Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 29

-c TERING MM?
[®M?
Ny slags folkevandring
Vesteuropa huser i dag omkring otte millioner fremmedarbejdere. De har
valgt en usikker, ofte fremmedgjort tilværelse for at nå højere op i leve-
standard. Gør de rige lande nok for at hjælpe dem?
Af Henrik Døcker
København (RB-special)
Ca. 25.000 udlændinge har i de seneste år slået sig ned i Danmark og
har dermed gjort det fremmedarbejderproblem, som flere andre euro-
pæiske lande har tumlet med i årevis, brændende aktuelt også hos os.
Stigningen, især i arbejdere fra Jugoslavien, bevirkede, at Danmark
pr. 1. januar i år betingede sig, at en udlænding, der ønskede at arbej-
de her i landet sikrede sig et job, allerede inden han kom til Danmark.
Når et egentlig fremmedarbejder-
problem alligevel har meldt sig i
Danmark skyldes det bl. a., at vi
ikke har taget højde for boligpro-
blemerne. Dertil kommer, at om-
plantningen af så store skarer
mennesker fra lande med et væ-
sensforskelligt klima, en anden
samfundsform og et fuldstændigt
andet kulturmønster, aldrig vil
kunne foregå gnidningsløst —
trods den bedste vilje fra begge
sider. At gæstearbejderne alene
på grund af sprogvanskeligheder-
ne har en tendens til at søge sam-
men — ofte i almindeligvis meget
elendige boliger — er ikke over-
raskende. Men at de også over-
befolker deres lejligheder i en
grad, som er ukendt selv i det bol
ligfattige Danmark, har jaget
mange danskere en skræk i livet.
INTET MØNSTER I ARBEJDER-
VANDRINGERNE
Mand og mand imellem spørges
der, om et dansk medlemsskab af
fællesmarkedet vil betyde en
yderligere stimulering af tilgan-
gen af fremmedarbejdere. Spørgs-
målet er vanskeligt at besvare,
fordi vandringerne af arbejds-
kraft ikke synes at følge bestemte
love. Inden for De Seks har den
vandrende arbejder den fordel, at
han kan overføre sine sociale
ydelser fra det ene land til det
andet uden videre. Det betyder
naturligvis, at en arbejdsløs i et
EEC-land først og fremmest vil
søge til et andet EEC-land efter
arbejde, men det har ikke hindret
mange spanske, portugisiske, ju-
goslaviske og tyrkiske arbejdere i
at finde arbejde inden for Fælles-
markedet. Hvad særlig angår Ita-
lien, hvorfra Danmark skulle
kunne vente det største antal ud-
lændinge i tilfælde af medlems-
skab, har det stadig et stort antal
arbejdsløse (for tiden 1,5 millio-
ner), men både Vesttyskland og
Frankrig, der beskæftiger hen-
holdsvis 1,8 og en million udlæn-
dinge, har tilkendegivet, at de
godt kan modtage flere. Mange
foretrækker dog stadig at friste
en kummerlig tilværelse hjemme
fremfor at vove springet til det
fremmede og ukendte.
Det største problem er opstået,
fordi størstedelen af de otte mil-
lioner gæstearbejdere kun mid-
lertidigt er draget udenlands
(skønsmæssigt seks millioner) og
ikke ønsker at blive assimileret
med befolkningen i det land, de
er kommet til. Når der arrangeres
sprogundervisning for disse ud-
lændinge, møder den ofte forbav-
sende ringe tilslutning. GSestear-
bejderne isolerer sig og omgås
næsten kun deres egne lands-
mænd — udlandsopholdet er alli—
t 11 i,.
gevel kun midlertidigt. Et enkelt
land, Holland, har taget håndfast
på sprogproblemet ved at give
gæstearbejderne seks-otte ugers
intensiv sprogtræning, inden de
slippes løs på arbejdsmarkedet.
Århundreders kulturkløfter mel-
lem Nord- og Sydeuropa er også
vanskelige at sætte over — især
for de fremmede, som ofte har
meget beskedne forudsætninger
for at bedømme den ny type sam-
fund, de er havnet i.
FULDSTÆNDIG LIGERET I EEC
Schweiz er det land, hvor den
udenlandske arbejdskraft udgør
den største procentdel af den
samlede befolkning: 16 pct. Men
ser man på industrien alene, er
hver tredie arbejder udlænding.
Her ligesom i mange andre vest-
europæiske industrilande har det
måttet erkendes, at fremmedar-
bejderne har bidraget betydelig
til de senere års industrielle eks-
pansion og dermed stigning i leve-
standarden — i Danmark således
med ca. 500 miil. kr. om året. Et
forslag i Schweiz om at fastsætte
antallet af udenlandske arbejdere
til 10 pct. af befolkningen forka-
stedes i juni ved en folkeafstem-
ning, men tidligere på året så re-
geringen i Bern sig dog nødsaget
til at sætte et loft på 21.000 for
sæsonarbejdere i hotelbranchen.
Denne grænse var nået allerede i
juni.
I Fællesmarkedslandene gives
der i dag en fremmedarbejder
fuldstændig de samme rettighe-
der som de indfødte, d.v.s. at der
ved udbud af ledige stillinger ikke
må gøres forskel mellem en ansø-
ger fra det pågældende land og
en udlænding. Ved arbejdsløshed
har den pågældende gæstearbej-
der ret til tre måneders under-
støttelse og hans familietilskud
tilfalder familien, selv om den er
blevet tilbage i hjemlandet. Disse
regler er først blevet gennemført
i år — og mange fremmedarbej-
dere har måttet døje hårde træng-
sler indtil da. De fik altid det
mest beskidte, mest anstrengende,
kort sagt mest ubehagelige arbej-
de. I Belgien var det endog såle-
des, at fremmedarbejderne måtte
forpligte sig til at arbejde mindst
fem år i kuminerne, inden de
kunne vinde indpas på arbejds-
markedet som helhed. Der træf-
fes dog nu bilaterale aftaler mel-
lem de enkelte EEC-lande og tre-
dielande om emigration, således
at visse sociale garantier efter-
hånden skabes også for invan-
drerne eller gæstearbejderne fra
lande udenfor fællesskabet, især
Spanien, Portugal, Grækenland og
Tyrkiet.
KASERNE OG KLONDYKE
Fagforeningerne i Nord- og Mel-
lemeuropa har reageret højst for-
skelligt på bølgen af fremmedar-
bejdere. Mange står åbne for ud-
lændingene, men i en del tilfælde
har fagforeninger ikke fundet det
nødvendigt, at udlændinge melder
sig ind, især når det drejer sig om
enlige arbejdere, der jævnligt
sender betydelige beløb til fami-
lien, som er blevet i hjemlandet.
En stor del af disse enlige ind-
kvarteres i skurvogne eller sær-
lig byggede arbejderboliger, un-
dertiden under trøstesløse, kaser-
neagtige forhold. Den kæmpe-
mæssige bydel for 8.000 fremmed-
arbejdere, der er indrettet ved
folkevognsfabrikkerne i Wolfs-
burg i Vesttyskland, er omgivet
af pigtråd, og der er posteret vag-
ter ved indgangen, bl. a. for at
kontrollere, at ingen kvinder slip-
pes ind.
På den anden side har Vest-
tyskland taget mere håndfast på
boligproblemet end så mange an-
dre lande i forbindelse med ar-
bejdervandringerne: Bonn-rege-
ringen forlanger, at den arbejds-
giver, som vil beskæftige frem-
med arbejdskraft, kan dokumen-
tere, at han også har skaffet bo-
lig til arbejderen.
I Frankrig er det et særtræk,,
at fremmedarbejderne i stort tal
har slået sig ned i de såkaldte
„Bidonvilles", samfund af blik-
skure omkring Paris. Der findes
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTHA TÆPPER As f “3DE 43
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OO DETAIL ... ,
Københ. K.
Tlf. By 5061
hele 360 af den slags nybygger-
samfund — et deprimerende skue
af nødtørftigt sammenflikkede
skure, ofte uden indlagt vand og
med en forfærdende mangel på
elementær hygiejne.
•
DANSK INTRODUKTIONS-
CENTER
I Danmark har både myndighe-
der og arbejdsgivere været stærkt
i vildrede med, hvordan gæste-
arbejdernes boligproblem løses.
Dagspressen har givet mange
eksempler på misbrug af gæste-
arbejdernes boligbehov, på for-
søg på at skabe solid profit på
det — og på diskriminering af
udlændingene. Da en Odense-
virksomhed indlogerede jugosla-
viske kvinder i en række parcel-
huse, opstod der uro i kvarteret.
Efter en del overvejelser frem
og tilbage har arbejdsminister
Lauge Dahlgaard besluttet sig for
oprettelse af et såkaldt introduk-
tionscenter i industriområdet
Avedøre Holme syd for Køben-
havn. Det skal kunne huse 735
udlændinge, der derfra skal slu-
ses videre — uden at det står
særlig klart, hvad der med den
eksisterende danske boligmangel
egentlig menes med „videre".
Den politiske uenighed om pro-
jektet har været stor. Stærke ord
som ghetto er blevet anvendt. En
repræsentant for gæstearbejderne
har rost projektet, mens en anden
talsmand har kritiseret det i skar-
pe vendinger.
Centrets navn giver signale-
mentet af dets funktion: Ifølge
arbejdsministeren skal hver gæ-
stearbejder i de første fem må-
neder af sit ophold i Danmark
inden for introduktionscentret
undervises i dansk og orienteres
om det danske samfund.
MANGLEN HJEMME —
BEHOVET UDE
Arbejdervandringerne har bragt
de egentlige europæiske folke-
vandringer i erindring. De satte
ind i det 16. århundrede og slut-
tede faktisk først med den første
verdenskrig — og altså kun mid-
lertidigt. Alle andre folkevan-
dringer i historien blegner i sam-
menligning med de opbrud, der
fandt sted i de 400 år — med ud-
bredelsen af europæiske folk til
tre fjerdedel af vor klode. Højde-
punktet nåedes i det 19. århun-
drede, da overbefolkningen tvang
folk udenlands. Hungersnøden i
Irland i 1840 krævede eksempel-
vis flere millioner menneskers
død. USA, Canada og Australien
var emigranternes foretrukne
mål. Men her var der tale om
regulær udvandring, som ikke bør
forveksles med de midlertidige
udlandsophold af varierende
længde, som ufaglærte arbejdere
i vore dages Europa tvinges til
på grund af utilstrækkelige be-
skæftigelsesmuligheder i deres
hjemlande — og de rige industri-
landes mangel på kvinder og
mænd ved maskinerne.
Arctic Handels Co.
3920 Julianehåb
J. Olsvig
3951 Christian$håb
Importør:
JOHN HOLME A/S
Skovlunde Byvej 94 2740 Skovlunde
Telegramadr.: johnholme
«Johnson
påhængsmotorer gi'r Dem
mere for pengene - lige fra starten
JOHNSON-ip motorisa aKumut ikutagkat
kakiliutitit tangenartinerusavai - autdlarxautånitdle4
Der er »go« i en Johnson motor. Et tryk
på knappen og den elektroniske transistor-
tænding (som kun Johnson har) sætter
motoren igang. Se Johnsons 55 HK, 85 HK
og 115 HK påhængsmotorer med elektronisk
Power Pulse-tænding hos Den Kongelige
Grønlandske Handels udsalg eller en af
nedennævnte forhandlere - som også kan
vise Dem Johnsons andre modeller fra den
mindste på 1,5 HK til den største på 115 HK.
Johnson angumassagssåungilaK. åtataussaK ikitautdlo
elektroniskiussoK transistorilik (Johnson-inmaK ator-
neKartoK) toråine motfire autdlåsaoK. Johnsonip mo-
tfiré aKumut Ikutagkat 55-nik HK-lik, 85-nik HK-lik
åma 115-nik HK-lik elektroniskiussumik Power Pul-
se-mik ikitautigdlit Den kongelige grønlandske Han-
delip tuniniaivflne tuniniaissartunilunit atåne taine-
Kartune Kimerdldriartukit - tåukutaoK takutlsinauvåtit
Johnson-ip modellinik avdlanik - mingnerpåmit 1,5
HK-lingmit angnerpåmut 115 HK-lingmut.
Godhavn Smedie- og Rørværksted
v/Harald Hansen
3953 Godhavn
Den Kongelige Grønlandske
handels udsalg i
Grønland
^ Godthåb Elektroværksted W v/herr Mogens Trolle 3900 Godthåb
| Lei Motorservice v/herr Preben Lei 3912 Sukkertoppen UohrtBon W E
^ Tage Schjott
29