Atuagagdliutit - 18.02.1971, Qupperneq 10

Minekoncessionen
underskrevet
Den betyder på længere sigt, at statskassen kan regne med ret
betydelige indtægter fra Grønland.
Der var lutter glæde og smil i Grønlandsministeriet da en række
navne med A. C. Normanns øverst blev sat på et stykke papir. Det
er den første udnyttelseskoncession, der er givet i henhold til mine-
loven af 1965, og den betyder på længere sigt, at statskassen kan
regne med ret betydelige indtægter fra Grønland.
Grønlandsminister A. C. Normann og vicepræsident i Cominco Ltd.
R. J. Armstrong underskriver koncessionen.
nunavtinut ministere A. C. Normann åma Comincop præsidentiata tug-
dlia R. J. Armstrong isumaKatiglssumik atsiortut.
Hvor meget, der kan blive tale
om, er endnu uvist, men forsig-
tigt skønnet vil koncessionen
indenfor 15 år kunne give 600
mili. kr. Koncessionen gælder
„Den sorte Engel" i UmanaK di-
strikt, 150 kvadratkilometer med
en sølv-, bly- og zink-forekomst i
et fjeldparti, der omfatter ca. 2,5
millioner tons. Man har gennem
de sidste fire års undersøgelser
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
Junckers parketgulve leveres fra fa-
brikken lakeret med Isoblitsa, en
tokomponentlak af isocyanattypen (ren
polyuretanlak). Det er naturligt til
fortsat vedligeholdelse at anvende
Blitsa enten mat eller halvblank. -
MAT står med en helt fløjsmat, eks-
klus'v overflade, der absorberer de
småridser og ujævnheder, der altid
kommer i et gulv ... og HALV-
BLANK giver en silkeagtig glans og
en behagelig refleks af enhver form
for lys. Begge typer danner en smuk
baggrund for Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo aser-
fatdlagtailiuinigssaK nangltariaKarpoK.
Blitsa-t åssiglngitsut mardluk Kinigag-
ssåuput: MAT (KivdlitsoK) åma HALV-
fastslået, at der gennemsnitlig i
hvert ton er 26 gram sølv, 43 kg
bly og 183 kg zink. Aflejringerne
findes i to områder, dels på selve
forsiden af fjeldet, hvor den sorte
engel er aftegnet, dels på top-
pen af selve fjeldet.
Det er selskabet Greenex, der
har fået udnyttelseskoncessionen.
Selskabet ejes af det canadiske
selskab Vestgrøn Mines, der igen
ejes af det canadiske Cominco
Ltd.
Der har været ført forhandlin-
ger om koncessionen i de sidste
tre et halvt år. Koncessionen
gives for 25 år. Selskabet har
pligt til at anvende mindst to
mili. kr. om året, indtil spørgs-
målet om minedrift er endelig
afgjort. Når planerne om opbyg-
BLANK (Kivdlal&rtoK). — MAT utlni-
kOssatut KåKarpoK kussanardlulnartu-
mik, taimåineratalo natip kigartiter-
nere pingitsorneKarsfnåungitsut er-
ssigungnaersltarpai . . . HALVBLANK
silikisut KivdlerneKarpoK iluarinartu-
mik Klngornernik sunigdlunlt utersår-
titsissardlune. tamarmik naterssuarnut
pøKutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlulnarput.
ning af en mine er godkendt af
ministeriet, skal selskabet årligt
betale 300.000 kr. til dækning af
statens omkostninger til admini-
stration m. v. i forbindelse med
koncessionen. Det offentliges an-
del i udbyttet, koncessionsafgif-
ten, er sat til 45 pct. af oversku-
det efter afskrivninger m. v.
De særlige regler for afskriv-
ninger er nøje angivet i konces-
sionen. I princippet er statens
andel i udbyttet fastlagt efter
canadisk mønster for tilsvarende
minevirksomhed.
Der er ikke i koncessionen taget
stilling til, hvordan det offent-
liges andel i udbyttet i givet fald
skal fordeles mellem statskassen
og Grønlands landskasse. Men i
mineloven står der, at hvis der i
forbindelse med mineraludvikling
bliver tale om væsentlige ind-
tægter for Grønlands landskasse,
vil spørgsmålet om fordelingen
af de offentlige udgifter mellem
landskassen og statskassen kunne
tages op til overvejelse, så lands-
kassen i givet fald kan overtage
finansieringen af opgaver, der
hidtil har påhvilet statskassen.
Koncessionen indeholder også
bestemmelser om anvendelse af
dansk (grønlandsk) arbejdskraft
og overdragelse af hoved- og un-
derentrepriser, leverancer og tje-
nesteydelser til dansk (grønland-
ske) virksomheder.
Det canadiske selskab regner
med, at man skal bruge yderligere
26 mili. kr. til den afsluttende
efterforskning, før man tager en-
delig stilling til, om en mineby
og en mine skal oprettes.
Efterforskningen begynder sna-
rest muligt. Man vil gennemføre
et stort underjordisk undersøgel-
sesprogram for at vurdere konti-
nuiteten, strukturen, formen, ud-
strækningen, lødigheden og ud-
nyttelsesmuligheder for de fore-
komster, der findes i fjeldet. Her-
under også eventuelle andre mi-
neraler end de nævnte. Der skal
bygges en svævebane op til en
mineskakt, der skal laves på
fjeldsiden i 615 meters højde over
havoverfladen. Svævebanen er i
stand til at transportere mand-
skab og udstyr hen over Mar-
morilik-fjorden, der på stedet er
1,5 km bred.
Inden udgangen af 1972 skal
hele dette program være gennem-
ført. Man vil sprænge 1500 meter
lange tunneler ind i fjeldet og
lave 1400 meter underjordiske
gange og 4600 meter boringer un-
GRØNLANDSKE
FRIMÆRKER
købes. Send venligst tilbud.
E. Larsen,
Gustav Johannsensvej 7,
2000 København F.
W\LTEI? J E5SEN iGA
Danavej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Kryds-
finer — Isoleringsplader —
plasticplader
finerit mångertut — Kissuit
krydsfinerit — OKorsautigssat
celodexikut åssigissaitdlo —
plasticpladit
der jorden. Der skal hele året i
første omgang beskæftiges 60
personer. Der skal laves el-for-
syning, olietanke, friskvandsan-
læg og en transport- bg helikop-
terservice. Hvis en rigtig mine
skal etableres, skal der bygges
en hel mineby med 325-400 ar-
bejdere evt. med familie. Byen
skal omfatte skole, servicestation,
fjernvarmecentral, lægeklinik og
muligheder for fritidsbeskæftigel-
se.
Tværs over fjorden vil man
lave en dæmning. I forbindelse
med anlæggelse af selve minen
skal der fjernes næsten 300.000
kubikmeter klippe, og dette ma-
teriale vil man bruge til dæm-
ningen, der samtidig skal være
Hans C. Christiansen:
Grønland, arktisches Land im
Zeitwandel.
Le Groenland, pays arctique
en mutation.
KGH København, 1960 og
1970. — 60 sider.
KGH’s direktør holdt i 1967 en
række foredrag i Schweiz. Disse
foredrag er her blevet samlet og
udgivet i to præsentable små
bøger på henholdsvis tysk og
fransk (den franske tekst oversat
fra den tyske), illustreret med en
række fortræffelige fotografier i
sort-hvid og i farver, samt med
Alex Sechers pyntelige vignetter.
Vi har længe savnet en smuk
bog på udenlandsk til ikke alt
for himmelstræbende en pris, at
kunne sende som en opmærksom-
hed til venner i udlandet, og som
ikke simpelthen er et af de obli-
gate billedværker. Dette ønske er
hermed blevet opfyldt. Bogen be-
stræber sig på i sine 12 korte
kapitler at give et afrundet hel-
hedsbillede af land og folk og
udviklingsproblemer, og det er
bestemt en god og overkommelig
nøgle at give fremmede (og ikke
blot udenlandske) rejsende i
hænde, når de kommer og beser
vort land i sommermånederne.
Naturligvis mærkes det, at det
er en handelens mand som har
skrevet denne bog. Ud af de 12
afsnit handler de 5 om økono-
mien, og kapitlerne om den mere
humanistiske side af den grøn-
landske Zeitwandel lader en del
tilbage at ønske. Således siges
der intet rigtigt om de problemer
som affødes af den kendsgerning,
at 15 pct. af befolkningen er ud-
sendte danske, og heller intet rig-
atlantkaj, som skal kunne tage
skibe på 30.000 tons. Der skal
kunne produceres omkring 2700
tons malm om dagen eller en mil-
lion tons om året, hvilket vil give
en produktion af 250.000 tons
zinkkoncentrat og 55.000 tons bly-
koncentrat.
Med hensyn til arbejdskraften
er selskabet indstillet på at op-
lære grønlændere. Man har erfa-
ringer fra Canada på dette om-
råde, idet man i eskimo-områder
har oplært lokale beboere med
godt resultat.
Det vil koste omkring 600 mili.
kr. at anlægge minebyen, og først
når disse udgifter er dækket, vil
der blive betalt afgift til staten.
Selskabet skal ikke betale skat.
tigt bliver sagt om de nok som
bekendte spændinger omkring
lønspørgsmålet. Mest utilfredsstil-
lende virker det nok at se et
kapitel om Grønlands historie på
3 sider, som slutter med et par
generelle bemærkninger om, at
der er opstået et blandingsfolk
efter 1721.
Imidlertid er det jo en vanske-
lig opgave at være udtømmende
på 60 små sider, og det har da
vel heller ikke været forfatterens
hensigt. Som en kort og over-
skuelig orientering om de proble-
mer — vel især af samfundsøko-
nomisk karakter — som knytter
sig til opbygningen af et moderne
samfund blandt en gammel be-
folkning i det arktiske, er dette
bestemt en smuk lille bog at give
i fremmedsprogede venners hånd.
Kun må man jo spørge hvorfor
vi ikke også kan få lov at få den
på engelsk.
F. L.
Jens Nielsen:
EN PROVO FYLDER 90
Chr. Eriksens Forlag, 1970.
29 sider.
J. N. var distriktslæge i Scoresby-
sund i 1957-59 og har forfattet
flere fornøjelige småskrifter med
inspirationen hentet fra Østkys-
ten. Nærværende fikse lille hæfte
er en hyldest til Ejnar Mikkelsen
i anledning af dennes runde fød-
selsdag forgangne Lillejuleaftens-
dag. Uhøjtidelig, hvertevarm og
morsom. Det er spredt fægtning
hele vejen igennem, og alligevel
sidder man tilbage med et af-
rundet billede af en skarp profil
og et rigtigt menneske. Sådan
skal et hyldestskrift laves!
F. L.
på gulve, overalt,
Blitsa. mat eller halvblank
10