranut sulini-
arnerit iluagtitdluarsimassut pe-
Katigalugit, kisiåne uranip ing-
minut akilersorsinaulernigsså u-
tarKisitdlugo misigssuissarfingmi-
lo periautsip sulivfigssuaKarner-
mut nungneKarsinaunigsså utar-
Kisitdlugo zirkoniumimik iluag-
titsineKarsimavoK.
Dansk Svovlsyre- og Super-
phosfatfabri/c-ip måna ingerdla-
terxigpå zirkoniumimik Kanuti-
gårtumik Risøp sulinera sivisu-
jåmigdlo ingerdlarérsimavdlune.
den Fjerdes tid kendt zirkonium-
forekomsterne, men først gennem
de sidste års minutiøse geologiske
undersøgelser er det blevet fast-
slået, at den rigeste forekomst,
der befinder sig godt 30 kilome-
ter fra det uranholdige Kvane-
fejld, simpelt hen er verdens
største zirkonium-forekomst, om-
fattende millioner tons zirkonium.
INDUSTRIEL UDNYTTELSE
På atomforsøgsanlægget Risøs ke-
miafdeling oplyser civilingeniør
Emil Sørensen, at man har fun-
det frem til en metode til frem-
stilling af rent zirkoniumoxyd.
Det er forsøg, der er udført side-
løbende med de også vellykkede
— sule oxautigisavdlugo piår-
patdlårpoK ilungersornivut iluag-
tikumårnersut, taima OKauseKar-
poK sulinerme sujulerssuissoK
Ole Jensen, kisiåne ukiup ataut-
sip migsså Kångiugpat påsissa-
Karnigssarput nautsorssutigår-
put. tamatigut ajornakusortarpoK
misigssuissarfingme suliap suliv-
figssuaKarnerme atugagssångo'r-
dlugo nungneKarnigsså. sananiar-
neKarsinåuput zirkoniumoxyd i-
malunit zirkoniumhydroksyd. på-
sinarsiumårpordlo ima akikitsi-
gissumik pilersitsisinåusanersu-
gut silarssuarme tuniniaissar-
fingme unangmigdlersinåusavdlu-
ta. månåkorpiaK zirkonium ta-
mangajagdluinarme Australiamit
pineKartarpoK zirkoniumsilikat-
itut itdlune. Australiame siorxat
agssagdlugit pigssarsiarinexartar-
POK.
sulivfigssuarne moderniussune
zirkonium atorneKartorujugssu-
vok. ilåtigut atorneKartarpoK
uran-imik ikumatigssat pulior-
neKarnerinut, taineKarsinauvor-
dlo kissarnermit suneruminaitso-
rujugssungmat. 2700 gradit mig-
ssiliordlugit kissarssulingme aug-
tarpoK, tamatumalo augtitagssaK
piukunarsisitdluarpå atortugssat
ingnermik aserorneKarsinåungit-
sut suliarineKarnigssånut, sordlo
åssersutigalugo ujarxat kissar-
nermik suneruminaitsorujug-
ssuit. kisalo taineKarsinauvoK
mångertorniaitsorujugssungmat,
atuagagssiaK taima naggasivoK.
Kalåtdlit-nunåne augtitagssat
pivdlugit ilimanautinik sarKU-
mersoKartuarpoK, imaKalo tamå-
na kinguneKarsinauvoK taperta-
mik landsrådip sujuligtaissuata
Kalåtdlit-nunåne inuiaKatiging-
nut pissariaKartutut OKautigisså-
nut. augtitagssanit Kalåtdlit-nu-
nåta sujunigssåne imaxa pingå-
ruteKalersinaussunit tainexåinar-
sinåuput ardlalinguit. Kalåtdlit-
nunåne uliaKarsinauneranik mi-
sigssuinerit pisångatigalugit ma-
ligtarinexarput åmalo augtitag-
ssat ilisimaneKalerérsimassut i-
luaKutiginiarneKarnigssånut pe-
riautsit, sordlo molybdæn, axer-
dloK, zink, zirkonium, uran, kå-
ngusak, savimineK, olivinsten il.
il..
-den.
bestræbelser på at udskille uran
af den grønlandske malm, men
mens man for uranets vedkom-
mende stadig venter på, at en
kommerciel virksomhed skal slå
til og overføre laboratoriemeto-
den til industriel målestok, er
dette nu lykkedes med hensyn til
zirkoniummet.
Dansk Svovlsyre- og Super-
phosfatfa brik viderefører nu
Risøs arbejde med det sjældne
zirkonium og har allerede været
i gang i nogen tid.
— Det er endnu for tidligt at
sige, om vore anstrengelser kro-
nes med held, erklærer lederen
af arbejdet, overingeniør Ole Jen-
sen, men om et års tid regner vi
med at have klarhed. Det er altid
vanskeligt at overføre en proces
fra laboratorieforhold til fuld
industriel målestok. Der kan væ-
re tale om at fremstille zirko-
niumoxyd eller zirkoniumhydrok-
syd, og det vil nu vise sig, om
vi kan gøre det så billigt, at vi
kan konkurrere på verdensmar-
kedet. I øjeblikket kommer bog-
stavelig talt alt zirkonium fra
Australien i form af zirkonium-
silikat. Her graver man det sim-
pelt hen op fra sandet.
Der er stor anvendelse for zir-
konium i den moderne industri.
Blandt andet bruges det til kaps-
ling af uranbrændselselementer,
og det kan nævnes, at det er
meget varmebestandigt. Smelte-
punktet ligger omkring 2700 gra-
der, og det gør metallet velegnet
til fremstilling af ildfaste mate-
rialer, for eksempel særlig var-
mebestandige sten. Endelig kan
det nævnes, at det er meget
korrosionsbestandigt, slutter tids-
skriftet.
Stadig åbenbares muligheder
med grønlandske mineraler, og
måske vil de betyde det supple-
ment, landsrådsformanden hæv-
der er nødvendigt for det grøn-
landske samfund. Af mineraler,
som måske vil spille en rolle i
Grønlands fremtid skal her blot
nævnes nogle stykker. Med
spændt • opmærksomhed følges
undersøgelsesarbejdet efter even-
tuelle grønlandske olieforekom-
ster, og med udvindingsmetoder
af allerede lokaliserede mineral-
forekomster som molybdæn, bly,
zink, zirkonium, uran, kobber,
jern, olivinsten, m. fl.
-den.
Erhvervstælling
i Grønland
Danmarks Statistik afholdt efter
anmodning fra Ministeriet for
Grønland og med hjemmel i lov
om Danmarks Statistik af 8. juni
1966, § 8, erhvervstælling i Grøn-
land i juli måned 1970. Oplysnin-
gerne blev indhentet gennem
spørgeskemaer, der udsendtes til
de enkelte virksomheder medio
juni.
Hovedformålet med tællingen
er, at indsamle oplysninger om
den samlede omsætning og ar-
bejdskraft, idet man til brug for
planlægningen har manglet til-
strækkelige oplysninger, bl. a. om
den private sektor.
Erhvervstællingen kom til at
omfatte alle former for pri-
vate og offentlige virksomheder
inden for industri og inden for
håndværks-, handels-, butiks- og
servicefag samt pengeinstitutter
og liberale erhverv.
Alle indkomne spørgeskemaer
vil blive behandlet fortroligt, og
det vil i den publikation, der of-
fentliggøres om tællingen, ikke
være muligt at identificere en-
kelte virksomheder.
— Vi har hårdt sagt betalt effek-
tivitet og hurtighed med apati hos
store dele af den grønlandske be-
folkning, for hvem de store inve-
steringer er skabt, sagde Venstres
grønlandsordfører, Holger Han-
sen på den grønlandskonference,
partiet holdt for nogen tid siden
på Christiansborg.
Holger Hansen mente, man bør
forlade det spor og lade de lokale
områder få større bestemmelses-
ret og ansvar — selv om et eller
andet skulle blive gjort anderle-
des, end man i Danmark er vant
til.
— Ud fra denne opfattelse me-
ner Venstre, at ansvars- og byr-
defordelingen må tilkomme en
stor plads i den kommende tids
debat, således, at den sammen
med den økonomiske baggrund
kan skabe basis for en høj graf af
indflydelse for den grønlandske
befolkning i deres eget land, sag-
de Holger Hansen.
GLAD FOR UNGDOMSOPRØR
Også landsrådsformand Erling
Høegh talte på grønlandskonfe-
rencen på Christiansborg. Erling
Høegh sagde bl. a.:
— Vi er i Grønland så heldige
at have tilløb til et ungdomsoprør,
og jeg mener det alvorligt, fordi
jeg anser ungdomsoprøret — de
unges stærkere engagement i
samfundsudviklingen •—for noget
helt uundværligt. Et samfund, der
bliver så etableret, at man ikke
har brug for de unges meninger,
og som afviser og latterliggør
dem, er i færd med at stivne og
dø.
Landsrådsformanden sagde, at
han tror, de unges inspiration vil
styrke den grønlandske stræben
efter udbygning af det lokale,
kommunale selvstyre.
Landsrådsformanden var nem-
lig enig med Holger Hansen om,
at der må lægges større ansvar
over på det kommunale selvstyre.
— Stadig større ansvar må læg-
ges over på kommunerne, også
ansvaret for pengesager, sagde
han.
— Det er min opfattelse, at
Grønlands placering i Folketinget
bør styrkes, og at det er ved at
ske. Jeg anser det langt fra for
nogen ulykke, hvis grønlands-
spørgsmål for fremtiden giver
partipolitisk debat. Og jeg vil fin-
de det rigtigt, om grønlandske
folketingsmænd finder vej til at
manifestere sig stærkere i tinget
og vedstå deres forpligtelser som
dansk folketingsmænd overfor
tingets almindelige anliggender,
fortsatte han.
Om fremtiden sagde landsråds-
formanden, at Danmarks forhold
til en større sammenhæng i Eu-
ropa kan give problemer, og at
økonomiske tilbageslag og dårli-
ge konjunkturer også kan smitte
af i Grønland. Fiskerierhvervet
kan gå trange tider i møde, men
vil mange år frem stadig være
hovederhvervet.
— Landsrådsformanden sagde
yderligere om fremtiden, at et
supplement til fiskeriet vil være
nødvendigt, og han mente, at en
grønlandsk indsats i bygge- og
anlægssektoren må komme ind i
billedet.
— Meget tyder på, at mineraler
og olie kommer til at spille en
rolle før årtusindskiftet. Geolo-
gerne har gjort fund af betydning
og forudsætningerne for oliefund
skulle være til stede — det ene-
ste, man endnu mangler er olien.
Landsrådsformanden mener, tu-
rismen kan blive et vigtigt er-
hverv, hvis man sætter alle sejl
til for at trække turisterne til og
bygge faciliteter, f. eks. „dansker-
hytter" i fjordene.
-den.
zirkoniumimik nioritute-
KartarneK Danmarkip imaKa
ingerdlatarilisagå
silarssuarme zirkoniumeKarfit angnerssåne, Kuånerssuarnit
30 km-inik ungasigtigissume iluaKutigingningnigssamut pe-
riautsit sujuarsimassorujugssuångortut
3