Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 9

Åbent brev til A/G
Vedr. bindets principper for
stofvalg. Brevet offentliggjort
i „Pujorsiut“.
For nogen tid siden indsendte
undertegnede et læserbrev til
Gronlandsposten med anmodning
°m optagelse i bladet. Det drejede
sig om en lidt samfundskritisk
holdning, nærmere betegnet no-
get om GTO. Samme skrivelse
blev sendt til GTO i København.
Fra København kom der en reak-
tion, men aldrig i Grønlandspos-
ten. Senere indsendte jeg en an-
modning om at få læserbrevet
retur og efterlyste en begrundel-
se for, at man ikke fandt stoffet
egnet til videre formidling. Heller
ikke denne henvendelse affødte
nogen reaktion.
Jeg synes, det er meget afgør-
ende at vide, hvad der ligger til
grund for udvælgelse af stof,
hvis der er tale om begrænsnin-
ger. Så ved læseren, hvad han
kan rette sig efter, når stof på-
tænkes indsendt.
Man må vel gå ud fra, at også
Grønlandsposten er interesseret i
at høre fra læseren og virke som
en faktor, der er debatskabende.
1 alle tilfælde synes man i lokal-
bladsredaktionerne at være glade
for at få tilkendegivelser fra læ-
seren.
Da de første henvendelser faldt
hdt tamt ud, fremsendtes et læ-
serbrev om „bladets principper",
hien heller ikke dette indlæg
fandt vej til trykning. En hen-
vendelse" med ønske om at få
begge læserbreve retur forblev
hgeledes upåagtet. Så kan det
godt være lidt svært at finde ud
hvad man vil, og om der over-
hovedet er nogen energi bag bla-
det.
De to omtalte læserbreve inde-
holdt intet af injurierende karak-
ter, men nogle tørre saglige be-
tragtninger, så det kan da vist
ikke være indholdet, der har
skræmt. Det indtryk får man da
slet ikke, når man i øvrigt læser
læserbreve i al almindelighed.
Der er da en del meget saftige
forsøg på at genere andre imel-
lem.
Mon ikke det først og fremmest
er sløseri og en direkte linie til
en stor papirkurv, der har be-
stemt den redaktionelle linie?
Når brevet offentliggøres i et
så udbredt blad som „Pujorsiut",
bliver man da vist nødt til at
kommentere sagen.
Venlig hilsen,
lærer E. Sommer,
Frederikshåb.
Vi beder lærer E. Sommer und-
skylde os mange gange for det
sløseri, han har været genstand
for fra A/Gs side. Hans indlæg
om GTO har vi simpelthen syltet,
hvilket vi er oprigtigt ked af.
Derimod har vi ikke modtaget
hans læserbrev om Grønlands-
postens principper. Dertil kan vi
oplyse, at vi bestræber os på at
bringe så mange læserindlæg som
muligt. Alle læserindlæg med for-
nuftig indhold er velkomne, men
ikke breve af groft injurierende
karakter.
Vi beder endnu engang lærer
E. Sommer om forladelse og
skynder os at bringe hans for-
sinkede indlæg om GTO.
Red.
En vurdering af GTO som
funktion i Grønland
GTOs direktør udtalte engang, at
GTO var en funktion, der be-
skyttede forbrugeren, forstået så-
ledes, at man som konkurrence-
moment ville være i stand til at
forhindre den private mester i at
foge ublu avance. Teoretisk set
kunne denne betragtning være
figtig, idet ingen forbruger er
interesseret i monopoler. Det er
aldrig rart kun at have een mu-
lighed at vælge imellem. Den
ehe mester ville da let fristes til
at tage for meget for en ringe
Ydelse, men det er et spørgsmål,
0rri ikke teorien forbliver teori,
Sa GTO i stedet for at virke som
konkurrenceskabende element
kemmer prisstigninger og legali-
ser et højt prisnivo.
Med de eksisterende GTO-pri-
Ser vil enhver mester kunne sige:
»Ja, det er dyrt, men jeg er dog
billigere end GTO“. Der er flere
iøjnefaldende grunde til, at GTO
bliver for dyr. For det første. De
folk, man sender ud, dækker ikke
altid det område, de skal bestri-
de. Desuden aflønnes de ofte på
er> måde, der mere animerer til
at få tiden til at gå end at arbej-
de (timeløn). For det andet: Time-
lønnen er mere end det dobbelte
at det, håndværkeren får. For
det tredie: Kunden betaler enhver
form for fejl. Hvis en privat mes-
ter laver en helt oplagt bommert,
VH han i mange tilfælde selv
skulle betale skaden.
For at belyse de fremførte
dunkter, et par små søde eksem-
pler: En pæn ung mand kommer
en dag ind i GTOs udmærkede
Tekanikerværksted for at få sin
Påhængsmotor lavet. En nyud-
®endt mekaniker udbeder sig op-
ysninger om grunden til kun-
dens tilstedeværelse og følgende
dialog: Kunden: „Jeg vil gerne
have en ny vandpumpe i min
påhængsmotor". Den meget imø-
dekommende mekaniker: „Lad
os få fyren ind, så vi kan se nær-
mere på den". Kunden: „Jamen,
det er jo den, jeg har i hånden".
Mekanikeren: „Det var s...., ser
den sådan ud. Det var da sjovt.
Nu har jeg de sidste dage hørt
så meget om påhængsmotorer,
det kunne da være interessant at
kikke nærmere på den". Det er da
rart at se en mand, der besidder
sportsånd, men det er et spørgs-
mål om ikke han alene opfatter
det sjove i situationen.
Kunden ville måske hellere
have en af de gamle på værkste-
det til at lave sin motor. Efter
en del kløen sig i nakken, bliver
motoren da åbnet, og det viser
sig at være et par blade i vand-
pumpen, der „er gået". Kunden
må så skaffe sig de nødvendige
dele (originale) hos den lokale
mester. Maskinen skal samles.
Der går en enkelt bolt i opløbet.
Det led, der holder aksen gennem
motoren sammen, knækker. Sik-
kert et hændeligt uheld, som
manden ikke skal lastes for, men
det er forkert, at han tager en
anden bolt (uoriginal) og sætter
i, i særdeleshed, da det senere
viser sig, at han ikke (som ved
originalen) sikrer skruen med en
møtrik på den anden side. Resul-
tat: Efter en halv times forløb
begynder aksen gennem motoren
at slå. Den nye bolt uden møtrik
er gået løs, hvilket afstedkom-
mer, at et tandhjul i gearkassen
beskadiges. Den glade sejler tøf-
fer hjem, først meget stille ved
motorkraft, så senere som ro-
sportsmand. 146,00 kr. for tand-
hjulet, der blev ødelagt, et par
kr. for bolten (den originale med
møtrik og det hele) og så en en-
kel timeløn. Total: 175 kr.
En klage blev sendt til di-
striktsingeniøren med en de-
tailleret gennemgang af episo-
den og fremlæggelse af et-
hvert bevismateriale, men enten
kunne samme ingeniør ikke læse
eller skrive, eller også var han
blot uinteresseret i at passe sit
job. I alle tilfælde kunne man da
godt have undersøgt, om det var
rigtigt, hvad kunden anførte og
sende et svar. I her omtalte til-
fælde kommer kunden til at be-
tale ikke alene det, man har øde-
lagt på GTOs værksted, men også
det, der påløber til reparation af
det ødelagte, og jeg vil tro, at
det kan være svært for GTO at
tjene som modvægt til den private
mester, når arbejdsydelsen ud-
føres af en absolut ukyndig ar-
bejdskraft og ikke uden garanti
for evt. fejl. Man kan da heller
ikke påberåbe sig ret til at blive
betragtet som en anstændig funk-
tion, hvis man blot skriver reg-
ninger ud efter de til enhver tid
gældende bestemmelser uden ske-
len til den arbejdsydelse, der lig-
ger bag og skal motivere regnin-
gen.
Et andet eksempel: En pæn ung
mand kommer med nøglen til sin
bil. Den vil ikke starte. En meget
imødekommende værkfører mod-
tager nøglen. Bilen vil blive hen-
tet og akkumulatoren opladet.
Det var sket før, samme proce-
dure. Der indtræffer blot en
variation. En mekaniker og en
arbejdsdreng går i krig. Kører til
selve gerningstedet i en lastbil,
der er forsynet med et element,
der kan få selv de mest udmar-
vede biler til at starte. Proble-
met var da heller ikke at få bilen
(kundens bil) igang, for den star-
tede, så snart, den fik den for-
nødne spænding. Problemet gik
forud. Man skulle jo ind i kun-
dens vogn for at lukke køler-
hjælmen op, og det var umuligt
i betragtning af, at kundens nøgle
' lå hos værkføreren. Han var i
mellemtiden kaldt ud. Det tog 3
timer at finde manden og selve
operationen kom til at koste kun-
den 3 timer for en bil, 3 timer for
en svend og lige så lang tid for
en dreng. Regningen blev ganske
vist modereret lidt, men alligevel
150,00 kr. for at få operationen
udført. Det er for meget. Ifølge
GTOs gældende bestemmelser
skal der tilsyneladende være
overensstemmelse mellem de ar-
bejdstimer, en mand anfører på
sin arbejdsseddel som værende
brugt til et bestemt arbejde, og
den regning, kunden modtager.
Det kunne være et reelt prin-
cip, i alle tilfælde set fra et teore-
tisk synspunkt, men hvad med
en regulær bommert? en oplagt
fejl hos arbejdsyderen? Er det
rimeligt i her anførte tilfælde,
at kunden betaler den tid, der
medgår til at finde nøglen? Jeg
har set et enkelt eksempel på,
at man havde en lastbil stående
ved siden af en båd, der skulle
låves. Kunden betalte 200 kr. pr.
dag for at have bilen stående.
Bådbyggeren skulle køre et sten-
kast fra garagen. Det er i orden,
at han tager sit grej og evt. ma-
terialer med pr. bil, men i be-
tragtning af, at han på mindre
end 5 min. kunne levere denne
tilbage, forekommer det noget
urimeligt, at bilen i fuldt om-
fang kom med på regningen. Det
er naturligvis rart at kunne køre
hjem til frokost, men det er for-
agt for den, der skal have skaden
lavet, når man helt unødigt på-
fører arbejdet en umotiveret ud-
gift. En vognmand kom til at be-
tale 1800 kr. for bagsmæk til sin
lastbil. Den arbejdsydende havde
målt forkert et par gange. Ind-
sigelse mod regningen fik følgen-
de ytring til følge: „Du må da
være glad for, at vi ikke skrev
alle timerne på".
Jeg er ikke sikker på, at det
er helt ubegrundet, når man fra
tid til anden hører et par ned-
sættende bemærkninger om GTO
som funktion. Det kan godt være,
at de her fremførte betragtnin-
ger, eksemplerne, er for lidt si-
gende. Den, der kender mere til
forholdene, kunne sikkert komme
med mere aktuelle ting, i alle til-
fælde ting, der omfatter større
pengebeløb. Det gør da heller
så meget, at man på amatørba-
sis bliver snydt en enkelt gang,
men for den, der i sit erhverv er
afhængig af GTO, må det føles
erhvervstyngende, når urimelige
forhold motiverer en stor reg-
ning. Jeg bliver sur, når en pri-
vatmand snyder mig, men jeg har
da muligheden for at undgå ham
senere, men det er kedeligt, når
en statsfunktion udviser kedelige
egenskaber, idet enhver sam-
fundsborger i mere eller mindre
udpræget grad drages med som
ansvarlig.
Man må jo nok ønske, at GTOs
sidste leveår i Grønland ville
blive præget af en mere reel og
værdig holdning.
Lærer E. Sommer,
Frederikshåb.
Balance pr. 31. december 1970
Debet:
Kassebeholdning ................................. kr-
Indenlandske banker, indskud ....................
Indenlandske banker, kreditter og lån ...........
+ ) Fremmed mønt og veksler på udlandet ............
Indenlandske obligationer og aktier .............
Indenlandske veksler ............................
Konto kurant, indenlandsk regning ...............
Forskellige debitorer ...........................
Garantier .......................................
Faste ejendomme .................................
Inventar og boksanlæg ...........................
Kuponer, børs- og stempelmærker .................
Omkostninger ....................................
1.138.904,26
22.541.568,95
3.027,91
1.046.308,86
7.347.885,00
48.212,38
20.129.019,94
45.381,34
4.753.941,09
1.419.518,50
172.416,84
2.545,00
1.125.825,91
kr. 59.774.555,9
+ ) Mellemværende med udlandet kr. 1.046.308,86.
Kredit:
Aktiekapital ....................................... kr-
Konto kurant, indenlandsk regning .................
+ ) Konto kurant, udenlandsk regning .................
Indlån på anfordring ..............................
+ ) Indlån på 1 måned eller længere tid ..............
Indenlandske banker, indskud ......................
Garantier .........................................
Forskellige kreditorer ............................
Rente og provision.................................
4.500.000,00
16.802.108,48
'2.922,50
9.050.326,10
16.583.138,46
127.052,66
4.753.941,09
6.159.329,47
1.795.737,22
kr. 59.774.555,9
• ) Mellemværende med udlandet kr. 2.980,51.
GRØNLANDSBANKEN A/s
INTRODUKTIONSTILBUD
europa-serie-lavetra
europa-tresor
SÆRTILBUD
29,50
ET FORDELAGTIGT TILBUD,
3 stk. top-trade 3
2 stk. top-trade
3 stk. timer
3 stk. stabile vit
IALT 26
soft
DER INDEHOLDER:
3 stk. extra dry
3 stk. lubri
6 stk. sex color
3 stk. export
STK. FORSKELLIGE PRÆSERVATIVER AF HØJESTE KVALITET.
BENYT DEM AF DETTE SÆRTILBUD! NU - I DAG.
europa 7,
Postbox 96 . 3900 Godthåb . Grønland
BESTILLINGSSEDDEL
JA! Send omgående pr. skib-pr.
EUROPA-TRESOR
SÆRTILBUD
kr. 29.50
fly
Navn:
Adresse:
Postnr.:
By:
L________
Pr.
( +
efterkrav
kr. 4,50)
Kontant vedlagt
Check vedlagt

9