Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement 4- porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Danmark, fly ...................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme .................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
landsrådip sujuligtaissua
Kinersimkut KinigaussoK
J. B. landsrådip Kinigkamik su-
juligtaissoKalernerata kingorna
måna aitsåt KinersineKartugsså-
ngorpoK. taimaingmat sujornati-
gut atorneKarsimångilaK måne
inuit ikingnerussut sujuligtaissug-
ssamik torKaissarnerat kalåtdlit-
nunåmiut lamaisa sivnerdlugit.
tåssame inatsit landsrådimik su-
juligtaissugssarsiortarnermut tu-
ngaviussoK kukussuvoK.
landsrådip sujuligtaissua tå-
ssauvoK Kinigauvfiup atunerane
sulisimassoK nunavtine Kinersi-
ssut tamaisa sivnerdlugit. Kini-
gauvfingme nalåne Nungmut,
KutdlerSanarfigtut Kitiussumut,
nugtariaKarsimavoK nuna tamå-
kerdlugo suliamigut ajungineru-
ssumik periarfigssaKarumavdlu-
ne. sujuligtaissoK nunarput tamå-
kerdlugo angalaortariaKartarpoK,
Danmarkime åma, tamatumunå-
kut påsissagssarsiorsinaujumav-
dlune nunavtine soKutigissat ta-
maisa sulissusinaujumavdlugit
pingårtunigdlo pissonartitdlugo
nunarput tamåt sivnissuvfigissar-
sinaujumavdlugo. sujuligtaissoK
tåunatuauvoK pissugssauvfeKa-
vigsoK nunarput tamåt sulissuti-
savdlugo.
landsrådip sujuligtaissua ilau-
ssortaKatimisut avdlatut periar-
figssanångilaK Kinigauvfine kisiat
sulissutisavdlugo. taimaingmat
avdlanit ajornartorsiornerpauvoK
Kinersissine pakatsisinginiåsav-
dlugit.
sujuligtaissup Kinigauvfingmi-
ne Kångerniussissitut Kinigagssé-
ngorteKatå sujuligtaissumit Kå-
ngerniuneKarnane KinerKusårsi-
nauvoK, nunarput tamåt sulissu-
niardlugo sujuligtaissoK angalaor-
titdlugo. taimaingmat sujuligtai-
ssussup kiavdlunit KinigaorKing-
nigssamut periarfigsså angniki-
patdlårpoK, Kinigauvfianime Ki-
nersissut kisimik tamatumunga
aulajangissugssaungmata.
sordlo taineKarérsoK ajornar-
torsiut tamåna sujornatigut ilisi-
maneKarsimångilaK.. Kinersivik
kingugdleK nåsimavoK landshøv-
dinge atorfingminut ilångutdlugo
sujuligtaissussoK. taimane Kini-
gaussut tamarmik KinerKUsårnig-
ssamut åssigingmik periarfigssa-
Karsimåput, sujuligtaissumigdlo
KinerserKårneK nunarput tamå-
kerdlugo åssigingnerussumik su-
niuteKarfigineKarsimavoK.
månåkutdle avdlauvoK. sordlo
Nungme Sisimiunilo Kinersissut
suniuteKartugssåungitdlat måna
sujuligtaissussup KinigaorKigsi-
naunigssånut. soKutåungitsutut-
dlo issigigunångilåt nunavta inui-
sut, nuna tamåkerdlugo atautsi-
mut sutdlississugssatut — tåssa
landsrådip sujuligtaissuatut — ki-
na torKarneKåsassoK.
tamåna silatumik iluarsineKar-
tariaKarmat påsineK ajornångilaK,
månåkutdle KanoK iliorneK ajor-
narpoK sivikipatdlåleKingmat Ki-
nersinerme inatsisit tungaviussu-
tigut avdlångortisavdlugit.
ilagingnut sivnissut, kommu-
nalbestyrelsinut ilaussortat lands-
rådimutdlo ilaussortat saniatigut
åma ingmikut Kinigagssångortito-
KartariaKarpoK landsrådimut su-
juligtaissutut piukussanik. suju-
ligtaissungorniat nuna taméker-
dlugo Kinigagssatut savssartaria-
Karput, taigorneKarnerpårdlo Ki-
nigaussåsavdlune sujuligtaissu-
mut.
Landsvalgt landsrådsformand
J. B. Det er første gang, man
holder landsrådsvalg efter en
periode med valgt landsrådsfor-
mand. Derfor har man ikke tid-
ligere stået overfor det problem,
at en mindretalsgruppe i det
grønlandske samfund vælger på
hele den grønlandske befolknings
vegne. I princippet er den lov, vi
vælger vor landsrådsformand ef-
ter, forkert.
Landsrådsformanden er den po-
litiker, der i sin periode har ar-
bejdet for alle Grønlands vælge-
re. Han har i sin valgperiode
taget ophold i den centralt belig-
gende administrationsby, Godt-
håb, netop for at have bedst mu-
ligheder for at klare det lands-
omfattende arbejde, man kræver
af ham. Han er den politiker, der
rejser rundt i hele landet, Dan-
mark indbefattet, for i hele Grøn-
lands interesse at samle viden og
for at repræsentere hele Grøn-
land ved betydningsfulde lejlig-
heder. Han er den eneste politi-
ker, der virkelig har til opgave
at arbejde for hele Grønland.
Landsrådsformanden har ikke
mulighed for i samme grad som
sine kolleger at koncentrere sin
indsats i et arbejde for sin valg-
kreds. Han er derfor den politi-
ker, der har vanskeligst ved ikke
at skuffe sine vælgere.
En eventuel modkandidat i
landsrådsformandens valgkreds
kan uden konkurrence forberede
sine vælgere, mens hans konkur-
rent, landsrådsformanden, gen-
nemrejser den store verden i hele
Trawler nr. 4 og 5
Den kongelige grønlandske Handel har kontraheret om bygning af
to trawlere til Grønland.
I slutningen af 1970 har Den
kongelige grønlandske Handel
undersøgt mulighederne for at få
iværksat bygning af yderligere
to trawlere udover de, der blev
omtalt i KGH-orientering nr. 37
af december 1969. Overvejelserne
resulterede i, at da Ørskovs
Stålskibsværft, Frederikshavn har
nunavtine kilisautit sisamagsså-
nik tatdlimagssfinigdlo sananig-
ssamut periarfigssanik KGH mi-
sigssuisitsisimavoK 1970-ip nåler-
nerane. tamåko kingunerissånik
sananigssamik isumaKatigissutigi-
neKarsimavoK Ørskovip sisangnik
nakutigdlissutigssaK
igdlersorneKarnigssamut ministe-
re Erik Ninn-Hansen folketingip
aningaussanik akuerssissartuinut
KinuteKarpoK 37,5 miil. kr-nik
sorssutérKanik nåkutigdllssutig-
ssamik sananigssamut atugagssa-
nik.
avisimut Politikenimut mini-
stere OKauseKarpoK nutåmik u-
miarssuartårpat ajornarungnåi-
sassoK ukiOK kaujatdlagdlugo nu-
navtinitOKartalernigsså umiar-
ssuarmik nåkutigdlissumik ånåu-
ssiniutau.ssumigtaooK. månamut
ukiup agfåinå sorssutérKanik nu-
navtinitoKartaraluarpoK. takor-
nartat aulisartuinik nåkutigdli-
nerme piumassarissat angnertusi-
simåput aulisartunut kigdligerKU-
ssat 1967-ime avasigdlineKarma-
ta.
taimailivdlutik sorssutérKat nå-
kutigdlissutit tatdlimångusåput.
sujugdlit sisamat pineKarsimåput
1960—64-ime.
Grønlands interesse. Den til en-
hver tid fungerende landsråds-
formands valgchancer er derfor
for tilfældige til, at mennesker
andre steder end i formandens
valgkreds kan acceptere dem.
Man har som nævnt ikke tid-
ligere kendt problemet. Ved sid-
ste landsrådsvalg afsluttedes den
sidste periode med landshøvdin-
gen som født formand. Alle lands-
rådets medlemmer havde altså
lige vilkår, og der var i hele lan-
det en mere lige fordelt indfly-
delse på valget af landsrådets for-
mand.
I den forestående situation er
det anderledes. Vælgere i for ek-
sempel Godthåb og Holsteinsborg
har ingen indflydelse på den
nuværende landsrådsformands
eventuelle genvalg. Og de er na-
turligvis ikke ligeglade med,
hvem der skal repræsentere dem
som indbyggere i Grønland, hvem
der skal arbejde for landsdelen
som helhed — altså hvem der
skal være landsrådsformand.
Det er ikke vanskeligt at fore-
slå en fornuftig løsning af pro-
blemet — for så vidt det gælder
princippet. Aktuelt er der dog
ikke noget at stille op
Foruden at vælge menigheds-
repræsentanter, kommunalbesty-
relsesmedlemmer og landsråds-
medlemmer bør man vælge sin
landsrådsformand ved særskilt
kandidatopstilling. Han skulle op-
stille for hele landet og vælges
foruden det øvrige landsråd.
ledig beddingkapacitet, beslutte-
des det at fortsætte samarbejdet
med dette værft, som blev ind-
ledt ved bygning af de to traw-
lere, som nu er søsat, og som
afleveres henholdsvis marts og
maj måned 1971.
På basis af erfaringerne med
hæktrawleren „Nuk“ og de un-
umiarssualiorfia Frederikshavni-
mitoK. tåssane åma sananeKarput
kilisautit nr. 2, 3-lo måna singine-
Karérsut tuniuneKartugssatdlo
martsime majimilo ukiOK måna.
kilisaut „Nuk“ pivdlugo påsi-
ssat åmalo useKarsinåussusianik
pissaKarsinåussusianigdlo misig-
ssugkat tungavigalugit aulaja-
ngiuneKarpoK kilisautit sanane-
Karumårtut issikoKardlutigdlo år-
KigssuneKåsassut upernåmut iner-
tugssatut.
taimaingmat Ørskovip sisang-
nik umiarssualiorfia isumaKatigi-
ssuteKarfigineKarpoK kilisautig-
ssanik mardlungnik nutåliaussu-
nik sananigssamik usisinåussu-
seKartugssanik 560 kubikmeteri-
nik. umiarssuit takissuseKåsåput
58,6 meterinik silissuseKardlutig-
dlo 11,2 meterinik. sanileringnik
mardlungnik KagdluissarfeKåså-
put. inugtai 24-ussugssat tamar-
mik ingmikut ineKåsåput isersi-
maortarfeKardlutigdlo.
maskinaKåsåput 16 cylinderi-
lingnik Alpha-Dieselinik 1960-nik
hestilingnik, sukåssuseKåsavdlu-
tigdlo 14,5 knobinik.
kilisautit sananeKartugssat å-
ssigivdluinarmatigik upernåmut
inertugssat Ørskovip umiarssua-
liorfia akigitiniagkaminik nalu-
naeruteKarsimavoK ingassagissag-
ssåungitsunik, måssa sut tamar-
mik akitsoriartuinaraluartut.
sananigssamik isumaKatigissut
maligdlugo kilisaut nr. 4 inerdlu-
go tuniuneKåsaoK 5. august 1972
åipålo 15. marts 1973.
kilisaut nr. 4 inigssineKåsaoK
Sisimiune, kingugdliuvdle sume
inigssineKarnigsså sule aulaja-
ngerneKavingilaK.
En- og toører afskaffes
Om et års tid afskaffes en- og
toørerne. En ny møntlov, der gør
femøren til den mindste danske
mønt af værdi, ventes fremsat
til efteråret.
Bag ønsket om at komme de
mindste mønter til livs ligger
konstateringen af, at inflationen
i vid udstrækning har gjort dem
overflødige, samt at de er urime-
lig dyre at fremstille.
naridut
normorume kingugdlerme ilångu-
parput AngmalortoK Olsenip ag-
dlagå KuleKutaKartoK: ungasissu-
serssuaK. naggatåtigut agdlagtup
atuartugssat kajumigsårpai aki-
ssutinik nagserKUvdlune Atua-
gagdliutit avKutigalugit imalunit
najugkaminut. AngmalortoK Ol-
senip najugå ilångutingitsorsima-
gavtigo mauna ilånguparput:
Kærstykkevej 59 — 2650 Hvid-
ovre.
dersøgelser, som senere er fore-
taget angående fangstkapacitet
og lasteevne m.v. fastholder man,
at de næste to trawlere skal byg-
ges efter samme projekt som
trawler nr. 2 og 3.
Kontrakter er derfor indgået
med Ørskovs Stålskibsværft om-
fattende bygning af to moderne
og enkelt indrettede trawlere med
en lastekapacitet på ca. 560 m:l,
skroglængden 58,6 m, medens
bredden udgør 11,2 m. Der er alt-
så tale om et skib, der har dob-
belt så stor lastekapacitet, og som
efter de sagkyndiges vurdering
er den optimale størrelse inden
for denne type fartøjer. Traw-
leren indrettes med dobbelte
trawlbaner. Skroget bygges isfor-
stærket, og der skabes gode op-
holdsfaciliteter for besætningen i
24 eenmandslukafer.
Fremdrivningsmotoren bliver
en 16 cyl. 1960 HK B&W Alpha-
Diesel-motor med reduktions-
gear, der vil give trawleren en
fart på ca. 14,5 knob.
Kontrakterne omfatter således
to trawlere af nøjagtig samme
størrelse, indretning og konstruk-
tion i det hele taget som trawler
nr. 2 og 3, hvilket har medvirket
til, at Ørskovs Stålskibsværft var
i stand til at fremkomme med et
efter prisudviklingen i øvrigt for-
delagtigt tilbud.
Kontrakterne fastsætter følgen-
de leveringsterminer for de to
trawlere:
Trawler nr. 4 leveres den 5.8.
1972 og trawler nr. 5 den 15.3.
1973.
Trawler nr. 4 skal placeres i
Holsteinsborg. For trawler nr. 5
vedkommende er der endnu ikke
truffet endelig afgørelse om pla-
ceringen.
Turistbrochure
for Jakobshavn
Turistkomiteen i Jakobshavn har
udgivet en brochure for Jakobs-
havn. Den er dansksproget og ud-
givet i 1000 duplikerede eksem-
plarer. Brochuren er illustreret
med tegninger, udført af kunst-
neren Knud Kristiansen. Den
indeholder oplysninger om Ja-
kobshavn og omegn samt forslag
til et program for en uges ophold
i Jakobshavn såvel for vinterturi-
ster som sommerturister.
Brochuren er en af de første
af sin art i Grønland. Det nævnes
i brochuren bl. a., at der i Ja-
kobshavn bor 2700 mennesker og
5400 hunde, at Isfjorden i gen-
nemsnit skyder 25 millioner tons
is ud af fjorden hvert døgn, og
at isens gennemsnitlige alder er
17.000 år. Jakobshavn har nu to
turisthoteller med en samlet ka-
pacitet på 76 senge pr. nat.
En udgave på tysk, engelsk og
fransk er under udarbejdelse og
vil fremkomme i løbet af kort
tid.
Samtidig med udgivelsen af
brochuren er der i byen stiftet
en turistforening med følgende
bestyrelse: — Landsrådsmedlem
Lars Chemnitz, formand, vaskeri-
ejer Holger Sivertsen, næstfor-
mand og Halldis Myhre, recep-
tionschef. Turistkomiteen har
som medlem udpeget lærer IVh
B. Poulsen, og kommunalbesty-
relsen har udpeget kommunalbe-
styrelsesformand Peter Olsvig.
Foreningen er i fuld gang med
at tegne medlemmer, og Lars
Chemnitz, der netop er rejst til
Danmark, vil under sit ophold der
kontakte Fredericia Turistfor-
ening for at invitere et ledende
medlem af turistforeningen >
venskabsbyen på et tre-fire ugers
besøg i Jakobshavn.
kilisautit nr. 4 ama 5
KGH isumaKatigissuteKartoK nunavtine kilisautigssat mar-
dluk sananigssånik
2