Atuagagdliutit - 04.02.1971, Blaðsíða 24

mérartavtmut v #
c::-/føua#agrdéfcutø
ukiut 250-mgorneråne
malo sordlo silarssup isuane xåu-
marxut KamitugssåungitsoK iki-
simavdlugo, sordlo åma Hans
Egedep inuneranik atuagkiortut
ilåta åma Hans Egedep ilissau-
nerane oxalussissup oxautigisi-
magåt.
Hans Egedep suliå månamut
erKaimaneKartuinarpoK. åsser-
ssua Nungme oKalugfiup Kulåne
inigssineKarsimavoK aussamutdlo
inertugssauvoK Hans Egedep oxa-
lugfia Nungmitox.
erKåissutigssardle avdla nang-
mineK agdlagkamine, tusintig-
dlitdlo umatåine nåparsimasså,
tåuna atajuåsaoK erxåissutigssai
avdlat aserorpata.
mérxat taima oxalugtutilårpav-
se, KanortOK 3. juli nagdliutorsior-
nigssarssuarme tusagkase taku-
ssasilo aulajangiukisigik.
inuvdluaritse
Sigvard Lynge, K’ornox.
Hans Egedep (apustilivta) nunav-
tinut pineranit ukiut 250-inguså-
put, aussaro 3. juli 1971. ukiut
200-ngormata 1921-me uvdloK
tåuna Nungme nagdliutorsiorner-
ssuaKarpoK, puigugagssåungitsu-
mik uvdlormik tåussuminga a-
ngumeringnigsimassut pisima-
ssorpagssuaKardlune. atarxinar-
torssuaK kunge Kristiåt Kulingat
nulilo Alexandrine emitigdlo
mardluk kungigssax Frederik
(måna kungerput) nukålo Knud
nagdliutorsioxatausimåput.
taimanikut kungip angatdlati-
gå pujortuligssuax „Island", nu-
nalilermat kalålerpagssuit niuv-
fioxatausimåput, umiat xajarpag-
ssuitdlo, åmalo xåinat pisinaussut
kingussaKåtårdlutik kungip umi-
arssuåta saniane issigingnårtitsi-
simåput. 12. juli aitsåt unukut
kungikut avalagput Avangnåliar-
dlutik. kisiåne åma tusardlerne-
xarsimåput nalunaerasuartaut
avKutigalugo pujortuligssuax
svenskit piat „Bele“ Upernaviup
erxfine ikardlisimassoK.
tauva kungip umiarssup nåla-
gånut nålagkinera maligdlugo na-
vianartorsiornaraluartumik i-
ngerdlasimåput. pujortorssugå i-
luliarujugssuit mardluk putsumit
akisugungmata ingerdlarussågi-
nardlutik xångersimavait taima-
lo ånauniagkatik „Bele“p inue tå-
aussaK angalaornera
aussax soraeruméravta imaxa ju-
nip naggatåta migssåne autdlar-
punga K’axortumukardlunga. ait-
såt unukut arxarngup migssåne
K’axortumut pivugut. tauvalo na-
jugagssavtinukarpugut. najugkå-
ka tåssa pitsaox. åma K’axortume
filmertarpugut. filmigarput ate-
xarpox: Min søsters børn. tåuna
mardloriardlunga takuvara nuå-
narinermit.
imaxa xåumat migssiliordlugo
K’axortumipunga tauvalo anger-
dlarpunga Tåteråmut ilauvdlu-
nga. tikikama uvdlut ardlagdlit
xångiungmata åma Narssamut
autdlarpugut xatångutiga nukar-
dlip tugdlia åma ningio ilagalugit
katitorsioriartordluta. katitoxar-
mat siagdlersox silagigsilåriarmat
uvagut xatångutigalo Narssar-
ssualiarpugut Tåteråmut anånar-
put Narssarssuarmitox ornigdlu-
go. ikigavta Tåteråmut takuvavut
sunauvfa åma ajåkut ilaulersut
agsutdlo nuånåjatdlagpugut.
unukut Narssarssuarmut tiki-
kavta Tåteråme sinerxårpugut.
kisiåne sule siningnata anåna a-
ngalo mardluvdlutik aggerput ta-
kusaråtigut. emlnardle angerdlar-
put uvagutdlo åma eminax sini-
lerpugut.
axaguane uvdlåkut arfinex si-
samanut K’agssiarssungmut ikår-
pugut, tåssanéréravtalo Narssar-
ssuarmut ikårxigpugut, uvdlup
xerxanut aitsåt Narssamut aut-
dlarxigtugssauvdluta. nunamut
niuvugut tauvalo businut ilauv-
dluta xumukarpugut anånap su-
livfianukardluta. taikanéréravta
åmukarpugut angamut ilauvdlu-
ta. tauva Tåteråmut ikårxigpugut
autdlardlutalo Narssap tungånut.
Ellen Poulsen, 11 år,
Sydprøven.
vanigox xexertax „Tukingassup"
saniane tikitdluardlugit.
taima kungip sapitsuliomera
pivdlugo kingornagut xexertax
tåuna inugsugtårtinexarsimavox.
taimane kungip Nungminerane
silåinarme nagdliutorsiornerme,
månåkut oxalugfigssup saniane
såkutut kungip pårssissue xar-
dlortartuput. kungivdlo nunamut
niorxårnerane nålagax Harries,
åma piniartorssuax narssarmio
Iver Mathæussen tikitdluarxu-
ssivdlutik oxalugput.
1721-mut noriatårpunga, tåssa
taimanitsiarssuax Hans Egede
„Håbet" umiarssuaralugo avdla-
migdlo ingerdlaxatexardlutik,
xåumatit mardlungajait tagpavé-
ngarssuax aggersimavdlutik julip
pingajuåne nunalingmata Kange-
rup erxånut Imerigsumut. ukiune
arfinex mardlungne tåssanérér-
simavdlutik 1728-me Nungmut
nugsimåput, taimalo tåssane suli-
nermingne ilungersuanartume a-
joxersuinex ingerdlåsimavåt. tai-
Uminga titartaissoK tåssa Jens Broberg, KeKertarssuarmio 6. klassime atuartOK 12-1 nik ukiulik. titartagkane kussanar-
tOK ima OKausertulersimavå: ugpik ujarKat tunuinit tingivoK. tingivfigisså mer-Kunik ulivkårpoK.
Pylle, Polle og Sorte Tom
— Jeg er da ikke bange, fordi
vi er faret vildt! — Er du, Nille?
— Nej, det er jeg da ikke!
ersingilanga, tåmaraluaravta!
— ersivit, Nille? någga, ersingi-
langa.
— Men Mette og Pylle kan
ikke rigtig lide det. — Hvor-
når kommer jeg hjem til min
mor? spørger Mette.
kisiåne Mette åma Pylle nud-
nångitdlat. — andndkut igdluat
sumitoruna? Mette aperivoK.
— Du skal ikke være ked af
det, hvis du er træt, kan du
sidde på kælken sammen med
Sorte Tom!
dnilångdsdngilatit. nasuguvit
kamutine igsiasinauvutit Sorte
Tom diparalugo.
— De vandrer og vandrer. —
Vi kommer vist aldrig hjem, —
tror du vel, Nille?
ingerdlåput, ingerdldput. —
angerdlamut apuniarundngila-
gut, taima isumanarpit, Nille?
— Se, nu begynder det at
blive mørkt! — Det er alligevel
ikke så rart — bare her var et
hus.
takuvat, tårsilerpon! — ajo-
KaoK ... igdlumik takussagssait.
— Det bliver mørkere og mør-
kere. — Se, her er et gammelt
skur — her kan vi sætte os
ind!
tårsiartuinarpoK. — takuk Kue
pisoKan. — taruamunga iserni-
arta!
— De er allesammen blevet
så trætte, så de falder i søvn.
Nu er det nat og det sner ikke
mere.
tamarmik KasoKigamik sini-
lerput. måna unuarorpoK a-
piungnaerpordlo.
— Hør — hvad er det? —
Der er noget, der tuder! — Hør!
— en gang til!
tå, — sunauna? — xiarpaluk!
— tå, tusarpiuk?