Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 13

Hvidt og gråt betonhusbyggeri falder ikke altid i grønlændernes smag.
cementimit igdluliat KaKortunik Kassertunigdlo Kalipautigdlit kalåtdlit ilaisa kussagineK ajorpait.
Rådiup KåKå pivdlugo titartagka-
tik pivfigssaK erKordlugo GTO-
mut tuniuneKarsimassut, kisiåne
Hauser Plads-ip ama Hauser
Gadep akornåne sumilunit någ-
ssåungitsumik uningatineKarsi-
måsassut isumagingnigtugssap ki-
same Nungme kommunalbesty-
relsimut ingerdlatitserKingnigsså-
ta tungånut, tåssame kommunal-
bestyrelsimut ingerdlatitaungma-
ta. tupingnångilaK måne Nungme
misigssorneKarnigssånut nåmag-
tumik pivfigssaKångingmat!
taimåtaoK umaringnerussumik
demokrati-Kalerumavdlune be-
byggelsesudvalgine igdlonarneK
pivdlugo atautsimérssuarnerme
sujugdlerme sujunersutigineKar-
simavoK niuvertoK aulajangersi-
massumik ilaussortauvigtariaKå-
ngitsoK. pingitsorane ilaussortau-
titaicarneK taima ltoK nunasia-
Karnerup nalånit amiåkuvoK må-
nalo nalivtine atorneKartariae-
rutdlune. niuvernerme pissortaK
niuvertujungnaersimavoKl tama-
tumunga peKatigititdlugo kigsau-
tigineKarsinauvoK byggeledere
kæmnerilo nålagauvfingme suli-
ssussutut bebyggelsesudvalgine
taisisinautitaunermingnik piaiv-
figineKåsassut tåssauginalersine-
Kardlutik teknikimut tungassuti-
gut sujunersortaussoK åmalo ud-
valgime agdlagtussoK udvalgip i-
laussortainut kommunip torKa-
gainut. sujunertarineKarpat kom-
munip akissugssåussuseK angner-
tunerujartuinartoK tigumissari-
lisagå taimaisiorneK autdlarnissu-
tigisavdlugo nalerKutusorinarpoK.
kisalo inuinaup igdluliortiter-
nermik sulinermut peKatautine-
Kalernigssånut åmalo aulajangi-
sinaussarnerme akissugssaoKa-
taussutut misiginigssånut periau-
sigssaK pitsaunerpåK tåssaugu-
narpoK igdloKarneK pivdlugo pe-
Katigigfit taimaingajagtutdlo a-
tulersineKarnigssåt. inungnik
Kåumarsainermut suliagssarujug-
ssuaK tåssanipoK.
igdlut aunikut
1967-ime igdloKarneK pivdlugo
atautsimérssuarnerme OKautigi-
neKarpoK „ilåne igdlut sanane-
Kartartut ajortumik tungaveKar-
titdlugit aujartorfigissagssånik.
nunaKarfingne OKartoKartarpoK
tamåna avdlångortineKarsinåu-
ngitsoK Københavnime aulaja-
ngerneKarsimagame“.
tamåna åssersutigssauvdluar-
poK isumamut nalinginaussumut
kukussussumut. igdlut sume i-
nigssisimanerat københavnimiut
akissugssauvfigingilåt, kommu-
nalbestyrelsip akissugssauvfigå.
kommunalbestyrelse bebyggelses-
udvalgime suniuteKarnermigut
aulajangissugssautitauvoK igdlo-
Karfingmik pilerssårusiornermut
åmalo igdluliat atausiåkåt inig-
ssineKarnerånut tungassutigut.
nunaKarfingme issuagkatut itu-
nik ingminut igdlersorniartOKå-
sagpat målårutigssaKarsorissoK
akisserKigsinauvoK: avdlångorti-
neKarsinauvdluarpoK, ilivsiuna
Kalåtdlit-nunåne kommunalbe-
styrelsit inuit Kinigait isumagi-
ssagssarse igdlut aujartorfigssa-
mingnut inigssineKånginigssåt.
kommunalbestyrelsime inugtau-
ssut GTO Københavnimitut ta-
matigut pissutiniagagssaringilåt,
pingårtumigdlo nangmineK aki-
ssugssåussuseKarfigissamingne.
nerissagssausivlt
ukiune kingugdlerne apencutit
soKutigineKarsimassut ilagåt a-
jornartorsiut nerissagssanut kalå-
liminernut ingmikut inigssaKar-
titsinigssamut tungassoK.
ingmikut nerissagssausiveKar-
nigssaK sujunersutine erssendg-
sagkamik titartagkanut tungavoK
taimaingmatdlo kommunalbesty-
relsit aulajangivfigisinaussåta a-
vatånitdlune. inatsisinut tunga-
ssutigut igdlugssanik titartaissar-
tut taimåitumik tamatumunga tu-
ngassutigut piumassardluinar-
mingnik iliorsinåuput, ingmikut
nerissagssausiviliusanerdlutik i-
malunit taimaisiusanatik kom-
mune sanatitsissungikångat, å-
malo nålagauvfik taima itunik
piumassaitartmago. taimåitordle
ersserKigdluinarpoK inatsisinut
tungassuinait kisisa issigisångi-
kåine inugtut pissugssaussaria-
KartoK inuit piumassait nåper-
tordlugit sanåsavdlune, pingårtu-
migdlo igavfingme iluaKusersu-
tigssatut inunermut pingårute-
Kartigissut pineKartitdlugit. ta-
matumane påsinardluinarpoK nu-
naKarfingme kulturip atandniar-
neKarnigsså. sujunertarineKarsi-
nåungilaK igdlugssanik titartai-
ssartOKarfit inuit nerissaKarner-
mikut ilerKue Kavdlunårpalugtu-
ngortiniarssarisagait pissutsit av-
dlatut ajornartumik etagehusine
najugaKartitariaKalernerat pissu-
tiginardlugo. tamatumane GTO-p
ersserKigsumik takutisimavå ka-
låtdlit arnat penatigigfiata kig-
sautigissai, kisiåne påsinartumik
sule nangåvdlune nalornissorsi-
mavdlunilo. etagehusit igavfine
kalåliminernik peKarniarneK a-
jornaitsungilaK. Kanormitauva i-
sagaluarpa tamatumunga atatit-
dlugo Islandime Savalingmiunilo
nutåliaussumik igdluliortautsime
KanoK iliortoKartarnersoK misig-
ssoraluaråine? Savalingmiune i-
måitarpoK ilaKutaringnut ataut-
sinut igdluliane tamane sanane-
Kartardlune „Kue“, tåssa Kissung-
nik ungalussamik igdluliaK neri-
ssagssausivik neKit nutåungilit-
siat, aulisagkat, arferup neKåta
orssuvdlo ilissivigssåt. savaling-
miormiut ingmikut nerissagssau-
titik pingitsomeK saperpait.
pinguartarfit
ukiune måkunane angnertumik
etagehusiliortiternerme eraartu-
gagssaK utendagtuartoK tåssau-
vok: mérKanut pinguartarfit. ta-
manit isumaKatigissutigineKarsi-
nauvoK méncat tamåkuninga pi-
ssariaKartitsinerat nåmagtumik
nåmagsineKarsimångitsoK, aper-
Kutdle unaujuartuåsaoK: kikut
suliniartugssåusåput sunut?
tamatumane GTO-p inigssisi-
manera ersserKigpoK 1967-imile
igdloKarneK pivdlugo atautsimér-
ssuarnerme ersserérsoK: tamatu-
munga tungassutigut GTO-mit
suliniarnigssaK ilimagineKarsi-
nåungilaK; tamatumane angajor-
Kåt sanaortugagssane ingerdlati-
taunerånilo peKataussariaKarput
iluaKUsersutinut tamåkununga pi-
ssariaKardluinartunut.
tamatumuna nåmagtorparput
aulajangissarneK pivdlugo sulia-
me aperKut pingårutilerujug-
ssuaK. tamatuma takutipå suliag-
ssaK tåuna tamarme tåssauginå-
ngitsoK pissortat åssigingitsut, i-
nuit Kinigaisa ministeriamutdlo
tungassut OKartugssåussusisa å-
ma OKartugssåussutsip avguatår-
neKarnerata åma suleKatigingnig-
ssamut atugagssarititat åma ma-
ligtarissagssat maleruagagssatdlo
pineKåinångitsut, kisiåne inui-
nait, angajorKåt nalinginait???
„kalålikulunguardlo" nangmineK
suliniarnermikut aulajangisinau-
ssariaKarput, peKatigingordlutik,
nåmagsiniagagssamik tigussaKar-
dlutik nåmagsiniardlugulo. Ka-
låtdlit-nunåta nutåp piorsagaune-
rane suliagssanit tamanit tamå-
na pingårnerpauvdlunilo ajorna-
kusornerpauvoK. tåssame Kanor-
dlunit iliordlune inuit issiging-
någinartujungnaersiniardlugit-
dlo tigoraissuginartuj ungnaersita -
riaKarput. kigsautigissamingnik
taissaKarpata ingmikortoK imåi-
toK tikineKartariaKarpoK akissu-
tisissariaKalerfiat: kisiåne nang-
mineK suliariniaruk! tamatuma-
ne tikiparput demokratiskiussu-
mik aulajangissarnermik suli-
nerme sumilunit pingåmerpau-
ssok: inuinaup pisinåussusia piu-
måssusialo nangminérdlune aula-
janginigssamut, nåmagsivdlugu-
lo. Kanugo taima itunik takussa-
Kåsaugut?
Kalipautit
kisalo taineKåsaoK etagehusit Ka-
lipausersorneKartamerat pivdlu-
go ukiorpagssuarne issertuartu-
mik akerdleringneKarussårtuarsi-
mangmat Kalåtdlit-nunåne kom-
(norm. tugdl. nangisaoK)
-alle
vil købe
AKAI
hvem vil
sælge... ?
Akai’ generalagent for Danmark ELECTROLYD vil gerne medvirke til at også den grønlandske be-
folkning får mulighed for at anskaffe sig de berømte Akai stereo-båndoptagere.
Vi søger derfor kontakt med radioforhandlere i Grønland, som kunne ønske at sælge disse virke-
lig gedigne modeller, som er efterspurgt over hele verden.
Akai’s store udvalg i fremragende båndmaskiner omfatter modeller med og uden udgangsforstær-
ker, modeller med Akai’s verdenspatenterede Cross-field head, som er et fremragende eksempel på
den højeste kvalitet i moderne teknik. — Der er tillige 8-spors kassette-modeller, der muliggør
spole til kasette optagelse og afspilning — verdens første båndoptager, der kombinerer disse
egenskaber. — Akai har båndmaskiner for enhver smag og til ethvert krav til yderst fordelagtige
priser. Interesserede radioforhandlere bedes rette henvendelse til os om yderligere oplysninger,
m. v. Alle modeller er i øjeblikket på lager, således at ordre vil kunne afsendes omgående.
electrolyd
HARRESTRUPVEJ 5 . 2740 SKOVLUNDE
Telegramadresse: elchris.
Model 4000 D
3-hoveds stereo Ta-
pe Deck. 4 spors
stereo/mono ind- og
afspilning. 2 bånd-
hastigheder 3JA og
7’/j ''. Dintilslutning
for radio. Korer lod-
ret og vandret. Ste-
reo-hovedtelefonjack
8 ohm.
Model M-9
Cross-field hovedsy-
stem. 4 båndhastighe-
der 1 ".<4—3 V*—7 Vi og
15”. Hoj effektiv 40
watt music power. 2
store belyste VU-
metre. 4 spors stereo/
mono ind- og afspil-
ning. Mulighed for
sound on sound op-
tagelse.
Model X-1800 SD
Cross-field hovedsy-
stem på spoler 8
spors stereo-Cartridge
på kassette. Spole til
spole optagelse og
afspilning. Kassette
optagelse og afspil
ning. Automatisk over
føring fra spole ti
kassette. Hi-fi stereo
gengivelse med 12 w
13