Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 22

TEKNIK TM33 m? Y
i i/- p| B iM1°
VIDENSKAB IMrø

Databehandling på sygehus
sætter patienten i centrum
På Karolinska Sjukhuset i Stockholm har man afsluttet et dataprojekt,
der indebærer, at patienterne kommer i sygehusarbejdets centrum. Det
betyder bl. a. kortere ventetider og mere kontakt med sygehuspersonalet,
der slipper for at bruge størsteparten af tiden til administrative opgaver.
Af ROLF WIKSTROM.
Stockholm (RB-special)
Dette er historien om hr. Andersens sygdom. Den er ganske typisk for
hvad der sker, når en patient skal behandles på de store hospitaler.
I to år har man på Karolinska Sjukhuset benyttet en edb-rutine til
narkoserapporteringen. Her passer en sygeplejerske dette arbejde
under en operation.
Karolinska Sjukhuset-me pilagtaivdlune ilisimajungnaertitat KanoK
Inerat maskinat „erKarsarasuartartut" atordlugit ukiune mardlungne
nåkutigineKartarérpoK. uvane takuneKarsi'nauvoK pilagtitoKartitdlugo
atortoK nåparsimassunik pårssissumit nåkutigineKartoK.
Det hele begyndte med, at hr.
Andersen føler sig sløj. Han går
til sin praktiserende læge, som
imidlertid ikke med sikkerhed
kan stille en diagnose. Han skri-
ver derfor en henvisning, og hr.
Andersen kommer på hospitalets
venteliste.
Efter nogen tid kan hr. Ander-
sen så komme til undersøgelse.
Han møder en læge, der foretager
en undersøgelse og læser i hr.
Andersens journal. Lægen beslut-
ter, at der skal tages en del prø-
ver.
Hr. Andersen må derefter sidde
i ventesalen til det ene laborato-
rium efter det andet og tålmodigt
vente på, at det bliver hans tur.
Tiden går og Andersens journal
bliver tykkere og tykkere af løs-
blade og blanketter, hvor resulta-
terne af undersøgelserne nedskri-
ves.
FREM OG TILBAGE
Efterhånden bliver det så tid til,
at hr. Andersen igen skal til læ-
gen og høre om resultatet af alle
prøverne. Måske er lægen ikke
tilfreds med prøverne, og Ander-
sen kan fortsætte sin vandring ad
hospitalskorridorerne til nye prø-
ver og undersøgelser.
Den omstændelige proces med-
fører, at patienten føler, at han
bliver skubbet frem og tilbage i
det store hospital uden nogen at
henvende sig til, som virkelig ved
noget om hans tilfælde. For ho-
spitalet betyder det, at lægerne
ustandselig må sætte sig ind i
nye tilfælde, at visse klinikker og
laboratorier bliver overbelastede
og at den interne kommunikation
bliver højst besværlig.
MERE EFFEKTIVT
For at ændre disse beklagelige
forhold besluttede det svenske
statskontor, der er ansvarlig for
den statslige rationaliseringsvirk-
somhed, sig til at undersøge, om
man ved hjælp af almindelig data-
behandling kunne rationalisere
arbejdet på et hospital. I efteråret
1965 startede projektet under le-
delse af afdelingschef Jan Eng-
man i samarbejde med Karolin-
ska Sjukhuset i Stockholm, som
er det eneste statsligt drevne ho-
spital i Sverige.
Nu er projektet afsluttet og en
rapport er sendt til regeringen,
der skal beslutte, om arbejdet
skal fortsætte eller ikke. I alt har
projektet hidtil kostet 22 millio-
ner kroner, hvilket skal sammen-
lignes med den samlede svenske
udgift til hospitalsvæsenet på 22
milliarder kroner i 1970.
PATIENTEN I CENTRUM
En af forudsætningerne for ar-
bejdet var, at projektet, selvom
det blev nært knyttet til Karo-
linska Sjukhuset, ikke skulle af-
passes efter forholdene på dette
hospital. I stedet skulle man ud-
arbejde løsninger, der kan over-
føres til både store og mellem-
store hospitaler.
Efter omfattende forstudier in-
stallerede man i november 1967
en datamaskine, og året efter fik
projektgruppen en forsøgsafde-
ling med 25 patienter, hvor man
kunne afprøve de løsninger, som
man havde fundet frem til.
I USA har man i flere år an-
vendt databehandling på syge-
huse, men på en anden måde,
nemlig således at man går ud fra
den enkelte institution og afpas-
ser systemet efter dennes behov.
I projektet på Karolinska Sjuk-
huset satte man i stedet patienten
i centrum.
En af pionererne på dette om-
råde er docent Paul Hall. Han har
arbejdet på projektet sammen
med en gruppe fra statskontoret
under Jan Engman, der desuden
har haft personale fra det firma,
hvor man lejede dataanlægget, til
rådighed.
UNDERSØGES PR. BREV
Og hvordan fungerer så det sy-
stem, man nu har fundet frem til
og som kan blive virkelighed på
alle svenske hospitaler?
Jo, det begynder fuldstændig
som hr. Andersens tilfælde, pa-
tienten går til sin læge og får en
henvisning til et hospital. Med
mindre patienten skal indlægges
som akut tilfælde, sender han
henvisningen fra lægen videre
med post til hospitalet, hvor den
behandles af en særlig central
planlægningsenhed — en klinisk
administrationsenhed, forkortet
til KLAC.
Her findes en læge, en syge-
plejerske, en lægesekretær og
kontorpersonale. Den læge, der
er tjenstgørende på KLAC, er
rutineret og all round uddannet,
for det er ham, der nu skal be-
stemme, hvad der videre skal ske
med patienten. Først sammenhol-
der han oplysningerne på henvis-
ningen med patientens journal,
der enten befinder sig i hospita-
lets databænk eller kommer fra
patientens læge i konventionel
form. Det sker, at KLAC-lægen
vil have flere oplysninger, og
han sender da patienten et spør-
geskema, hvor han f. eks. skal
anføre, hvilke sygdomme han har
haft tidligere o. s. v.
BESTILLER TID GENNEM
DATAMASKINEN
På grundlag af alle disse oplys-
ninger bestemmer så KLAC-læ-
gen, hvilken behandling patien-
ten skal have og hvilken læge og
sygeplejerske, der i fremtiden
skal have ansvaret for ham. Hver
patient skal nemlig have en læge,
der kender hans tilfælde, og som
han altid kan henvende sig til.
Derved undgås, at patienten fø-
ler sig.„rodløs" i sit forhold til
hospitalet.
På KLAC findes bl. a. billed-
skærmsterminaler, som er tilslut-
tet datamaskinen. Der skriver
sekretæren patienten og hans
data ind. Også bestilling af tid
til de forskellige undersøgelser
bestilles gennem datamaskinen.
Pr. brev underrettes patienten
om, at han f. eks. skal være til
røntgen-undersøgelse kl. 9 og til
fysiologisk undersøgelse kl. 10
samme dag. På denne måde slip-
per han for- de lange ventetider
og kan få overstået alle undersø-
gelser på een gang.
Resultaterne af undersøgelserne
registreres derefter i datamaski-
nen, som bygger en ny journal op
for patienten. Alle oplysninger er
samlet her i en form, så de bli-
ver let overskuelige for den læge,
der har ansvaret for patienten.
MANGE FORDELE
Patienten møder altså ikke sin
læge før de indledende undersø-
gelser er overstået. Men når de
endelig mødes, ved lægen betyde-
lig mere om patienten end han
ville gøre uden databehandlingen.
Projektgruppen ved Karolin-
ska Sjukhuset opstiller fordelene
ved edb-systemet således:
Patienten får en velunderrettet
læge, en patientjournal, der altid
er ført å jour, færre besøg på
hospitalet, kortere ventetider
samt behandling, når behandling
er påkrævet.
Personalet får lettere ved at
sætte sig ind i patientens syg-
domsbillede, garanti for at intet
glemmes, ingen manuelle over-
førsler fra journal til journal,
bedre muligheder for at træffe
medicinske beslutninger og bedre
muligheder for forskning og ud-
dannelse.
Ledelsen for hospitalet får jæv-
nere fordeling af patienter på de
forskellige afdelinger, statistik,
bedre overblik over omkostnin-
gerne og de „trange" afdelinger,
altså de, hvor der er flest pa-
tienter og som trænger til udvi-
delser.
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
Tja
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, når De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
Telegtamadressi: PITZNERAUTO
Dette mærke betyder
skjortekvalitet i topklasse...!
ongnQ
mærke tåuna isumanarpoK
ilugdleK pitsåussutsimigut nuimanerpåK...!
22