Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 2

Mmmmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark . . kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Danske aviser
for grønlandske læsere
FORSIDE: Fra genopbygningen af Angmagssalik efter orkanen i
begyndelsen af året. Udsigten her over en del af byen viser først
og fremmest en ny betonfløj til skolen. Lige til venstre for den
skimtes en anden bygning tilhørende skolen. Den og resten af
den gamle skole er klar til ibrugtagning, og børnenes forlængede
sommerferie er slut. Se i øvrigt i næste nummer af Atuagagdliutit/
Grønlandsposten en billedreportage om Angmagssaliks genop-
bygning.
sarKåne: ukioK Angmagssalingme piteratdlarmat aserugaussut sa-
narKingneKarnerat. åssillssame uvane erssipoK atuarfiup ilåssutå
cementiussoK. tåussuma såmia’tungåne erssiarKalårpoK igdlo av-
dla atuarfingmut atassoK. tåuna atuarfiuvdlo pisoKartå måna ator-
neKarsinaulerput. åmåtaoK Atuagagdliutit normoruåne tugdlerme
takuneKarsfnåusåput Angmagssaliup sanarKingneKarneranit åssi-
lissat.
landsrådip atautsimineranit
J. B. Sidste portoforhøjelse og
med den de meget dyre aviser var
til behandling i landsrådet. Refe-
ratet af debatten kan læses på
siderne 11 (dansk) og 15 (grøn-
landsk). De fleste af landsrådets
medlemmer udtrykte under denne
debat, at aviserne har stor be-
tydning for den grønlandske be-
folkning. Flere udtrykte, at også
enkeltsprogede grønlændere har
stort udbytte af danske aviser.
Men ikke alle var af den mening.
Enkelte mente endog, at kun en
fåtallig del af den danske be-
folkningsgruppe og ingen grøn-
lændere var interesseret i at læse
danske aviser, og danskerne har
råd til at betale fordyrelsen. Det
er ærgeligt, at mennesker kan
sige sådan noget.
Og det var specielt ærgeligt, at
netop det godthåbske medlem,
Peter Heilmann, mente, spørgs-
målet var underordnet, når det
var et „danskergode", der var tale
om. Peter Heilmann, der er valgt
i en by, hvor ca. halvdelen af
vælgerne er danske, sagde rent
ud, at 95 pct. af den grønlandske
befolkning ingen glæde har af
aviserne. Det er en vovet påstand
i Grønlands mest betydningsfulde
J. B. nagsiussat akisa Kagfang-
neKarnerat taimalo avisit akitso-
rujugssuarnerat landsrådime
sangmineKarpoK. OKatdlinerup
agdlautigineKarnera atuarneKar-
sinauvoK KuperneK 15-ime. lands-
rådimut ilaussortat amerdlanerit
tamatumane erssersipåt avisit ka-
låtdlinut angisumik pingårute-
Kartut. ardlagdlit oKautigåt åma
kalåtdlit Kavdlunåtutdlunit pisi-
nåungikaluit danskit avisé ang-
nertumik pigssarsivfigissaråt. ta-
marmigdle ilaussortat taima isu-
maKångitdlat. atausiåkåt agdlåt
isumaKarput Kavdlunåt ikigtui-
nait kisimik soKutigigåt avisi-
mingnik atuarnigssaK, tamånale
kalåtdlinit soKUtigineKångitsoK,
åmale Kavdlunåt akigssaKartut
akitsuineK akilersinauvdlugo. nu-
åningilaK inungnik taima OKarto-
Karsinaungmat.
— pingårtumigdlo taimåipoK
Nungme ilaussortaussoK Peter
Heilmann isumaKarmat aperKut
pinenartoK pingåruteKångitdlui-
nartoK, tåssamigOK tamåna „Kav-
dlunåt ajungitsorsiagssaringmå-
ssuk“. Peter Heilmann, igdloKar-
fingme Kinersissuisa agfait Kav-
forsamling, hvor ellers oplysning
og undervisning ligger medlem-
merne så stærkt på sinde.
At almen oplysning, nyheds-
orientering, m. v. fejes så let af
bordet, forekommer mistænkeligt,
når Grønland er et udviklingsom-
råde på så specielt et udviklings-
trin, at den tekniske situation
ikke står tilbage for de fleste
øvrige steder i verden, mens den
oplysningsmæssige situation i for-
hold hertil er langt bagefter.
Hvis aviserne har den store
betydning, som de fleste vil gøre
det til — og det har de — er Pe-
ter Heilmanns påstand uforsigtig.
Peter Heilmann vil i stedet for
abonnementer og løssalg frem-
lægge aviserne på de offentlige
læsestuer og mener, det er fuld-
stændig ligeså værdifuldt. Det er
en forfærdelig misforståelse, bl. a.
fordi de mindst 1000 læsere, der
alene i Godthåb har mistet kon-
takten med danske aviser, ikke
kan stå i kø om tre-fire eksem-
plarer på byens bibliotek.
Det er også forkert af Peter
Heilmann at påstå, at alt andet i
Grønland er vigtigere end danske
aviser. En sådan letsindighed skal
imidlertid få lov at stå uden yder-
ligere kommentarer.
dlunåjussunit KinigausimassoK
OKarpoK, kalåtdlit 95 procentisa
danskit avisé nuénårutigssarsiv-
figissångikåt. sapiserneruvoK tai-
ma oKåsavdlune Kalåtdlit-nunane
rådime pingåruteKarnerpåme, uv-
fa ilaussortat taima ilalertigigåt
Kåumarsainerup atuartitsineruv-
dlo sujuarsarneKarnigssåt.
KåumarsaineK, nutårsiagssaKar-
titsineK il. il. taima soKutåungit-
sigissutut saggarneKarmatalusoK,
pasinapilungitsungilaK encarsau-
tigilerdlugo Kalåtdlit-nunåt ine-
riartornikut ingmikordluinartu-
mik angussaKarfiusimassoK, tåssa
teknikikut angussat silarssup ilai-
nit avdlanit nåkanganerunatik,
Kåumarsainerdle tamatumunga
nalerKiutdlugo kingusingnerujug-
ssuvdlune.
amerdlanerit oKautigissåtut avi-
sit pingårutilerujugssuput, tama-
tumalo Peter Heilmannip isumå
mianerssuåinermik erssersitsini-
ngortipå.
avisinik pissartagaKarneK atau-
siåkårdlugitdlo nionuiteKartar-
neK pinago Peter Heilmannip piu-
mavå avisit læsestuine sarKumi-
tineKartarnigssåt, isumaKardluni-
sårugdligtat
ukiup Kåumataine sujugdlerne
Kulingiluane nunavtine sårugdlig-
tat sujorna taimailinerane sårug-
dligtarineKartunut nalerKiutdlu-
git 1.694 tonsinik ikileriarput
15.130 tonsinit 13.436 tonsinut. Na-
nortalingmut, K’aKortumut På-
miunutdlo tunissat kisalo kalåt-
dlit aulisartuisa Nordafarimut tu-
nissait amerdleriaraluarput, ig-
dloKarfingnutdle pigissåinutdlo
avdlanut tunissat agsut ikileriar-
put.
igdloKarfingnut pigissåinutdlo
tunissat ima amerdlåssuseKarput:
kilisaut „Nuk“ Nungme sulivfig-
ssuarmut tulåussuilermatdle K’a-
Kortumut tunissat Nungme suliv-
figssuarmut tunissanit aitsåt a-
merdlaneruput 2.708 tonsiugamik,
149 tonsinik amerdleriartut.
Nungme sulivfigssuarmut (K’e-
Kertarssuatsiainut tunissat ilå-
ngutdlugit): 2.606 tons (-F 710),
Manitsumut: 2.172 tons (-=- 1.182),
Påmiunut: 1.731 tons (+ 197),
Nanortalingmut: 1.683 tons ( +
423), Narssamut: 951 tons (-f- 56),
Ausiangnut: 710 tons (-=- 30), Si-
simiunut: 392 tons (-F 169), Ang-
magssalingmut: 188 tons (-F 90),
kalåtdlit aulisartut Nordafarimut
tunissait: 174 tons (+ 95), Nung-
mut: 107 tons (H- 290), K’eKertar-
ssuarmut: 12 tons (-4- 21), Iluli-
ssanutdlo 2 tons (+ 2).
tunissat 1969-ime, 1968-ime,
1967-ime, 1966-ime 1965-ime,
1963-ime 1962-imilo tunissanut
nalerKiutdlugit 11,2, 8,7, 28,0, 32,4,
12,7, 24,7 åma 50,6 procentinik i-
kileriarput, 1964-imile tunissanut
nalerKiutdlugit 12,1 procentinik a-
merdleriarput.
savalingmiormiut aulisartuisa
Kangårssungmit aulisartut så-
rugdligit 482 tonsit Påmiunut tu-
nisimavait. kilisaut „Nuk“ Nung-
me sulivfigssuarmut 2.029 tonsi-
nik tunissaKarpoK (4- 801), „Blåts-
fjord 1“ 695 tonsinik Manitsumut,
„Carl Egede“lo 35 tonsinik Ma-
nitsumut Sisimiunutdlo tunissa-
KarpoK.
kalåtdlit 5000-6000
Danmarkimut nusåpat?
Kalåtdlit-nunavta ministereKar-
fiane sulissut pilerssårutigåt ka-
låtdlinik Danmarkimut suliartor-
tunik ikiorsissartugssanik ingmi-
kut sulissoKalisassoK. tamatumu-
nga tungassut Grønlandsrådime
OKatdlisigineKarsimåput, ikiorsi-
ssartututdlo ministereKarfingme
ingmikut Kinigaussut måna aula-
janginiartugssångortut atuagag-
ssiame „Ingeniør og Bygnings-
væsen“ime agdlautigissat ilåne
taineKarpoK.
Grønlandsrådip agdlagteKarfia-
ne pissortaK Claus Bornemann
atuagagssiame suleKataussumut
OKarpoK kalåtdlit iliniardluarsi-
manerussut Danmarkime suliv-
figssarsiornigssåt ilimanarsinau-
SSOK.
iliniarniartut iliniarKingniar-
tutdlunit ikiortariaKåsåput, ka-
låtdlitdlo inigssarsiomerine dan-
skitdlo inussausiånik sungidssi-
artornerine ikoirtariaKarumårtut
agdlautigissame taineKarsimavoK.
Kalåtdlit-nunavtine inuit 1985-ip
tungånut amerdliartornigssånik
erKoriainerme ilimagineKarpoK
kalåtdlit 5000—6000 Danmarkili-
arumårtut.
lo tamåna pissartagaKarnertutdle
pitsautigisassoK. tamåna påsiner-
dluinerujugssuvoK unalunit pissu-
tiginardlugo NungmmaK 1000-nik
inoKartoK danskit avisinik taku-
saersimassunik. nangmineK ta-
kordlorneKarsinauvoK avisit pi-
ngasut sisamat bibliotekime sar-
KumitineKartåsagpata atuarniutut
KanoK amerdlatigisassut.
Manitsume umiartortunut anger-
dlarsimavfiliornigssamik Alibak
Josefsenip sujunersutånut tunga-
titdlugo isumaKatigingneKarpoK
Dansk Sømandsmission atåssute-
KarfigineKåsassoK. tåuna sulissu-
tigingnigtusimavoK Sisimiune
Nungmilo umiartortunut anger-
dlarsimavfiliornermut. Sømands-
missionip kigsautigisimavå amer-
dlanerussunik Kalåtdlit-nunåne
umiartortunut angerdlarsimavfi-
liornigssaK, tåssa landsrådip ta-
persersorumagpago, rådivdlo ta-
måna akuerssorpå.
Jørgen Olsenip taperserpå Ali-
bak Josefsenip sujunersutå oKar-
dlune umiartortunut angerdlarsi-
mavfiliagssat sujugdliutariaKar-
tut hotelinit imerniartarfilingni-
ngarnit. Sisimiune umiartortut
angerdlarsimavfiat atordluarne-
Karnerarpå, tamånalo takutitsi-
ssunerardlugo igdloKarfingne av-
dlanisaoK tamåko KanoK atorfig-
ssaKartineKartiginerånik.
Edvard Reimerip sujunersutå Ka-
ngåtsåme ukioK kaujatdlagdlugo
atorsinaussumik imeKarfiliornig-
ssamik kinguartineKarpoK sang-
mineKåsavdlune aningaussarsior-
nikut pilerssårusiornikutdlo ud-
valgip nalunaerutånut atatitdlu-
go. ukiut sisamat Kångiutut GTO
migssingersusiorsimavoK Kangåt-
såme imeKarfiliagssap KanoK ake-
Karnigssånik. taimane 600.000 kr-
nik akeKartugssatut nautsorssu-
neKarsimavoK. Edvard Reimer
isumaKarpoK aningaussartutigssat
20 pct-imik Kagfagsimanigssåt
uvdlumikut nautsorssutigissaria-
KartoK sujunersuteKardlunilo ani-
ngaussartutigssat ima avguatår-
neKåsassut: Kangåtsap kommu-
niata akiligagssai 150.000 kr, nå-
lagauvfiup 300.000 kr. landskas-
sivdlo 350.000 kr.
sujuligtaissoK OKarpoK sujuner-
sut tamåna pingajugssånik OKat-
dlisigineKartOK. månamut piviu-
ssungorsimångingmat pissutauvoK
ingmikut akuerssissutigssat taima
angnertutigissut pineK ajornaku-
sornerat, suliagssardle rådime ta-
persersorneKartoK unerdlugo.
kingorna tamatuma sangmine-
KarKingnerane landsråde isuma-
KatigigpoK imeKarfiliagssap akig-
ssai piårtumik nautsorssusiome-
Késassut nålagauvfigdlo aningau-
ssaléKataujumåsångigpat suliag-
ssap akigssai landskassip isuma-
gisagai.
Isboseth Petersenip aperKutå
KGH-p pilerssåruteKångineranik
Arsungme tunissagssiorfiup pit-
sångorsaivfigineKarnigssånik, i-
ngerdlaterKingneKarpoK ministe-
reKarfiup aulisamermut tungatit-
dlugo udvalgilianut. — atortu-
lungneK pissutigalugo tunissag-
ssiorfingme, aulisartut nangming-
neK pissatik suliarissariaKartar-
pait, tamånalo angnerussumik tu-
léussuinigssaugaluamut kinguar-
sautauvdlune, Isboseth Petersen
OKarpoK. tunissagssiorfiup atortu-
lungnera pissutauvortaoK sårug-
dlit kapisigdlitdlo ataulsikut tu-
nissausinåungingmata. Isboseth
Petersen sujunersuteKaraluarpoK
Arsungme tunissagssiorfiup pit-
sångorsaivfigineKarnigssånik a-
perKut Grønlandsrådimut isuma-
liorKutigissagssångortineKåsassoK,
isumaKatigingneKarpordle auli-
sarnikut udvalgip tamåna isuma-
gisagå.
Niels Holmip sujunersutå K’ag-
ssiarssungme atuarfeKarnermut
tungassut pitsångorsaivfigineKar-
nigssånik, årKingneKartugsså-
ngorpoK månåkut akuerssissutao-
rérsimassut aningaussat iluåne.
Niels Holm OKarpoK K’agssiar-
ssungme katerssortarfik uvdlumi-
kut atorneKartOK atuartitsivigtut,
tamånale nåmaginångilaK åma
årKineKarsinåungilaK OKalugfik
atuarfigtut atorneKartåsagaluar-
pat. taimaingmat Niels Holmip
tikuarpå nutåmik atuarfiliornig-
ssap pissariaKarnera tamånalo
isumangnaerniarneKarpoK ani-
ngaussat akuerssissutaorérsima-
ssut atordlugit.
Seminåriap ukiunik
125-ngortorsiornerane
18. september 1970.
erin.: anguniaganartOK
sorssugagssaKararaoK.
1. ukiut 125-t atarérsutit
iliniarfikora, sågfigåvkit;
kalåtdlimut pivingmik tunississa-
rérsutit
erinamik ima OKautigåvkit:
2. sineriagssuarme perorérsima-
ssavit
isumatik ilingnut sangmitipait,
Kangarssuardle månamut siaruag-
kavit
Kitornatut atåssuteK Kulaerpåt.
3. anånatut atåtatutdlo pisima-
vutit
inusoKissunga tigumigangma,
iliniagaK pivdlugo sulisimavutit
sujuneKåssusermik tunigangma.
4. talante åssigingneK ajoralua-
KissoK
Kujåssut. åssigingmik nipeKarpoK,
inuneruvdlo avKutå sangujoråKi-
SSOK
ilingnit nardlorigsisarneKarpoK.
5. tamavta åssigigsumik Kuja-
niardluta
ukiutit uko iserfigåvut,
Kitornatutdlo misigissuseKavig-
dluta
ilingnit pissat ima akinåvut:
6. „KanortOK KaKugorssuarmunå
napåinarit,
inoKatinut iluaKutaugit;
KamångavigtOK pivdluarKussåu-
, tuinarit, —
siaruagkatit amerdlingårdlit!"
Adam Nielsen,
Nanortalik.
danskit avisé kalåtdlinut
2