Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 3

Da et hus kostede 1765 kroner
Både priser og penge var små for en menneskealder siden. „Kolonist"
Aron Mathiesen, Jakobshavn, byggede sig i 1932 et eenfamilieshus for
1765 kr., som han betalte kontant.
For 40 år siden var priserne i Grønland latterligt små, set med nuti-
dens øjne. Dengang var pengene små, men meget mere værd end i
dag. Alligevel forbavses man ved at høre, at det har været muligt at
bygge et en-familieshus for kun 1765 kr! Dengang byggede man
meget solidt. Skelettet var tykke stolper og man beklædte huset med
dobbelt lag brædder. Nutidens skrabede byggemåde for eenfamilie-
huse kendte man ikke dengang.
Huset til 1765 kr. blev bygget for
snart 40 år siden i Jakobshavn.
Det bebos endnu af bygherren
Aron Mathiesen og hans hustru.
Aron Mathiesen er en af de få
tilbageblevende „kolonister". Nu
er han pensionist på 72 år, men
kan endnu ikke sidde dagen lang
med hænderne i skødet.
Om huset til 1765 kr. fortæl-
ler Aron Mathiesen:
— I 1931 søgte jeg inspektora-
tet for Nordgrønland om lån til
husbygning. Men jeg fik afslag
med den begrundelse, at jeg
skulle være udstedsbestyrer,
hvortil der hørte en tjeneste-
bolig. Jeg holdt imidlertid fast
på mit forehavende, og året efter
fik jeg bevilget 2000 kr. til hus-
bygning. Dengang var der ikke
noget, der hed ferie for KGH-
ansatte. Da huset blev rejst i sep-
tember bad jeg om ti dages
„ferie" for at kunne lukke huset
inden frosten blev streng. Koloni-
bestyreren efterkom mit ønske,
og de ti dage blev brugt flittigt.
Huset er på 14X9 alen. Som
isolering brugte jeg — som skik
var — tørret mos. Det blev et
godt og solidt hus, og vi bor i
det den dag i dag.
Vi flyttede ind i huset i slut-
ningen af november og gik i gang
med afdragene. Men jeg kunne
ikke få ro. Hvis man nu gik hen
og døde, hvad ville der så ske
med ens familie, der boede i et
ubetalt hus? Så sagde jeg til
min kone: Jeg går ned til koloni-
kontoret og afleverer de penge,
vi har i sparekassen. Min kone
havde ikke noget imod det, og
jeg betalte huset kontant. Da in-
spektøren om foråret kom så han
på huset. Han var forbavset over
at høre, at jeg havde betalt det
kontant. Han blev glad og sagde,
at det var for anden gang i sin
embedstid, han mødte en mand,
som havde betalt sit hus kon-
tant. Dengang tjente jeg ca. 60
kroner om måneden. Men jeg
hævede ikke hele lønnen. — Jeg
lagde op til børnenes uddannelse.
Jeg voksede op i bydelen Pitor-
KeK. Min familie var fangere og
vi havde masser af grønlandsk
proviant. Dengang var der ingen
motorbåde og sælerne var som
„døve". I min barndom var grøn-
landsk proviant gratis. Meget
sjældent byttede kolonister lidt
brød for kød hos fangerne. Det
skete også, at fangerne byttede
lidt kød for små mønt hos koloni-
sterne. Ellers kostede kød ikke
noget. Det var noget, man for-
ærede væk.
I 1915 startede jeg hos KGH på
prøve fra oktober til april. Da
prøvetiden var slut, blev Jeg
ansat, Den første måned fik jeg
hele 15 kroner. Det var mange
penge, og dem gav jeg min
moder.
Dengang var der ni kolonister
i Jakobshavn, Fra april til novem-
ber arbejdede vi fra seks morgen
til seks aften. Men i vinterperio-
den arbejdede vi på skift hver
anden dag. Fridagen blev brugt
til jagt.
Vi startede gerne om morgenen
med at hente vand, om somme-
ren med koloniens store båd, om
vinteren med en tønde, der var
surret fast på en slæde, som vi
trak. Lillejuleaften hentede vi to
ekstra tønder vand, som blev
dækket til med sne uden for
bestyrerens bolig. De unge kolo-
nister skulle sørge for, at bestyre-
ren fik vand i julen. Når arbej-
det var færdigt den dag, sagde
bestyreren: „Til kontoret"! Så fik
de voksne kolonister snaps i en
sodavandsflaske og cigarer.
Jeg arbejdede for det meste i
butikken. Før 1910 havde butik-
ken til huse i det nuværende
kæmnerkontor. Så fik vi en ny
butik — den, som i dag kaldes
„den dårlige butik". Dengang var
butikkerneJikke opvarmet og det
var meget koldt at stå der dagen
lang i vintermånederne. Til be-
lysning havde vi ikke andet end
tællelys.
Det var en stor fremgang, da
den nuværende selvbetjeningsbu-
tik blev taget i brug. Den var
forsynet med en kakkelovn. Nok
var det dejligt varmt i butiks-
lokalet, men der var også megen
sod. Det gik især ud over porce-
lænsvarerne. Jeg passede kakkel-
ovnen i butikken og kom hver
aften ved 22-tiden for at komme
kul i ovnen. Jeg var også med
til færdiggørelsesarbejdet i den
store butik. Vi arbejdede til klok-
ken 23 og fik hele 35 øre i over-
arbejdspenge i timen. Sådan ar-
bejdede jeg hos KGH i 46 år til
jeg i 1962 på grund af gigtsvag-
hed trak mig tilbage.
Aron Mathiesen har blandt sin
samling „generaltakster" - KGHs
varepriser - helt fra 1899. Der
var andre priser dengang. Det
kan man se ved at blade i disse
takster. Det virker næsten lat-
terligt at studere priserne f. eks. i
1936. Dengang gjaldt følgende
priser: Margarine 1,20 kr. kiloet,
sukker 30 øre, kaffe 3 kr., hagl-
bøsse 32 kr., riffel 16 kr., fiskeline
4 øre kiloet, cigaretter 3 øre
stykket, cigarer 20 og 10 øre, en
flaske snaps 1,25 kr., cognac 4,75,
sodavand 16 øre og pilsner 30
øre.
— Hvis pengene var så store
som i dag, sikken en overflod,
man kunne have haft, sagde Aron
Mathiesen med et suk.
Den bedste rejebåd i Jakobshavn
i de sidste to år var „Alut" —
Aron. Den ejes af Aron Mathie-
sens søn, Knud Mathiesen, Båden
har i 1970 indhandlet for mere
end 220.000 kr. Aron Mathiesen
fortæller, hvordan sønnen blev
rejefisker:
— Knud er en dygtig dreng.
Han var på uddannelse i Dan-
mark i syv fir og blev maler-
svend, og jeg havde ikke regnet
med, at han skulle blive reje-
fisker, Men han gik over til fiske-
riet frivilligt. En dag kom han og
sagde: — Jeg vil holde op som
maler, jeg vil have en båd, Jeg
svarede: — Som du vil. Så sagde
han: — Far, så må du give mig
alle dine sparepenge, Jeg sagde:
— Hæv du dem bare, men så
må I børn bekoste min begravel-
se. — Han fik sin båd, en reje-
kutter i 1964, og jeg regner med,
at han ville være syv år om at
afdrage den. Nu læser hans lille-
bror på fagskolen med henblik
på anskaffelse af en større båd.
Aron Mathiesen har prøvet lidt
af hvert. En kolonist skulle være
altmuligmand og Mathiesen
var ingen undtagelse. Han har
også været slædekører for koloni-
bestyreren under dennes embeds-
rejser. Om en anstrengende slæ-
detur fortæller han:
— Engang i februar tog vi af-
sted fra Jakobshavn til Christi-
anshåb sammen med kolonibe-
styreren og udstedsbestyreren i
Rodebay. Vejret var fint og føret
var udmærket. Da vi kom til
LaKsebugten kom sydveststormen
uden varsel. Så fik jeg besked
på om at køre bestyrerens lille
søn og hans barnepige til Chris-
tianshåb.Jeg puttede mine passa-
gerer i soveposen og surrede dem
fast på slæden. Så kørte vi af
sted i kraftig snefygning. Him-
mel og jord stod i eet. Men det
lykkedes os at komme til kolonien
i god behold. De andre kom også
— meget senere, efter en meget
anstrengende tur.
Nu er jeg gammel. Jeg kan
ikke få ro, når drengene er ude
på havet.
Julut.
Her ses huset, der har kostet 1765 kr. som ny. Det er stadig i fin stand
og bebos af bygherren og hans hustru.
KALÅTDLIT-NUNÅT
GRØNLAND ØRKENLAND
GRØNLAND•GROENLAND
BOGEN OM
GRØNLAND
POLITIKENS FORLAG
Politikens nye bog om
GRØNLAND
Ny-revideret udgave af
bogen der fortæller mest
om Grønland på korteste
måde.
Kr. 26,30.
KALÅTDLIT-NUNÅT
Denne bog er et produkt af
„GREENLAND - past and present"
— på den måde — at de bedste
billeder derfra er samlet i denne
bog her. 62 sort-hvide billeder. 16
helsides farvebil. 93 s.indb. Billed-
teksten på 5 sprog — Kr. 40,00.
BESTILLINGSKUPON
Undertegnede bestiller herved følgende bøger:
..,. no. 1 .... no. 2 .... no. 3.
Betaling vedlagt i check kr.............. portofrit tilsendt.
Beløbet opkræves ved tilsendelsen .. Deb. min konto .....
Navn;
Adresse:
CQj5U5LG.l7fQ.loCQ ll^CQ
Postboks 609 . Telefon 1337 . Giro 3 64 82
UUI
3900 Godthåb
GREENLAND —
past and present
Denne bog er blevet til ved hjælp
af en lang række firmaer og insti-
tutioner med tilknytning til Grøn-
land.
Bogen skulle egentlig ikke i han-
delen, men udelukkende bruges
som reklame for Grønland af de
tilskudsgivende.
Vi har imidlertid kunnet købe 100
eksemplarer af denne meget
smukke bog, og må gøre opmærk-
som på, at vi ikke kan påregne
at få flere leveret.
Har De lyst til at erhverve bogen,
må vi tilråde telegrafisk ordre. —
Bogen vil blive en af de meget
efterspurgte grønlands-bøger.
Teksten er skrevet af en lang
række af de førende eksperter i
grønlandske forhold.
177 sort-hvide billeder.
16 helsides farvebilleder.
369 sider, indbundet med skind-
ryg og hjørner.
Teksten KUN PA ENGELSK.
Kr. 178,—.
3