Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 12

Om beslutningsprocessen
i det grønlandske byggeri
Finn Lynge’s artikel i „Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten" nr. 21
1970 sætter på udmærket måde
tingene på plads med omtalen af
ansvarsfordelingen de grønland-
ske kommunalbestyrelser, Grøn-
landsministeriet og GTO imellem.
Det er naturligvis en særlig til-
fredsstillelse for GTO at se reali-
teterne så klart fremstillet fra
grønlandsk side, og vi håber, at
Finn Lynge’s gentagne opfordrin-
ger til den grønlandske offentlig-
hed om at gøre sig gældende dér,
hvor den allerede nu har myndig-
heden dertil, vil bære frugt.
Finn Lynge omtaler imidlertid
i artiklen nogle konkrete proble-
mer på en måde, der fordrer
kommentarer fra GTO.
GRØNLANDSK PROVIANT
Det er således en smule kryptisk,
når Finn Lynge nævner, at GTO
afgjort har vist forståelse for de
grønlandske ønsker om behand-
lings- og opbevaringsmuligheder
for grønlandsk proviant i forbin-
delse med boligerne, men endnu
står tøvende og usikker. Kends-
gerningerne er, at det ikke har
været muligt for GTO at få op-
lyst af kvindeforeningerne eller
deltagerne i boligseminarerne,
hvad man ønsker, eller hvilke
arter og mængder man finder
det rimeligt at skabe plads til. Vi
er klar over, at det er et vanske-
ligt emne, og at det er meget
SPAR 100 KR.
ANKERHERREUR m. DATO
NORMALPRIS 198,-
DIREKTE FRA IMPORTØR
FOR KUN
KR. 98,-
10 DAGES RETURRET
Navn -----------------
Adresse --------------
Postnr. -------------
By -------------------
Ur nr.---------------
NUK's URIMPORT I/S
Postboks 96 . 3900 Godthåb
GULDDOUBLE m. DATO
1 ARS GARANTI
FOR HURTIG SVAR GRATIS GULDDOUBLELÆNKE

svært for vore kontakter i Grøn-
land at opstille et program, selv
om netop disse kredse må be-
tegnes som specialister på områ-
det.
Vi har bestemt intet mod at
respektere den lokale kultur —
vi finder det endda spændende
at leve op til den. Som Finn
Lynge ved, har GTO lovet at
fremsætte et forslag baseret på
den foreliggende begrænsede
viden om emnet. Vi undersøger
i den forbindelse naturligvis også,
hvad man gør andre steder i ver-
den.
KLOAKKER OG
EENFAM1LIEHUSE
Sagen om eenfamiliehuskvarteret
i Holsteinsborg, hvor kommunal-
bestyrelsen ønskede at udføre
kloakering for en del af de mid-
ler, der var afsat til boligen, er
ganske rigtigt et billede på kon-
Af afdelingsarkitekt
PER KOCH
flikten mellem de lokale myn-
digheders ansvar for funktionen
af det, der bygges og Grønlands-
ministeriets økonomiske ansvar.
En situation, som GTO også i
denne sag har måttet klargøre
for kommunalbestyrelsen. Allige-
vel kan jeg være enig med Finn
Lynge, for kun ved at børe det
fulde, funktionsmæssige og øko-
nomiske ansvar i sådanne valg-
situationer kan de lokale myn-
digheder erhverve den erfaring
og selvstændighed, der sætter
dem i stand til at overtage byg-
herrefunktionerne (og driftsherre-
funktionerne ikke mindst). — De
rådgivere, de betener sig af, får
da en renere funktion som så-
danne og befries for i hvert fald
en del af den for samarbejdet
belastende repræsentation af
statsmagten.
Det er nu ikke givet, at kom-
munalbestyrelsens fuldstændige
overtagelse af dispositionsretten
ville have medført en anden løs-
ning end den valgte. En økono-
misk ansvarlig kommunalbesty-
relse måtte i hvert fald se i øjne-
ne, at det samlede resultat ville
være færre boliger til en højere
stykpris og vurdere, om der var
et ønske i befolkningen om denne
anvendelse af midlerne. Det er
på baggrund af de store omkost-
ninger ved kloakering af eenfa-
milieshuse i Grønland ikke svært
at se, at de boligsøgende ville
blive sorteper, hvis den vandt
almindelig indpas.
FARVERNE
Finn Lynge og andre har da gan-
ske ret i, at GTO burde have be-
handlet farvedebatten mere ele-
gant — den gode vilje gør det
jo sjældent alene.
Man må imidlertid undskylde
os, hvis vi af og til har lidt svært
ved — dels at holde trit med
besvarelser af de talrige indlæg,
der kommer i radio og presse —
dels at tage alt det, der bliver
sagt og skrevet, helt alvorligt.
Sagens kerne er, at man i
Grønland, som det er skildret af
Finn Lynge, ønsker at der anven-
des mere kulør på de større byg-
ninger. Dette ønske finder GTO
og et repræsentativt udsnit af de
arkitekter, der arbejder for os,
og som GTO har drøftet spørgs-
målet med, ganske rimeligt. —
Fremførelsen af ønsket i pressen
og fra nogle kommunalbestyrel-
ser gennem ministeren personlig
har medført en vurdering på ar-
kitektside af resultaterne af de
hidtil fulgte anskuelser. Arkitek-
terne og vi er derefter enige om,
at man stort set har været for
forsigtige med farveanvendelsen,
og arkitekterne har erklæret sig
indforståede med at bearbejde
projekterne med henblik på en
livligere farvesætning af bygnin-
gerne.
GTO har herefter i et brev af
20. august 1970 til ministeren
gjort rede herfor og for de syns-
punkter, som ligger til grund for
arkitekternes farvevalg. Disse er:
1. Farverne må tilpasses byg-
ningernes størrelsesforhold. Jo
større bygning eller flade, des
mere afdæmpet må farven væl-
ges, for at det samlede resultat
(bebyggelsen, byen) kan blive
harmonisk. Stærke farver på
store bygninger eller store flader
virker overvældende; på mindre
bygninger eller mindre dele af
store bygninger oplivende.
2. Farverne må respektere na-
turens farver. Ikke således, at
farverne overalt skal være land-
skabets eller naturens egne, men
vælges så der opstår farvehar-
moni også mellem bygninger og
Kontorassistent søger arbejde
Dansker, der for tiden arbejder på Grønland i uoptagt stilling
som kontorassistent, søger arbejde som kontorassistent. Løn-
ningsregnskab foretrækkes hos større bygmester eller bygge-
selskab, da 4 års erfaring haves i do.
Arbejdsområde, løn og boligforhold bedes sendt til:
Billet mrk. 7092, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
Elektriker
Ung, ædruelig elektriker søges til alt forefaldende arbejde.
„ELEKTRIKEREN",
Gert C. Godsk . Postboks 55 . 3900 Godthåb.
landskab. I denne forbindelse kan
f. eks. henvises til, at den danske
naturfredningsforening har fra-
rådet anvendelsen af de meget
krasse farver, hvoraf nogle endog
er „selvlysende", på bygninger,
der placeres frit i det danske
landskab.
Finn Lynge har harcelleret
voldsomt over, at GTO har kon-
taktet foreningen, men selv om
naturfredningsforeningen i sin
rådgivning ikke har tænkt på
Grønland, og selv om folk i Dan-
mark og Grønland er så forskel-
lige, som det påstås, så er det i
hvert fald rimeligt at høre, hvad
en gammel institution har at sige
om det principielle i forholdet
mellem bygninger og landskaber.
Naturfredningen som begreb er i
øvrigt forlængst indført i Grøn-
land, selv om der ikke er nogen
forening, der varetager den dér.
3. Naturligvis har også gustne
økonomiske hensyn indflydelse på
farvevalget. Det koster nogen-
lunde lige meget, om man maler
sort eller blåt eller rødt, hvis
der skal males alligevel; men ofte
anvendes der byggematerialer,
som er vedligeholdelsesfri i sig
selv. (Beton, natursten, visse
pladematerialer og i nogle til-
fælde træ). Det binder selvsagt
farvevalget, hvis man ønsker at
udnytte denne egenskab, og da
der stadig er uløste tekniske pro-
blemer med maling, især på beton
og eternit, er man ofte nødt til
det. Vedligeholdelsesarbejdets ud-
førelse er også et problem. —
Mange huse, også blandt dem
der tilhører de farveglade grøn-
lændere selv, vidner herom.
Dette være blot sagt for, at man
ikke må vente det umuligt.
Viljen til at arbejde i den
ønskede retning er til stede hos
de implicerede arkitekter; lad de
forslag, som vi fremlægger og re-
sultaterne i marken vise, om den
er tilstrækkelig.
Finn Lynge har ved flere lej-
ligheder fremhævet, hvordan
GTO har „tromlet komunalbesty-
relser flade, hvad deres farve-
ønsker angår". GTO kan natur-
ligvis ikke acceptere den beskri-
velse af vor omgang med spørgs-
målene og kommunalbestyrelser-
ne. Vi kan forhåbentlig med føl-
gende eksempel vise, at den hel-
ler ikke er korrekt.
Jakobshavn kommunalbestyrel-
se havde, efter at 1. del af den
„sorte" boligbebyggelse var op-
ført, ønsket at få ændret farve-
holdningen og henvendte sig til
GTO herom. GTO svarede, at
man anså det for nødvendigt for
bevarelsen af den arkitektoniske
helhed i denne sammenhængende
bebyggelse, at den blev fuldført
med samme materiale- og farve-
valg, som var anvendt i 1 afsnit,
nemlig asfaltimprægnerede, sorte
stålplader på tag og altanbryst-
ning, lyst imprægneret træværk
samt stærkt røde døre. Det blev
i brevet klart udtrykt, at man i
det derefter kommende bolig-
byggeri ville gennemføre en liv-
ligere farvesætning svarende til
kommunalbestyrelsens ønske. —
GTO hørte derefter ikke fra
kommunalbestyrelsen.
Hvis det er det, man mener
med at tromle, så synes jeg, man
er meget sart. GTO må have både
pligt og ret til at fremføre sine
synspunkter, når det sker på søm-
melig måde — og forvente en
reaktion fra den lokale myndig-
hed, som måtte være uenig med
os. GTO har i denne sag måttet
skønne, at kommunalbestyrelsen
var enig med os og derfor ikke
anså det for nødvendigt at svare.
Per Koch.
«fra BIBLIOTEKET
hibliotekimit
Ministeriet for Grønland nedsatte
september 1967 et udvalg vedrø-
rende folkeoplysning i Grønland
med den opgave „systematisk at
gennemgå de former hvorunder
det folkelige oplysningsarbejde i
Grønland drives .. Endvidere må
udvalget foretage en vurdering
af det folkelige oplysningsarbej-
des struktur, og — såfremt det
skønnes fornødent — fremkomme
med forslag til, hvorledes de ad-
ministrative, koordinerende, råd-
givende og initiativtagende opga-
ver på dette område bedst kan
varetages . . “
Betænkning fra Udvalget ved-
rørende Folkeoplysning i Grøn-
land så dagens lys i 1969 og i
marts 1971 samles så det repræ-
sentantskab, der skal gøre be-
tænkningens ord til en realitet.
Så langt så godt. Betænknin-
gen er et solidt og vederhæftigt
arbejde, men en udfordring — en
provokation til nytænkning, til
at træde nye spor i det folkeop-
lysende arbejde findes ikke her.
Bengt Nerman, der er aktiv in-
denfor det folkeoplysende arbej-
de i Sverige, har i svenske avi-
ser og tidsskrifter lagt op til en
debat omkring det folkeoplysen-
de arbejde. Hans artikler er sam-
let i en lille bog, der hedder
Kravet om „kultur".
Han sætter ustandseligt spørgs-
målstegn ved forhold, der i al-
mindelighed betragtes som hø-
rende til grundideerne i det fol-
keoplysende arbejde. „Man be-
tragter det som folkeoplysnings-
arbejdets opgave at anvise en
fornuftig brug af fritiden, den
skal gives et „indhold" en me-
ning, den skal rumme hyggelige
og berige sysler, og endelig skal
oplysningsarbejdet påtage sig det
man kalder de demokratiske op-
gaver: møde kravene om tilpas-
ning, samarbejdsevne, altså op-
dragelse til gode samfundsbor-
gere . . Man forestiller sig ikke
mennesket som en faktor som ta-
ger form efter sine omgivelser,
men som noget som skal gives
den nødvendige form".
I stedet for at gå ud fra, hvad
samfundet kræver, kunne man
lige så godt stille spørgsmålet:
hvad har mennesket brug for?
Har det brug for de ideer om
social adfærd og kulturel høj-
nelse, som folkeoplyseren kan til-
byde? Nerman mener i første
række nej. Mennesket har først
og fremmest brug for at kunne
opleve sin omverden og sig selv
som en helhed, der ikke er be-
lastet af en andens værdinormer.
„Den kultur og den dannelse som
indpodes ovenfra eller udefra fø-
rer til en konventionel optræ-
den — eller skaber modstand.
Ingen af disse veje fører frem
til oplevelser med fuldt virkelig-
hedsindhold. Ikke gennem nogen
af disse metoder bliver menne-
sket — eller oplever det sig som
— en helhed. Og ordene helhed,
indhold og virkelighed forekom-
mer mig at være nøgleord for
et fornuftigt dannelses- og men-
neskesyn".
Man kan være enig eller uenig
med forfatteren i hans synspunk-
ter, men også her må de kunne
danne grundlag for en frugtbar
debat omkring folkeoplysningen.
12