Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 14

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Bekendtgørelse af 19. februar 1970
om ændring af bekendtgørelse om
indførsel af husdyr og rå produkter
af disse m. m.
(Bek. nr. 54).
§ i.
§ 3 i bekendtgørelse nr. 151 af 12.
april 1924 angående indførsel af hus-
dyr og rå produkter af disse m. m. J)
affattes således:
Hunde og katte m. m.
§ 3.
Hunde og katte må kun indføres
(transiteres) i overensstemmelse med
bestemmelserne i stk. 2—10.
Stk. 2. Fra Finland, Færøerne, Is-
land, Norge og Sverige kan hunde og
katte indføres uden sundhedseftersyn
på betingelse af, at ejeren over for
toldvæsenet afgiver erklæring om. at
det pågældende dyr i de sidste 6 må-
neder eller siden fødslen ikke har
været uden for de nævnte lande bort-
set fra et eventuelt ophold i Dan-
mark, og om, at dyret, såfremt det
er transporteret til Danmark over
andre lande end fornævnte, ikke har
været uden for lufthavne, havne eller
jernbanestationer i disse lande. Kan
ejeren ikke afgive en sådan erklæ-
ring, kan indførsel ske på de i stk.
4. litra a-c, angivne betingelser.
Stk. 3. Fra Australien, Irland, Ja-
pan. New Zealand og United King-
dom kan hunde og katte indføres på
betingelse af,
a) at dyrene ved et på indførselsste-
det umiddelbart efter ankomsten
på ejerens regning foretaget sund-
hedseftersyn findes sunde, og
b) at ejeren over for grænsedyrlægen
afgiver skriftlig erklæring om, at
det pågældende dyr i de sidste 6
måneder eller siden fødslen ikke
har været uden for de i dette
stykke og i stk. 2 nævnte lande,
og om, at dyret, såfremt det er
transporteret til Danmark over
andre lande end de nævnte, ikke
har været uden for lufthavne, hav-
ne eller jernbanestationer i disse
lande.
Kan ejeren ikke afgive en sådan er-
klæring, kan indførsel ske på de i
stk. 4, litra a-c, angivne betingelser.
Stk.' 4. Fra Grønland og andre end
de i stk. 2 og 3 nævnte lande kan
hunde og katte indføres på betingelse
af,
a) at dyrene, såfremt de er over 4
måneder gamle, ledsages, af en
dyrlægeattest, '-) hvoraf fremgår,
at de er vaccineret mod rabies,
og at denne vaccination er fore-
taget mindst 4 uger og højst 12
måneder forud for indførelsen,
b) at dyrene ved et på indførselsste-
det umiddelbart efter ankomsten
for ejerens regning foretaget sund-
hedseftersyn findes sunde, og
c) at dyrene umiddelbart efter sund-
hedseftersynet for ejerens regning
vaccineres af grænsedyrlægen mod
rabies. Vaccination skal dog ikke
foretages, hvis det over for græn-
sedyrlægen godtgøres eller på an-
den måde er ham bekendt, at dy-
ret er blevet vaccineret ved dansk
grænse inden for de sidste 12 må-
neder.
Stk. 5. Skibshunde kan ilandsættes
(indføres)
a) uden sundhedseftersyn, såfremt
hunden i de sidste 6 måneder eller
siden fødslen har opholdt sig om
bord i skibet, og dette ikke har
anløbet andre end danske havne
og havne i de i øvrigt i stk. 2
nævnte lande, og skibsføreren over
for toldvæsenet eller pågældende
havnemyndighed afgiver skriftlig
erklæring herom,
b) på betingelse af, at hunden ved
et på indførselsstedet umiddelbart
efter ankomsten på ejerens reg-
ning foretaget sundhedseftersyn
findes sund, og at skibsføreren
over for toldvæsenet eller pågæl-
dende havnemyndighed afgiver
skriftlig erklæring om, at hunden
i de sidste 6 måneder eller siden
fødslen har opholdt sig om bord
i skibet, og at dette ikke har an-
løbet andre end danske havne og
havne i de i øvrigt i stk. 2 og 3
nævnte lande, eller
c) på de i stk. 4 nævnte betingelser.
Hvor der i den pågældende havneby
ikke findes en til foretagelse af sund-
hedseftersyn ved indførsel af husdyr
autoriseret dyrlæge, foretages de i
dette stykke omhandlede veterinære
forretninger af en dyrlæge, der i
hvert enkelt tilfælde udpeges af po-
litimesteren.
Stk. 6. Luftning (motionering) af
hunde og katte fra lystfartøjer er
umiddelbart tilladt fra fartøjer hjem-
mehørende i de i stk. 2 og 3 nævnte
lande. Hunde og katte om bord i far-
tøjer hjemmehørende i andre lande
skal under fartøjets ophold i eller
ved danske havne eller anløbssteder
holdes bundet eller indespærret. Den
pågældende havnemyndighed kan dog
tillade, at hunde af en voksen person
luftes (motioneres) på kaj og med-
tages på korte besøg i land, på be-
tingelse af,
a) at ejeren foreviser en vaccinations-
attest som den i stk. 4, litra a,
nævnte,
b) at hunden føres i solid lænke, og
c) at enhver forbindelse med hunde
i land søges undgået.
Stk. 7. Transit af hunde og katte
er tilladt på betingelse af, at de for-
sendes i kasse, kurv eller anden efter
toldvæsenets skøn betryggende em-
ballage.
Stk. 8. Hunde og katte, der ledsa-
ger passagerer i gennemgående vogne
i internationale tog. kan dog medta-
ges i kupeen under forudsætning af,
at transitten foregår uden ophold
undervejs, og at hundene og kattene
under ingen omstændigheder kommer
i berøring med andre hunde eller
katte.
Stk. 9. Grænsedyrlægen kan tillade
transit af hunde i personmotorvogne
eller bus på de i stk. 4, litra a og b,
nævnte betingelser samt på betin-
gelse af, at transitrejsen ikke varer
over 24 timer, og at hunden holdes
bundet til vognen og under luftning
og ophold (herunder eventuel over-
natning) føres i solid lænke.
Stk. 10. For så vidt angår hunde,
der tilhører danske eller tyske stats-
borgere bosat i de sønderjyske amter
eller i Forbundsrepublikken Tyskland
nord for Kielerkanalen, og som hyp-
pigt passerer landegrænsen, kan ve-
terinærdirektoratet bestemme, at det
i stk. 4. litra b, omhandlede sund-
hedseftersyn kun skal foretages 1
gang årligt.
Stk. 11. Indførsel af ræve fra Grøn-
land er forbudt.
Stk. 12. Indførsel af jordegern er
forbudt."
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. marts 1970.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 527 af 2.
december 1969 om ændring af be-
kendtgørelse om indførsel af husdyr
og rå produkter af disse m. m. op-
hæves.
LANDBRUGSMINISTERIET,
den 19. februar 1970.
Peter Larsen.
J. Jensen.
i) Lovtidende A, 1924, pag. 990.
-) I områder i Grønland, hvor der
ikke findes dyrlæger, erstattes dyr-
lægeattest med en tilsvarende attest
fra distriktslægen.
fimassutit tåukunångalo tunissagssiat
suliarineKångitsut il. il. erKunenartar-
nerånik nalunaerumut avdlångutig-
ssamik 19. februar 1970-imit
nalunaerut.
(nal. nr. 54)
§ 1.
umassutit tåukunångalo tunissag-
ssiat suliarineKångitsut il. il. erKiine-
Kartarnerånik 12. april 1924-mit nalu-
naerume nr. 151-ime § 3 imatut OKau-
sertaKåsaoK:
„Kingmit Kitsuitdlo il. il.
§ 3.
Kingmit Kitsuitdlo taimågdlåt erKu-
neKarKussåuput ingm. 2—10-me aula-
jangersagkat nåpertordlugit.
ingm. 2. Kingmit Kitsuitdlo pendssu-
sersiiugaunatik Finlandimit, Savaling-
miunit, Norge mit S ve ri gem i td lo altsåt
erKuneKarslnåuput pigingnigtup ilå-
ngauserissut nalunaeruteKarfigigpagit
umassoK pineKartoK Kåumatine ki-
ngugdlerne 6-ine imalQnit inungor-
nerme kingornatigut nunat taineaar-
tut avatamsimångitsoK Danmarkimi-
simajungnaernerme saniatigut, åmalo
umassoK nunat sujuline taineKartu-
ngitsut avKUsårdlugit Dammarkiliåu-
neKarsimagune nunane tåukunane
tingmissartunut mitarfit, umiarssua-
livit Kimugtuitsutdlunit unigtarfisa
avatanisimångitsoK. pigingnigtOK tai-
matut nalunaeruteKarslnåungigpat er-
KussineKarsinauvoK patsisigssau titat
ingm. 4, litra a—c-me taineKartut a-
tordlugit.
ingm. 3. Australiamit, Irlandimit,
Japanimit, New Zealandimit kunge-
KaKatigigfingmitdlo Kingmit Kitsuit-
dlo taimågdlåt erKuneKarKUSsåuput i-
ma patsisigssaKartitsivdlune:
a) umassut erKuneKarfingmingne ti-
kiuneKarniariardlutik pigingnigtup
akiligånik perKlssusersiugauner-
mingne perKigsutut OKautigineKå-
såput, åma
b) pigingnigtup kigdleKarfingme ner-
ssutit nakorsåt nalunaeruteKarfigi-
savå umassoK pineKartoK Kåuma-
tine kingugdlerne 6-ine imalunit i-
nungornerme kingornatigut nunat
ing.-ime matumane ingm. 2 milo
taineKartut avatanisimångitsoK, å-
malo umassoK nunat sujuline tai-
neKartungitsut avKUsårdlugit Dan-
markiliåuneKarsimagune nunane
tåukunane tingmissartunut mltar-
fit, umiarssualivit Kimugtuitsutdlu-
nit unigtarfisa avatanisimångitsoK.
pigingnigtOK taimatut nalunaerute-
Karsinåungigpat erKussineKarsinau-
vok patsisigssautitat ingm. 4, litra
a—c-me taineKartut atordlugit.
ingm. 4. Kalåtdlit-nunånit nunanit-
dlo ingm. 2 åma 3-me taineK artun gi t-
sunit Kingmit Kitsuitdlo taimågdlåt
erKuneKarslnåuput ima patsisigssa-
Kartitsivdlune :
a) åmassut Kåumatit 4 sivnerdlugit u-
torKautigigunik nerssutit nakorså-
nit agdlagarserneKarsimåsåput, tå-
ssane takuneKarsinauvdlune per-
dlerornermut kapitlsimassut, åma-
lo kapitineK tåuna erKUSsineK
mingnerpåmik sapåtip akunerinik
4-nik sivisunerpåmigdlo Kåumati-
nik 12-inik sujorKutdlugo pisima-
SSOK,
b) umassut erKuneKarnermingne ti-
kiuneKarniariardlutik pigingnigtup
akiligånik pendssusersiugauner-
mingne perKigsutut OKautigineKå-
såput, åma
c) Gmassut perKissusersiugauniariar-
dlutik pigingnigtup akiligånik kig-
dleKarfingme nerssutit nakorsånit
perdlerornermut kapineKåsåput.
kapissineKåsångiiardle kigdleKar-
fingme nerssutit nakorsånut ug-
pernarsarneKarpat tåussumalunit
avdlatut ilivdlune nalungigpago ti-
massoK danskit kigdleKarfiåne Kåu-
matit kingugdlit 12-it iluåne kapi-
neKarsimassoK.
ingm. 5. umiarssuit Kingmé nunali-
guneKarsinåuput (erKuneKarslnåuput)
a) perKissusersiuinertaKångitsumik,
KingmeK Kåumatine kingugdlerne
6-ine imalunit inungornerme ki-
ngornatigut umiarssuarme ikisima-
simagpat, umiarssuvdlo taimågdlåt
danskit umiarssualivé nunatdlo
ingm. 2-me åma taineKartut umiar-
ssualivé nunalivfigissarsimagpagit,
åmalo umiarssup nålagåta ilångau-
serissunut umiarssualivingmilunit
pissortanut pineKartunut tamåna
agdlagångordlugo nalunaerutigig-
pago,
b) patsisigssautitdlugo KingmeK erKu-
neKarnermine tikiuneKarniariar-
dlune pigingnigtup akiligånik per-
Kissusersiugaunermine perKigsutut
OKautigineKåsassoK, åmalo umiar-
ssup nålagåta ilångauserissunut u-
miarssualivingmilunit pissortanut
pineKartunut agdlagångordlugo na-
lunaerutigigpago KingmeK Kåuma-
tine kingugdlerne 6-ine imalunit
inungornerme kingornatigut umi-
arssuarme ikisimassoK, umiarssuv-
dlo taimågdlåt danskit umiarssua-
livé nunatdlo ingm. 2-me 3-milo
åma taineKartut umiarssualivé ki-
sisa nunalivfigissarsimagai, imalu-
nit
c) patsisigssautitat ingm. 4-mitut a-
tordlugit.
igdloKarfingme umiarssualivingme pi-
neKartume umassunik erKuneKartu-
nik perKissusersiuinigssamut akueri-
neKarsimassumik nerssutinut nakor-
saKångigpat umassut tungaisigut Ka-
noK iliornigssat ingm.-ime matumane
pineKartut nerssutit nakorsånit atau-
siåkåtigut tamatigut politimesterimit
torKarneKartugssamit isumagineKåså-
put.
ingm. 6. Kingminik Kitsungnigdlo
angatdlatinit nuånåriutinérsunik anér-
suartitsineK (timigigsartitsineK) angat-
dlatit nunanit ingm. 2-me åma 3-me
taineKartut tungaisigut imaislnartu-
mik pisinautitauvoK. Kingmit Kitsuit-
dlo angatdlatinit nunane avdlanér-
sunérsut angatdlatit danskit umiar-
ssualivine nunalitarfinilo tåukualu-
nit erKåine uninganerine pitungne-
Karsimavdlutigdlunit måtusimåsåput.
umiarssualivingnile pissortat pineKar-
tut akuerssissutigisinauvåt Kingmip
sigssiugkame inersimassumit anérsu-
artineKarnigsså (timigigsartineKarnig-
sså) åmalo nunamukatsiarnerne nag-
sarneKarnigsså, aitsåtdle
a) pigingnigtup kapitlsimanermut ag-
dlagartaK ingm. 4, litra a-me tai-
neKantutut itoK takutipago,
b) KingmeK Kajangnaitsumik pittita-
Kartitaugpat, åma
c) Kingminut nunamitunut atåssute-
KarnigssaK sunalunit ingalangniar-
neKarpat.
ingm. 7. Kingminik Kitsungnigdlo
nuna avdla avKusårdlugo ingerdlatsi-
neK ajornartitåungilaK, aitsåtdle kar-
simut, korimut pugssamutdlunit av-
dlamut ilångauserissut isumåt malig-
dlugo isumangnaitsumut ikivdlugit i-
ngerdlåneKarpata.
ingm. 8. Kingmit Kitsuitdlo Kimug-
tuitsunut nunanit tamanit atomeKar-
tunut ingerdlåinantugssanut ilaussut
nagsatait taimåitOK Kimugtuitsut iné-
råinititdlugit nagsarneKarsinåuput u-
nigane avKusårineKarpat åmalo King-
mit Kitsuitdlunit KanoK ilivdlutigdlu-
nit Kingminut Kitsungnutdlo avdlanut
akuliutingigpata.
ingm. 9. kigdleKarfingme nerssuti-
nut nakorsap Kingmit bilinitut busi-
■nitutdlunit unigatik nunamik avKU-
sårinigssåt patsisigssautitat ingm. 4,
litra a-mitut b-mitutdlo atordlugit
akuerssissutigislnauvå åma måna pat-
sisigssautitdlugo, avKusåringnigdlune
angalaneK nalunaeKutap akunere 24
sivnerdlugit sivisussuseKåsångitroK å-
malo KingmeK Kamutinut pitugrimå-
sassoK tauvalo silåinarigsartitsineKar-
titdlugo uningassoKartitdlugulo (åma
unuineKarsimagpat tamatumane) Ka-
jangnaitsumik KileruteKartitåusassoK.
ingm. 10. Kingmit inuit danskisut
tyskisutdlo inugtåussuseKartut Søn-
derjyllandime nunap ingmikortuine
(amter) imalunit kungitsoKatigigfing-
me Tysklandime Kielerkanalip avang-
nåne najugaKartut nunavdlo kigdli-
nganik avKutigingnigkajugtut pigi-
ssaisa tungaisigut umassuteKarnermut
direktøreKarfiup aulajangerslnauvå
perKissusersiugauneK ingm. 4, litra
b-me taineKartOK ukiumut atausiåi-
nardlune pissåsassoK.
ingm. 11. Kalåtdlit-nunånit teriang-
nianik erKussineK inerterKutauvoK.
ingm. 12. nunap-sigssinguinik (jord-
egern) erKiissineK inerterKutauvoK.
§ 2.
nalunaerut atulerpOK 1. marts 1970.
ingm. 2. umassutit tåukunångalo tu-
nissagssiat suliarineKångitsut il. il.
erKuneKartarnerånik nalunaerumut
avdlångutigssanik 2. december 1969-
imit nalunaerut nr. 527 atorungnaer-
sineKarpoK.
landbrugsministeria, 19. februar 1970.
Peter Larsen.
/J. Jensen.
!) Lovtidende A, 1924, Kup. 990.
2) Kalåtdlit-nunåta ilaine nerssutinut
nakorsaKarfiungitsune nerssutinut
nakorsap agdlagarsiusså distrikts-
lægip agdlagarsiussånik åssigissa-
minik taorserneKåsaoK.
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse...!
ongliQ
mærke tåuna isumaKarpoK
ilugdleu pitsåussutsimigut nuimanerpåK...!
NOTICE
TO ALL READERS
If you are aged between 17 and forty five and would like to earn high pay we
are interested in you.
It doesn’t matter if you are skilied or unskilled, male or female. If you are pre-
pared to travel you are the type of person we are looking for.
Many employment opportunities exist in U. S. A., CANADA, AUSTRALIA, NEW
ZEALAND, and most other countries.
VACANCIES EXIST FOR
Painters, Plumbers, Nurses, Draughtsmen, Engineers, Domestic Workers, Electrical
Engineers, Drivers, Factory Workers, Labourers, and most other types of employ-
ment.
If you desire to get ahead and live a full life, doing a job which you enjoy, with
high pay, write for details today to M.R. C. P. O. BOX 14. - 29, Bedford Road.
Southport. Lånes. England.
Automekaniker
Til omgående tiltrædelse søges en mekaniker til Sukkertoppen.
Mekaniker med kendskab til dieselmotorer og dansk svendebrev
vil blive foretrukket.
God løn og arbejdsforhold tilbydes og værelse kan anvises.
SUKKERTOPPEN AUTO SERVICE
Postbox 60 . 3912 Sukkertoppen
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
14