Atuagagdliutit - 18.02.1971, Page 6

Livet på et udsted var hårdt i gamle dage. — Det var barske kår,
ægteparret Ado og Ane Holm blev budt på, da de for 33 år siden
anlagde udstedet Kapisigdlit i Godthåbsfjorden.
telt
Ægteparret Ado og Ane Holm,
Godthåb, har mange venner og
bekendte både i Grønland og i
Danmark. Der er mange menne-
sker, som i årenes løb er kommet
i taknemmelighedsgæld til det
flinke og gæstfrie ægtepar. Ado
og Ane Holm har haft meget at
bestille i deres unge dage, da
livet i Grønland var hårdt. For
33 år siden flyttede de ind til
Kapisigdlit, et nyt udsted i Godt-
håbsfjorden. I løbet af de føl-
gende år oplevede Kapisigdlit en
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
enestående fremgang, takket være
en pludselig opdukken af store
fiskerigdomme og udstedsbesty-
rerparrets eksemplariske og
utrættelige arbejde på det nye
sted.
Ado Holm er et beskedent men-
neske. Han nægtede pure at ud-
tale sig, da jeg besøgte ægtepar-
ret for at få det til at fortælle
om deres oplevelser. Hans liv
har ikke været interessant nok,
sagde han. Men Ane Holm efter-
kom min anmodning og fortalte:
— I 1938 byggede Ado vort hus
her i Godthåb. Han var knap
nok færdig med huset, da han
tog af sted til Kapisigdlit for at
oprette et udsted der på forsøgs-
basis. Han rejste alene i april
måned. I slutningen af maj fulgte
jeg sammen med vore to børn.
Vi havde ingen steder at bo og vi
SVEND PETERSEN
AUTOMOBILER %
JA SEND MIG OMGÅENDE OG UDEN FORBINDENDE
SPECIALPRISLISTE SAMT BROCHURER PÅ:
□ VOLVO 142
I □ VOLVO 144 I
□ VOLVO 145 STATIONCAR
I □ VOLVO 164
NAVN_____________________________________________ |
ADRESSE_________________________________________
IL________________________________________________ J
I Grønland holder bilerne
gennemsnitlig 2-3 år. En al de
ældste personbiler deroppe blev
købt i 1958. Det er en Volvo.
I Volvo’s motoreF er
drejningsmomentet højt. Derfor
er sejtrækningsevnen stor.
Det er det, der betyder noget.
De kan kore langsomt i højt gear,
alligevel accelerere hurtigt.
Sikkert. Og De kan køre hurtigt
i lavt gear. Stærkt.
Højt drejningsmoment styrker
også motorens holdbarhed
og levetid.
Det gi'r fornuftig brugsøkonomi.
Vælg mellem Volvo 142/144
standard. 90hk. de Luxe. 90 eller
105 hk. Kig ind og se og prøv
Volvo's brede 71-program.
VOLVO
Hurtig levering
AUT. VOLVO FORHANDLER
SAS-huset • Vesterbrogade 6 A • København V
Telefon 12 04 38 • Telegr. adr.: • OVLOV SAS
Højt drejningsmoment
er vigtigere end mange hk.
Volvo's motorer har begge dele.

HAK****-
måtte nøjes med et telt. Da var
der stadig sne på land.
Det første år overvintrede Ado
i Kapisigdlit. Han boede hos ka-
teketen ApiåraK. Huset havde
kun eet rum, som blev benyttet
både som dagligstue, soveværelse
og køkken, og i huset boede der
mange mennesker i forvejen.
Hans kontor var et telt, som var
rejst i det knapt færdigopførte
fiskehus. Han havde kun en pri-
mus til opvarmning i sit telt-
kontor.
Jeg og børnene tog tilbage til
Godthåb i oktober måned. Da var
det blevet for koldt at bo i telt.
Vandtønden var frosset og dyner-
ne belagt med frostrim, når vi
vågnede om morgenen.
Om foråret rejste vi atter til
Kapisigdlit, men først i slutnin-
gen af året blev den nye udsteds-
bestyrerbolig færdig og vi kunne
flytte ind. Huset var ikke malet,
og færdiggørelsesarbejdet sørge-
de Ado for. Håndværkerne var
nødt til at rejse hjem til Godt-
håb, inden isen lukkede.
Dengang oplevede jeg, hvor
hårdt livet er, når man bor i
telt. Vi måtte selv sørge for alt,
og var nødt til at holde hånd-
værkerne med kost. Vi klarede
det ved at slå et køkkentelt op
ved siden af beboelsesteltet. Der
lavede vi mad og bagte brød.
Sådan tilbragte vi sommeren.
Om efteråret blev det så koldt,
at vi var nødt til at forlade tel-
tet. Så flyttede vi i fiskehuset,
efter at fisken var udskibet. —
Fiskehuset blev forsynet med
dobbeltbrikse og der boede vi
sammen med håndværkerne. Om
aftenen var det meget varmt, men
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen" „Lille Skagen"
ilevKårnartOK Økonomisk
isumangnaitsoK Driftssikker
akikitsoK Billig
7—25 HK Fra 7—25 HK
SKAGEN
Et hjørne af dagligstuen med familieportrætter på væggen,
inerssuarme teKerKut ilåt TgånTtdlutik ilaKutarit åssinge.
om morgenen var dynerne frosset
fast til væggen.
Der var lidt over 100 menne-
sker i Kapisigdlit, da vi flyttede.
Der var torsk nok, men ingen
indhandling om vinteren udover
torskelever. Fiskerne tog leveren
af og torsken blev liggende på
isen i store stakke til glæde for
ravne. Som forsøg købte Ado et
mindre parti torsk for et sym-
bolsk beløb. Han flækkede fisken
med en økse og hængte den til
tørring. Det blev et ualmindeligt
fint produkt ud af det, og der-
med startede produktionen af
tørret fisk. Ado lavede et tørre-
stativ og indhandlede på privat
basis torsk til tørring i nogle år.
Men til sidst gik det op for pro-
ducenterne, at tørret torsk kunne
betale sig, og KGH overtog pro-
duktionen af tørfisk.
Før torskeindhandlingen kom
rigtig i gang, kom der gerne
trange tider i vintermånederne.
Men der var masser af ryper og
Ado syntes, at man måtte ud-
nytte fuglene. Han opkøbte privat
ryper og gav folk kredit til køb
af ammunition. Vi henkogte ryper
i store mængder og det kom ste-
dets befolkning til gode.
Nogle år efter, vi flyttede til
Kapisigdlit, kom torsken i uane-
de mængder. Folk strømmede ind
både fra nord og fra Godthåb
distriktet. Inden længe var der
mange mennesker på udstedet,
og en overgang var der over 700
mennesker i Kapisigdlit. Fiske-
huset kunne ikke længere klare
den store indhandling, så man
måtte sende produktionsskibe og
barakker blev opført til beboelse
for tilflyttere. Jeg kan huske, at
Ado på een dag indhandlede 46
tons torsk. Det var bjærge af
torsk, og det gav meget arbejde
især om vinteren, hvor man
måtte hænge den op til tørring.
Mange mennesker var beskæfti-
get ved produktionen og det gav
ekstra arbejde, når stilladset un-
der storm blæste væk. Men tor-
sken gav brød til mange menne-
sker.
De første år oplevede vi en hel
del. Jeg husker den første skon-
nert, der kom med varer efter
at butikken var færdig. Den blev
losset ude på iskanten ved Pisig-
Faglært mekaniker
kan få ansættelse på større autoværksted. Henvendelse:
Postboks 18 . 3950 Egedesminde
sarfik-fjeldet, og det var langt
derud. Om morgenen tog de lej-
ede af sted på isen ud til skon-
nerten, og om aftenen efter mør-
kets frembrud kom de hjem med
en smule varer bærende på ryg-
gen. Isen var usikker og føret
var dårligt. Derfor måtte de tage
en stor omvej. Det var en besvær-
lig losning. Vi regnede med, at
man kun havde sendt os de aller-
nødvendigste varer, men det var
sjovt at finde ting blandt varer-
ne som sommerkasketter og bånd
til pynt.
Vi boede meget afsides, og vi
havde ingen radio i starten. Der-
for var det ikke rart, når ulykker
indtraf eller sygdomme, der kræ-
vede hurtig lægehjælp. Jeg kan
ikke glemme, at vi engang sendte
en kajakmand efter en læge. En
af beboerne var blevet syg og
trængte øjeblikkelig til læge-
hjælp, men først tre dage efter
kom lægen.
En vinter kom mæslingeepide-
mien uden varsel. Det var en af
de værste oplevelser, vi havde i
Kapisigdlit. Fjorden var islagt,
men isen usikker. Med stort be-
svær sendte vi bud efter lægen,
men da hjælpen langt om længe
kom, var halvdelen af patienter-
ne allerede raske. Vi sendte også
bud efter sygepassere, men ud-
over lægen, sygeplejersken og en
mandlig sygepasser, kom der kun
vor familie. Folk var åbenbart
ikke interesseret i at rejse så nær
op mod jul.
Epidemien betød masser af ar-
bejde. Hele NeriunaKs befolkning
flyttede ind til skolen i Kapisig-
dlit. Barakkerne fungerede som
sygehus og vi lavede mad til de
syge i kantinen. Vi havde ingen
vand og de få oppegående hen-
tede is til smeltning. Under hele
epidemien var det meget koldt
og det var ikke særlig rart at
komme ud om morgenen på syge-
besøg.
Det var en oplevelse på godt
og ondt, da vi fik radio første
gang. Telegrafbestyrer Wodschou
fra Godthåb kom for at montere
modtageren, der gik på akkumu-
latorer. Den første nyhed, vi
hørte, var, at tyskerne besatte
Danmark. Under krigen forsynede
vor lille radio hele udstedet med
nyheder. I middagspausen skrev
Ado radioavisen ned og hængte
den op uden for butikken. Folk
kom løbende for at læse de sid-
ste nyheder.
Når der var gudstjeneste i ra-
dioen lånte vi bænke fra kirken
og stillede dem i vor spisestue.
Der sad folk og lyttede til guds-
tjenesten. Men mange gange blev
6