Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 6

Landsrådsformand Erling Høegh:
GRÅ
Landsrådsformand Erling Høegh
sagde i sin nytårstale, at vi i
Grønland må træffe vort valg om
fremtiden. Talen blev refereret i
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
nr. 1, 7. januar. Det fremgik ikke,
hvilken fremtid, befolkningerne i
Grønland skal sige ja eller nej
til, men Erling Høegh hævdede,
at sandhedens time er over os,
og at afgørelsen ligger i vor egen
hånd. — Vore beslutningsdygtige
kommunalbestyrelser og landsrå-
det har til opgave at sige ja eller
nej til de spørgsmål, tiden rejser,
sagde han.
Det var de spørgsmål, Erling
Høegh ikke med ønskelig tyde-
lighed forklarede i sin nytårs-
tale. På A/Gs opfordring har han
imidlertid gerne villet uddybe
sin mening.
— Er det et valg mellem Grøn-
land og Europa, mellem at være
grønlænder eller europæer? Er
det et valg på de betingelser, at
konsekvensen for at vælge Euro-
pa er et farvel til Grønland?
— Det er vanskeligt at svare
præcist på så præcise spørgsmål.
Men jeg vil forsøge at udtrykke,
hvad jeg mener:
skal bevare sin egenart på be-
kostning af de fremskridt, Grøn-
land kan sikre sig fra Danmark
og derigennem verdens øvrige
nationer.
Min mening om disse to mu-
ligheder kan jeg uddybe i for-
hold til talen ved nytårsskiftet.
Jeg vil tillade mig at betragte
Grønland som en del af verden.
Denne verden er siden tidernes
morgen skrumpet ind, og især i
de seneste år er det gået meget
hurtigt. Og hurtigere vil det gå
endnu. At verden bliver mindre
skyldes flere omstændigheder,
dels tekniske, trafikale, dels be-
folkningsmæssige. Vi bliver flere
og flere mennesker i et vanvit-
tigt tempo, og det er skræmmen-
de at tænke på, hvad det vil
ende med.
TO MULIGHEDER
Mange mener, der er to mulig-
heder for Grønland i fremtiden.
Den ene går ud på, at Grønland
ikke skal isoleres, men globalt
betragtet skal sikre sig en plads
i verdenssamfundet. Den anden
mulighed går ud på, at Grønland
Deres ur
er i gode hænder hos os
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
URIMELIGT KRAV
Hvis Grønland i den verden skal
være et isoleret territorium, vil
det betyde, at vort land bliver
større og større i forhold til den
øvrige verden. Det vil for mig
at se være et aldeles urimeligt
krav, hvis den grønlandske be-
folkning kræver fred og isola-
tion. Et sådant åndeligt stand-
punkt kan vi ganske enkelt ikke
være bekendt.
Det ville være fuldstændig det
samme, som når idioter rundt om
i verden siger: „Pas jeres eget,
så skal jeg nok passe mit“, eller
„Lad mig være i fred, så skal
jeg nok lade jer være i fred“.
Disse meninger, disse krav og be-
tingelser er ikke gangbare i dag.
De er urimelige. Man har ikke lov
til kun at beskæftige sig med
sit eget, når Verden — som vi
er en del af — står i brand.
Vi kan ikke isolere os. Vi kan
ikke sidde og nørkle med vores
grønlandske oprindelse, kultur og
„identitet", fordi det er et urea-
listisk, urimeligt, egoistisk og
uretfærdigt krav i Verden 1971.
Også nationale og klimatiske
forhold betyder, at Grønland bør
være med i et større fællesskab.
Vor uforanderligt økonomiske af-
hængighed af Verden udenfor ta-
ler også for det. Betingelserne for
vore hovederhverv, fangst og fi-
skeri, kan bortfalde, og vor øko-
nomiske afhængighed øges. Det
kan stadig ske, selv efter at vi
har nået en produktionsmetode,
der er forretningsmæssigt for-
svarlig.
Jeg vil af disse grunde og flere
endnu, som jeg senere vil komme
ind på, sætte et stort spørgsmåls-
tegn ved den almindelige opfat-
telse af den grønlandske identi-
tet, som snart alle mennesker her
til lands og i Danmark hævder
har så stor betydning.
MUSIK-LYDBAND
4-SPOR
STEREO
C/u-
aihf I
Nyt katalog med tusinder
af indspilninger i stereo
og mono er udkommet
Tilsendes mod indsendelse
af kr. 4.00 der også dæk-
ker porto og ekspedition.

liSttt*'
FHC-KUNDESERVICE
Landgreven 7
1301 København K
Fremragende
planlægning...
MODULEX er den eneste planlægningstavle, der
udnyttér alle 3 dimensioner!
MODULEX er uovertruffen fleksibel og kan sup-
pleres og udvides efter behov!
MODULEX leser enhver planlægningsopgave
uanset branche!
- få mere at vide om den danske planlægnings-
tavle, der på kun 3 år blev internationalt aner-
kendt - rekvirér vor idebrochure!
MODU
atuagkat BOX 609 GODTHÅB
Navn
Firma
Adresse
Landsrådsformanden mener
ikke, man skal modsætte
sig en udvikling, der bety-
der, at man kommer jor-
dens folk nærmere. — Han
uddyber i dette interview
med Grønlandsposten be-
grebet „fremtiden" fra talen
ved nytårsskiftet.
skrevet i bøger, på malerier, i
skulpturer, o.s.v. Vi har minderne
om den. Jeg kan da ikke lave
kajakker og er vist nok en dårlig
fanger. Men jeg er da grønlænder
alligevel, ikke?
Jeg mener også, det er en smu-
le tåbeligt at gå imod den ud-
vikling, der tilnærmer os andre
folkeslag, nationer og racer. En
dag om mange generationer er
vel alle mennesker grå, og da vil ^
vi have mulighed for at have
løst problemerne på denne klode.
Så måske vi retter vor vrede
mod andre solsystemer.
Jeg synes, det er naivt i en
verden, som den er i dag og bli-
ver i morgen, at stritte imod en
udvikling, der giver os mulighed
for en fremskridtbetonet fremtid.
ISOLATION MED HISTORIE-
BØGER SOM ENESTE
BESKÆFTIGELSE
Vel er den grønlandske identitet
ikke noget værdiløst, og vel be-
tyder det noget, vi ved, hvem vi
er. Men det betyder ikke, at vi
overfor alle andre mennesker i
verden troløst skal isolere os med
vore historiebøger som beskæfti-
gelse.
Min usikkerhed med hensyn til
spørgsmålet om bevarelsen af den
grønlandske identitet skyldes
ikke spørgsmålet i sig selv, men
derimod den almene forståelse af
det. Er grønlandsk identitet at
gå i pærefarvet anorak og være
fanger, eller er det at være iden-
tisk som grønlænder i en større
— også international — sammen-
hæng. Det er almindeligt at mene
det første. Jeg tror imidlertid,
den rigtige opfattelse er den sid-
ste.
Jeg betragter vor identitet som
noget i retning af, at vi er bedre
til nogle ting end andre folk. Vi
er f. eks. specialister i at bo i
Grønland. Men naturligvis må vi
da tage nogle ting udefra alli-
gevel. Og vi må anerkende de
mennesker, som kommer hertil
med ideer og teknik, der hjælper
med til at muliggøre, at vi kan
leve videre i dette land.
— Der er måske slet ikke tale
om noget valg, Erling Høegh?
— Ikke så vidt, jeg kan se.
Eller sagt på en anden måde: Jeg
har truffet mit valg.
Men andre er måske ikke nået
så vidt, og de mennesker må se
at komme til en overbevisning.
Vi er jo allerede med i løbet, og
har man ikke gjort sig målet
klart for den udvikling, det inde-
bærer, står man med den må-
bende befolkning, der ikke for-
står vort samfunds udvikling,
eller sagt mere populært: den
befolkning, der er tilskuer til
fremskridtet.
DEN FREMTID VIL VI
SVARE JA TIL
KAN IKKE DRÆBE HVALER
MED HÅNDKANTSLAG
— Mange af de grønlandske kul-
turelle værdier vil så gå tabt?
— Også det vil jeg sætte et
spørgsmålstegn ved. At vi ikke
mere kan lave kajakker og slå
hvaler ned med håndkantslag be-
tyder jo ikke, at den kultursitua-
tion er gået tabt. Vi har den be-
svaret til den fremtid, jeg her
har beskrevet, må være ja, selv- »
om det vil volde os problemer
og sorger at se vore udøvende
fangere uddø, vore gamle redska-
ber ligge stille, måske vort sprog
opløses. Der vil sikkert gå mange
generationer endnu, inden vi når
så vidt. Men Grønland er stadig
Grønland, og de mennesker, der
bor der, grønlændere.
Vi er nu inde i en tid, hvor
grønlændere allerede er med til
drøftelser på internationalt plan,
så vidt som alverdens laks er
internationale, f. eks.
— Nå?
— Ja, kunne blot amerikanere,
canadiere, englændere og nord-
mænd passe på deres egne for-
baskede laks, så vi ikke har alt
det bøvl med dem her.
-den.
Udnyttelseskoncessionen er underskrevet
I slutningen af januar betegnede
grønlandsministeren det i Radio-
avisen som en milepæl i Grøn-
lands nyere historie, da han sam-
men med repræsentanter for
Greenex A/S underskrev den før-
ste koncession på efterforskning
og udvinding af mineraler i
Grønland efter den ny minelov.
Koncessionen gælder for 25 år
fra det tidspunkt, planerne for
mineanlæg er godkendt af Mini-
steriet for Grønland.
Selskabet har siden 1964 søgt
efter mineraler ved Sorte Engel
i Marmorilikfjorden. Der er fore-
taget 22 boreprøver, og ved de
ni er der konstateret et sulfid-
lag på én til ti meters bredde.
Forekomsterne bedømmes udfra
de foreløbige undersøgelser at
andrage 2,5 mili. tons med et
gennemsnitligt indhold pr. ton på
26 gram sølv, 4,3 pct. bly og 18,3
pct. zink.
Der skal investeres endnu * 26
millioner kroner i de kommende
to år, før det endelig kan fast-
slås, om minedriften kan etable-
res.
Til sommer foretages undersø-
gelser nær toppen af Sorte Engel.
Der skal opstilles en svævebane
på fjeldsiden op til 615 meters
højde over havet. Herfra bores
en mineskakt ind i fjeldet.
Greenex har indtil nu investeret
seks millioner kroner i efterforsk-
ningen. Foruden svævebanen
skal der oprettes helikopterser-
vice for de videre undersøgelser.
Det bliver ikke Greenex, men
det canadiske mineselskab Co-
minco ltd., der skal videreføre
efterforskningen. Der kommer i
dog ingen fremmede ind, idet Co-
minco er hovedaktionær i West-
gron Mines ltd., der igen er ho-
vedaktionær i Greenex A/S.
Koncessionsaftalen, der blev
underskrevet i slutningen af ja-
nuar, indeholder en række be-
stemmelser for virksomheden, f. \
eks. forpligter Greenex sig til at
anvende mindst to millioner kr.
årligt i området. Selskabet skal
desuden erlægge 300.000 kroner
årligt fra mineplanernes godken-
delse til statens administration.
Fra det tidspunkt Greenex’ in-
vesteringer er tjent ind igen skal
der betales en afgift på 45 pct.
af nettooverskuddet. Til gengæld
fritages selskabet for at betale J
selskabsskat til staten. Aftalen
indeholder en række retningsli-
nier for, hvordan overskuddet
skal beregnes samt for, at selska-
bet følger forsvarlige sikkerheds-
bestemmelser og forpligter sig til
at anvende dansk/grønlandsk ar-
bejdskraft.
Greenex forpligtes til at lade
malmen forarbejde i Grønland,
medmindre den uden sædvanlig
bearbejdning kan afskibes til be-
handling i en smeltevirksomhed.
Kivfak søger plads
Ung dansk pige søger plads som kivl'ax omgående. Har 2' i års
erfaring fra Danmark og Grønland.
Nærmere oplysninger om løn og ansættelsesforhold bedes,
givet til:
MICIIELL PALLBJØRN
Elværket . Postboks 604 . 3900 Godthåb.
6
/