Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 2
 Mmmmmmm GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark . . kr. 56,90 og øvrige Grønland .. kr. 74,80 Løssalgspris .. kr. 2,00 uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 56,90 Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80 pisiarineKarnerane .. kr. 2,00 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat Danske aviser for grønlandske læsere FORSIDE: Fra genopbygningen af Angmagssalik efter orkanen i begyndelsen af året. Udsigten her over en del af byen viser først og fremmest en ny betonfløj til skolen. Lige til venstre for den skimtes en anden bygning tilhørende skolen. Den og resten af den gamle skole er klar til ibrugtagning, og børnenes forlængede sommerferie er slut. Se i øvrigt i næste nummer af Atuagagdliutit/ Grønlandsposten en billedreportage om Angmagssaliks genop- bygning. sarKåne: ukioK Angmagssalingme piteratdlarmat aserugaussut sa- narKingneKarnerat. åssillssame uvane erssipoK atuarfiup ilåssutå cementiussoK. tåussuma såmia’tungåne erssiarKalårpoK igdlo av- dla atuarfingmut atassoK. tåuna atuarfiuvdlo pisoKartå måna ator- neKarsinaulerput. åmåtaoK Atuagagdliutit normoruåne tugdlerme takuneKarsfnåusåput Angmagssaliup sanarKingneKarneranit åssi- lissat. landsrådip atautsimineranit J. B. Sidste portoforhøjelse og med den de meget dyre aviser var til behandling i landsrådet. Refe- ratet af debatten kan læses på siderne 11 (dansk) og 15 (grøn- landsk). De fleste af landsrådets medlemmer udtrykte under denne debat, at aviserne har stor be- tydning for den grønlandske be- folkning. Flere udtrykte, at også enkeltsprogede grønlændere har stort udbytte af danske aviser. Men ikke alle var af den mening. Enkelte mente endog, at kun en fåtallig del af den danske be- folkningsgruppe og ingen grøn- lændere var interesseret i at læse danske aviser, og danskerne har råd til at betale fordyrelsen. Det er ærgeligt, at mennesker kan sige sådan noget. Og det var specielt ærgeligt, at netop det godthåbske medlem, Peter Heilmann, mente, spørgs- målet var underordnet, når det var et „danskergode", der var tale om. Peter Heilmann, der er valgt i en by, hvor ca. halvdelen af vælgerne er danske, sagde rent ud, at 95 pct. af den grønlandske befolkning ingen glæde har af aviserne. Det er en vovet påstand i Grønlands mest betydningsfulde J. B. nagsiussat akisa Kagfang- neKarnerat taimalo avisit akitso- rujugssuarnerat landsrådime sangmineKarpoK. OKatdlinerup agdlautigineKarnera atuarneKar- sinauvoK KuperneK 15-ime. lands- rådimut ilaussortat amerdlanerit tamatumane erssersipåt avisit ka- låtdlinut angisumik pingårute- Kartut. ardlagdlit oKautigåt åma kalåtdlit Kavdlunåtutdlunit pisi- nåungikaluit danskit avisé ang- nertumik pigssarsivfigissaråt. ta- marmigdle ilaussortat taima isu- maKångitdlat. atausiåkåt agdlåt isumaKarput Kavdlunåt ikigtui- nait kisimik soKutigigåt avisi- mingnik atuarnigssaK, tamånale kalåtdlinit soKUtigineKångitsoK, åmale Kavdlunåt akigssaKartut akitsuineK akilersinauvdlugo. nu- åningilaK inungnik taima OKarto- Karsinaungmat. — pingårtumigdlo taimåipoK Nungme ilaussortaussoK Peter Heilmann isumaKarmat aperKut pinenartoK pingåruteKångitdlui- nartoK, tåssamigOK tamåna „Kav- dlunåt ajungitsorsiagssaringmå- ssuk“. Peter Heilmann, igdloKar- fingme Kinersissuisa agfait Kav- forsamling, hvor ellers oplysning og undervisning ligger medlem- merne så stærkt på sinde. At almen oplysning, nyheds- orientering, m. v. fejes så let af bordet, forekommer mistænkeligt, når Grønland er et udviklingsom- råde på så specielt et udviklings- trin, at den tekniske situation ikke står tilbage for de fleste øvrige steder i verden, mens den oplysningsmæssige situation i for- hold hertil er langt bagefter. Hvis aviserne har den store betydning, som de fleste vil gøre det til — og det har de — er Pe- ter Heilmanns påstand uforsigtig. Peter Heilmann vil i stedet for abonnementer og løssalg frem- lægge aviserne på de offentlige læsestuer og mener, det er fuld- stændig ligeså værdifuldt. Det er en forfærdelig misforståelse, bl. a. fordi de mindst 1000 læsere, der alene i Godthåb har mistet kon- takten med danske aviser, ikke kan stå i kø om tre-fire eksem- plarer på byens bibliotek. Det er også forkert af Peter Heilmann at påstå, at alt andet i Grønland er vigtigere end danske aviser. En sådan letsindighed skal imidlertid få lov at stå uden yder- ligere kommentarer. dlunåjussunit KinigausimassoK OKarpoK, kalåtdlit 95 procentisa danskit avisé nuénårutigssarsiv- figissångikåt. sapiserneruvoK tai- ma oKåsavdlune Kalåtdlit-nunane rådime pingåruteKarnerpåme, uv- fa ilaussortat taima ilalertigigåt Kåumarsainerup atuartitsineruv- dlo sujuarsarneKarnigssåt. KåumarsaineK, nutårsiagssaKar- titsineK il. il. taima soKutåungit- sigissutut saggarneKarmatalusoK, pasinapilungitsungilaK encarsau- tigilerdlugo Kalåtdlit-nunåt ine- riartornikut ingmikordluinartu- mik angussaKarfiusimassoK, tåssa teknikikut angussat silarssup ilai- nit avdlanit nåkanganerunatik, Kåumarsainerdle tamatumunga nalerKiutdlugo kingusingnerujug- ssuvdlune. amerdlanerit oKautigissåtut avi- sit pingårutilerujugssuput, tama- tumalo Peter Heilmannip isumå mianerssuåinermik erssersitsini- ngortipå. avisinik pissartagaKarneK atau- siåkårdlugitdlo nionuiteKartar- neK pinago Peter Heilmannip piu- mavå avisit læsestuine sarKumi- tineKartarnigssåt, isumaKardluni- sårugdligtat ukiup Kåumataine sujugdlerne Kulingiluane nunavtine sårugdlig- tat sujorna taimailinerane sårug- dligtarineKartunut nalerKiutdlu- git 1.694 tonsinik ikileriarput 15.130 tonsinit 13.436 tonsinut. Na- nortalingmut, K’aKortumut På- miunutdlo tunissat kisalo kalåt- dlit aulisartuisa Nordafarimut tu- nissait amerdleriaraluarput, ig- dloKarfingnutdle pigissåinutdlo avdlanut tunissat agsut ikileriar- put. igdloKarfingnut pigissåinutdlo tunissat ima amerdlåssuseKarput: kilisaut „Nuk“ Nungme sulivfig- ssuarmut tulåussuilermatdle K’a- Kortumut tunissat Nungme suliv- figssuarmut tunissanit aitsåt a- merdlaneruput 2.708 tonsiugamik, 149 tonsinik amerdleriartut. Nungme sulivfigssuarmut (K’e- Kertarssuatsiainut tunissat ilå- ngutdlugit): 2.606 tons (-F 710), Manitsumut: 2.172 tons (-=- 1.182), Påmiunut: 1.731 tons (+ 197), Nanortalingmut: 1.683 tons ( + 423), Narssamut: 951 tons (-f- 56), Ausiangnut: 710 tons (-=- 30), Si- simiunut: 392 tons (-F 169), Ang- magssalingmut: 188 tons (-F 90), kalåtdlit aulisartut Nordafarimut tunissait: 174 tons (+ 95), Nung- mut: 107 tons (H- 290), K’eKertar- ssuarmut: 12 tons (-4- 21), Iluli- ssanutdlo 2 tons (+ 2). tunissat 1969-ime, 1968-ime, 1967-ime, 1966-ime 1965-ime, 1963-ime 1962-imilo tunissanut nalerKiutdlugit 11,2, 8,7, 28,0, 32,4, 12,7, 24,7 åma 50,6 procentinik i- kileriarput, 1964-imile tunissanut nalerKiutdlugit 12,1 procentinik a- merdleriarput. savalingmiormiut aulisartuisa Kangårssungmit aulisartut så- rugdligit 482 tonsit Påmiunut tu- nisimavait. kilisaut „Nuk“ Nung- me sulivfigssuarmut 2.029 tonsi- nik tunissaKarpoK (4- 801), „Blåts- fjord 1“ 695 tonsinik Manitsumut, „Carl Egede“lo 35 tonsinik Ma- nitsumut Sisimiunutdlo tunissa- KarpoK. kalåtdlit 5000-6000 Danmarkimut nusåpat? Kalåtdlit-nunavta ministereKar- fiane sulissut pilerssårutigåt ka- låtdlinik Danmarkimut suliartor- tunik ikiorsissartugssanik ingmi- kut sulissoKalisassoK. tamatumu- nga tungassut Grønlandsrådime OKatdlisigineKarsimåput, ikiorsi- ssartututdlo ministereKarfingme ingmikut Kinigaussut måna aula- janginiartugssångortut atuagag- ssiame „Ingeniør og Bygnings- væsen“ime agdlautigissat ilåne taineKarpoK. Grønlandsrådip agdlagteKarfia- ne pissortaK Claus Bornemann atuagagssiame suleKataussumut OKarpoK kalåtdlit iliniardluarsi- manerussut Danmarkime suliv- figssarsiornigssåt ilimanarsinau- SSOK. iliniarniartut iliniarKingniar- tutdlunit ikiortariaKåsåput, ka- låtdlitdlo inigssarsiomerine dan- skitdlo inussausiånik sungidssi- artornerine ikoirtariaKarumårtut agdlautigissame taineKarsimavoK. Kalåtdlit-nunavtine inuit 1985-ip tungånut amerdliartornigssånik erKoriainerme ilimagineKarpoK kalåtdlit 5000—6000 Danmarkili- arumårtut. lo tamåna pissartagaKarnertutdle pitsautigisassoK. tamåna påsiner- dluinerujugssuvoK unalunit pissu- tiginardlugo NungmmaK 1000-nik inoKartoK danskit avisinik taku- saersimassunik. nangmineK ta- kordlorneKarsinauvoK avisit pi- ngasut sisamat bibliotekime sar- KumitineKartåsagpata atuarniutut KanoK amerdlatigisassut. Manitsume umiartortunut anger- dlarsimavfiliornigssamik Alibak Josefsenip sujunersutånut tunga- titdlugo isumaKatigingneKarpoK Dansk Sømandsmission atåssute- KarfigineKåsassoK. tåuna sulissu- tigingnigtusimavoK Sisimiune Nungmilo umiartortunut anger- dlarsimavfiliornermut. Sømands- missionip kigsautigisimavå amer- dlanerussunik Kalåtdlit-nunåne umiartortunut angerdlarsimavfi- liornigssaK, tåssa landsrådip ta- persersorumagpago, rådivdlo ta- måna akuerssorpå. Jørgen Olsenip taperserpå Ali- bak Josefsenip sujunersutå oKar- dlune umiartortunut angerdlarsi- mavfiliagssat sujugdliutariaKar- tut hotelinit imerniartarfilingni- ngarnit. Sisimiune umiartortut angerdlarsimavfiat atordluarne- Karnerarpå, tamånalo takutitsi- ssunerardlugo igdloKarfingne av- dlanisaoK tamåko KanoK atorfig- ssaKartineKartiginerånik. Edvard Reimerip sujunersutå Ka- ngåtsåme ukioK kaujatdlagdlugo atorsinaussumik imeKarfiliornig- ssamik kinguartineKarpoK sang- mineKåsavdlune aningaussarsior- nikut pilerssårusiornikutdlo ud- valgip nalunaerutånut atatitdlu- go. ukiut sisamat Kångiutut GTO migssingersusiorsimavoK Kangåt- såme imeKarfiliagssap KanoK ake- Karnigssånik. taimane 600.000 kr- nik akeKartugssatut nautsorssu- neKarsimavoK. Edvard Reimer isumaKarpoK aningaussartutigssat 20 pct-imik Kagfagsimanigssåt uvdlumikut nautsorssutigissaria- KartoK sujunersuteKardlunilo ani- ngaussartutigssat ima avguatår- neKåsassut: Kangåtsap kommu- niata akiligagssai 150.000 kr, nå- lagauvfiup 300.000 kr. landskas- sivdlo 350.000 kr. sujuligtaissoK OKarpoK sujuner- sut tamåna pingajugssånik OKat- dlisigineKartOK. månamut piviu- ssungorsimångingmat pissutauvoK ingmikut akuerssissutigssat taima angnertutigissut pineK ajornaku- sornerat, suliagssardle rådime ta- persersorneKartoK unerdlugo. kingorna tamatuma sangmine- KarKingnerane landsråde isuma- KatigigpoK imeKarfiliagssap akig- ssai piårtumik nautsorssusiome- Késassut nålagauvfigdlo aningau- ssaléKataujumåsångigpat suliag- ssap akigssai landskassip isuma- gisagai. Isboseth Petersenip aperKutå KGH-p pilerssåruteKångineranik Arsungme tunissagssiorfiup pit- sångorsaivfigineKarnigssånik, i- ngerdlaterKingneKarpoK ministe- reKarfiup aulisamermut tungatit- dlugo udvalgilianut. — atortu- lungneK pissutigalugo tunissag- ssiorfingme, aulisartut nangming- neK pissatik suliarissariaKartar- pait, tamånalo angnerussumik tu- léussuinigssaugaluamut kinguar- sautauvdlune, Isboseth Petersen OKarpoK. tunissagssiorfiup atortu- lungnera pissutauvortaoK sårug- dlit kapisigdlitdlo ataulsikut tu- nissausinåungingmata. Isboseth Petersen sujunersuteKaraluarpoK Arsungme tunissagssiorfiup pit- sångorsaivfigineKarnigssånik a- perKut Grønlandsrådimut isuma- liorKutigissagssångortineKåsassoK, isumaKatigingneKarpordle auli- sarnikut udvalgip tamåna isuma- gisagå. Niels Holmip sujunersutå K’ag- ssiarssungme atuarfeKarnermut tungassut pitsångorsaivfigineKar- nigssånik, årKingneKartugsså- ngorpoK månåkut akuerssissutao- rérsimassut aningaussat iluåne. Niels Holm OKarpoK K’agssiar- ssungme katerssortarfik uvdlumi- kut atorneKartOK atuartitsivigtut, tamånale nåmaginångilaK åma årKineKarsinåungilaK OKalugfik atuarfigtut atorneKartåsagaluar- pat. taimaingmat Niels Holmip tikuarpå nutåmik atuarfiliornig- ssap pissariaKarnera tamånalo isumangnaerniarneKarpoK ani- ngaussat akuerssissutaorérsima- ssut atordlugit. Seminåriap ukiunik 125-ngortorsiornerane 18. september 1970. erin.: anguniaganartOK sorssugagssaKararaoK. 1. ukiut 125-t atarérsutit iliniarfikora, sågfigåvkit; kalåtdlimut pivingmik tunississa- rérsutit erinamik ima OKautigåvkit: 2. sineriagssuarme perorérsima- ssavit isumatik ilingnut sangmitipait, Kangarssuardle månamut siaruag- kavit Kitornatut atåssuteK Kulaerpåt. 3. anånatut atåtatutdlo pisima- vutit inusoKissunga tigumigangma, iliniagaK pivdlugo sulisimavutit sujuneKåssusermik tunigangma. 4. talante åssigingneK ajoralua- KissoK Kujåssut. åssigingmik nipeKarpoK, inuneruvdlo avKutå sangujoråKi- SSOK ilingnit nardlorigsisarneKarpoK. 5. tamavta åssigigsumik Kuja- niardluta ukiutit uko iserfigåvut, Kitornatutdlo misigissuseKavig- dluta ilingnit pissat ima akinåvut: 6. „KanortOK KaKugorssuarmunå napåinarit, inoKatinut iluaKutaugit; KamångavigtOK pivdluarKussåu- , tuinarit, — siaruagkatit amerdlingårdlit!" Adam Nielsen, Nanortalik. danskit avisé kalåtdlinut 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.