Atuagagdliutit - 29.10.1970, Blaðsíða 11

Dansk postoverskud og
grønlandsk underskud
Skarp debat i landsrådet om luftposttillægget, der gør danske aviser og
tidsskrifter alt for dyre. — Vi skal ikke diskriminere de udsendte danske
i behandlingen af dette punkt, sagde Elisabeth Johansen, — når vi på
alle andre områder kræver lighed.
På et af landsrådssamlingens sid-
ste møder førtes en ret skarp de-
bat mellem flere af landsrådets
medlemmer om en række forhold
vedrørende portoforhøjelseme.
Peter Heilmann førte an med en
serie sjældne meninger og søgte
at bevise det urimelige i, at man
prøvede at nedsætte den nye por-
totakst på bekostning af investe-
ringer på andre poster i Grøn-
land.
Formanden forelagde spørgs-
målet, der drejede sig om at be-
myndige forretningsudvalget til
at føre forhandlinger med Mini-
steriet for Grønland angående
eventuel nedsættelse af de nye og
i forhold til tidligere meget høje
luftposttakster.
Under den efterfølgende debat,
der formede sig som en række
tilkendegivelser af medlemmernes
holdning til de nuværende luft-
posttakster, først spurgte Isboseth
Petersen, om man har nærmere
oplysninger angående de sidste
dages nyhedsmeddelelser om sa-
gens udvikling. Han nævnte, at
man i Ministeriet for Grønland
var inde på at yde tilskud til
luftposten. Isboseth Petersen øn-
r~—--------------------------
skede at vide, om det gik ud over
andre investeringer i Grønland.
Formanden oplyste, at man in-
tet vidste udover, hvad radio-
avisen havde meddelt.
KUN DE UDSENDTE
LÆSER AVISER
Peter Heilmann påstod, at 95 pct.
af den grønlandske befolkning in-
gen glæde har af de aviser, der
først og fremmest lider under de
nye luftposttillæg. Med hensyn til
brevforsendelser nævnte forman-
den i sin forelæggelse, at de ikke
i større omfang berøres af takst-
forhøjelserne.
Peter Heilmann var fast over-
bevist om, at det var forkert at
lade nedsættelse af luftposttil-
lægget gå ud over andre investe-
ringer.
Marius Abeisen hævdede, at
mennesker lever ikke af brød
alene, og at aviser og tidsskrifter
har overordentlig betydning for
befolkningen i Grønland såvel
som andre steder. En af betydnin-
gerne er den glimrende mulighed,
de danske aviser giver den grøn-
landske befolkning for at lære
dansk „efter naturmetoden".
— Jeg vil ikke tage så skarpt
-------------——---------------
SNESPURVEN
. j
En efter sigende gammel grøn-
landsk vuggevise på to vers har
inspireret mig til følgende lille
digt, der også — som vuggevisen
— handler om snespurven (Kupa-
luarssuk) og går på samme me-
lodi.
Om den spæde spurvevinges hvi-
de glans
strøg en vinters første fnug i
stille dans,
spist var somrens sidste blå og
sorte bær,
og på himlen der så man klare
stjerners hær.
Isen kvalte bølgens brus og ryt-
meleg,
hav og himmel mødtes i en tynd,
tynd streg,
ravnevingens sus er vinterlandets
lyd
kulden prikker i huden med sit
hvasse spyd.
Sneen hvisled ud af vintermør-
kets favn
fyldte fjeldets revner til vor ski-
sports gavn,
men når havet slipper solen rød
og varm,
bærer jeg mine blomster til min
vindueskarm.
Over havet løfter sig den gule sol
men end ligger landet i sin vin-
terkjol.
Dagen røver raskt af nattens
nordlysbrand,
bølgen lydeligt slikker løs på
isens rand.
Solen sætter sig i tappe langs
mit tag,
fluer summer rundt ved væg og
vinduesfag.
Op af sneen skyder sorte kuller
ryg,
over isen kan ingen mere færdes
tryg.
Tænk, en dag jeg hørte så for
første gang,
spæde pip, som en start til som-
rens spurvesang,
se, der sad jo herren klædt i sort
og hvidt
nok så vigtig og pyntede mit
trådstakit.
Og de slås og skændes ved vort
foderbrædt,
selv om der er mad, til hver en
spurv biir mæt.
Kan man tro det er uskyldig
tidsfordriv,
eller ligner de mennesker med
deres kiv?.
Men, hvorfor spørge blindt og
dumt på denne vis,
for naturen er det jo et sløjt
bevis!
Aldrig før har fuglen set så
megen mad,
er det underligt, at den bliver
mer end glad?.
Lad den slås om brædtet i en
hidsig dans,
se dens fodspor væver os en
blomsterkrans,
varsler os at somrens dør står
let på klem,
og se, vi glemmer at vinteren
kan føles slem.
Erling Fundal,
Godhavn.
et standpunkt i denne sag, som
Peter Heilmann, sagde han.
VI LÆSER BILLEDER
Aron Davidsen fortalte, at man
ikke læser særlig mange aviser
i Angmagssalik, men at man ab-
solut er glad for dem og har ud-
bytte af dem — naturligvis især
når Grønlands radio høres dår-
ligt på Østkysten.
Men udbyttet af en avis er ikke
blot at læse teksten, sagde Aron
Davidsen. Vi får et glimt af, hvad
der sker i verden uden for ved
at „læse" billeder. På denne måde
læser adskillige hjemmehørende
i Angmagssalik danske aviser og
tidsskrifter — eller rettere læste.
Efter luftpostforhøjelsen stand-
sede KGH forhandlingen af denne
varegruppe. Naturligvis kunne
man selv holde sin avis, men det
er blevet overordentlig kostbart
efter forhøjelserne.
— Jeg mener, sagde Aron Da-
vidsen, — at vi må være meget
tilbageholdende med at påstå, at
portoforhøjelsen kun rammer ud-
sendte danske.
Peter Heilmann spurgte Aron
Davidsen, hvordan man i Ang-
magssalik har glæde af avislæs-
ningen og hvordan man distri-
buerer nyhederne.
Aron Davidsen redegjorde for
de mange måder, man i Angmag-
ssalik høster udbytte af danske
aviser og tidsskrifter, idet først
og fremmest billederne spiller en
rolle for den grønlandsksprogede
del af befolkningen.
Peter Heilmann erklærede sig
tilfreds med Aron Davidsens re-
degørelse, idet han opfattede den
som en tilkendegivelse af at kun
ganske få grønlændere havde no-
get rimeligt udbytte af danske
aviser.
Erling Høegh erklærede, at han
havde opfattet Aron Davidsens
redegørelse direkte modsat, nem-
lig at mange havde glæde af
aviserne.
DET DANSKE POSTVÆSEN
Niels Holm mente også, at
mange grønlændere virkelig har
glæde af de danske aviser, og
han fandt det er noget usmage-
ligt, at det danske postvæsen
kunne eksistere med et overskud
på 188 millioner kroner, mens det
grønlandske postvæsen, som vir-
ker i en dansk landsdel, så abso-
lut skal give overskud ved høje
luftposttakster. Overskuddet i de*
danske post- og telegrafvæsen er
rigeligt stort til overordentlig
mange gange at kunne dække un-
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv I dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS *
•en kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
•f det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN A SØN A/S
Nyropsgad* 11, V - tlf. (01) * 12 U 43
A. JESPERSEN A SØN RISSKOV A/S
Lyatrupve] 50, Riaskov, tlf. (06) * 17 60 77
derskuddet for Grønlands post-
væsen.
Karl Skou gav udtryk for, at
de, der først og fremmest led un-
der de nye luftposttakster, var
de udsendte, og at de med deres
grønlandstillæg havde rigelig råd
til at betale for at få aviser.
Aron Davidsen oplyste, at ad-
skillige foreninger i Angmagssa-
lik abonnerer på danske aviser og
tidsskrifter for at kunne orientere
og oplyse sine medlemmer om
alt det nye, der rører sig i Dan-
mark. Disse foreningers medlem-
mer har meget ud af denne for-
midling af oplysninger, hvorfor
Davidsen endnu en gang ville på-
pege, at det ikke blot er udsendte
danske, der har glæde af nyhe-
derne.
Peter Heilmann gav Niels Holm
ret på den måde, at kan det dan-
ske postvæsen klare underskud-
det på den grønlandske luftpost,
er der naturligvis intet i vejen
for at nedsætte luftposttaksterne.
— Men jeg vil have dårlig sam-
vittighed, sagde Peter Heilmann,
hvis jeg af det grønlandske sam-
fund får et tilskud på otte kroner
hver gang jeg får en søndagsavis.
Det er oplagt langt billigere at
lægge aviserne på de forskellige
læsestuer i de grønlandske byer,
hvor befolkningen kan lade sig
orientere i ligeså vid udstræk-
ning.
Elisabeth Johansen fandt det
uheldigt, at man i debatten skel-
nede mellem udsendte og grøn-
lændere, når man på alle andre
fronter kæmper for lighed mel-
lem befolkningsgrupperne. Hun
støttede i øvrigt formandens for-
slag, men vil kun gå ind for bort-
fald af takstforhøjelserne, hvis
det ikke blev på bekostning af in-
vesteringer på andre områder.
Marius Abeisen fandt det uvær-
digt at fremføre for skarpe syns-
punkter på et tidspunkt, hvor
man slet ikke har materiale til
grundlag for disse udtalelser.
Disse standpunkter burde man
gemme, til landsrådets forret-
ningsudvalg har talt med de an-
svarlige ministre.
Formanden sluttede debatten
ved at udtrykke sin mening om
den kolossale betydning, orien-
teringen gennem danske aviser
og tidsskrifter har for den grøn-
landske befolkning. Det er en
uundværlig kontakt og forbin-
delse med Danmark, sagde Erling
Høegh.
Landsrådet bevilgede forret-
ningsudvalget den ønskede be-
myndigelse til forhandling med
ministerierne.
—den.
nalunaeKutanik iluarsaineK pitsaunerpåK.
pilertornerpåmik tuniussissartoK. iluarsagkat tamarmik
Kularnavérmisigkat.
TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark.
Har De smagt
den nye
Anthon Berg
specialitet?
LEVERANDØR TiL DU KONGELIGE DANSKE HOF
l MARCIPAN 5
P* MED BLOMME Ji
% I MADEIRA
Anthon Berg-it nutåt oKåtårpigit?
silkulåtit marcipanitdlo pitsaunerpåt blommimik madeiraving-
mltumik imagdlit naligssaKångitdlat, 6Kåtångits6rtariaKångilatit
Den fineste chokolade og marcipan med blomme i ægte ma-
deira er en lækkerbisken. De må opleve . . .
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET KONGELIGE DANSKE HOF